Hjælp dine børn til at overvinde stress

„Mange børn står alene — fysisk eller følelsesmæssigt — netop når de har brug for nogen at tale med.“ — Depression — What Families Should Know.

FAMILIEN er blevet kaldt følelsernes laboratorium. Den er et forsøgscenter hvor barnet afprøver sine forestillinger, betragter resultaterne og begynder at drage konklusioner om livet. Hvordan kan forældre sikre sig at deres børn gør sådanne nødvendige forsøg i sunde omgivelser fri for stress?

Lyt

I bogen The Child in Crisis får forældre denne opfordring: „Bevar en åben dialog.“ Dialogen er især vigtig som livline mellem forældre og børn når familien har oplevet en traumatisk begivenhed. Tro aldrig at når barnet er stille, er det fordi han eller hun ’tager situationen pænt’ eller simpelt hen har vænnet sig til det der er sket. Måske går barnet blot og hober vreden op og lider i tavshed, ligesom den syvårige pige der tog 15 kilo på i løbet af et halvt år efter at hendes forældre var blevet skilt.

I ordet „dialog“ ligger der det at to eller flere taler sammen. Det bør altså ikke kun være forældrene der taler. Rick og Sue søgte rådgivning da deres søn på seks begyndte at opføre sig særdeles uforskammet derhjemme. Efter at have truffet hele familien havde rådgiveren gjort sine iagttagelser. „Forældrene intellektualiserede meget, og kom ofte med lange og indviklede forklaringer,“ sagde han. „Desuden havde forældrene en tendens til at holde enetale, og jeg kunne se at børnene blev utålmodige.“ Det er godt at lade barnet selv udtrykke sig. (Jævnfør Job 32:20.) Hvis barnet ikke kan tale om de problemer det har, ender det måske med at frustrationerne omsættes i handling. — Jævnfør Ordsprogene 18:1.

Det er vigtigt med en dialog når der skal gives tugt. Hvad mener barnet om tilrettevisningen? Forstår det hvorfor den bliver givet? I stedet for at fortælle barnet hvordan det bør føle, er det bedre at finde ud af hvad det faktisk føler, hvad der bor i dets hjerte. „Giv det noget at tænke over,“ skriver Elaine Fantle Shimberg, „men lad barnet selv tænke sagen igennem.“

Anerkend følelserne

Nogle forældre kvæler enhver dialog med udtalelser som: „Hold op med at flæbe.“ „Sådan skal du ikke føle.“ „Så slemt er det da heller ikke.“ Det er langt bedre at anerkende barnets følelser. „Jeg kan se at der er noget du er ked af.“ „Du ser ud til at være vred.“ „Jeg ved godt at det må have skuffet dig.“ Det vil holde dialogen i gang.

Bogen How to Talk so Kids Will Listen & Listen so Kids Will Talk har en iagttagelse i denne forbindelse: „Jo mere man forsøger at bagatellisere et barns ulykkelige følelser, jo mere plages det af dem. Jo nemmere man har ved at acceptere de negative følelser, jo lettere er det for børnene at komme over dem. Jeg mener at hvis man ønsker at have en lykkelig familie, må man give børnene lov til at fortælle at de er ulykkelige.“ — Jævnfør Prædikeren 7:3.

Vis forståelse

„Eftersom de voksne betragter barnets verden ud fra deres egen forståelse af forholdene,“ skriver Mary Susan Miller, „er det svært for dem at forestille sig at det ikke kun er deres egen tilværelse der er stressende.“

Ja, forældre glemmer let den smerte og bekymring de selv oplevede under opvæksten. Derfor bagatelliserer de ofte børnenes problemer. Forældre må huske hvordan det var at miste et kæledyr, at opleve en vens død, eller at flytte til en anden by. De bør tænke på hvad de selv var bange for som børn, selv om frygten til tider var ubegrundet. Hvis man kan genkalde sig dette vil man være mere forstående.

Sæt et godt eksempel

Hvordan dit barn klarer modgang afhænger for en stor del af hvordan du som far eller mor selv klarer det. Griber du til vold når du er presset? Så vær ikke overrasket hvis dit barn søger at få afløb for sine frustrationer på samme måde. Lider du i stilhed når du er dybt foruroliget? Hvordan kan du da kræve at dit barn skal være åbent og tillidsfuldt? Forsøger jeres familie at skjule stressede følelser i en sådan grad at de benægtes i stedet for at de erkendes og bearbejdes? Så bliv ikke overrasket over de fysiske og følelsesmæssige følger det kan få for dit barn, for ethvert forsøg på at undertrykke bekymring vil normalt kun gøre ondt værre.

At opdrage børn i en stresset verden er en udfordring for forældre. Studiet af Bibelen har hjulpet mange til at klare denne udfordring. Dette er kun at forvente, for Bibelens forfatter er også ophav til familielivet. „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger,“ sagde Jesus Kristus. (Mattæus 11:19) Når forældre efterlever Bibelens principper, vil de finde at Skriften er „gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. — 2 Timoteus 3:16.

[Illustration på side 10]

God kommunikation dæmper stress

[Illustration på side 11]

Drengen spilder mælk, broderen gør nar af ham, men faderen er forstående og trøster ham