Vi betragter verden

Arkæologiske fund

Arkæologer har længe ment at der ikke var flere væsentlige fund at gøre i Kongernes Dal i Egypten efter at man i 1922 havde fundet Kong Tutankamons grav, der samtidig var et skatkammer. Men nu har man opdaget en ny grav, som måske er dalens største og mest omfattende. Graven indeholder mindst 67 værelser og måske en underetage der kan bringe det samlede antal værelser op på over 100. Den blev tilsyneladende bygget af Ramses II som begravelsesplads for hans sønner. Ramses II herskede i 66 år i det 13. århundrede f.v.t. og havde over 100 børn, deriblandt 52 sønner. To af hans sønners grave er allerede blevet fundet. Man mener at de resterende sønner blev begravet i denne nyligt fundne grav, hvor navnene på fire sønner, deriblandt hans førstefødte, Amen-hir-khopshef, er blevet afdækket. Dette har vakt teologernes interesse, eftersom nogle har betvivlet at Ramses II var farao da israelitterne gik ud af Ægypten. Andre lærde har imidlertid fastlagt tidspunktet for udgangen til år 1513 f.v.t.

„Farligt erhverv“

„Minedrift er et farligt erhverv, men det er vigtigt for landets økonomi,“ skriver Johannesburg-avisen WeekendStar. Hvor farligt det er, blev understreget af det der skete i maj måned i en af Sydafrikas guldminer. Et underjordisk lokomotiv på 12 tons „brasede gennem ikke færre end tre sikkerhedsanordninger inden det styrtede ned i en 2103 meter dyb skakt og maste elevatorburet“, hvor 104 minearbejdere opholdt sig. Der var ingen overlevende. „Sådanne tragedier har desværre i lang tid været en del af livet i Sydafrika,“ skriver avisen WeekendStar. „I de første 93 år af dette århundrede er over 69.000 arbejdere blevet dræbt og over 1 million er kommet til skade i vore miner.“

En epoke med krige og uro

„Nogle historikere mener at det 20. århundrede vil blive betragtet som en tid med grusomheder af hidtil uhørt karakter,“ skriver The New York Times. „Historikere anser mere og mere de 75 år mellem 1914 og 1989, der indbefattede to verdenskrige og den kolde krig, som en enkeltstående, isoleret epoke, en særlig tid hvor en stor del af verden var i krig, kom sig efter krig eller forberedte sig på krig.“ En artikel i The Washington Post siger samstemmende: „Krigene i vort 20. århundrede har været ’totale krige’ mod såvel de kæmpende som de civile.“ „Antallet af ofre, deriblandt dem der døde under folkedrabet på jøderne, løber op i mange millioner. De barbariske krige i forrige århundreder var små og ubetydelige i sammenligning.“ Civile opstande har forværret myrderierne. Hvor mange er blevet dræbt? „Zbigniew Brzezinski skønner at det store antal døde siden 1914 runder 197 millioner. ’Det svarer til over en tiendedel af verdens samlede befolkningstal i år 1900,’“ skriver avisen. Den tilføjer at det er „en uomtvistelig kendsgerning at terrorisme og hensynsløse myrderier er blevet en dybt rodfæstet del af vort århundredes kultur“ og at „intet politisk eller økonomisk system i dette århundrede indtil videre har kunnet pacificere eller tilfredsstille de mange millioner oprørte“.

Den globale sundhedstilstand

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skriver i sin første årlige undersøgelse af den globale sundhedstilstand, at der på et hvilket som helst tidspunkt er omkring 40 procent af verdens befolkning — over to milliarder mennesker — som er syge. Mange af sygdommene er unødvendige og kunne forebygges, siger rapporten. Fattigdom bærer den største del af skylden, eftersom over halvdelen af verdens 5,6 milliarder mennesker ikke har råd til den mest nødvendige medicin. Samtidig er en tredjedel af verdens børn underernærede, og over en femtedel af jordens indbyggere har meget få eller slet ingen midler hvormed de kan forebygge eller behandle deres sygdomme. De sygdomme der kræver flest ofre — hjertesygdomme, slagtilfælde, lungesygdomme, tuberkulose, malaria, luftvejsinfektioner, og diarré hos børn under fem år — dræber hvert år millioner. Rapporten bemærker imidlertid at den forventede levealder er steget fra 61 år til 65 inden for de sidste 25 år. „For millioner af mennesker der daglig kæmper for at overleve, virker udsigten til et længere liv måske mere som en straf end som en belønning,“ siger dr. Hiroshi Nakajima, WHO’s generaldirektør.

Betragtninger angående Harmagedon

Forskellige trossamfund i Japan var hurtige til at udtrykke deres synspunkter angående Harmagedon efter at trossamfundet Aum Shinrikyo påkaldte sig offentlighedens opmærksomhed i forbindelse med det dødbringende nervegasangreb i Tokyos undergrundsbane i marts. „I årevis har kultlederen Shoko Asahara . . .. profeteret at verden ville blive vidne til Harmagedon,“ skriver The Daily Yomiuri. Selv om det hedder sig at Aum er en buddhistisk retning, sagde to buddhistiske organisationer at „Harmagedonbegrebet var ukendt for buddhismen,“ skriver The Mainichi Daily News. „Også de to største kristne grupper . . . afviste AUM’s tanke om at Harmagedon er forestående. Den katolske gruppe sagde at anskuelsen er ukendt for katolikker, mens den protestantiske organisation sagde at kulten ikke burde have anvendt ordet ’Harmagedon’ som er ’et bibelsk ord der er taget ud af sammenhængen’. The Unification Church sagde at ’religiøse udbredelsesmetoder der generelt vækker frygt er uønskede’, og organisationen Shinyoen udtalte at hvis nogle synspunkter fremføres for aggressivt, føler folk sig truet.“ Tilsyneladende tvivlede Aum’s grundlægger på sin egen profeti. En af kultens topledere blev citeret for at sige: „Jeg formoder at nervegasprojektet blev iværksat for at guruens profeti kunne gå i opfyldelse.“

Religion og helbredelse

En undersøgelse af 232 ældre patienter som har fået foretaget en operation på åbent hjerte, viser at de patienter „som fandt styrke og trøst i deres religiøse overbevisning, havde en overlevelsesprocent der var tre gange højere end hos dem der ikke fandt nogen lindring i deres religion,“ siger den parisiske avis International Herald Tribune. Tidligere undersøgelser har peget på sundhedsfordelene ved at have et nært forhold til venner og familie og den styrke det giver. Men dette er den første undersøgelse „der understreger de store fordele alvorligt syge patienter har af deres religiøse overbevisning,“ siger avisen. Lederen af undersøgelsen, dr. Thomas Oxman, siger: „Det lader til at hvis man kan lægge en mening i en livstruende situation — en tro på at man er underlagt højere kræfter — så er det fra et lægeligt synspunkt en hjælp.“

Postforsinkelse

Alle der har haft grund til at klage over en mangelfuld postbesørgelse, kan finde trøst i det et ægtepar fra Vicenza i Italien oplevede. Mens manden var interneret i en nazistisk koncentrationslejr i Nordeuropa i 1944, skrev han til sin kone: „Bliv ikke urolig hvis der går lang tid inden mit brev når frem.“ Avisen La Repubblica skriver at dette „nærmest var en forudanelse“, eftersom der gik 51 år inden brevet nåede frem. Ægteparret, der nu er oppe i firserne, blev glædeligt overraskede da de modtog brevet, og de arrangerede en lille sammenkomst med deres venner for at markere begivenheden. Det er fortsat et mysterium hvilken rute brevet har fulgt inden det endelig nåede frem.

’Virtual Reality’

Virtual reality (VR) (en kunstig tredimensional virkelighed skabt gennem et computerspil) „kan ved dette århundredes slutning have indtaget over en tredjedel af videospillenes hjemmemarked,“ hævder en artikel i den canadiske avis The Globe and Mail. I disse spil bærer spilleren en datahjelm med hovedtelefoner og to små farveskærme som er placeret foran hvert øje. Optiske fibre i en datahandske registrerer håndens bevægelser, som gengives på skærmen. Men som følge af den virkelighedstro grafik i disse spil, er der også indløbet rapporter om ’cybersyge’, muligvis på grund af tidsintervallet mellem kroppens bevægelser og skærmbilledet. Eftervirkningerne indbefatter tab af orienteringsevnen, kvalme, hovedpine, anstrengte øjne, koordineringsproblemer og pludselige genkaldelser af sanseindtryk. „Iagttagere forudsiger at det på grund af de mange tilfælde af ’cybersyge’ kun er et spørgsmål om tid inden nogen lider varig skade og VR bliver slæbt i retten,“ skriver avisen. Rapporten foreslår at indtil simuleringen bliver hurtigere og kan følge menneskets reaktioner, vil „mindre virkelighedstro grafik, færre bevægelser, mindre fascinerende simuleringer, og lavere tidsbegrænsning på maskinerne, måske hjælpe.“

Automatsalg af religiøse billeder

I traditionelt katolske lande er religiøse billeder et af de mest synlige tegn på „folkelig hengivenhed for skytshelgener og beskyttelse af hellige steder,“ skriver den italienske avis La Repubblica. Nu er teknologien blevet taget i brug i den blomstrende handel med disse religiøse genstande. En salgsautomat til ikoner, kaldet en „ikomat“, udleverer religiøse billeder når man indkaster en særlig mønt. „Dette selvbetjeningssystem vil garantere diskretion i valget, hindre kødannelse og sikre at alle kan få et religiøst billede,“ skriver avisen.