Hvem kan egentlig blive frelst?
1. Hvem identificerer Bibelen som „verdens lys“, og hvad har dette lys at gøre med dommen over menneskene?
DEN som gør det rette og søger efter sandheden vil nå ind til lyset. Johannes Døber forestillede for jøderne det menneske som blev „verdens lys“. Johannes Døber „kom med et vidnesbyrd for øje, for at bære vidnesbyrd om lyset, så at folk af alle slags kunne tro ved ham“. (Joh. 1:7, NW) Johannes vidste at Kristus Jesus var verdens lys. (Joh. 8:12) Efter at Jesus havde undervist sine disciple om sandheden sagde han til dem: „I er verdens lys.“ (Matt. 5:14) Sande kristne er det eneste lys som findes i dag. Folk fra alle samfundslag skulle ransage sig selv og spørge: „Er jeg bange for lyset? Frygter jeg sandheden?“ Jesus lod uden omsvøb enhver vide: „Dette er dommens grundlag, at lyset er kommet ind i verden, men mennesker elskede mørket mere end lyset, for deres gerninger var onde. For den som øver slette ting hader lyset og kommer ikke til lyset, at hans gerninger ikke skal dadles. Men den som gør hvad der er sandt, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart at hans gerninger er blevet udrettet i harmoni med Gud.“ — Joh. 3:19-21, NW.
2. Hvordan er det muligt for mennesker at blive frelst?
2 Den rige mand som kom hen til Jesus søgte livet, men ikke sandheden. Han afslog at benytte sig af muligheden for at følge Jesus og gik hen for at tage vare på sine rigdomme. Hvis et menneske skal arbejde i harmoni med Gud må det virkelig elske sandheden og lyset. Det var hvad Kristi disciple bestræbte sig for, og Jesus sagde til dem: „Sandelig siger jeg Eder: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.“ „Ved at høre det blev disciplene dybt rystede og sagde: ’Hvem kan så blive frelst?’ Da så Jesus på dem og sagde: ’For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.’“ (Matt. 19:23, 25, 26) Den som gør den himmelske Faders guddommelige vilje vil finde at det er muligt for mennesker at blive frelst. Gud har muliggjort det. Han skabte mulighed herfor ved at sende sin enbårne søn til verden for at hver den som ville tro på og sætte deres lid til ham kunne vinde evigt liv. (Joh. 3:16) Hvis man tror på Sønnen, vil man efterleve hans lære. Man vil vandre i hans fodspor. Man vil virke som forkynder. Og det betyder tjeneste, hårdt arbejde, og udholdenhed. Dette igen fordrer at man hele tiden er på vagt.
3. Hvad gik disciplene i gang med efter Jesu himmelfart?
3 Da Jesus forlod sine disciple og steg op til himlene, holdt de elleve trofaste apostle og nogle andre disciple sammen, og de blev på deres post. Da Pinsedagen oprandt kom den hellige ånd over dem og gav dem styrke og kraft til at udfolde en endnu større aktivitet. Fra den tid kunne intet standse dem. De forkyndte. Den hellige ånd som dengang indgød disciplene kraft og styrke, virker også på sande kristne i vor tid. Den samme virkekraft eller hellige ånd fra Gud opildner nu hans folk til at fremme arbejdet med at forkynde den gode nyhed. Umiddelbart efter Pinsedagen rejste disciplene i tre og et halvt år rundt i hele Palæstina og forkyndte, mens de på samme tid samlede den rest af jøder der søgte Messias. Derpå gav den guddommelige vilje til kende at frelsens budskab skulle bringes ud til alle nationer, stammer og tungemål; og så drog disciplene til Lilleasien, Grækenland, Babylon, Italien og andre dele af verden.
4. (a) Hvad afskrækker ikke virkelige kristne fra at påtage sig ansvaret som lærere? (b) Hvem kommer nu til Jehovas bjerg, og hvad tilskynder dem dertil?
4 Befalingen til de kristne lød: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20, NW) I dag er der ingen sand kristen som vil lade noget hindre ham i at bære sit ansvar, om det så skal koste ham livet. Selv i disse sidste dage hvor kristne ser jordens mægtige hære blive samlet til slaget ved Harmagedon, er de ikke frygtsomme. De bliver på deres post, og varetager alt det som Jehova Gud har betroet dem. Deres store interesse er Riget, og de forkynder den gode nyhed i hele verden til et vidnesbyrd for alle nationerne, og indsamler de andre får. Den „tro og kloge træl“ står som skare betragtet på Guds bjerg og råber til alle der har et hørende øre om at komme og drikke frit af „livets vand“. Hundreder tusinder af mennesker kommer til Jehovas bjerg for at lære hans love og veje at kende. De viser en oprigtig påskønnelse af den ufortjente godhed Gud viser dem, den gave han skænker i sin elskede søn, for gennem denne opnås frelsen. De elsker sandheden, og derfor kommer de til lyset, Kristus Jesus, og når de først er kommet dertil, ønsker de at udføre de gerninger der er i harmoni med Gud. — Es. 2:2-4; Åb. 22:17.
5. Hvad fortsatte Jesu disciple med at gøre selv under forfølgelse, og hvilken ret handlemåde skulle det opmuntre sande kristne i dag til at følge?
5 Det vil ikke være nogen let sag for en sand kristen at stå offentligt frem og forkynde den gode nyhed, lige så lidt som det var let for de første disciple, der gik ind i synagogerne og stod på de offentlige pladser og forkyndte den gode nyhed om Kristus, Jesus. Af den grund, fortæller Bibelen, blev disciplene pisket og ikke sjældent advaret om at holde inde med deres forkyndelse. Standsede de første kristne deres forkyndelse? Nej, for om apostlene hører vi: „Hver dag blev de ved med i templet og fra hus til hus uden op hør at undervise og forkynde den gode nyhed om Kristus, Jesus.“ (Ap. G. 5:42, NW) Disse apostle holdt trods deres ufuldkommenhed trolig ud i deres gudgivne gerning. De hengav sig ikke til selvmedlidenhed eller fandt på undskyldninger for at holde op fordi de havde modgang. De var overbeviste om at det de foretog sig var det rette at gøre. Det havde Jesus gjort. De havde hørt deres lærer fortælle dem hvad de skulle gøre og hvad de skulle sige. Og nu havde de også den hellige ånd til at hjælpe sig. Det var ikke tiden til at tøve eller at blive fyldt med frygt. Nu skulle de være vågne og på vagt. Tiden var dengang inde til at forkynde den gode nyhed om Guds rige, og også nu er tiden inde til at forkynde, ja nu mere end nogen sinde, eftersom øjeblikket er kommet da Kristus Jesus vil inspicere vagterne. Lykkelig er den som holder sig vågen og bevarer sin yderklædning, så han ikke skal gå nøgen og lade mennesker se de legemsdele han blues ved. Uanset hvad kristenheden gør — kendsgerningerne viser at kristenheden ikke har været vågen over for varetagelsen af Rigets interesser, og at den derfor, set med kristne øjne, er blevet klædt af — skal og vil Jehovas vidner holde sig vågne og forkynde i disse sidste dage af endens tid for denne tingenes ordning. Det er nu vi skal gøre den guddommelige vilje og indsamle „de andre får“ fra alle nationer, stammer, tungemål, religioner og samfundslag, rige såvel som fattige. — Joh. 10:16.
Hold trolig ud i din gerning og bliv frelst
6. Hvorfor er det så vigtigt at holde trolig ud i gerningen, og hvordan vil den gamle verden reagere?
6 Det er meget nødvendigt at den kristne trolig holder fast ved alt det han lærte i de første år af sit kristne liv. Paulus sagde til Timoteus: „Prædik ordet, vær ivrigt optaget deraf, både når tiden er gunstig og når den er vanskelig.“ (2 Tim. 4:2, NW) En kristen vil ikke tillade noget at skille ham fra Guds kærlighed, ligegyldigt hvor hård modstand han kommer ud for. Der er ikke tid til at døse hen, til at tage tingene alt for roligt eller til at spise og drikke og være opslugt af livets bekymringer. Den udholdenhed Jesus udviste i forkyndelsen af Guds rige irriterede den tids religiøse ledere så meget at de til sidst dræbte ham på marterpælen. De myrdede ham! De første kristne var lige så vedholdende i deres forkyndergerning, og Djævelens hob forsøgte med trusler og fængslinger at få dem til at standse deres forkyndelse af den gode nyhed om Kristus Jesus, den nyhed han selv havde lært dem. Men det mislykkedes.
7-9. På hvilke måder har verden forsøgt at bryde Jehovas folks trofasthed? Hvad har en bog udgivet i England i 1957 imidlertid at sige om deres metoders effektivitet?
7 En tilsvarende religiøs hob har i disse sidste dage prøvet at lukke munden på kristne ved at påvirke de politiske elementer til at gribe ind over for Jehovas vidner. De totalitære herskere har forsøgt sig med hjernevask, koncentrationslejre og kommunistfængsler. Herskerne har prøvet at nedbryde trofastheden hos nogle af Jehovas vidner for at de ikke skulle fortsætte med at tjene Gud. Men når et kristent menneske er fast besluttet på at forblive trofast og være på vagt, vil hjernevask være omsonst.
8 En bog der blev udgivet i England i 1957, og hvis titel oversat til dansk ville være Kampen om sindet, omvendelsens og hjernevaskens fysiologi, siger: „De som bedst var i stand til at holde fast ved deres idealer og deres tro i de tyske koncentrationslejre under den anden verdenskrig, var medlemmerne af sekten Jehovas vidner. Denne pacifistiske, religiøse gruppe har mange mærkelige læresætninger, men disse var af deres religiøse ledere blevet indpodet med en sådan styrke og vished, at vidnerne stadig troede fuldt og fast på dem når vedvarende svækkelse og psykologisk fornedrelse havde fået de fleste andre med de højeste idealer, men uden loyalitetsfølelse, til at acceptere de laveste moralbegreber. En brændende og besættende bekendelse til en eller anden tro eller livsførelse er i sandhed et værn mod omvendelse. Historien viser at godt oplærte og trænede soldater kan være lige så modige og stædige som Jehovas vidner.“
9 Sådan må alle Jehovas vidner, alle kristne, alle Kristi Jesu sande efterfølgere, være i dag. Ved at vise denne helhjertede hengivenhed for Jehova gennem Kristus Jesus kan de blive frelst.
10, 11. (a) Hvorfra får Jehovas vidner den styrke der er nødvendig for at kunne vise Jehova Gud absolut hengivenhed? (b) Hvor findes i dag den største gruppe af Jehovas vidner uden for De forenede Stater? Hvordan viser de at de ’holder trolig ud i deres gerning’ trods hård forfølgelse?
10 Hvor får Jehovas vidner deres styrke fra? De har den ikke i sig selv. Nej, de opnår den ved at hente kraft fra Gud. Paulus sagde til Timoteus: „Du, derfor, mit barn, vedbliv med at hente kraft i den ufortjente godhed der er i forbindelse med Kristus Jesus, og hvad du hørte af mig med mange vidners støtte skal du betro pålidelige mænd, der igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre. Vær med til at lide ondt som en soldat af den rette slags for Kristus Jesus.“ — 2 Tim. 2:1-3, NW.
11 Jehovas vidner må holde sig vågne hver dag ved at studere Guds ord, komme sammen med Jehovas folk i menighederne, og gå fra hus til hus og forkynde den gode nyhed. I dag er de tyske koncentrationslejre forlængst borte, men Jehovas vidner eksisterer stadig, sejrrige. De kommunistiske koncentrationslejre er endnu i brug, men Jehovas vidner har stor fremgang bag jerntæppet, hvilket Jehovas vidners Yearbook viser. Den største gruppe af Jehovas vidner uden for De forenede Stater findes bag jerntæppet til trods for al hjernevask, propaganda og alle trusler om at tilintetgøre og udslette Guds trofaste tjenere.
12, 13. Hvis vi ønsker at blive fundet trofaste, hvad må vi så særlig give agt på, og hvordan?
12 Hvis vi ønsker at forblive kristne, at være på vagt og blive fundet trofaste når Kristus Jesus ved Harmagedon kommer som en tyv, må vi, ligegyldigt hvor på jorden vi bor, bestandig give agt på os selv og på det vi forkynder. Den eneste måde hvorpå vi kan gøre dette er ved at holde os i nær tilknytning til Jehovas organisation, studere den guddommelige vilje og leve i overensstemmelse med den, for hvis vi holder trolig ud i vor gerning vil vi frelse både os selv og dem som lytter til os.
13 Der er styrken fra Jehovas organisation, tro på Jehova Gud, på hans elskede søn, Kristus Jesus, og på hans trofaste løfter. Kristne må fylde deres sind med sandheden. Og de der handler ligesom Timoteus, en af de første kristne, der ’bestandig gav agt på sig selv og sin lærergerning, holdt ud i den, og således frelste både sig selv og dem som lyttede til ham’, vil få den samme belønning som han fik. Du kan blive en af dem hvis du søger Lyset, Kristus Jesus, og gør den guddommelige vilje! Udholdenhed bringer lykke. Udholdenhed bliver belønnet. Fuldførelse af gerningen gennem trofast arbejde bringer stor glæde og uendelig lykke.
14. Hvad sagde Jesus at hans „mad“ var, og hvad er Jehovas vidner derfor nu besluttede på?
14 Vor tids kristne arbejder, er vågne, og er flittigt optaget af at forkynde. Selv om det betyder forfølgelse for alle, og død for nogle, at udføre dette arbejde, må en kristen altid huske at Jesus sagde: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ (Joh. 4:34) Derfor vil Jehovas vidner lige til den absolutte ende, til afslutningen på slaget ved Harmagedon, fortsat være på vagt, holde sig vågne, og bevare deres yderklædning, tjenesten. De vil blive på deres tildelte plads og forkynde den gode nyhed om Guds rige.