Et bibelsk mysterium opklares

1. Vis at uvidenhed ikke er nogen beskyttelse. Hvad er den farligste form for uvidenhed?

DER er et mundheld der lyder: „Hvad man ikke ved har man ikke ondt af.“ Alligevel har uvidenhed gjort megen fortræd, ja været årsag til manges død. Den farligste form for uvidenhed er religiøs uvidenhed, hvilket Jesus fremhævede i forbindelse med de religiøse ledere, farisæerne: „De er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ (Matt. 15:14) Der findes et stort mysterium, et kæmpebedrag, der lige siden menneskenes første tid mere end noget andet har været årsag til mange menneskers død. Det er et religiøst mysterium, der bygger på en underfundig sammensværgelse som tog sin begyndelse i menneskehedens første tid. Denne begyndelse omtales i Bibelens første bog, og i Bibelens sidste bog beskrives det hvorledes dette bedrag når sit højdepunkt og bliver afsløret og blotlagt i vor tid, mere end fire tusind år efter dets begyndelse.

2. Hvad er det mysterium som Åbenbaringsbogen taler om?

² Dette mysterium har et navn og skildres som en slet kvinde. „Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder.’“ (Åb. 17:5) Der siges at hun har påvirket alle folkeslagene og at hun vil falde. „Og endnu en engel, den anden, fulgte efter; han sagde: ’Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.“ — Åb. 14:8.

3. Hvilken indflydelse øvede den gamle babyloniske religion på den katolske kristenhed, og hvilket spørgsmål opstår derfor?

³ Fortidens Babylon blev grundlagt af Nimrod da han gjorde oprør mod Gud. Senere blev det en verdensmagt, hvis særlige kendetegn var dets religion. Det blev i 539 f.v.t. besejret af den persiske verdensmagt, selv om byen vedblev at eksistere. Babylons religion, der allerede havde påvirket alle de hedenske religioner, overlevede, og i det fjerde århundrede efter vor tidsregning lykkedes det den at vinde indpas i den afvegne kristendom.a Denne udvikling har især kunnet ses i den katolske del af kristenheden. Har babylonisk religion haft nogen indflydelse på protestantismen, og i så fald hvilken? Det er nødvendigt at få dette spørgsmål besvaret før vi helt og fuldt kan løse mysteriet omkring det store Babylon.

Det protestantiske oprør

4. Hvilke spørgsmål rejser sig angående reformationen?

⁴ Der havde tidligere været retninger inden for kristenheden, såsom den østlige ortodokse kirke, der protesterede og gjorde oprør mod det romersk-katolske krav om pavens overhøjhed, men den bevægelse der benævnes protestantismen tog form i det sekstende århundrede. Den blev kendt som reformationen. Spørgsmålet er nu: Hvad reformerede den? Fjernede den sig fra den afvegne kristendoms grundvold? Var den en reformation der genoprettede den sande tilbedelse som fandtes på Jesu Kristi apostles tid, eller reviderede den blot den katolske kirkes lære?

5. (a) Hvad gav stødet til reformationen? (b) Hvilken forklaring har Martin Luther og protestantismen givet på mysteriet omkring Babylon den Store?

⁵ Det var den katolske præst Martin Luther der den 31. oktober 1517 gav stødet til den protestantiske bevægelse. Han var forfærdet over den romersk-katolske kirkes afladshandel der gjorde det muligt for folk at købe sig syndsforladelse. På denne dato opslog han sine 95 teser på slotskirkedøren i Wittenberg. Da Luther nægtede at tage sine ord tilbage blev han af pave Leo X ekskommuniceret af den romersk-katolske kirke, men Luther viste sin åbenlyse foragt for kirken ved den 10. december 1520 offentligt at brænde den pavelige bandbulle. Luther fremkom med sin fortolkning af hvem det mystiske store Babylon var, idet han betegnede Rom som det nye Babylon og sagde: „Lad os drage ud fra hende, så hun bliver en bolig for dæmoner, onde ånder, bukketrolde og hekse, og så hendes navn bliver evig forvirring.“b Protestantismens forklaring på mysteriet om hvem kvinden Babylon er, har været den at udtrykkende babylonisk og skarlagenrøde kvinde gælder den romersk-katolske kirke. (Se Websters New International Dictionary, uforkortede udgave, 1961 og 1934.) Lad os se om kendsgerningerne støtter denne foreslåede løsning.

6. Hvem blev først kaldt „protestanter“, og hvem kom navnet senere til at indbefatte?

⁶ Efter Luthers handling tog udviklingen fart. Karl V, Det hellige romerske Riges kejser, sammenkaldte i 1529 rigsdagen i Speyer. Rigsdagen udstedte et dekret der støttede den romerske kirkes lære. Men den 19. april 1529 protesterede seks fyrster som støttede Luther, sammen med deputerede fra tretten rigsstæder, mod rigsdagens dekret. Luthers tilhængere blev derpå kaldt „protestanter“, men senere kom navnet også til at indbefatte calvinister og andre religiøse sekter der gjorde oprør mod paven i Rom. Det schmalkaldiske Forbund til værn for protestantismen blev oprettet den 31. december 1530.c

7. (a) Hvordan bredte protestantismen sig fra 1513? (b) I hvilke lande havde protestantismens sekter særlig gunstige vilkår?

⁷ Fra 1531 fremstod der mange protestantiske reformatorer. Det var i dette år kong Henrik VIII af England brød med paven i Rom, gjorde sig selv til den engelske kirkes overhoved og påtvang landets gejstlighed sit kongelige overherredømme. I 1534 blev han tituleret „kirkens overhoved“, og dermed ophørte den romerske paves autoritet i England. Mange religiøse sekter drog til Amerika da det begyndte at blive koloniseret, og efter Den amerikanske Frihedskrig (1775-1783) oprettedes „Amerikas protestantiske episkopale kirke“ som følge af bruddet med England. På grund af sin forfatningsmæssige adskillelse mellem kirke og stat blev Amerika hjemsted for mere end to hundrede religiøse organisationer der alle hævder at være kristne.

8. (a) Hvad var årsagen til splittelser og sektdannelser inden for protestantismen, og hvor mange sekter er den delt i? (b) Hvad har været følgen af protestantismens opdeling i mange modstridende sekter?

⁸ Som det havde været tilfældet med den katolske kirke, splittede loyalitet mod politiske herskere og bitre uoverensstemmelser protestantismen i mange grupper og sekter. Hundreder af forskellige sekter, ja helt op til tusind sekter, er opstået de mange steder i verden hvortil kristenhedens missionærer er blevet sendt. Jesu ord om at hans disciple skal være ét, og apostelen Paulus’ formaning om at de „alle skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt [dem]“, er blevet tilsidesat på det groveste af kristenheden. Den har hævdet at tilhøre Kristus mens den samtidig har forvirret folk og gjort det vanskeligt for dem at finde sandheden. Hos andre har kristenheden vakt afsky, så de har vendt sig bort fra Gud. Derved har kristenheden både i de såkaldt kristne og i de hedenske lande bragt stor forsmædelse over Guds og Kristi navn. — Joh. 17:21, 22; 1 Kor. 1:10-13.

Reformationen ingen genoprettelse

9. Var reformationen en genoprettelse af den sande tilbedelse? Begrund svaret.

⁹ Var reformationen da virkelig en genoprettelse af den sande tilbedelse? Religionshistorien og verdenshistorien svarer nej! Protestantismen var ikke en tilbagevenden til sand kristendom efter det frafald der tog sin begyndelse efter Kristi apostles død. For det første beholdt protestantismen den katolske kirkes grundlæggende læresætninger, såsom treenighedslæren og læren om menneskesjælens udødelighed og de onde sjæles straf efter døden i en usynlig åndeverden; for det andet bevarede den i sin organisationsmæssige opbygning adskillelsen mellem præsteskab og lægfolk, og for det tredje fulgte dens forkyndelse ikke det almindelige præstedømmes princip som praktiseredes af de første kristne, der fra den mindste til den største var nidkære forkyndere som underviste overalt fra hus til hus. — Ap. G. 2:46, 47; 20:20.

10. Hvordan har protestantismen handlet ligesom andre babyloniske religioner over for de politiske magter?

¹⁰ Hertil kommer at protestantismen ligesom de øvrige babyloniske religioner har støttet de politiske magter i verden, hvilket har resulteret i mange sammenslutninger mellem kirke og stat, ja endog i kirkens forsøg på at beherske denne verdens regeringer. Kristenhedens religioner har alle højtideligholdt religiøse helligdage af hedensk oprindelse og har vist manglende respekt for menneskers og dyrs liv, akkurat som Nimrod, der grundlagde Babylon og byggede det første rige og hvem Bibelen omtaler som „en mægtig jæger i opposition til Jehova“ (NW). — 1 Mos. 10:8-12; 9:1-6.

11. Hvilket forhold har Babylons religion haft til de hedenske og de såkaldt kristne religioner?

¹¹ Kendsgerningerne viser at Babylons religion virkelig dannede grundlaget for både den østlige og vestlige del af den katolske kirked og ligeledes for den protestantiske del af kristenheden. Også i politisk henseende har kristenheden videreført den babyloniske religions praksis. Det gamle Babylons religion kom således til at beherske alle verdens religioner, både de hedenske og de såkaldt kristne. Vi har nu et fyldestgørende grundlag for at kunne identificere det store Babylon i Åbenbaringsbogen. Lad os gøre det.

Mysteriet omkring Babylon løses

12. Hvorfor kan byen Babylon fra fortiden ikke være det store Babylon?

¹² Det store Babylon kan ikke være byen Babylon fra fortiden, for den mistede sin stilling som verdensmagt i 539 f.v.t., og selv om byen eksisterede i flere århundreder derefter forfaldt den til sidst fuldstændig og blev lagt i ruiner. Dens tidligere beliggenhed markeres nu blot af et træskilt ved siden af den jernbane der løber gennem dette øde område. Det gamle Babylons mest fremtrædende træk var dets religion; det var altid imod Gud og var lige fra begyndelsen en afgjort fjende af Zion eller Jerusalem. Dets præsteskab og religion overlevede og gennemtrængte alle denne verdens religioner, og deres grundlæggende lære er derfor baseret på det gamle Babylons eller Babels religion.

13. (a) Vis hvad det store Babylon er, og forklar hvorfor det må være således. (b) Hvem har udgjort den mest fremtrædende del af det store Babylon?

¹³ Eftersom Babylon har behersket alle verdens religioner og lige fra begyndelsen har gjort sin guds, Satan Djævelens, vilje og bekæmpet den almægtige Gud Jehovas sande tilbedere, har det været et religiøst imperium. Det store Babylon er derfor større end både den katolske kirke og hele kristenheden. Det er DEN FALSKE RELIGIONS VERDENSIMPERIUM. Det omfatter alle de religioner i verden der hviler på det gamle Babylons religiøse lære og skikke. Det er ligesom Nimrod „i opposition til Jehova“. Selv om det store Babylon er et religiøst imperium er det i sig selv blevet kommercielt og politisk og har indgået alliancer med den hedenske verdens politiske og kommercielle elementer. På samme måde som der i et rige kan være en gruppe der prøver at tilrive sig magten, sådan kan der inden for Babylon den Store være en religiøs retning der prøver på at opnå magten over hele den religiøse verden. Kristenheden, med den romerske katolicisme i spidsen, har været den mest aggressive del af det store Babylon.

14. Er jødedommen en del af det store Babylon? Begrund svaret.

¹⁴ Selv jødedommen er en del af det store Babylon, for Jesus og apostlene anvendte profetierne om Babylon på jødedommen. Jødedommen fik næsten hele det jødiske folk til at vende sig mod Jesus, Messias, og den dag i dag er dens indstilling den samme.

15. Hvilken parallel må vi drage mellem det gamle Babylons og det store Babylons fald?

¹⁵ Vi skulle derfor være dybt interesseret i engelens bekendtgørelse i Åbenbaringen 14:8: „Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.“ For at forstå hvordan dette sker må vi undersøge hvad der skete fortidens Babylon. Denne by faldt pludseligt og overraskende for mederne og perserne i 539 f.v.t. og blev tvunget til at frigive sine jødiske fanger og andre der havde antaget tilbedelsen af Jehova. Byen selv bestod ikke desto mindre i flere århundreder før den til sidst blev lagt fuldstændig øde. Dens modbillede, det store Babylon, må derfor erfare et fald og give slip på sine religiøse fanger, men består dog derefter en tid før det fuldstændig tilintetgøres, som beskrevet senere i Åbenbaringens bog.

Folkeslagene bliver drukne

16. (a) Hvordan har det store Babylon fået nationerne til at drikke af sin „utugts harmes vin“? (b) Hvad har resultatet været?

¹⁶ Ved at indgå alliancer og slutte venskaber med denne verdens politiske herskere har det store Babylons religiøse verdensimperium bedrevet åndelig utugt med dem. (Jak. 4:4) I sin stræben efter magt har det brugt sin religiøse indflydelse og forledt millioner af sine tilhængere til at støtte de hedenske verdensmagter. Derved har det fået folkeslagene til at drikke af sin „utugts harmes vin“, nemlig politisk, kommerciel og økonomisk undertrykkelse, religiøs forfølgelse, hellige krige, religiøse krige og korstog, såvel som krige af rent politiske og kommercielle grunde. Den dag i dag helliger det disse krige ved at hævde at Gud står bag dem, og at folkene derfor gør Guds vilje ved at tage del i dem. I virkeligheden frembringer de uden at vide af det „kødets gerninger“, som er imod Gud og hans rige og har bragt død over mange millioner. — Gal. 5:19-21; Jak. 4:1-3; Jer. 50:7.

17. (a) Hvornår blev Babylon, og især den del der kaldes kristenheden, stillet over for en gennemgribende prøve? (b) Hvordan ved vi at kristenhedens præsteskab havde nogen kundskab om det bestemte tidspunkt om det da Guds rige skulle begynde at herske?

¹⁷ Den tid skulle komme da Babylon skulle stå sin prøve. Det havde støttet de hedenske herskere, men i 1914 udløb hedningernes syv tider. De hedenske magters ubrudte herredømme var da forbi, og Kristus, „som har retten til det“, skulle begynde at herske. (Dan. 4:35; Ez. 21:27; Åb. 11:15) Den største prøve kom over den mest fremtrædende del af det store Babylon, kendt som kristenheden, der udgav sig for at være Guds synlige organisation, det åndelige Zion. Ville Babylon, nu da tiden var inde til en forandring i verdensherredømmet, omsider ændre indstilling, eller ville det fortsætte som de verdslige regeringers herskerinde under deres forsøg på at bevare verdensherredømmet? Det hævdede at støtte Guds rige. I 1917 offentliggjorde otte velkendte gejstlige fra fem religiøse samfund i England et manifest der blev refereret i den engelske presse. Heri gav de udtryk for den tanke at den daværende krise pegede henimod afslutningen af hedningernes tider, og at alle nationer ville blive underlagt Guds styre som ville velsigne menneskeheden.e

18. Hvordan viste Babylons religiøse organisationer om de var for eller imod Guds rige ved Kristus?

¹⁸ Men den første verdenskrig der udbrød midt i kristenheden varede til efteråret 1918. De ovennævnte gejstlige holdt ikke fast ved deres erklæring men fornægtede den. Kun fire af de syvogtyve nationer der var indblandet i verdenskrigen hørte ikke til kristenheden; men deres religiøse organisationer var alle en del af det store Babylon. I stedet for at prøve at hindre denne krig om de jordiske regeringers verdensherredømme lod kristenhedens kirker deres medlemmer på begge sider af fronten deltage i den. De fik ikke alene draget millioner med ind i konflikten men forfulgte også de sande kristne der ikke ville tage del i denne massenedslagtning.

19. Hvem rettede de religiøse forfølgere især deres angreb mod, og hvordan forårsagede de at der fra officiel side blev lagt pres på Guds riges forkyndere?

¹⁹ Disse religiøse organisationer inden for det store Babylon rettede især deres angreb mod de indviede, døbte kristne der dengang var kendt som de internationale bibelstudenter og som viste hen til og forkyndte Guds rige som det eneste håb og udbredte den litteratur der blev udgivet af Watch Tower Bible & Tract Society. Præsteskabet benyttede krigshysteriet som et middel til at få de politiske magter til at gribe ind over for disse kristne. Bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed, der forklarede hele Åbenbaringsbogen (Apokalypsen), og den traktat der hed „Bible Students Monthly“ [Bibelstudentens Månedsblad], hvoraf en udgave indeholdt en artikel der hed „Babylons fald“, blev forbudt i Canada og kort efter i De forenede Stater. Derpå blev otte repræsentanter for Vagttårnets selskab, deriblandt dets præsident, arresteret, og den 21. juni 1918 blev de idømt firs års fængsel.

20. På hvilke andre måder forfulgte præsteskabet, især i Canada og U.S.A., Jehovas folk?

²⁰ Foruden denne forfølgelse af Vagttårnsselskabets ledende repræsentanter blev der også iværksat en voldsom forfølgelse af de kristne bibelstudenter der havde samarbejdet med dem og som havde forkyndt om Riget og Babylons fald, idet de blev udsat for pøbeloverfald, blev arresteret, afskediget fra deres arbejde og så videre, alt sammen efter tilskyndelse fra præsteskabet i Canada og U.S.A.

21. (a) Hvad besvarer spørgsmålet om hvem der havde haft ret i deres indstilling til begivenhederne i 1914 og straks derefter? (b) Hvad var formålet med den første verdenskrig, og hvad blev resultatet? (c) Var det store Babylon faldet, og hvordan så Gud på det?

²¹ Hvem havde haft ret? Jesu ord i Mattæus 24:7-13 og profetien i Åbenbaringen 12:5-10 var i sandhed blevet opfyldt med det vældige tab af menneskeliv som krigen resulterede i, og med pesten, jordskælvene og hungersnøden der fulgte efter, og dette beviste at Jesus Kristus var fremstået i magt på det himmelske Zions bjerg og at Riget var blevet født i himmelen i 1914. (Matt. 24:3, 7-9) Krigen endte med våbenstilstanden den 11. november 1918. Det havde ikke været en krig der havde til hensigt at oprette Guds rige, men en krig mellem nationerne om verdensherredømmet, for som det var forudsagt i Åbenbaringen 11:18, var folkeslagene vrede og ønskede ikke at tage imod Guds rige. Krigen havde i virkeligheden blot været en kamp om verdensherredømmet inden for kristenheden. Følgelig var det ikke Guds rige der blev oprettet. I stedet fortsatte den anglo-amerikanske verdensmagt, som Bibelen profetisk omtaler som den syvende verdensmagt, sit herredømme over jorden. Det store Babylon var imidlertid ikke faldet, for det havde nu taget Guds vidner, de kristne bibelstudenter der havde forkyndt Jehovas domme imod det, til fange, og det havde splittet deres verdensomfattende organisation og standset deres arbejde. Men hvordan stod dets sag hos Gud? Det havde bragt sig selv i en situation hvor det ville blive ramt af Guds dom, for det havde modstået hans rige på det himmelske Zion, havde forfulgt hans kristne vidner og ført dem i fangenskab, og havde ved sin åndelige utugt med de politiske magter gennemtrumfet sin vilje.

Det store Babylon falder og må give slip på sine fanger

22. Hvad havde kristenhedens gejstlighed overset, og hvad skete derfor pludseligt?

²² Glæden var stor hos præsteskabet, især hos kristenhedens gejstlige, da Jehovas kristne vidner var ført i fangenskab, og de ville have frydet sig om dette fangenskab havde varet evigt så forkyndelsen af Rigets budskab på jorden dermed ville være standset.f Men der ventede dem en overraskelse! De overså den kendsgerning at den større Kyros, Jesus Kristus, nu herskede på Zions bjerg med al magt i himmelen og på jorden. Bladet vendte sig lige så pludseligt som da fortidens Babylon, der var en frygtindgydende og tilsyneladende utilgængelig by, på én nat blev indtaget af perserkongen Kyros. I marts 1919 blev fængselsdørene på Forbundsdomstolens ordre åbnet for Jehovas vidner, og det blev bevist at de anklager de var blevet dømt på, var falske. Selskabets otte ledende repræsentanter blev fuldstændig renset.

23. (a) I hvilken forstand var det store Babylon faldet? (b) Hvad gjorde Jehovas kristne vidner derfor, og hvilken profeti mente de især fik sin opfyldelse dengang?

²³ Hvad var der sket? Det store Babylon var endnu ikke blevet tilintetgjort, ligesom fortidens Babylon heller ikke blev ødelagt da Kyros indtog byen. Men det havde nu fuldstændig mistet sin magt over sine fanger. Fra nu af kunne alle de der tilbad Jehova, såvel som alle de der havde været underlagt dets indflydelse og som ønskede at tilbede Jehova, frit drage ud og tilbede ham i ånd og sandhed. De kunne være med til at forkynde dommen over Babylon der lyder på at det snart vil lide den fuldstændige tilintetgørelse som det fortjener på grund af sin modstand mod Jehova. Så snart Selskabets repræsentanter var blevet løsladt fik de travlt med at genopbygge den verdensomspændende organisation og genoprette de internationale forbindelser. Den 1.-8. september blev der afholdt et internationalt stævne, og på stævnets femte dag holdt Vagttårnsselskabets præsident, J. F. Rutherford, et foredrag der hed „Forkyndelsen af budskabet om Riget“. Han viste hvordan profetien i Esajas 52:7, der havde vist hen til israelitternes udfrielse fra det babyloniske fangenskab, fik sin opfyldelse i vor tid: „Hvor liflige er på bjergene glædesbudets fodtrin, han, som udråber fred, bringer gode tidender, udråber frelse, som siger til Zion: ’Din Gud har vist, han er konge.’“ Søndag den 7. september talte han til en offentlig forsamling på 7000 om emnet „Håb for den nødlidende menneskehed“ og viste hvordan Guds rige var langt at foretrække fremfor den menneskegjorte erstatning, det da foreslåede Folkeforbund.

24. Hvad var det store Babylons fald i 1919 et yderligere bevis på?

²⁴ Det var i sandhed en glædelig nyhed for Guds folk Zion: dets Gud var konge! Ja, Babylons fald i foråret 1919 var et yderligere bevis på at den større Kyros var begyndt at herske i sit rige og havde åbnet Babylons porte, havde sprængt dets „porte af kobber“ og sønderhugget dets „slåer af jern“, der holdt Jehovas folk fanget. — Es. 45:1, 2.

25. Hvordan vil Kristi rige råde bod på al den fortræd der er overgået uskyldige mennesker, og hvad bør vi gøre nu?

²⁵ Jehova afdækker således det store bibelske mysterium for os, et mysterium som Gud ikke står bag men som er skabt af Guds modstander, Satan Djævelen. Satan har tabt. Hans mysterium er afsløret, og ingen behøver at befinde sig i dødbringende uvidenhed på grund af det. Når det store Babylon og dets politiske og kommercielle venner og tilhængere tilintetgøres og der oprettes en ny ordning under Kristi herredømme, vil vildfarelser og religiøs uvidenhed ikke længere eksistere. I opstandelsen vil millioner der tidligere har været det store Babylons ofre, blive bragt tilbage til livet for at lære sandheden at kende. Benyt lejligheden til nu at flygte fra og forblive ude af Babylon, så du kan undgå den evigvarende tilintetgørelse der meget snart vil ramme det.

[Fodnoter]

[Illustration på side 428]

Luther brænder den pavelige bulle den 10. december 1520