Pris Jah, alle I, der overværede mindehøjtiden
MØRKE dækker nu nationerne og dunkelhed folkene. Det er en tid med veer og trængsel. En tid med overvældende nød. En periode med forvirring og tvivlrådighed. Selv de såkaldte vise og oplyste ledere, denne verdens store lys, synes at befinde sig i en tåge. Deres evne til at lyse og vise vej er ikke større end ildfluernes i en skov. Er du nogen sinde faret vild en bælgmørk nat og har forsøgt at følge ildfluer? De har ikke været dig til den ringeste hjælp. Således er det også nu. De, der følger de blinde og famlende ledere, famler sig frem, snubler og falder. Situationen har udviklet sig til desperation. Frygt har grebet de mægtige mænd, og hele den formørkede verden står over for et nervøst sammenbrud.
Men er du klar over, at denne tilstand blev forudsagt for længe siden? Og ved du, at det også var forudsagt, at en håbets lysstråle skulle trænge gennem dette mørke? Lyt, Jehova Gud taler: „Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Jehovas herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Jehovas herlighed oprinde, over dig skal hans herlighed ses.“ — Es. 60:1, 2.
Hvem tror du, Jehova her taler til? Selvfølgelig til det folk, der bærer hans navn; til dem, han kaldte „fra mørket til sit underfulde lys“. Det er dem, til hvem han siger: „I er verdens lys.“ (1 Pet. 2:9; Matt. 5:14-16) Det mørke, der begyndte i 1914 med den første verdenskrig, er siden da blevet tættere og tættere. Men til dem, der var indviet til Herren ved hans komme til sit tempel i 1918, udgik befalingen om at stå op og lade lyset skinne, for Jehovas herlige lys var ved at opgå over dem. Ifølge vore rapporter var der i 1918 i alt 3868 aktive forkyndere for Jehova, som var rede til at lade lysglimtene fra templet skinne videre ved at forkynde og bekendtgøre for andre, at hedningernes tider var endt, og at Guds rige var nær.
Den lille rest af lysbærere var bestemt til at vokse i antal, som der siges i profetien: „Løft dine øjne, se dig om, de samles, kommer alle til dig.“ Zions åndelige sønner og døtre, siger profeten, vil komme fra det fjerne og tage del i den gerning at lade lyset skinne videre; men det er ikke alt. „Havets skatte bliver dine, til dig kommer folkenes rigdom.“ (Es. 60:4, 5) Nøjagtig, som det var forudsagt, er havets folk, der var fjernet fra Gud og støttede Djævelens organisation, i store skarer af retsindige mennesker af alle nationer, folkeslag, stammer og tungemål strømmet til og er nu med til at give genskin af Jehovas herlighed og stråleglans. (Åb. 7:9, 10) Fra 1914 til 1918 steg antallet af Jehovas vidner fra 3868 til 90.759!
Der er ingen tvivl om, at profetien i Esajas 60 var i færd med at opfyldes. Men det er af betydning at lægge mærke til, at Vagttaarnet den 1. september 1943 påpegede, at der var al mulig grund til at forvente en endnu større vækst. På side 279 hed det: „Det kan imidlertid ventes, at opfyldelsen af profetien vil fremvise et endnu større resultat. Ved Guds nåde er gerningen endnu ikke endt, og Herrens vidner nægter at høre op, så længe han anviser dem arbejde, velsignet arbejde. Dette antydes i profetens næste udråb: „Hvem flyver mon der som skyer, som duer til dueslag?“ . . . Dette er skyer af vidner, som vidner om Herrens magt og herlighed og nærværelse, som de bogstavelige skyer på himmelen gør det. . . . I profeten Esajas’ land flyver duerne i så tætte flokke, at de ligner skyer, der kan formørke jorden under dem. Dette billede viser derfor, at der endnu skal samles en stor skare af aktive vidner for Riget, som i den korte tid, der er tilbage inden slaget ved Harmagedon, skal flyve hurtigt som duer til den port, Jehova har åbnet til den sikre tilflugtsby.“
Iøjnefaldende udvidelse og fremgang
Læg mærke til, hvordan det er otte år senere! Jehovas vidners årbog for 1951 viser, at skyen af aktive vidner er vokset fra et gennemsnit på 90.759 til 328.572. En forøgelse på over 260 procent, og så er der et rekordtal på 373.430 ude i arbejdet på en gang! Hvilken overvældende indsamling af disse fredsduer! I de sidste tre år har der været en årlig forøgelse på 49.000! De har indviet hele deres liv, tid og kræfter, hele deres åndelige og fysiske styrke til Jehovas tjeneste og til at prise hans navn og skaffe hans organisation, Zion, rigdom og fremgang. — Es. 60:6-9.
Og hvad kan vi nu forvente i sidste halvdel af det tyvende århundrede? Er vi nået til det fulde antal af dem, der vil komme ud fra det åndelige mørke, forlade den gamle verden og tage standpunkt for Jehova? Nej, på ingen måde! Hundredtusinder, måske millioner, vil endnu komme, således som det er forudsagt: „Dine porte holdes altid åbne, de lukkes hverken dag eller nat, at folkenes rigdom kan bringes dig med deres konger som førere.“ (Es. 60:11) Dag og nat fortsætter indsamlingen uden ophør. Og lad hele verden lægge mærke til denne kendsgerning: Enhver menneskegjort organisation, der ikke vil vende sig til Jehova og tjene ham eller underkaste sig hans regerende konge, Kristus Jesus, vil meget snart blive ødelagt i Harmagedon. Lad bygmestrene af de Forenede Nationer, dette forvirringens tårn med de mange sprog, også give agt på advarselen i næste vers: „Thi det folk og det rige, som ikke tjener dig, skal gå til grunde, og folkene skal lægges øde i bund og grund.“ — Es. 60:12.
Mange andre profetier fortæller på lignende måde om, hvordan Jehovas pris vil tage til her ved verdens ende. Esajas 54 siger f. eks., at Guds moderorganisation, „vor moder“, vil vokse ved, at så mange børn strømmer til, at de billedlige teltpæle må flyttes ud til de yderste grænser. Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab har i årenes løb udvidet så stærkt, at dets 63 afdelingskontorer i dag har „teltpæle“ i 115 lande, øer, provinser og forskellige territorier inden for nationerne. Også dette er en grund til, at Jehovas vidner synger, som det er befalet. — Es. 54:1-5; Gal. 4:26.
Løft jeres øjne og se, siger profeten Zakarias, for udvidelsen er som en stor by uden mure eller grænser, der når ud til alle sider og optager nye marker med deres flokke af dyr og skarer af fredselskende mennesker. (Zak. 2:1-15) Jesus forudsagde den vækst, der ville finde sted, når den „lille hjord“, der er bestemt til at regere i himmelen med Kristus, er blevet fuldtallig, og kun en rest af dem er tilbage på jorden ved verdens ende: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive een hjord.“ — Joh. 10:16.
Apostelen Johannes havde en åbenbaring om denne lykkelige tid, hvor Jehovas pris ville blive sunget af de retsindige mennesker: „Og jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordener. De sagde: Pris Jah, I folk, thi Jehova, vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge. Lad os glæde og fryde os og give ham æren.“ (Åb. 19:6, 7, NW) Lyden af denne hymne har vidtrækkende følger.
Tordenagtig pris ved tiden for mindemåltidet
Jehova regerer nu ved sin konge! Den store skare, som støtter hans regering, vokser hastigt. Lovsangen, der allerede nu lyder med tordenagtig styrke, er derfor i stadig tiltagen, efterhånden som vi nærmer os Harmagedon. Vagttaarnet for 15. januar 1951 foreslog da også, at vi skulle stræbe efter at nå en forøgelse på 34 procent i antallet af dem, der i forbindelse med mindemåltidet forenede sig i dette kor. Det ville betyde over 500.000 vidner, der højlydt forkyndte den kendsgerning, at Jehova „er begyndt at regere som konge“! Dette er på ingen måde umuligt, for sidste år var der 511.203 til stede ved Herrens aftensmåltid.
Enhver, der har været til stede ved mindemåltidet den 23. marts i år, skulle derfor forvisse sig om, at det ikke blot er en årlig pligt for ham, en religiøs tradition eller en formalitet, han går med til for at berolige sin samvittighed. Enhver, der var til stede — gammel eller ung, rask eller syg, åndelig moden eller nyinteresseret — skulle være sikker på, at han personlig tager del i det organiserede vidnearbejde og er med til at lade den frydefulde lovsang til Jehova give genlyd for både venner og fremmede.
Verdenskrisen er nu langt større end for få år siden. Mørket er blevet tættere; uroen, faren og veerne over verden er mere desperate. Men det er kun så meget mere grund til, at faklerne for Jehovas retfærdige regering, som bæres af hans trofaste vidner, nu skinner klarere. Det er ingen overdrivelse at sige, at disse vidner er de eneste mennesker i denne sorgbetyngede og forskræmte verden, der virkelig er glade, for de er de eneste, der ser og følger den guddommelige lysstråle, som leder frem til Guds nye retfærdige verden. Midt i en verden, der er bundet på hænder og fødder med uvidenhedens lænker, er Jehovas vidner de eneste, der kan nyde den dyrebare frihed, som opnås fra kundskaben om sandheden. (Joh. 8:32) Men de er ikke selviske i denne henseende. De ønsker, at alle mennesker ville modtage sandheden, bryde deres lænker, komme ud fra mørket og følge de helbredende lysstråler, der kommer fra den livgivende Jehova. (1 Tim. 2:3, 4) Det er et oplysende budskab, de bringer ud, og hvilket privilegium og hvilken glæde er det ikke at gøre det!
Hvor mange flere vil komme ud og forene sig i denne lovsang til Jehova, inden Harmagedon bryder løs, ved vi ikke — hundredtusinder, måske millioner. Vi ved, at profetien siger, at „i hine dage skal ti mænd af alle folks tungemål gribe fat i“ Jehovas salvede vidner, fordi de har hørt, at Gud er med dem. (Zak. 8:23) Men for at disse retsindige mennesker kan komme til at høre, må hvert eneste Jehovas vidne nu tale, forkynde og proklamere budskabet vidt og bredt. Derfor opløft røsten, alle I, som har overværet mindemåltidet! Hvis I gør det, vil vi uden tvivl langt overstige målet på de 500.000.
(The Watchtower, 15. marts 1951)