„Lad alt hos jer ske i kærlighed!“
1. Hvilken adfærd vil den kristne lægge for dagen i betragtning af den forbryderiske verden han lever i?
VI LEVER i en vanskelig tid og samtidig i en lumsk tid. Nogle mennesker tror at de bor i den fredelige del af verden, men de fleste ved dog at de lever i en verden hvor en ødelæggende krig kan bryde ud hvad øjeblik det skal være. Vi lever imidlertid alle sammen i en verden af afgudsdyrkere, utugtige mennesker, mordere, tyve, begærlige mennesker, en i sandhed forbryderisk verden, det være sig for unge eller gamle. Så ligegyldig hvor man bor, bliver man udsat for vanskeligheder fra alle kanter. Hvilken adfærd vil man lægge for dagen under en sådan påvirkning? For den kristne kan der kun være én måde at handle på. Paulus gør dette ganske klart når han siger: „Lad alt hos jer ske i kærlighed!“ (1 Kor. 16:14) Uanset hvordan et andet menneske foretrækker at leve sit liv bør en kristen altid behandle dette menneske venligt og uselvisk.
2, 3. (a) Hvordan giver kærligheden sig udslag i et menneskes liv? (b) Hvorfor er den kristne ingen svækling selv om han viser kærlighed, og hvordan lader Jehovas vidner dette komme til udtryk i deres liv og tjeneste? (c) Hvad er der sket for kristenheden trods Paulus’ formaning om at holde sig vågen, og hvorfor?
2 Da Paulus i sit første brev til korinterne det trettende kapitel definerede kærlighed, måtte han give en temmelig lang redegørelse for at gøre sin forklaring omfattende nok, så han kunne få alt det med der indbefattes i kærlighed. Han slår fast at „kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke“. (1 Kor. 13:4) Et menneske der nærer sand kærlighed vil ikke miste selvbeherskelsen. Det vil hele tiden holde sig på ret køl. Det vil ikke sige at en kristen ikke kan være fast i sine beslutninger. Nej slet ikke, for Paulus siger: „Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke! Lad alt hos jer ske i kærlighed!“ — 1 Kor. 16:13, 14.
3 For alle der vil gøre deres gerninger i kærlighed er dette en alvorlig formaning til at være årvågne og stå faste i troen. Der kan ikke herske tvivl om det, den kristne må være beslutsom, positiv, fast, og dog vise kærlighed. Han må føle det ansvar der følger med de pligter en Guds tjener har. Han er ingen svækling. Han er mandig ligesom Kristus Jesus, der „gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker“. (Luk. 2:52) Ligesom Jesus, er den kristne i verden, men er ikke en del af den, og dog er han offentlig kendt som en forkynder af Guds rige. Men det at være en kristen i vor tid betyder ikke at løbe fra de farer der opstår eller de trusler der fremsættes fordi man forkynder; det betyder heller ikke kompromis. Den kristne tør stå ansigt til ansigt med vanskeligheder af enhver art, også selv om det kan indebære døden for ham. Hans kristne tjeneste er hans arbejde. Intet kan hindre ham i at udføre den. Han må fuldføre sit arbejde, og det kræver kærlighed og fasthed. Jehovas vidner, vor tids kristne, står stadig faste i deres tro, hvad enten de befinder sig bag jerntæppet, i de neutrale lande eller i vestbloklandene; de er mandige. Det er ikke let, men de kan ikke trække sig tilbage og holde op med at forkynde fordi visse regeringsmyndigheder siger at de ikke må tale om Guds rige. De elsker det rige, de sætter deres lid til det, og de handler som mænd og udfører deres forkynderarbejde. Det har de gjort i det forløbne år ved at forkynde den gode nyhed. Jehovas vidner har som en teokratisk organisation været meget ihærdige i deres bestræbelser for at gøre Guds rige kendt. De forstår til fulde at tiden er inde, ikke til at sove, men til at være på vagt. Det er en tid hvor man skal holde sig vågen. Paulus var årvågen og han sagde: „Så lad os da ikke sove videre som de øvrige gør, men lad os holde os vågne og være ved vore sansers fulde brug.“ (1 Tess. 5:6, NW) Kristenheden indrømmer selv at den er faldet i søvn, for den forkynder ikke længere Guds rige men snarere De forenede Nationer som det eneste lyspunkt for verden. Hvad er der sket med dens tro på Jesus Kristus og det han lærte? Kristenheden har sat sin lid til denne gamle, fordærvede, døende verden. Når den gør det er den faldet i søvn på sin vagt og den er blevet klædt af til skindet, blotstillet for enhver der ønsker at se hvordan den har forsømt at varetage Rigets interesser. I sandhed, den har ingen tjenesteklædning på.
4. Hvordan er tro og kærlighed en beskyttelse for kristne, og hvad vil de afholde sig fra?
4 Paulus siger videre: „Thi de som sover, plejer at sove om natten, og de som beruser sig, plejer at beruse sig om natten. Men vi som hører dagen til, lad os være ved vore sansers fulde brug og have troens og kærlighedens brystskjold på og som hjelm frelseshåbet; for Gud bestemte os, ikke til vrede, men til at opnå frelse gennem vor Herre Jesus Kristus.“ (1 Tess. 5:7-9, NW) Her understreges igen den vigtige rolle kærligheden spiller i en sand kristens liv. Hans kærlighed og tro er en beskyttelse for ham. Disse to faktorer hjælper ham til at være ved sine sansers fulde brug, til at være ligevægtig, til at udvise selvbeherskelse, og til at være sig sit ansvar bevidst. Hans ansvar er altid at være en forkynder af den gode nyhed om Guds rige. Som repræsentant for Kristus er han ikke drikfældig; han forspiser sig heller ikke eller bekymrer sig for meget om dette liv. Han holder sig vågen og varetager i kærlighed sit yderst vigtige hverv.
5. Hvordan siger apostelen Paulus at de kristne bør opføre sig, og hvorfor?
5 Paulus siger også: „Opfør jer på en måde der er den gode nyhed om Kristus værdig, for at jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, må høre om det der angår jer, at I står fast i én ånd, kæmper side om side med én sjæl for troen på den gode nyhed.“ (Fil. 1:27, NW) Kan en sand kristen gøre andet? Nej! Han må opføre sig på en måde der er den gode nyhed værdig. På den måde viser han virkelig kærlighed og lader alt hos sig ske i kærlighed.
6. Hvor mange Jehovas vidner tog sidste år hver måned del i at forkynde at Guds rige hersker, og I hvor mange lande?
6 Jehovas vidner har længe forkyndt at „Guds rige hersker“. Det er bestemt en god nyhed. Ved Jehovas vidners internationale stævne „Den guddommelige Vilje“ i New York, hørte 253.922 mennesker hvad Jehovas vidner tror vedrørende dette Guds rige som er menneskehedens eneste håb, og Jehovas vidner erklærede dér at de er forkyndere af det rige. Det eneste man behøver at gøre for at forvisse sig om at de beslutsomt har stået fast i én ånd og med en sjæl har kæmpet side om side for troen på den gode nyhed, er at betragte deres tjenesterapport for det forløbne år. Se siderne 92-94. Rapporten viser at der i tjenesteåret 1958 gennemsnitlig var 717.088 der forkyndte fra hus til hus hver måned, idet de lod alt iblandt sig ske i kærlighed. Det er ikke alene over for Jehovas vidner de opfører sig ret, men også over for alle andre mennesker føler de at de har et ansvar for at vise kærlighed, og det gør de ved at forkynde for dem. Der er forkyndere i 175 lande, ø-distrikter, kolonier, områder, ja, i hele verden. Hver måned i tjenesteåret 1958 forkyndte gennemsnitlig 63.815 flere Jehovas vidner den gode nyhed end i tjenesteåret 1957.
7. (a) Hvad er grunden til at så mange slutter sig til den nye verdens samfund? (b) Hvad lærer de når de studerer Bibelen, og hvordan påvirker det deres adfærd?
7 Er det noget under at så mange mennesker vender sig bort fra denne gamle verdens levevis for at finde noget der virkelig vil bringe dem fred, når man betragter al den nød og elendighed der er i verden? Og hvad var det der tiltrak dem? Guds sandhedsord. Jehovas vidner har påtaget sig det store ansvar at nå ud til alle mennesker hele jorden over med det trøstende, opmuntrende budskab fra Guds ord, Bibelen. De mennesker der viser at de har fårets sindelag har trukket sig bort fra denne gamle verden og har sluttet sig til den nye verdens samfund, for dér at studere og lære og komme til en nøjagtig kundskab om sandheden. Når sådanne mennesker med fårets sindelag gør det, begynder de at forkynde den samme gode nyhed. Efter at have studeret Bibelen ganske kort tid indser de at alt tyder på at vi lever i denne tingenes ordnings sidste dage, på den tid der går lige forud for slaget ved Harmagedon, og hurtigt kommer de til erkendelse af sandheden i det Paulus skrev til romerne i kapitel 13, versene 11 til 14: „Og det skal I gøre, fordi I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende. Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben; lad os vandre sømmeligt som ved dag, ikke i svir og drik, ikke i utugt og løsagtighed, ikke i kiv og misundelse; men ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.“
8. (a) Hvorfor vender mange sig nu fra den gamle verden og dens religiøse systemer, og hvilken ny rekord i antal forkyndere af Riget nåedes i 1958? (b) Hvilket godt råd fra 1 Tessaloniker 5:12-15 følges af Jehovas vidner, og med hvilket resultat?
8 Mennesker der søger sandhed og retfærdighed kan let se at hele verden plejer kødet så begæringer vækkes. Kristenheden har, med alle sine store religiøse organisationer, ikke hindret mennesker i at gå ad den brede vej der fører til fortabelse. Kristenheden har i virkeligheden ringeagtet Bibelen og det navn der bæres af den som inspirerede nedskrivningen af Bibelen, menneskers sande vejleder. Mange der før levede i kristenheden og var faldet i søvn sammen med den, er derfor nu ved at stå op af søvne, og de flygter fra de religiøse organisationer, ja, både fra kristenhedens og hedenskabets religioner. Sidste år vendte så mange sig fra verdens sovende tilstand at vi nåede en ny rekord på 798.326 forkyndere af den gode nyhed. Det er 81.425 flere end det højeste antal forkyndere i 1957. Hvorfor nu denne store tilstrømning til Jehovas vidners organisation? Det er fordi man dér finder frelse. Mange mennesker ønsker at omgås dem der virkelig er kristne, dem der lader alt ske i kærlighed. De har fundet en organisation der følger Paulus’ gode råd: „Vi beder jer, brødre! om at skønne på dem, der gør et slidsomt arbejde iblandt jer og er jeres forstandere i Herren og retleder jer. Agt dem særlig højt i kærlighed for deres gernings skyld. Hold fred med hverandre! Og vi lægger jer på sinde, brødre: retled de uskikkelige, trøst de modfaldne, tag jer af de skrøbelige, og vis langmodighed imod alle. Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræb altid efter at gøre det gode, både mod hverandre indbyrdes og mod alle.“ (1 Tess. 5:12-15) Jehovas vidner følger denne vejledning og det er en af grundene til at den nye verdens samfund vokser så hurtigt. Det er denne ånd de sande kristne lægger for dagen i deres indbyrdes forhold og over for andre, og den tiltaler retsindige mennesker med fårets sindelag.
9. Hvad viser rapporten med hensyn til pionertjenesten, afdelingskontorerne og Jehovas vidners menigheder verden over?
9 Mange af dem der i løbet af de sidste få år er kommet til organisationen har taget heltidstjenesten op; de vier nu al deres tid og energi til forkyndelsen af den gode nyhed. I alt er der 23.772 der arbejder i pionertjenesten. Nogle af dem arbejder som missionærer i fremmede lande, i høje bjerge, i lavlandets ørkener, i frugtbare, grønne dale, i store og små byer. Andre er specialpionerer der er udsendt af de femogfirs afdelingskontorer der findes rundt om i verden; disse specialpionerer organiserer de interesserede i menigheder hvor de sammen kan tjene Gud. Der findes nu 17.878 menigheder, hvilket repræsenterer en forøgelse på 995 over sidste år. I disse menigheder studerer Jehovas vidner hver uge, ja, i virkeligheden flere gange om ugen, ved hjemmebibelstudier, menighedsbogstudier og vagttårnsstudier. Al den kundskab de således får, opbygger deres sind så de på en klarere måde kan forkynde den gode nyhed. Samværet og det grundige studium hjælper dem til at stå skulder ved skulder, kæmpende side om side, de går ikke på kompromis med denne gamle verden.
10, 11. Hvilke andre træk ved årets tjenesterapport viser i hvilken udstrækning Jehovas vidner i kærlighed udførte deres tjeneste, og de resultater de opnåede?
10 Der var i alt 1.171.789 forsamlede i disse menigheder til mindehøjtiden. Deraf var de 15.037 salvede, det vil sige at de har den overbevisning at de er en del af Kristi legeme og engang vil opnå himmelsk herlighed og blive Kristi Jesu medarvinger. Flertallet af de tilstedeværende hørte dog til de andre får som vil glæde sig over evigt liv her på jorden. Men alle må de være på vagt med hensyn til Rigets interesser og vise hinanden kærlighed, lade alt ske i kærlighed. De tusinder og atter tusinder der hvert år slutter sig til Jehovas vidner er ikke bare nysgerrige mennesker der jager fra den ene religion til den anden for at finde noget nyt og anderledes. De er oprigtige i deres ønske om at lære sandheden at kende; den finder de i Guds ord og når de har fundet den tager de standpunkt for den. De bliver stærke og mandige, og de er villige til at forsvare deres tro. De går så langt som til at vie deres liv til tjenesten for Jehova Gud, idet de viser ham udelt hengivenhed. Af dem der sidste år sluttede sig til Jehovas vidner blev 62.666 døbt ved fuldstændig nedsænkning i vand, og viste dermed at de er villige til at gøre den guddommelige vilje. Som det vil være Vagttårnets læsere bekendt er Jehovas vidner ikke af den slags der forholder sig tavse. De giver udtryk for deres tro, og alene i løbet af tjenesteårets tolv måneder anvendte de 110.390.944 timer på at forkynde den gode nyhed at Guds rige hersker. Det er 10.255.928 flere timer end foregående år. De er ivrige efter at andre mennesker skal have kendskab til de gode ting som de selv kender, og det er derfor disse vidner for Jehova i årets løb tegnede 1.255.047 nye abonnementer på bladene Vagttårnet og Vågn op!; desuden afhændede de 86.498.251 løsnumre af bladene på de mange forskellige sprog. For at klare efterspørgselen fra læserne måtte the Watch Tower Bible and Tract Society’s mange trykkerier jorden over lade trykke 86.141.119 eksemplarer af Vagttårnet på enoghalvtreds forskellige sprog og 71.431.928 eksemplarer af Vågn op! på nitten sprog, hvilket vil sige at i alt 157.573.047 blade blev trykt og sendt ud. Hertil kommer 4.381.504 bibler og indbundne bøger samt 14.125.528 brochurer på toogtredive og fireogtres sider.
11 Men Jehovas vidners kærlighed til mennesker i verden, og deres ønske om at bringe dem frelsesbudskabet, begrænser sig ikke til at afhænde litteratur til dem. En del af de 110.390.944 timer de anvendte til forkyndelsen blev brugt til at genbesøge de mennesker som havde vist interesse; de 798.326 forkyndere for Riget aflagde således 36.398.025 genbesøg. Med andre ord, Jehovas vidner vendte tilbage til de hjem hvor de fandt interesse; de forklarede mere om det de tror på, og besvarede disse menneskers bibelske spørgsmål. Dog har de i endnu større udstrækning lagt kærlighed for dagen: de er vendt tilbage til sådanne menneskers hjem uge efter uge og har i en time ad gangen studeret folks bibel med dem, uanset hvilken bibeloversættelse de måtte have, katolsk eller protestantisk, for at disse mennesker kunne lære sandheden at kende. Hvor mange præster gør det samme for deres sognebørn? Disse studier kalder Jehovas vidner hjemmebibelstudier. I årets løb ledede de hver uge 508.320 sådanne bibelstudier. Det er 95.271 flere end sidste år. Tænk på al den tid det tager at lede så mange bibelstudier hver uge et helt år igennem. Studierne alene tager mere end 25.000.000 timer, og hertil kommer den tid det tager at komme til og fra studiestedet, tid som ikke er medregnet. Vil du ikke sige at der absolut må være kærlighed til stede for at udføre et sådant arbejde? Det er derfor Jehovas vidner slutter sig til Paulus’ udtalelse: „Lad alt hos jer ske i kærlighed!“ Vær interesseret i mennesker, uanset race, farve, tro, og hvad enten tiden er gunstig eller ugunstig.
12. Hvordan har de der befinder sig bag jerntæppet lagt sand kristen nidkærhed for dagen, og hvilken fremgang har der været her i det forløbne år?
12 Når du undersøger rapporten på siderne 92-94 over Jehovas vidners virksomhed, vil du lægge mærke til at Jehovas vidner bag jerntæppet arbejder mindst lige så hårdt som kristne i vestbloklandene eller i de neutrale lande, og deres resultater i indsamlingen af de andre får er større. Betragt engang rapporten! Den er i højeste grad forbavsende! I otte lande bag jerntæppet har der været en 21-procents forøgelse i antallet af dem der tager standpunkt for Riget, hvorimod der i hele verden har været en gennemsnitlig fremgang på 9,8 procent. Hvem vil påstå at kristne ikke er mandige? Hvem vil påstå de ikke er villige til at kæmpe for sandhed og retfærdighed? Hvem vil påstå de ikke vil være på vagt, varetage deres pligter og røgte deres ansvar, forkyndelsen? Ja, Guds sande kristne, Jehovas vidner, er årvågne, står faste i troen, er mandige, er stærke. De har et ansvar at røgte, og det er Jehova der har givet dem dette ansvar. Med fryd og glæde arbejder de derfor hårdt i disse sidste dage, for de ved at enden på denne gamle tingenes ordning er nær og at der ikke er lang tid til Harmagedon. Derfor forkynder de med større nidkærhed og iver end nogen sinde før. Hvilket strålende år har det ikke været for dem! Hvilke glæder har de ikke erfaret! Deres hjerter og sind fyldes med glæde fordi de lader alt hos sig ske i kærlighed!
[Oversigt på side 92-94]
(Se den trykte publikation)
Rapport over Jehovas vidners virksomhed i hele verden i 1958