Hvorfor det er godt at tale om hvad man tror på

„Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ — Ordsprogene 27:17, Bibelen.

MAN skærper ikke klinger eller knive ved at slå dem mod hinanden. Man må gå mere skånsomt til værks. Der findes også både rigtige og forkerte måder at skærpe sindet på gennem samtaler med andre, især når det drejer sig om et så følsomt emne som tro.

Det er vigtigt at man respekterer den andens værdighed og viser ham eller hende respekt i ord og opførsel. „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt,“ siges der i Bibelen. (Kolossenserne 4:6) En „krydret“ og yndefuld, eller elskværdig, tale er ikke dogmatisk i tonen, selv ikke når den der taler, er overbevist om at han har ret, og at den anden tager fejl.

Den måde vi lytter på, bør også være kendetegnet af elskværdighed. Man kan ikke sige at man lytter elskværdigt hvis man hele tiden afbryder den anden, eller hvis man ikke lytter efter fordi man tænker på det næste man vil sige. Den der taler, vil højst sandsynligt kunne fornemme at den anden ikke er interesseret i hans eller hendes synspunkter, og vil måske slutte samtalen. Man bør heller aldrig forsøge at tvinge modparten til at ændre synspunkt. Det er jo ’Gud der får sandhedens sæd til at gro’ i et modtageligt hjerte. — 1 Korinther 3:6.

Vi har et godt eksempel i apostelen Paulus, der søgte „at ræsonnere med“ og „at overbevise“ dem han forkyndte for. (Apostelgerninger 17:17; 28:23, 24) Paulus talte med folk om troen hvor som helst der var lejlighed til det, for eksempel på markedspladser og i hjemmene. (Apostelgerninger 17:2, 3; 20:20) Jehovas vidner prøver at efterligne hans eksempel ved at opsøge folk hvor de findes, og ræsonnere med dem ud fra Bibelen.

Undgå misforståelser

Israelitterne havde netop indtaget det forjættede land da en misforståelse angående et alter nær havde udløst en borgerkrig. De stammer der bosatte sig øst for Jordanfloden, byggede et alter på deres jord. De andre stammer troede fejlagtigt at det var et alter til afgudsdyrkelse, og var derfor indstillet på at drage ud og straffe deres brødre. Men heldigvis sejrede fornuften. Før de greb ind, sendte de en delegation af sted for at spørge deres brødre om hvorfor de havde opstillet alteret. Til deres store lettelse fik de at vide at det blot var et monument, et „vidne“, der skulle minde alle stammerne om deres enige tilbedelse af Jehova Gud. En samtale afværgede en konflikt — og reddede mange menneskeliv. — Josua 22:9-34.

Også i dag kan misforståelser resultere i at der opstår kulde og fordomme mellem folk. For eksempel har nogle betragtet Jehovas vidner som religiøse fanatikere fordi de nægter at modtage blodtransfusion. Men de der har talt personligt med Jehovas vidner om dette spørgsmål, er ofte blevet glædeligt overraskede da de fandt ud af at Jehovas vidner har et bibelsk grundlag for deres standpunkt, og at der findes sikre og effektive alternative behandlingsmetoder. (3 Mosebog 17:13, 14; Apostelgerninger 15:28, 29) Angående problemer med at skaffe blod til blodbankerne har en spalteskribent skrevet: „Vi [skal] være taknemmelige for at Jehovas Vidner har gjort en banebrydende indsats for at fremme forskningen i bloderstatningsmidler.“

Andre har ikke villet tale med Jehovas vidner fordi de har hørt at de ikke tror på Jesus. Men det gør de. Jehovas vidner lægger faktisk stor vægt på at fremhæve Jesu betydning for frelsen og peger på at han er Guds søn, som Gud sendte til jorden for at genløse menneskeheden fra synd og død. Folk der har drøftet dette spørgsmål med Jehovas vidner, har i mange tilfælde fået deres misforståelser rettet. — Mattæus 16:16; 20:28; Johannes 3:16; 14:28; 1 Johannes 4:15.

Sandheden — populær eller upopulær?

Det vil måske overraske mange at høre at når det drejer sig om religion, er den populære vej som regel den forkerte vej. Jesus sagde: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ — Mattæus 7:13, 14.

På Noas tid var det kun otte mennesker der forkyndte sandheden — Noa, hans kone, deres tre sønner og tre svigerdøtre. Deres advarselsbudskab og arbejde med at bygge arken har uden tvivl bevirket at de blev udsat for hån og spot, måske endog mishandling. Noa og hans familie lod sig imidlertid ikke skræmme. De fortsatte med at forkynde og at bygge. (1 Mosebog 6:13, 14; 7:21-24; 2 Peter 2:5) På samme måde var der kun få, nemlig tre mennesker, der adlød Guds anvisninger og overlevede ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. — 1 Mosebog 19:12-29; Lukas 17:28-30.

Hvordan er det i dag? „Hvis Kristus i dag vendte tilbage i kødet, ville folk sikkert slå ham ihjel igen,“ har en mand sagt til et af Jehovas vidner. Han mente at Jesu lære og høje moralnormer ville være lige så upopulære i dag som de var for 2000 år siden. Mener du også det?

I så fald har du ret, for Jesus sagde advarende til sine disciple: „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn“ — en forudsigelse der har vist sig at holde stik. (Mattæus 24:9) De jødiske ledere i Rom sagde til apostelen Paulus angående kristendommen: „Om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ (Apostelgerninger 28:22) Kristendommens upopularitet fik dog ikke Kristi disciple til at holde op med at fortælle andre om deres tro. Det hindrede heller ikke retsindige i at tale med de kristne. — Apostelgerninger 13:43-49.

I dag er Jesu budskab mere aktuelt end nogen sinde. Verdensforholdene viser at vi nu lever i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning, og at disse dage vil kulminere i at jorden bliver renset for al ondskab. Jesus sammenlignede den tid vi befinder os i, med Noas dage. (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:37-39) Det er derfor yderst vigtigt at vi ikke holder fast ved en tro uden at have undersøgt den, da det kun er dem der kender Gud og „tilbeder ham . . . i ånd og sandhed“, der vil få evigt liv. — Johannes 4:24; 2 Thessaloniker 1:6-9.

Hvordan man finder den rette vej

Den engelske filosof, skribent, jurist og statsmand Francis Bacon fra det 17. århundrede rådede dem der søgte sandheden, til at ’veje det læste og bruge dømmekraft’. USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson, har sagt: „Dømmekraft og uvildige undersøgelser er de eneste effektive midler mod vildfarelse. . . . De er vildfarelsens naturlige fjender.“ Hvis vi oprigtigt søger sandheden, vil vi derfor ’veje det læste og bruge vor dømmekraft’ samt foretage ’uvildige undersøgelser’.

I en kommentar til hvorfor en sådan fremgangsmåde er så vigtig, siger den engelske forsker sir Hermann Bondi: „Eftersom der kun kan være én sand tro, er der stor sandsynlighed for at nogle tror fuldt og fast på noget der ikke er sandt inden for den åbenbarede religion. Man skulle mene at denne indlysende kendsgerning ville gøre folk lidt mere ydmyge og få dem til at overveje muligheden af at deres tro, uanset hvor stærk den er, kunne være forkert.“

Hvordan afgør man om man befinder sig på ’den trange vej som fører til livet’? Jesus lærte at Gud skal tilbedes ’i sandhed’. Fornuften siger os derfor at hvis to religiøse opfattelser modsiger hinanden, kan de ikke begge være sande. For eksempel: Enten har vi en sjæl der lever videre når legemet dør, eller også har vi det ikke. Enten vil Gud gribe ind i menneskenes anliggender, eller også vil han ikke. Enten er Gud en treenig Gud, eller også er han det ikke. De der oprigtigt søger sandheden, vil gerne have tilfredsstillende svar på sådanne vigtige spørgsmål. Jehovas Vidner mener at Gud har givet os svarene i sit ord, Bibelen.a

Den bedste måde hvorpå man kan efterprøve de forskellige læresætninger, er at sammenholde dem med Bibelen, for „hele Skriften er inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16) Ved at gøre det kan man ’forvisse sig om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje’. (Romerne 12:2) Kan du bevise at din tro er grundlagt på Bibelen? Det er vigtigt at kunne det, for Gud ønsker ikke at du bliver vildledt sammen med „hele den beboede jord“. — Åbenbaringen 12:9.

Er det nødvendigt at blive undervist?

Jesus nøjedes ikke med at give sine disciple nogle skriftruller og sige til dem: „Her kan I finde svarene på alle jeres spørgsmål. Tag blot hjem, og find dem selv.“ Nej, han underviste dem tålmodigt og venligt ud fra Guds ord. De der tog imod hans lære, efterlignede hans metoder når de underviste andre. Tag for eksempel disciplen Filip. Han talte med en ætiopisk embedsmand der søgte sandheden, og som havde lært Bibelen at kende gennem sin kontakt med jøderne. Men denne mand havde brug for hjælp. Filip, en repræsentant for den kristne menighed, blev derfor ledet hen for at hjælpe ham. Hvis denne embedsmand ikke havde været villig til at tale om religiøse spørgsmål, ville han ikke have lært om Jesu plads i Guds hensigt. Han satte et godt eksempel for alle der søger sandheden. — Apostelgerninger 8:26-39.

Er du villig til ligesom ætiopieren at tale med andre om din tro og at stille spørgsmål? Du har meget at vinde ved at gøre det. Jehovas vidner er glade for at drøfte Bibelen med folk som oprigtigt ønsker at lære den at kende. De fremholder ikke deres egne synspunkter, men søger at vise folk hvad Bibelen selv siger.

Den ætiopiske embedsmand lærte bemærkelsesværdige ting om Jesus Kristus, som for eksempel hvordan Gud vil bruge ham i forbindelse med menneskenes frelse. I dag er gennemførelsen af Guds hensigt meget nærmere sin fuldendelse. Snart indtræffer der nogle ærefrygtindgydende og storslåede begivenheder her på jorden. Den næste artikel viser at det vil berøre os alle. Hvordan vi hver især berøres af det der skal ske, afhænger naturligvis af vores indstilling og den kurs vi vælger.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

En ætiopisk embedsmand ville gerne tale om Bibelen