Al fattigdom vil snart blive fjernet

HVAD mente Jesus da han sagde: „De fattige har I jo altid hos jer“? (Mattæus 26:11) Mente han at fattigdom var et problem der ikke kunne løses?

Jesus vidste at så længe jordens nuværende regeringssystemer eksisterede, ville der være fattigdom. Han vidste at der ikke var nogen menneskeskabt regering eller noget økonomisk eller socialt program der permanent kunne fjerne fattigdom. Det bekræfter historien.

I de forløbne årtusinder har menneskene prøvet enhver tænkelig styreform og alle former for økonomiske og sociale systemer, men fattigdommen er der stadig. Trods fremskridt inden for videnskab, industri og medicin er det en uomtvistelig kendsgerning overalt i verden at antallet af fattige bliver ved med at stige.

Jesus var godt kendt med de mange årsager til fattigdom som for eksempel hungersnød, tørke, invasion af fremmede hære, uduelige regeringer, elendig forvaltning af økonomien, de rige og magtsyges undertrykkelse af de fattige og svage, ulykker og sygdom, foruden døden som kunne fratage de efterladte deres forsørger. Han vidste også at folk selv kunne være årsag til at de og deres familie kom i trange kår som følge af dovenskab, umådeholdent drikkeri, spillemani og stofmisbrug.

Da Jesus sagde: „De fattige har I jo altid hos jer,“ mente han derfor at denne verdens institutioner ikke er i stand til at fjerne fattigdom. Han mente at så længe det var mennesker der regerede verden, ville der være fattige.

Problemet med fattigdom har eksisteret i mange år, men det bør ikke få os til at konkludere at Jesus eller hans himmelske Fader ikke føler med de fattige. Vi bør heller ikke mene at Jesu ord betyder at fattigdommen aldrig vil blive afskaffet. Bibelen viser tydeligt at det modsatte er tilfældet.

Fattigdommen og Moseloven

Lad os for eksempel betragte den lov som Gud gav fortidens Israel gennem Moses. Loven påbød at alle Israels familier fik en arvelod i Kana’ans land. (5 Mosebog 11:8-15; 19:14) Den eneste undtagelse var levitterne. I betragtning af den særlige tjeneste de ydede ved helligdommen, modtog de tiende af landets afgrøde som de så kunne leve af. — 4 Mosebog 18:20, 21, 24.

Arvelovene under Moseloven sikrede at jorden ikke gik over på en anden families eller stammes hænder. (4 Mosebog 27:8-11) Hvis en mand solgte sin jord, var salget kun midlertidigt. Med tiden ville jorden blive givet tilbage til sælgerens familie.

De der af forskellige årsager var blevet fattige, måske fordi de havde misrøgtet deres jord eller ødet deres ressourcer bort, havde ifølge Loven ret til at samle dét op der var blevet efterladt på marker, i frugthaver eller vingårde. (3 Mosebog 23:22) Derudover kunne en nødstedt israelit få rentefri lån. De fattige skulle behandles med storsindet gavmildhed. — 2 Mosebog 22:25.

Jesus havde omsorg for de fattige

Da Jesus nogle århundreder senere kom til jorden, viste han den samme gavmildhed, som han havde lært af sin Fader, Jehova. Han viste personlig interesse for dem der var materielt fattige. Han og apostlene havde en fælles pengekasse hvoraf de gav til de nødlidende. — Johannes 12:5-8.

Efter Jesu død viste de kristne en lignende omsorg for de fattige ved at sørge for materiel hjælp til deres mindrebemidlede åndelige brødre og søstre. (Romerne 15:26) Sande kristne i dag viser deres trosfæller den samme kærlighed.

Bibelen viser medfølelse med dem der lider nød eller bliver undertrykt, men den går også i rette med dem der af dovenskab så at sige ’spiser deres eget kød’. (Prædikeren 4:1, 5) Apostelen Paulus skrev: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ (2 Thessaloniker 3:10) De der øder deres penge bort fordi de er afhængige af narkotika, tobak eller alkohol, kan også ende i fattigdom. Det er et resultat af deres egne handlinger; de ’høster hvad de har sået’. — Galaterne 6:7.

Tryghed allerede nu

Ifølge Bibelen viser Gud en særlig interesse for dem der bestræber sig for at gøre hans vilje. For eksempel siger kong David i Salme 37:25: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ Retsindigt indstillede mennesker loves ikke rigdom, men ordene her viser at Gud vil sørge for at de i materiel henseende har så de kan klare sig. Og vers 28 i den samme Salme siger: „Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale.“

Da Jesus var på jorden, viste han ikke blot omsorg for de fattige ved at hjælpe dem materielt. Han forsikrede dem også om at så længe de gjorde Guds vilje, ville Gud sørge for at de i det mindste fik dækket deres grundlæggende behov, både de nuværende og de fremtidige. Jesus sagde:

„Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de? . . . Og hvorfor bekymrer I jer om tøjet? Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. Når Gud nu således klæder markens planter, der er her i dag, men i morgen kastes i ovnen, vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende? Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ — Mattæus 6:26-32.

Jesus sluttede med denne opfordring til sine disciple: „Bliv da ved med først at søge [Guds rige] og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:33) Hvilken stor opmuntring for de fattige der bestræber sig for at gøre Guds vilje! Læg også mærke til at Jesus understregede at Guds rige skulle være det vigtigste i hans disciples liv. Jesus vidste at når Guds himmelske rige fik det fulde herredømme over jorden — og først da — ville fattigdom blive fjernet.

Ikke noget permanent

Jesus gav os et skønt fremtidshåb. Med ordene „de fattige har I jo altid hos jer“ henviste han altså til forholdene under de nuværende styreformer. Han sigtede ikke til forholdene under Guds himmelske riges styre. Bibelen forudsiger: „Den fattige skal ikke for bestandig glemmes, eller de sagtmodiges håb gå til grunde for evigt.“ (Salme 9:18) Som konge i Guds rige vil Jesus Kristus ikke tolerere at nogen bliver udnyttet eller undertrykt.

Hovedtemaet i Jesu lære var Guds himmelske riges styre. (Mattæus 4:17) Under Guds rige vil forholdene på jorden afspejle forholdene i himmelen. Det var derfor Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Hvordan vil det ske? Gud vil fjerne det nuværende jordiske regeringssystem og erstatte det med sit himmelske riges styre. Profetien i Daniel 2:44 lyder: „I de [nuværende] kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk [menneskers styre findes ikke længere]. Det vil knuse og gøre ende på alle disse [nuværende] riger, men selv bestå evindelig.“

I den nye verden under Guds rige vil hele jorden blive omdannet til et frodigt paradis, hvor der ikke er nogen fattige. Her er nogle af de profetier fra Bibelen der beskriver forholdene til den tid:

„Hærstyrkers Jehova vil . . . berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie.“ (Esajas 25:6) „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ (Salme 72:16) „Velsignelsens skylregn skal det være. Og markens træer skal give deres frugt, og landet giver sin afgrøde, og de skal være trygge på deres jord.“ (Ezekiel 34:26, 27) „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ (Salme 67:6) „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen.“ — Esajas 35:1.

I Mika 4:4 får vi desuden dette løfte: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ Alle vil bo i deres egne huse: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde . . . De vil ikke bygge for at en anden skal bo der.“ (Esajas 65:21, 22) Intet under at Jesus kunne love dem der troede på ham, at ’de skulle være med ham i Paradiset’. — Lukas 23:43.

Ja, Guds inspirerede ord viser tydeligt at al fattigdom vil blive fuldstændig fjernet. Og den tid er nær, for bibelprofetien viser at vi nu lever i „de sidste dage“ med „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Inden længe vil den nuværende tingenes ordning og al fattigdom blive fjernet for evigt — ikke ved menneskers, men ved Guds indgriben. Kongen Jesus Kristus „vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ — Salme 72:12, 13.

[Illustration på side 8, 9]

I Guds nye verden vil alle have et godt sted at bo, og der vil være rigeligt med mad til alle

[Illustration på side 10]

I den nye verden vil børn aldrig komme til at sulte