Verdens store handelsbyer

FORTIDENS Babylon bliver i Bibelen kaldt „købmændenes by“. (Ezekiel 17:4, 12) Denne betegnelse kunne også passende være blevet hæftet på fortidens Tyrus, der i dag identificeres med Sur, en havneby ved Middelhavet mellem Beirut (Libanon) og Haifa (Israel).

Ifølge én kilde var Tyrus „fra omkring år 2000 f.Kr. og fremefter en stor fønikisk havneby“. Da israelitterne omkring år 1467 f.v.t. indtog det forjættede land, var Tyrus en stor sømagt. Dens sømænd og handelsflåde foretog rejser til fjerne egne. — 1 Kongebog 10:11, 22.

En større flåde

„Hersk, Britannia, hersk over bølgerne,“ skrev den skotske digter James Thomson i det 18. århundrede om den flåde der var med til at gøre det britiske imperium til en af de største handelsgiganter der nogen sinde har eksisteret. „Flådemagten sikrede Britannien mod invasion, garanterede sikkerheden i imperiets besiddelser samt den fredelige udvidelse af dets verdensomspændende handelsinteresser.“ — The Cambridge Historical Encyclopedia of Great Britain and Ireland.

Efterhånden som det britiske imperium voksede antog dets handel globale proportioner. Mellem 1625 og 1783 øgede Britannien sin import med cirka 400 procent, og sin eksport med over 300 procent. I 1870 fremstillede britiske fabrikker over en tredjedel af verdens fabriksvarer. Pundet dominerede den internationale handel, hvorved London blev verdens førende finanscenter.

I dag er det forskelligt hvad folk tænker på når de hører navnet London. Musikelskere tænker sikkert på operahuset Covent Garden eller Royal Festival Hall, sportsinteresserede tænker måske på Wembley og Wimbledon, mens folk der kan lide at gå i teater sikkert tænker på West End. Modefolk tænker på enten Savile Row eller Carnaby Street, historieinteresserede på Tower of London og British Museum, mens de der kan lide pomp og pragt — for ikke at tale om sladder og skandaler — måske tænker på parlamentsbygningerne og Buckingham Palace.

Paradoksalt nok findes ingen af disse turistattraktioner i selve London. Det egentlige London, der blot kaldes City, er handelscentrum for et hovedstadsområde bestående af i snesevis af forstæder. I City, den såkaldte „Square Mile“, ligger Bank of England, der pietetsfuldt kaldes for den gamle dame i Threadneedle Street. Den blev indregistreret ved lov i parlamentet i 1694 og er en af verdens ældste centralbanker. Denne magtfulde institution optræder som bankier for regeringen. Den regulerer de kommercielle bankers virksomhed, og da der er tale om kreditgivere og en seddelbank har den ofte stor indflydelse på regeringens økonomiske politik. I City findes også fondsbørsen, Stock Exchange, og den internationale forsikringsorganisation Lloyds.

Til trods for at City i 1960’erne på grund af sin sorgløse livsstil blev kaldt „Swinging London“, har byen dog også haft sine sorger i sin næsten 2000-årige historie. I 1665 kostede den store pest — en epidemisk byldepest — omkring 100.000 mennesker livet, og blot et år senere blev City næsten tilintetgjort af en voldsom ildebrand. Under Anden Verdenskrig angreb tyske bombefly London, hvorved 30.000 af indbyggerne mistede livet, og 80 procent af byens huse blev beskadiget eller fuldstændig ødelagt.

Overhalet af en årsunge

I sammenligning med London er New York blot en årsunge. Denne by blev grundlagt i 1624 af hollandske kolonister og blev kaldt New Amsterdam. I dag har den en af verdens største og travleste havne. Den er desuden center for industri, handel og økonomi samt hjemsted for mange af verdens største banker og finansinstitutioner. Som finanscenter overgår den faktisk både Amsterdam og London. Som et symbol på denne førende position står New York World Trade Center, der i 1993 blev rystet af en terrorbombe, som en stolt kæmpe og lader sine 110 etager stræbe mod himmelen.

New York, der er den største by i USA, er ligesom hele landet en smeltedigel af nationaliteter. Siden 1886 har Frihedsgudinden stået i havnen og ledet immigranter til en verden der lover frihed og lige muligheder for alle.

Nogle af gaderne i New York er ladet med symbolik. For eksempel er Broadway blevet symbolet på teaterunderholdning hvor man opstiller normer og hitter på modefænomener der påvirker hele verden. Så er der Wall Street. I 1792 mødtes en gruppe bestående af 24 børsmæglere under et amerikansk platantræ for at drøfte oprettelsen af New Yorks børs. I dag er New Yorks børs, der officielt blev oprettet i 1817 og som i dag slet og ret kaldes Wall Street, verdens største marked for værdipapirer.

Broadway tilbyder spændende underholdning, men den kan ikke slå Wall Street når det gælder drama fra virkelighedens verden. I oktober 1987, da Wall Street oplevede historiens største og hurtigste dyk, fulgte samtlige af verdens 22 førende børser efter. En journalist skrev at der herskede „en stemning hvor alle var fyldt med bange anelser om det der forestod“, en stemning der blev næret af nyhederne om „alarmerende kursfald på markederne i Tokyo, Hongkong, London, Paris og Zürich, der åbnede tidligere end børsen i New York“.

Et rystet Wall Street og et rystet World Trade Center — hvad varsler det for verdenshandelen?

„Væg til væg-folk“

Hongkong har så stor en befolkningstæthed at byens indbyggere meget rammende er blevet kaldt „væg til væg-folk“. I Mong Kok-distriktet bor der 140.000 pr. kvadratkilometer! Et stort landområde er blevet inddæmmet, men alligevel bor omkring én procent af befolkningen bogstavelig talt stadig på vandet. De kaldes tankaer og bor i både der kaldes junker, ligesom deres forfædre, der var fiskere og i det andet årtusind f.v.t. kom fra det nordlige Kina og oprettede små fiskerlejer her.

I midten af det 19. århundrede kom englænderne som straks indså at Hongkong havde en strategisk og kommercielt god beliggenhed. Dens fortrinlige havn var tilgængelig fra både øst og vest, og den lå på en af hovedhandelsruterne mellem Europa og Det Fjerne Østen. Som følge af de to opiumskrige (1839-42 og 1856-60) blev Kina tvunget til at afstå øen Hongkong og dele af halvøen Kowloon til englænderne, og disse blev derved en britisk koloni. I 1898 blev der indgået en aftale om at hele området, samt de såkaldte New Territories mod nord, skulle lejes ud til Storbritannien i 99 år. Når lejekontrakten i 1997 udløber, vil Hongkong igen tilhøre Kina.

I Hongkong er man optaget af at tjene og bruge penge, hvilket ikke er så underligt eftersom National Geographic kalder byen „verdens tredjestørste finanscenter med den ellevtestørste handelsøkonomi“. „Må du blive velsignet med velstand“ er en almindelig nytårshilsen ved slutningen af måneåret. Og mange af byens indbyggere er tilsyneladende blevet så velsignede at der ifølge samme tidsskrift „konsumeres mere cognac pr. indbygger og findes flere Rolls-Roycer pr. acre i Hongkong end noget andet sted på jorden“.

Man kunne næppe forudse en sådan velstand under den anden verdenskrig hvor handelen i Hongkong blev drastisk svækket, maden var knap og der flygtede så mange indbyggere til Kina at befolkningstallet faldt med mere end 50 procent. Efter krigen begyndte byen en opgangsperiode der nu har gjort den til en økonomisk supermagt i Asien. Dens produkter sælger godt på verdensmarkedet fordi den relativt billige arbejdskraft og de billige råmaterialer holder priserne nede. I 1992 var byens eksport næsten 45 gange større end i 1971.

Hvilke kommercielle, politiske og sociale følgevirkninger vil det få når Hongkong i 1997 atter bliver en del af Kina? Nogle indbyggere og forretningsforetagender er blevet urolige og er flyttet. Andre er blevet hvor de er, men har sikkert flyttet deres penge til et sted der betragtes som mere sikkert.

„Verdens bankboks“

I det 17. århundrede indførte Schweiz en neutralitetspolitik som det siden hen ikke altid har kunnet opretholde. Ikke desto mindre betragtes de penge der anbringes i dette land som relativt sikre. Det schweiziske bankvæsen yder desuden fuldstændig diskretion. Mennesker der af en eller anden grund ønsker at holde deres formue skjult, kan således forblive fuldstændig anonyme.

Zürich er et center for sådanne pengesager. Med et indbyggertal på over 830.000 er den Schweiz’ største by. Dens strategisk gode beliggenhed på Europas handelsruter har i århundreder tjent den vel, og i dag ligger den helt i front på verdensfinansens område. Professor Herbert Kubly har faktisk kaldt Zürichs hovedstrøg for „Europas bankcenter og verdens bankboks“.

Zürich har også sat sit præg på den religiøse udvikling. I 1519 holdt en katolsk præst ved navn Ulrich Zwingli en række prædikener her der førte til en kontrovers med byens katolske biskop. Følgelig blev der i 1523 holdt nogle debatter i byen, og Zwingli kom til at stå som vinderen. Efterhånden som den protestantiske reformation i Schweiz fik vind i sejlene, stillede andre af Schweiz’ store byer sig på Zwinglis side og blev bastioner for hans form for protestantisme.

Albert Einstein, der betragtes som et af historiens største videnskabelige intellekter, er en af Zürichs mere nutidige „sønner“. Han blev født i Tyskland men studerede fysik og matematik i Zürich. En af de teser han fremsatte i 1905 indbragte ham en doktorgrad i filosofi ved Zürichs universitet. Hans bedrifter stemmer udmærket med Schweiz’ lange tradition for videnskabelig fortræffelighed, og Zürich har ydet væsentlige bidrag hertil. Byens teknologiske institut har fostret flere nobelpristagere end noget andet videnskabeligt fakultet i verden.

Men til trods for al sin rigdom og sin religiøse og videnskabelige arv er Zürich ikke en by uden problemer. Avisen The European tegnede i maj i fjor et noget blakket billede af byen. Den bemærkede at efter lukningen af byens berygtede „nålepark“, der på et tidspunkt var internationalt samlingssted for narkomaner, er aktiviteterne blot flyttet til et område kaldet Kreis 5. Dette område står ifølge rapporten for „alt det som Schweiz desperat forsøger at skjule — arbejdsløshed, hjemløshed, alkoholisme, resignation, boligproblemer og, ikke mindst, stofmisbrug“.

Det er paradoksalt at narkotikaproblemet kæder Zürich, New York og Hongkong sammen. Mere end 80 procent af den heroin der smugles til New York, kommer sandsynligvis fra ’den gyldne trekant’, et område i grænselandet mellem Thailand, Laos og det nordlige Myanmar, hvor hemmelige hongkongselskaber, kendt som triader, er dybt engagerede i narkotikasmugling.a Mange af de dollars der tjenes af Hongkongs triader ved heroinsalg til narkomaner i New York, bliver sandsynligvis gemt bort på bankkonti i Zürich.

Verdens store handelsbyer, meget passende repræsenteret ved London, Zürich, Hongkong og New York, har meget tilfælles med fortidens Tyrus. På andre byers bekostning havde Tyrus kommerciel succes, hvilket gjorde den indbildsk og stolt, og det fik til sidst katastrofale følger for byen.

Vil det gå anderledes med vore dages kommercielle centre? Hviler de på en solid grundvold? Der er vidnesbyrd om at det ikke vil gå dem bedre end de byer vi vil beskrive i næste nummer af dette blad.

[Fodnote]

[Illustration på side 10]

Hongkong