Helliger hensigten midlet?
DE ORTODOKSE religioner besvarer dette spørgsmål bekræftende, om ikke med ord, så med gerninger. De har en lang liste af principper, som er blevet halshugget med fordelagtighedens økse. Deres handlinger siger, at de er mere bekymrede for, hvordan de står sig med verden, end for hvordan de står sig med Gud.
Det guddommelige princip lyder: „Venskab med verden er fjendskab med Gud,“ og „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden.“ Men de fleste af kristenhedens religioner forkaster dette princip om adskillelse fra verden og forkynder i stedet: „Hensigten helliger midlet.“ Gejstligheden søger at retfærdiggøre sin indtræden i politik ved at sige, at den vil indføre morallove og bringe Gud ind i regeringerne. Dens århundredlange deltagelse i politik har endnu ikke medført dette og vil aldrig gøre det. — Jak. 4:4; 1 Joh. 2:15.
De blander sig i denne verdens krige, velsigner den side, de nu tilfældigvis befinder sig på, og ender med at bifalde, at katolikker i ét land dræber katolikker fra et andet land, ligeledes at protestanter dræber protestanter, og jøder dræber jøder. Dette slette middel, siger de, retfærdiggøres af den hensigt, der ligger bagved.
Videnskaben lærer evolutionsteorien og spotter Bibelen. Kristenhedens religioner søger popularitet, og derfor siger de, at evolutionsteorien er sand og indgår et kompromis om Bibelens lære ved at sige, at Gud gjorde brug af evolution i skabelsen af det levende skaberværk. Hensigten, som er at holde på kirkemedlemmerne, retfærdiggør anvendelsen af kompromis, påstår de.
Sådanne religioner ønsker i virkeligheden, at verden skal elske dem, og for at opnå verdens kærlighed, afskærer de sig fra at være kristne. Jesus sagde: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ — Joh. 15:19.
Falske religioner går ikke i spidsen; de følger bare efter. De mangler moralsk styrke til at tage den rette ledelse og ender med at lade sig lede af det forkerte. I kejser Konstantins dage og derefter gik de frafaldne kristne på kompromis og optog hedenske læresætninger i deres trosbekendelser. Dette retfærdiggjorde de med den begrundelse, at hensigten var at få mange til at omvende sig fra hedenske religioner.
De jødiske religionsledere lod Jesus henrette, fordi de mente, det ville frelse deres nation, som var underlagt romerne. Den hensigt at frelse deres nation retfærdiggjorde mordet på Jesus, hævdede de. De sagde: „Hvis vi lader ham blive sådan ved, vil alle tro på ham, og romerne vil komme og tage både land og folk fra os.“ — Joh. 11:45-48.
Dette umoralske slagord, som sætter fordelagtighed over principper, dur ikke. Jesus sagde, at det ikke kan du: „Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.“ Slette midler fører ikke til gode resultater. Gode midler, gode resultater; slette midler, slette resultater. At købe fordelagtighed på bekostning af principper er den kortsynedes snare. Kun ved at holde fast ved de guddommelige principper kan der opnås et godt og varigt resultat. — Matt. 7:18.