Diskrimination mod kvinder

EN FORRETNINGSMAND i Vestafrika køber et niårigt barn. I Asien bliver et nyfødt spædbarn begravet levende i ørkensandet. I et andet asiatisk land sulter et barn til døde på et børnehjem — uønsket og forsømt. Fællesnævneren for disse tragedier: Alle ofrene var piger. Fordi de var af hunkøn, blev de betragtet som uønskede.

Der er ikke her tale om enkeltstående tilfælde. I Afrika bliver i tusindvis af piger og unge kvinder solgt som slaver, nogle for sølle 100 kroner. Og det rapporteres at hundredtusinder af unge piger, især i Asien, hvert år sælges eller tvinges til prostitution. Hvad der er endnu værre, er at befolkningsstatistikken i en række lande viser at helt op mod 100 millioner piger „savnes“. De er øjensynlig blevet fjernet ved abort, ombragt som spæde eller senere ved ren og skær vanrøgt.

I mange lande har dette været kvindens lod i århundreder. Nogle steder er det som allerede nævnt stadig et problem. Hvorfor? Fordi man dér sætter større pris på drenge end på piger. En dreng kan føre slægten videre, arve ejendom og tage sig af forældrene når de bliver gamle, hvilket har stor betydning i lande hvor der ikke er nogen pensionsordning. Et asiatisk ordsprog lyder: „At opfostre en pige er som at vande en plante i naboens have.“ Når hun bliver voksen, forlader hun hjemmet for at blive gift eller bliver måske solgt til prostitution og vil derfor kun være til begrænset nytte i forbindelse med at tage sig af sine gamle forældre.

Piger negligeres

I lande der plages af fattigdom, er en sådan indstilling ensbetydende med at piger får dårligere ernæring, mindre lægebehandling og mindre skolegang end drenge. Forskere har opdaget at 14 procent af pigerne i et asiatisk land var underernærede, sammenlignet med kun 5 procent af drengene. I nogle lande bliver dobbelt så mange drenge som piger bragt til lægecentre for at blive behandlet, hedder det i en rapport fra FN’s Børnefond (UNICEF). Over 40 procent af alle unge kvinder i Afrika samt i den sydlige og vestlige del af Asien kan ikke læse og skrive. Audrey Hepburn, der også har fungeret som UNICEF-ambassadør, sagde engang: „Der eksisterer en grusom kønsapartheid i udviklingslandene.“

Denne „kønsapartheid“ hører ikke op når pigerne bliver voksne. Fattigdom, vold og hårdt slid er alt for ofte kvindens lod blot fordi hun er kvinde. Præsidenten for Verdensbanken har udtalt: „Kvinder udfører to tredjedele af alt arbejde i verden. . . . Men de modtager kun en tiendedel af verdens indkomster og ejer mindre end én procent af verdens ejendomme. De er blandt de fattigste af jordens fattige.“

Ifølge en FN-rapport udgør kvinder over 70 procent af de 1,3 milliarder mennesker i verden der lever i dyb fattigdom. „Og det bliver værre og værre,“ tilføjes det i rapporten. „Antallet af kvinder på landet som lever i yderste fattigdom, er steget næsten 50 procent i løbet af de sidste tyve år. Det er i stigende grad kvinder der rammes af fattigdom.“

Endnu mere traumatisk end knugende fattigdom er den vold der ødelægger livet for mange kvinder. Skønsmæssigt hundrede millioner piger, især i Afrika, har fået deres kønsorganer lemlæstet som følge af omskærelse. Voldtægt er en udbredt svøbe, som i nogle områder næsten ikke registreres. Undersøgelser viser imidlertid at i nogle lande bliver hver sjette kvinde på et eller andet tidspunkt udsat for voldtægt. Krige berører både mænd og kvinder, men de fleste flygtninge er kvinder og børn.

Mødre og forsørgere

Byrden med at skaffe familien dens fornødenheder ligger ofte hovedsagelig på moderen. Mange kvinder har længere arbejdstid end mænd og er ofte familiens eneste forsørger. I nogle landdistrikter i Afrika er enlige mødre alene om ansvaret i næsten halvdelen af alle familier. Visse steder i den vestlige verden udgør kvinder en betragtelig del af aleneforældrene.

Især i ulandene udfører kvinderne traditionelt det mest slidsomme arbejde, som for eksempel at hente vand og samle brænde. Skovrydning og overgræsning har gjort disse opgaver endnu vanskeligere at udføre. I nogle tørkeramte lande må kvinderne bruge mindst tre timer om dagen på at lede efter brænde og fire timer på at hente vand. Først når det er gjort, kan de gå i gang med deres pligter i hjemmet eller på marken.

Skønt det både er mænd og kvinder der lider i lande hvor fattigdom, sult og ufred hører til dagens orden, er kvinder forholdsvis hårdest ramt. Vil denne situation nogen sinde ændre sig? Er der en realistisk mulighed for at alle kvinder en dag vil blive behandlet respektfuldt og hensynsfuldt? Er der noget kvinder kan gøre for at forbedre deres situation?

[Ramme/illustration på side 5]

Børneprostitution — Hvem har skylden?

Hvert år bliver skønsvis en million børn — hovedsagelig piger — tvunget ind i eller solgt til prostitution. Araya,a som kommer fra Sydøstasien, mindes hvad der skete med nogle af hendes klassekammerater. „Kulvadee blev prostitueret da hun kun var 13 år. Hun var en sød pige, men da hendes mor tit drak sig fuld og kunne lide at spille poker, havde hun ikke tid til at tage sig af sin datter. Kulvadees mor opfordrede hende til at tjene penge ved at gå i byen med mænd, og der gik ikke lang tid før hun arbejdede som prostitueret.

En anden elev i min klasse, Sivun, som kom fra den nordlige del af landet, var kun 12 år da hendes forældre sendte hende til hovedstaden for at arbejde som prostitueret. Hun måtte arbejde i to år for at betale af på den kontrakt hendes forældre havde underskrevet. Sivuns og Kulvadees situation er ikke noget særtilfælde — 5 ud af de 15 piger jeg gik i klasse med, blev prostituerede.“

Millioner af unge deler skæbne med Sivun og Kulvadee. „Sexindustrien er et kæmpemarked i stærk fremdrift,“ har Wassyla Tamzali fra UNESCO (FN’s Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur) beklagende sagt. „Det er blevet så almindeligt at sælge 14-årige piger at det er banalt.“ Og når pigerne først er blevet solgt som sexslaver, er det næsten umuligt for dem at afdrage deres købspris. Manju, der blev solgt af sin far da hun var 12, havde efter syv år som prostitueret stadig en gæld på cirka 2000 kroner. „Jeg kunne ikke gøre noget — jeg var fanget i en fælde,“ siger hun.

At undgå at få aids er næsten lige så vanskeligt for pigerne som det er at slippe bort fra de alfonser der udnytter dem. En undersøgelse i Sydøstasien har vist at 33 procent af disse børneprostituerede er blevet smittet med hiv. Så længe prostitutionsbranchen med en samlet omsætning på 5 milliarder dollars eksisterer, vil disse piger sandsynligvis fortsat leve en kummerlig tilværelse.

Hvem er ansvarlig for denne frygtelige forbrydelse? De der køber eller sælger piger til prostitution, bærer naturligvis en stor del af skylden. Men lige så foragtelige er de mænd som udnytter pigerne for at tilfredsstille deres seksuelle lyster. Hvis sådanne umoralske personer ikke eksisterede, ville det være slut med seksuel udnyttelse af piger.

[Illustration]

Hvert år bliver cirka en million unge piger tvunget ind i prostitution

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 6]

En kvindes arbejdsdag i Centralafrika

Kvinden står op klokken seks og laver morgenmad til sig selv og sin familie. Den spiser de først på formiddagen. Efter at hun har hentet vand fra en nærliggende flod, sætter hun kurs mod sin jordlod, som måske ligger en times gang fra hjemmet.

Indtil omkring klokken fire om eftermiddagen er hun travlt beskæftiget med at luge ukrudt og bearbejde og vande jorden. Hun standser kun op for at spise sin medbragte mad. De to sidste dagtimer bruger hun på at hugge brænde eller samle kassava eller andre grøntsager til familien, hvorefter hun bærer det hele hjem.

Hun er som regel hjemme igen ved solnedgang. Så går hun i gang med at tilberede aftensmaden, en opgave som kan tage et par timer eller mere. Om søndagen vasker hun tøj i en nærliggende flod og stryger tøjet når det er tørt.

Det er sjældent at hendes mand giver udtryk for værdsættelse af alt det hun gør, eller lytter til hendes forslag. Han har ikke noget imod at fælde træer eller brænde underskoven af så hun kan gøre marken klar til såning, men han foretager sig stort set ikke mere end det. Af og til tager han børnene med ned til floden så de kan blive vasket, og det hænder at han går på jagt eller fisker. Men en stor del af hans dag går med at snakke med de andre mænd i landsbyen.

Hvis manden har råd til det, vil han efter nogle år tage sig en ny og yngre kone, som vil være genstand for al hans kærlighed. Det forventes dog stadig at hans første kone fortsætter med at arbejde som hidtil indtil helbredet svigter eller hun dør.

[Illustration]

Afrikanske kvinder bærer en stor arbejdsbyrde