Forkyndelsen på Færøerne

● På Færøerne virker seks heltidsforkyndere, og årbogen for 1959 giver dette indblik i deres arbejde og forholdene hvorunder det foregår:

● I en lille isoleret landsby med omkring otteogfyrre indbyggere arbejdede to specialpionerer, et ægtepar, en del af distriktet igennem og spredte toogfyrre brochurer og seks blade. Da de fire uger senere kom igen spredte de syv store bøger, atten blade, tegnede to abonnementer, aflagde adskillige gode genbesøg og påbegyndte et studium. En søndagsskolelærer som tidligere havde modtaget litteratur kom til dem for at få mere. Han sagde: „Nu tror jeg ikke på helvedeslæren mere.“ En bemærkelsesværdig udtalelse når man tager i betragtning hvor dybt rodfæstet denne lære er her.

● Det er forbundet med store vanskeligheder for pionererne at besøge denne landsby, for rejsen tager en time med båd gennem barske, klippefulde kystrender, en hård tur på cykel i to timer, og derefter en times anstrengende travetur; men de kommer regelmæssigt på besøg her for at tage sig af de interesserede mennesker. Det tager ikke engang præsten i den danske kirke to timer at komme hertil, men det er sjældent han besøger sin menighed her. Stedets degn, en landmand, læser hver søndag prædikener i kirken, men han vil gerne være bedre egnet til at prædike. Nu hjælper pionererne ham gennem et bibelstudium, så han vil snart kunne forkynde sandheden for andre.

● Blandt de mange fiskerbåde der kommer ind til Thorshavn for at få vand og hente forsyning er der mange russiske både. Det er ikke tilladt de russiske fiskere at forlade skibene, men vore brødre går ned til havnen og går langs skibene — deres „isolerede distrikt“ — og rækker eksemplarer af Vagttårnet og brochurer på russisk op til hvem de ser. Nogle stikker ofte sådan litteratur ind i jakkelommen, for måske at læse den senere, mens andre øjeblikkelig bringer den op til kaptajnen.