Vedbliv med at vokse under indflydelse af Jehovas ånd

„Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst.“ — 1 Kor. 3:7.

1. Hvad er vækst et vidnesbyrd om, og hvad skal der til når man vil betragte væksten nøjere?

VÆKST er en forunderlig ting. Det er betagende at se noget vokse. Det bliver mere og mere interessant for hver dag. Det er et stadigt mirakel der åbenbarer sig for vore øjne. Væksten vidner om at der står en mesterkonstruktør bag. Hvad sætter den i gang? Hvad styrer den, så der bliver ligevægt i det færdige resultat? Hvad standser væksten når det rette stadium er nået? På en plante, for eksempel, vokser hver enkelt plantedel indtil planten er fuldt udviklet og danner blomster, frø og frugt. Det er en gradvis vækst, og man må væbne sig med tålmodighed hvis man vil betragte den nøjere. „Læg godt mærke til hvordan liljerne gror; de hverken arbejder eller spinder; men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin herlighed var klædt som en af disse.“ (Luk. 12:27, NW) Det vil tage en hel vækstperiode at betragte denne skønhed, som er et resultat af vækst.

2. Beskriv forholdet mellem vækst og tid, og hvilken advarsel er betimelig med hensyn til utålmodighed?

² Et barn fødes, et nyt medlem af familien kommer til. Det har allerede gennemgået nogen vækst: „Ligesom du ikke ved hvordan ånden virker i knoglerne i den svangre kvindes liv, således kender du heller ikke den sande Guds gerning, han som gør alt.“ (Præd. 11:5, NW) Men nu kan man iagttage barnets vækst. I løbet af få måneder kan det tale og gå. Før man ved af det, skal det i skole. Så eksamen, arbejde, ægteskab, og et nyt barns ankomst. Vækst, ja, men det tager sin tid. Kan man fremskynde den, standse den eller styre den? Set udefra foregår væksten så langsomt at man nemt kan tabe tålmodigheden, både når det gælder ens egen og andres vækst. Det gælder især den åndelige vækst. Hvis man giver et barn nærende føde regelmæssigt over en årrække slår det ikke fejl at man til sidst får en ung mand eller kvinde ud af det. „Af sig selv giver jorden frugt, først strå, så aks og så fuld kerne i akset.“ (Mark. 4:28) Hvis man giver en nyinteresseret føde fra Guds ord, Bibelen, den bog der er frembragt ved Guds ånd og derfor indeholder åndelig føde, vil resultatet med tiden blive en forkynder. Men pas på! Hvis forældrene ikke gør sig klart at barnet vokser, og de bliver ved med at give det vælling og at made det, bliver resultatet tilsyneladende et voksent menneske, men i virkeligheden er det ganske hjælpeløst og kan ikke klare sig selv. Det har ikke fået lov at vokse på alle områder. På samme måde forholder det sig når man giver nogen åndelig føde. Hvis vi forhindrer den i at virke, hvis vi bliver utålmodige og ikke giver Guds ånd lov til at frembringe handlinger der kommer fra hjertet, bliver resultatet også et hjælpeløst barn i stedet for en moden forkynder:

3. Hvordan kan vi sikre os en fortsat vækst og undgå at komme dér ud hvor Jehovas ånd ikke virker?

³ Når man holder op med at vokse i åndelig henseende er der noget galt. Hvis man holder op med at indtage åndelig føde, fører det hurtigt til en standsning af væksten. Hvis man vil undgå at komme der ud hvor Guds ånd ikke virker — hvilket kan ske hvis man studerer mindre, overværer færre møder eller udsætter sin deltagelse i tjenesten — må man sørge for at vokse lidt hver dag ved at øge sit studium og sin deltagelse i møderne og tjenesten. Peter skriver: „Derfor, I elskede, da I har denne forhåndsviden, bør I være på vagt så I ikke sammen med dem bliver ført med af de lovbryderiske menneskers vildfarelser og mister jeres fodfæste. Nej, bliv ved med at vokse i vor herres og frelsers Jesu Kristi ufortjente godhed og kundskaben om ham.“ — 2 Pet. 3:17, 18, NW.

4. (a) Hvilket bibelsk princip gør det af med alle kortsynede ideer om hvorfra kraften til væksten kommer? (b) Hvad er målet for væksten?

⁴ Den udtalelse at det er „Gud, der giver vækst“ fjerner alle grundløse ideer om hvorfra kraften til den fortsatte vækst kommer. Et kort studium af Bibelen, indvielse til Gud, og vanddåb, er ikke i sig selv nok til at bringe orden i hele ens liv og sikre ens trofasthed. Begejstret at kaste sig ud i heltidstjenesten uden åndelig føde fører ikke til fortsat vækst. At overvære Jehovas vidners møder og stævner er opbyggende men ikke nok til at sikre ens fortsatte vækst. At komme sammen med nidkære forkyndere vil ikke give en al den næring der er nødvendig for at opnå modenhed. Dette samvær med hårdtarbejdende tjenere for Gud vil være opbyggende for enhver, men husk at man ikke automatisk opnår liv ved samvær med gudfrygtige mennesker. Liv gives ikke videre fra det ene menneske til det andet. Livet kommer fra Gud gennem hans søn Kristus Jesus. Enten får man det, eller også får man det ikke. Der findes ingen genvej til liv, ingen let måde at spise og fordøje den åndelige føde på. Tjenesten for Jehova er ikke for dovne mennesker. Det er ikke en én-dags tur eller weekendudflugt man foretager for at opnå en selvisk fordel. Den forandring man gør og „den nye personlighed“ man ifører sig, må være et resultat af „nøjagtig kundskab“. (Kol. 3:10, NW) Paulus var meget glad fordi brødrene i menigheden i Tessalonika voksede; han skrev til dem: „Vi er skyldige altid at takke Gud for jer, brødre! som ret er, fordi jeres tro vokser mer og mer, og den indbyrdes kærlighed tager til hos hver enkelt af jer alle.“ (2 Tess. 1:3) Nært forbundet med disse brødres vækst var en tiltagende kærlighed og tro. Ifølge Efeserbrevet 4:13 vokser troen ved nøjagtig kundskab „indtil vi alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn“. (NW) Denne vej til vækst blev åbnet af Jehova Gud ved Kristus Jesus. „Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde, idet I når troens mål, jeres sjæles frelse.“ (1 Pet. 1:8, 9) Lad os holde os dette billede klart for øje mens vi læser Første Petersbrev 2:2, der med få ord beskriver hvordan vi gennem hele livet vokser som Guds tjenere: „[I skal] som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse.“

Et tilfredsstillende liv

5. Hvilken betragtningsmåde vil tilskynde os til at tjene Jehova under alle forhold, især når der ingen hindringer er?

⁵ Noget andet man må gøre sig klart er hvad det er der appellerer til sagtmodige mænd og kvinder og får dem til at tjene Jehova. Er det frygt? Der er rigtignok nogle der begynder at tjene Gud af frygt, men deres vækst til liv standser hurtigt hvis ikke de opelsker tilstrækkelig kærlighed til at drive frygten ud. (1 Joh. 4:18) Regeringsforbud eller forfølgelse fra religiøse organisationers side kan midlertidigt aktivisere nogle i tjenesten for Gud. Selv en udfordring som dårligt vejr eller en politisk omvæltning kan midlertidigt anspore nogle til en øget indsats i tjenesten. Men vil et menneske tjene Jehova Gud dag efter dag, år efter år, generation efter generation, ja i al evighed, hvis man tager alle hindringer og vanskeligheder bort? Kan tilbedelsen af den sande Gud i sig selv tilfredsstille et menneske og fylde hele dets liv? Det er ud fra dette synspunkt man må betragte spørgsmålet, for efter Harmagedon vil enhver modstand mod Jehovas vilje være borte. — Se Mattæus 5:5; Salme 37:10, 11; Esajas 65:21-23; Åbenbaringen 21:3, 4.

6, 7. (a) Vis modsætningen mellem den utålmodige indstilling og den indstilling der udvikles ved en bibelsk oplæring. (b) Hvordan arbejder Guds ord?

⁶ Der er flere ting man må tage i betragtning i denne forbindelse. Mennesket holder af at leve og vil derfor være interesseret i alt hvad der kan give det en længere levetid. Bibelen fremholder håbet om evigt liv for alle lydige mennesker. Den forståelse man i dag kan få af Bibelen ansporer mange til at vokse yderligere og tilskynder dem til at slutte sig til bibelstudenterne, Jehovas vidner. Andre, som ser endnu videre, forstår hvilket stort privilegium det er at bære Guds navn som hans vidner og være med til at forkynde det på hele jorden og således ophøje det og rense det for al forsmædelse. Men i alt dette er det sandheden der er appellen og drivkraften, sandheden som arbejder i det stille; som Moses sagde om Guds ord: „Lad dryppe som regn min lære, lad flyde som dug mit ord, som regnskyl på unge spirer, som regnens dråber på græs.“ (5 Mos. 32:2) Efter en sådan mild belæring med Jehovas ord skal ’den retfærdige spire’, som Salme 72:7 (NW) siger. Noget er altså blevet sat i gang af dette milde, velgørende, vækstfrembringende Guds ord.

⁷ Nogle ønsker utålmodigt at Gud vil skræmme folk ind i sin organisation, for eksempel ved jordskælv, flodbølger, store katastrofer, altså ved bogstavelig talt at ryste jorden. Det er tåbeligt at ønske at Gud vil gribe fat i himmelen og ryste den med en frygtindgydende buldren for at skræmme mennesker ind i sin organisation. Når denne larm virkelig høres, vil det være Harmagedon, og så vil det være for sent at spire og begynde at vokse til en Guds tjener. Det var ikke basunklang fra himmelen der helbredte Na’aman for hans spedalskhed, men det at han dukkede sig syv gange i Jordanfloden. (2 Kong. 5:1, 14) Hvordan foregik opførelsen af Salomons tempel? Uden larm. (1 Kong. 6:7) Hvordan udvalgte Jesus sine tolv apostle? Han kaldte dem til sig i stilhed. (Mark. 3:13-15) Det er et stort privilegium at kunne se tilbage i tiden og betragte Guds trofaste tjeneres vækst. Det er en velsignelse uden lige at se sagtmodige mennesker vokse til forkyndere i dag. Men ifølge Esajas 55:10, 11 er endnu en ting nødvendig i forbindelse med Guds tjeneres vækst. Skriftstedet lyder: „Thi som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til at spise, så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“

Man må forstå Guds ånds kraft

8. (a) Hvordan understreger Esajas 55:10, 11 hvordan Jehovas ord arbejder? (b) Hvordan bør en kristen forkynder i overensstemmelse hermed lære andre hvad Gud kræver af dem, og hvilken indstilling bør forkynderen have?

⁸ Det er vigtigt at erkende Guds ords magt, evne og formål.. Dette ord er ladet med Guds ånd. I betragtning heraf vil den forstandige tålmodigt vente på at Guds ord og ånd frembringer resultater. Han vil ikke gribe ind i eller hindre åndens virke. Det er grunden til at vi ikke lever andre menneskers liv for dem. Naturligvis hjælper vi dem med råd og vejledning fra Bibelen, men når sæden, ideen, er blevet sået, lader vi Guds ånd frembringe de ønskede resultater. „Thi hver skal bære sin egen byrde.“ (Gal. 6:5) Så sandhedens sæd i tillid til Jehova og med princippet i Salme 118:8 i tanke: „At ty til [Jehova] er godt fremfor at stole på mennesker.“ Dette kan blive aktuelt mange gange mens vi holder bibelstudium med de interesserede. Vi er ivrige efter at se dem få del i de velsignelser Gud har lovet og tilskynder dem derfor til at lade sig døbe. Hvis de gør det for at glæde os, er det ikke ånden der har virket i dem. Guds ånd virker på hjertet. Hjertet skulle sætte fødderne i bevægelse. „Med hjertet tror man.“ (Rom. 10:10) „Lad dit hjerte gribe om mine ord, vogt mine bud, så skal du leve.“ (Ordsp. 4:4) Vi må gøre os klart at vor opgave består i at så ordets sæd. Lidt efter lidt må vi vise dem vi studerer med hvad Guds ord har at sige om forskellige lærespørgsmål, vi må fortælle dem om hvordan hans organisation virker, understrege nødvendigheden af at leve et rent liv og gøre dem opmærksom på tjenestens privilegium. Det vil ikke altid være et let arbejde. Der kan være sproglige vanskeligheder og fysiske hindringer som døvhed og blindhed at overvinde. Mange kan det være vanskeligt at nå på grund af de skranker som religiøs fordom, racestolthed, nationalisme og klasseforskel har rejst. Men hvis man nøjes med at så én idé fra Bibelen ad gangen, vil ånden få den til at spire. Guds ånd har været en spore til vækst i århundreder; der er ingen grund til at tro at den ikke er det mere. Da Peter i Jerusalem aflagde rapport om hvordan hedningerne havde taget imod Guds ord, begyndte nogle at gå i rette med ham. (Ap. G. 11:2) Som svar herpå udtalte Peter følgende uimodsigelige princip: „Når Gud nu har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi kom til tro på Herren Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulle være i stand til at stå Gud i vejen?“ — Ap. G. 11:17.

9. Hvorfor siger vi at Guds ånd virker på hans tjenere som organisation betragtet?

⁹ Ifølge Åbenbaringen 14:6 overvåger Jehovas engle forkyndelsen af den gode nyhed på jorden. (Matt. 24:14) Guds ånd vil derfor støtte dette arbejde. Et arbejde skal udføres, og den undervisning som folk får, må tage sigte på dette arbejdes fuldførelse. Det sammenlignes med et høstarbejde. (Matt. 9:37) Det man må gøre er derfor at man må vokse med denne organisation af flittige forkyndere, samarbejde med den og adlyde åndens virke. Man må gøre som salmisten, der sagde: „Min fod står på den jævne grund, i forsamlinger vil jeg love [Jehova].“ (Sl. 26:12) Arbejd sammen med dine brødre i organisationen, og du vil blive ledet af Jehovas engle og af hans ånd.

Fortidige og nutidige eksempler på at Jehovas ånd giver resultater

10. (a) Forklar hvordan organisationen løste forskellige problemer på de første kristnes tid, og hvilken betydning Guds ånd havde i forbindelse dermed. (b) Kan vi finde en organisation der gør det samme i dag, ved den samme ånds støtte?

¹⁰ Guds ånd virkede på menighedsorganisationen på de første kristnes tid. Stridsspørgsmål og problemer blev forelagt det styrende råd i Jerusalem. Derefter blev menighederne gjort bekendt med afgørelsen på følgende måde: „Derefter besluttede apostlene og de ældste tillige med hele menigheden at vælge nogle mænd af deres midte og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, mænd, der var ledende blandt brødrene.“ (Ap. G. 15:22) I løbet af kort tid fik menighederne således at vide hvordan de skulle forholde sig med hensyn til omskærelse, utugt og indtagelse af blod. Dernæst læser vi i Apostlenes Gerninger 16:4, 5 om den vækst der blev resultatet heraf: „Efterhånden som de kom gennem byerne, overgav de dem de forskrifter, som var vedtaget af apostlene og de ældste i Jerusalem, med påbud om at overholde dem. Så styrkedes da menighederne i troen og voksede i antal dag for dag.“ I dag giver Jehovas organisation også bibelsk vejledning om de problemer brødrene kommer ud for. Den sørger for at modne tjenere regelmæssigt besøger menighederne og hjælper brødrene. Den har over en million vidner for Jehova der går fra hus til hus og i løbet af få uger kan bringe vigtige oplysninger til mennesker på hele kloden. Disse oplysninger drejer sig for eksempel om hvad Guds navn er, hvad Harmagedonslaget betyder, og hvad det store Babylon står for. Hvilke resultater har man nået? Tusinder har taget imod budskabet og er begyndt at vokse til liv. Alene i 1965 blev 64.393 døbt og begyndte at vandre på vejen til et liv i glad tjeneste for Jehova. (Se 1966 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.) Det Jehovas vidner har udrettet i løbet af de sidste halvtreds år, har de ikke kunnet gøre alene ved menneskelig kraft og visdom. Guds ånd har været deres drivkraft, og de har villigt fulgt Jehovas ledelse. De har bedt om vejledning, og deres bønner er blevet besvaret, sådan som Davids blev det. I Salme 143:10 siger han: „Lær mig at gøre din vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne vej!“ Den nye verdens samfund af Jehovas vidner er en lykkelig organisation, hvor der hersker åndelig velstand, og Jehova velsigner den med sin støtte.

11. Hvad må vi holde os for øje når vi vil hjælpe andre til at vokse, og hvad omfatter væksten!

¹¹ Hvad Guds ånd formår ses også når den virker på vore brødres og søstres hjerter. Når et menneske indvier sit liv til tjenesten for Jehova Gud, sker det med ønsket om at vokse. Den nyindviede er villig til at påtage sig det ansvar at hjælpe andre og at tage sig af nogle af de mange pligter der er forbundet med en menigheds virksomhed. Nogle lærer ikke så hurtigt som andre, og Jehovas ånd vil naturligvis ikke presse et menneske så hårdt at det taber modet. Tilsynsmændene i menighederne har derfor brug for tålmodighed. Arbejdet bliver meget lettere, ja en sand fryd hvis de lægger mærke til hvordan deres brødres vækst giver sig til kende i varetagelsen af de forskellige pligter. Oplæringen af de nye vil måske forsinke os i vort arbejde, og arbejdet bliver måske ikke gjort så godt i begyndelsen, men med tiden vil ånden frembringe hjælpere der er til virkelig gavn for os. Bekymring fremskynder ikke virkningen af Guds ånd. Undervis de nye og vis dem hvad de skal gøre, og lad dem så vokse og udvikle sig. Når de gør tingene forkert eller knap så godt, så repeter det endnu en gang og vær opmærksom på selv den mindste forbedring. Hvor meget ville man kunne se at et træ var vokset hvis man gik hen og så til det hver dag? Tænk på at hos din broder finder væksten sted på flere forskellige områder. Som den modne forkynder er du måske ved at oplære ham i forkyndelsen fra hus til hus. Du indøver prædikener med ham og tager ham derefter med ud i distriktet og lærer ham at forkynde fra hus til hus. Du opfordrer ham til at lave en timeplan så han kan få mere tid fra til denne tjeneste og på denne måde blive dygtigere til at fremholde den gode nyhed fra Guds ord. Du bliver måske nedslået over at det ikke ser ud til at han har øget sin tjeneste særlig meget. Men noget du ikke kan se er at han samtidig er ved at blive en bedre fader for sine børn, at han tilbringer mere tid sammen med dem, daglig underviser dem fra Guds ord og holder et regelmæssigt familiestudium hver uge. Sit verdslige arbejde er han også ved at forbedre idet han nu giver mere end et fuldt mål, så hans arbejdsgiver ikke vil kunne finde fejl hos ham. Han vokser i mandighed. Han bestræber sig på at adlyde formaningen i Romerbrevet 13:8: „Bliv ingen noget skyldige uden det at elske hverandre.“

Opmuntring

12. Hvilken opmuntrende forsikring kan vi tænke på når der tilsyneladende ikke er nogen vækst at spore hos os selv eller andre?

¹² Er du parat til at opgive et bibelstudium fordi du synes at den du studerer med ikke gør fremskridt? Vil du opgive at undervise din broder fordi du synes han er for langsom? Bliver du utilfreds med dig selv og tænker at Jehova sikkert ikke har nogen plads til dig fordi du tilsyneladende ikke vokser og ikke gør tingene så godt som andre? Så hør engang her: Jehova udsendte sin aktive kraft, sin ånd, og resultatet blev en smuk planet, en grøn smaragd i universet, frodig og frugtbar, beboet af dyr, fugle, fisk og mennesker. Vil det så ikke være en let sag for ånden at udvirke forandringer og skabe vækst i et menneske? Naturligvis, men glem ikke at tage nogle få ting i betragtning. For det første kræver det tid. I Prædikeren 3:11 siges der: „Alt har han skabt smukt til rette tid; også evigheden har han lagt i deres hjerte, dog således at menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.“ For det andet finder det sted i hjertet. I Jeremias 31:33 siges der: „Dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra [Jehova]: Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ I Andet Korinterbrev 3:3 siges der: „Det kendes på jer, at I er et brev fra Kristus, ført i pennen af os, indskrevet ikke med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, nemlig menneskehjerter.“ For det tredje er det ikke noget der sker ved tvang men ved at man villigt underlægger sig åndens virke: „Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i.“ (1 Pet. 1:14) „Vend dit hjerte til tugt, dit øre til kundskabs ord.“ — Ordsp. 23:12.

13. Har jordbunden nogen betydning for væksten, og hvilken jordbund anbefales det at have?

¹³ Jordbunden har også betydning for væksten, sådan som Jesus tilkendegav i lignelsen om sædemanden, i Lukas 8:5-15: „Da han såede, faldt noget på vejen og blev trådt ned . . . Noget faldt på klippegrunden; og da det var vokset op, visnede det, fordi det ikke havde væde. Og noget faldt imellem tidsler, og tidslerne voksede op sammen med det og kvalte det. Og noget faldt i god jord, og det voksede op og bar hundrede fold frugt.“ Hvordan var jordbunden dér hvor sæden faldt? Der var den hårde, fasttrampede jord ved vejen, den stenede jordbund, jordbunden der var fyldt, med tidsler, og endelig var der den gode jord. En yderligere beskrivelse af den gode jord finder vi i vers femten: „Men det i den gode jord, det er dem, som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed.“ Skal vi heraf slutte at vi forud er bestemt til og dømt til fortsat at have enten en hård, en stenet, en tidselfyldt eller en god jordbund i vort hjerte? Nej! Den fasttrampede jord kan opdyrke, stenene kan fjernes og god jord lægges i stedet, og tidslerne kan trækkes op og brændes. Det afhænger alt sammen af hvad ejeren ønsker.

14. Forklar hvorfor et menneskes ønske eller mål er af betydning for væksten under Jehovas ånd.

¹⁴ Hvad ønsker du? Du har fået tildelt én generations liv, som du allerede har brugt en del af. Hvordan vil du investere den resterende del? Hvis du nærer et oprigtigt ønske om at tjene Gud og tilbede ham er det nødvendigt for dig at vokse, at vokse under hans ånds sunde indflydelse. Hvor som helst Guds ord har fremgang, er der vækst. (Ap. G. 6:7) Det du ønsker og sætter dig som mål har betydning for din vækst, for hvis du skal vokse må du selv kultivere jordbunden, tålmodigt vande og passe den i al den tid du tjener Gud. Du må flittigt benytte dig af vækstperioden. For at hindre at nogen tidsler sniger sig ind og slår rod, må du sætte Gud først i dit liv. Salme 92:13-16 beskriver hvordan mennesker lever og vokser under en sådan pleje: „De retfærdige grønnes som palmen, vokser som Libanons ceder; plantede i [Jehovas] hus grønnes de i vor Guds forgårde; selv grånende bærer de frugt, er friske og fulde af saft for at vidne, at [Jehova] er retvis, min klippe, hos hvem ingen uret findes.“

Vedbliv med at vokse

15. Er vi på den sikre side når væksten er begyndt? Begrund svaret.

¹⁵ Nødvendigheden af stadig at vokse illustreres udmærket af de tre konger i Juda: Joas, Amazja og Uzzija, der tilsammen herskede fra 903 til 774 f.v.t. De begyndte godt men snart standsede deres vækst og til gengæld begyndte vanskelighederne at vokse. Joas lod en af Guds profeter myrde, og hans egne folk rejste sig imod ham og dræbte ham. Jehova greb ikke ind, for Joas havde „forladt [Jehova]“. (2 Krøn. 24:24) Amazja forlod Jehova og begyndte at dyrke Edoms guder. Uzzija tiltog sig overmodigt rettigheder som ikke tilkom ham og endte som spedalsk. (2 Krøn. 24:1–26:23) Ønsker vi kun at tjene Jehova for en tid, ud fra et selvisk motiv, eller ønsker vi fortsat at leve og tjene ham mens vi stadig vokser og holder os formaningen i Ordsprogene 4:4, 20-22 for øje: „Vogt mine bud, så skal du leve; . . . Mærk dig, min søn, mine ord, bøj øret til, hvad jeg siger; . . . thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød“?

16. Hvordan har Jehovas tjenere erfaret en vækst, og hvilken fremtid åbner sig for dem?

¹⁶ Tænk et øjeblik tilbage på den tid da du først tog imod sandhedens vand og begyndte at spire. Lidt efter lidt gjorde du fremskridt. Fra at være den der lyttede blev du den der talte, fra at være den der tog imod, blev du den der gav, fra at være et lille frø blev du et frugtbærende træ. Du gjorde forandringer med fast beslutsomhed. Mådeholdenhed med mad og drikke bragte sand glæde og ikke en følelse af at være blevet begrænset. Du har antaget Bibelens høje moralnorm og vundet dig mange venner som fører et rent liv. Du har erstattet de opslidende og tomme fornøjelser med et velafbalanceret program der giver plads for et tilfredsstillende studium af Guds ord, overværelse af menighedens møder sammen med andre fremadskridende forkyndere, deltagelse i den offentlige forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige, og nogen opbyggende og fornøjelig afslapning. Men standser væksten her? Nej! Alt dette kan man jo nå til i løbet af et år eller to. Rødderne vokser dybere, stammen bliver større, grenene stærkere, frugten rigeligere. Der ligger mange år, mange generationer, ja en tid uden ende, foran os. Og al denne tid, en hel evighed, har du at vokse i. For hver gang du læser Bibelen bliver dit udsyn større, din forståelse klarere og din værdsættelse dybere. Så længe man befinder sig under Guds ånds ledelse, siger Paulus, ransager ånden alt, „endog Guds dybder“. (1 Kor. 2:10) Måtte du derfor på din vej videre frem erfare sandheden i salmens ord: „Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag, men har lyst til [Jehovas] lov, og som grunder på hans lov både dag og nat. Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: alt, hvad han gør, får han lykke til. Thi [Jehova] kender retfærdiges vej, men gudløses vej brydes af.“ — Sl. 1:1-3, 6.