Gavnligt og skadeligt stress

„Eftersom stress er kroppens almindelige reaktion på ethvert krav, er vi alle konstant stressede i et vist omfang.“ — Dr. Hans Selye.

FOR at en violinist kan spille på sit instrument, må strengene være stramme — men ikke for stramme. Strammes de for meget, springer de. Men hvis de slækkes for meget, kan de ikke frembringe toner. Den rette spænding befinder sig et sted mellem de to yderpunkter.

Det samme gælder stress. For meget kan være skadeligt, som vi allerede har set. Men hvordan vil man fungere hvis ikke man har det mindste stress? Det lyder måske tiltalende, men faktisk kan vi ikke undvære stress. Forestil dig for eksempel at du er på vej over en gade og pludselig ser en bil styre mod dig med fuld fart. Det er stress der sætter dig i stand til at reagere hurtigt og springe for livet.

Men stress er ikke kun nyttigt i nødsituationer. Vi har også brug for stress for at kunne udføre hverdagens opgaver. Alle er konstant stressede i et vist omfang. ’Den eneste måde man kan undgå stress på, er ved at dø,’ siger dr. Hans Selye. Han tilføjer at sætningen „han er stresset“ dybest set er meningsløs. „Det vi egentlig mener, er at han er for stresset,“ siger dr. Selye. Det er nemlig også stressende at slappe af eller at sove fordi hjertet må blive ved med at slå og vi til stadighed må trække vejret.

Tre slags stress

Ligesom der er forskellige grader af stress, er der også forskellige slags stress.

Akut stress opstår som følge af hverdagens pres. I mange tilfælde skyldes det ubehagelige situationer der skal tackles. Eftersom de er tilfældige og midlertidige, er det som regel ikke så svært at udholde den form for stress. Der er selvfølgelig nogle der går fra den ene krisesituation til den anden — kaos synes at være en del af deres personlighed. Selv en sådan grad af akut stress kan bringes under kontrol, men det kan være nødvendigt at den stressede person ser i øjnene hvordan hans kaotiske livsstil påvirker ham selv og hans omgivelser før han er motiveret for at ændre den.

Mens akut stress er noget midlertidigt, er kronisk stress pr. definition længerevarende. Den stressede kan ikke se nogen vej ud af den stressfyldte situation, der kan være dyb fattigdom, et ubehageligt arbejde eller måske arbejdsløshed. Kronisk stress kan også skyldes langvarige familieproblemer. Endvidere kan det medføre stress at passe en syg slægtning. Hvad årsagen end er, slider kronisk stress på offeret dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned. „Det værste ved kronisk stress er at man vænner sig til det,“ står der i en bog om emnet. „Man bliver straks opmærksom på akut stress fordi det er noget nyt; men man ignorerer kronisk stress fordi det er noget gammelkendt, fortroligt og undertiden næsten behageligt.“

Traumatisk stress opstår som følge af en barsk oplevelse, som for eksempel voldtægt, en ulykke eller en naturkatastrofe. Mange krigsveteraner og overlevende fra koncentrationslejre lider af denne form for stress. Symptomerne på traumatisk stress kan omfatte levende erindringer om traumet, selv flere år senere, og en øget følsomhed over for mindre begivenheder. Offeret får måske stillet diagnosen posttraumatisk stresstilstand (PTSD). — Se ovenstående ramme.

Overfølsom over for stress

Nogle mener at vor reaktion på stress for en stor del afhænger af mængden og typen af stress vi har været udsat for tidligere. De siger at traumatiske hændelser endda kan ændre hjernens kemiske „ledningsnet“, så man derefter bliver langt mere følsom over for stress. Ved en undersøgelse af 556 veteraner fra den anden verdenskrig fandt dr. Lawrence Brass for eksempel at de der havde været krigsfanger, var otte gange mere udsatte for at få et slagtilfælde end de der ikke havde været krigsfanger — selv 50 år efter. „Det var så stressende at være krigsfange at det ændrede disse personers reaktion på stress fremover — det gjorde dem overfølsomme.“

Eksperter giver udtryk for at stressende hændelser i barndommen ikke må undervurderes eftersom påvirkningen kan være stærk. „De fleste børn der udsættes for et traume, bliver ikke bragt til lægen,“ siger dr. Jean King. „De kommer over problemet, lever videre og ender i vores konsultationer mange år senere med depressioner eller hjertesygdomme.“ Som et eksempel kan nævnes det traume det er at miste den ene af sine forældre. „Hvis man udsættes for en sådan grad af stress som barn, kan det forårsage varige kemiske og neuroanatomiske ændringer i hjernen så dens evne til at klare normalt hverdagsstress mindskes,“ forklarer dr. King.

Hvordan man reagerer på stress, kan naturligvis også afhænge af flere andre faktorer, deriblandt ens fysiske tilstand og de ressourcer man kan trække på som en hjælp til at komme igennem stressfyldte situationer. Uanset årsagen er det dog muligt at bekæmpe stress. Det er ganske vist ikke let. Dr. Rachel Yehuda udtaler: „At sige til en der er meget følsom over for stress, at han bare skal slappe af, er som at sige til en søvnløs at han bare skal lægge sig til at sove.“ Der er dog meget man kan gøre for at mindske stress, som det fremgår af følgende artikel.

[Ramme på side 7]

Stress på arbejdspladsen — „et globalt fænomen“

I en rapport udgivet af De Forenede Nationer hedder det: „Stress er blevet et af det 20. århundredes alvorligste helbredsproblemer.“ Det er tydeligt at stress præger arbejdspladserne.

● Antallet af offentligt ansatte i Australien der klager over stress, er steget med 90 procent inden for blot tre år.

● En undersøgelse i Frankrig har vist at der blandt sygeplejersker er 64 procent og blandt lærere 61 procent som siger at de er foruroligede over det stressede miljø de arbejder i.

● Stressrelaterede sygdomme anslås at koste De Forenede Stater 200 milliarder dollars årligt. Man har udregnet at 75-85 procent af alle arbejdsulykker er forbundet med stress.

● I det ene land efter det andet har man konstateret at kvinder er mere stressede end mænd, sandsynligvis fordi de foruden deres arbejde også skal klare pligterne i hjemmet og på arbejdspladsen.

Ja, stress på arbejdspladsen er tydeligvis „et globalt fænomen“, som det kaldes i rapporten fra FN.

[Ramme på side 8]

PTSD — en normal reaktion på en unormal oplevelse

’Tre måneder efter bilulykken græd jeg stadig uafbrudt og havde svært ved at sove om natten. Bare det at skulle ud af huset gjorde mig panikslagen.’ — Louise.

LOUISE lider af en posttraumatisk stresstilstand (PTSD), en invaliderende lidelse der er kendetegnet af tilbagevendende og forstyrrende erindringer eller drømme om en traumatisk begivenhed. Et andet symptom på PTSD kan være at man meget let bliver forskrækket. En psykolog ved navn Michael Davis fortæller for eksempel om en vietnamveteran der på sin bryllupsdag søgte dækning i nogle buske ved lyden af et knald fra en bilmotor. „Alle mulige signaler i omgivelserne burde have fortalt ham at alt var i orden,“ siger Davis. „Det var 25 år efter; han befandt sig i USA, ikke i Vietnam; . . . han havde hvid smoking på, ikke kampuniform. Men da han blev udsat for en sansepåvirkning som han forbandt med fortiden, sprang han i dækning.“

Granatchok er bare én af årsagerne til PTSD. Ifølge The Harvard Mental Health Letter kan denne lidelse være forårsaget af enhver „begivenhed eller række af begivenheder som involverer død eller alvorlige skader eller trusler på liv og helbred. Det kan være naturkatastrofer, ulykker eller menneskeskabte hændelser: oversvømmelse, brand, jordskælv, trafikuheld, bombesprængninger, skudepisoder, tortur, kidnapning, overfald, voldtægt eller børnemisbrug.“ Blot det at overvære en traumatisk begivenhed eller høre om den — måske gennem livagtige vidneforklaringer eller fotografier — kan fremkalde symptomer på PTSD, især hvis de involverede er familiemedlemmer eller nære venner.

Det er naturligvis forskelligt hvordan folk reagerer på traumer. „De fleste der kommer ud for en traumatisk oplevelse, udvikler ikke alvorlige psykiatriske symptomer, og selv i de tilfælde hvor der er symptomer, giver de sig ikke nødvendigvis udslag i PTSD,“ forklarer The Harvard Mental Health Letter. Hvordan går det dem der får PTSD på grund af stress? Nogle bliver med tiden i stand til at tackle de følelser der er forbundet med traumet, og får det bedre. Andre må kæmpe med erindringerne om en traumatisk hændelse i mange år efter at den er indtruffet.

I begge tilfælde bør de der lider af PTSD — og de der gerne vil hjælpe dem — huske på at det kræver tålmodighed at blive rask. Bibelen tilskynder kristne til at ’trøste de modfaldne sjæle’ og ’være langmodige over for alle’. (1 Thessaloniker 5:14) For Louise, der er omtalt i indledningen til denne lille artikel, gik der fem måneder før hun igen kunne sætte sig bag rattet i en bil. „Trods de fremskridt jeg har gjort,“ sagde hun fire år efter ulykken, „vil jeg aldrig komme til at nyde at køre bil sådan som jeg gjorde engang. Det er noget jeg er nødt til, og så gør jeg det. Men jeg er nået langt siden tiden lige efter ulykken, hvor jeg var helt hjælpeløs.“

[Illustration på side 9]

Mange kontorfolk er meget stressede

[Illustration på side 9]

Stress er ikke altid skadeligt