Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w54 15/9 s. 287
  • Vælg selv din føde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vælg selv din føde
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Lignende materiale
  • Spiser du sundt — åndeligt set?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Bevar troen og den åndelige sundhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Du kan få dækket dit åndelige behov
    Vågn op! – 2009
  • Er du et åndeligt menneske?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
w54 15/9 s. 287

Vælg selv din føde

HVEM udvælger dine fødevarer, når du køber ind hos kolonialhandleren? Siger du til købmanden, at du ønsker en taske fuld af varer, og lader ham give dig, hvad han ønsker? Eller har du en liste over det, du ønsker af frugt, grønsager og andre varer? Naturligvis vælger du selv dine fødemidler, for du ved selv, hvad du behøver af stivelse, protein, vitaminer, mineraler og fedtstof for at bevare sundheden.

Nu sagde Jesus, at „mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund“. (Matt. 4:4) Ja, vi behøver åndelig føde. Og da den rette åndelige føde er lige så vigtig for vor åndelige sundhed, som den rette materielle føde er for vort fysiske velbefindende, bør vi være lige så omhyggelige med at sørge for, at vi får en alsidig åndelig kost, som vi er for at give vort legeme en kost af den rette sammensætning. Faktisk bør vi være endnu mere kræsne med den åndelige føde, for fysisk sundhed betyder blot frihed for smerte i de halvfjerds år, der omtales i Ordsprogene, hvorimod åndelig sundhed betyder evigt liv i lykke.

De fleste mennesker går imidlertid til deres åndelige købmand, deres præst eller rabbiner og lader ham vælge for dem, som han ønsker, uden at ofre en tanke på, om de får en alsidig åndelig føde eller ej. En sådan handlemåde er ikke klog. Du får måske ikke, hvad du virkelig har brug for.

For eksempel, tænker du aldrig på, hvorfor en almægtig, viis, retfærdig og kærlig Gud har tilladt så megen lidelse og ondskab? Eller hvorfor dine oprigtige bønner er forblevet ubesvarede, særlig i krigstid, eller når du var syg? Vakler du imellem at tro, hvad Guds ord siger om skabelsen, eller at antage de teorier, de fleste videnskabsmænd forfægter? Har du tænkt på det rige, Jesus lærte os at bede om? Hvornår og hvordan det kommer? Eller om det har været på jorden siden Jesu tid eller ej?

Hvis spørgsmål som disse spøger i dit sind, er det tegn på, at du er blandt dem, der hungrer og tørster efter retfærdighed, at du er dig dit åndelige behov bevidst, at du er en af dem, der sukker og jamrer over de vederstyggeligheder, du ser ske på jorden. (Matt. 5:6, 3, NW; Ez. 9:4) Og det er også tegn på, at trods den hjælp du får hos din åndelige købmand, din præst, modtager du ikke en alsidig åndelig kost fra det åndelige varelager, Bibelen. Hvorfor ikke selv gå direkte til Bibelen? for den indeholder svar på alle disse spørgsmål og mange andre. Dette blad har til formål at hjælpe dig med at gøre dette.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del