Påvirk hjertet når du oplærer disciple
„Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Matt. 12:34.
1. Hvad omfatter den kristnes opgave, og hvad må man nå ind til for at fuldføre sin opgave?
DEN kristnes opgave er ikke kun at undervise i nogle lærepunkter, men også hos eleven at fremelske kærlighed, værdsættelse, ydmyghed, tro, ja alle de frugter af Guds ånd der nævnes i Galaterbrevet 5:22, 23. Den kristnes arbejde går ud på at hjælpe andre til at ’aflægge den gamle personlighed som svarer til deres tidligere adfærd og som fordærves ved sine bedrageriske lyster, så de kan fornys i deres sinds drivkraft og iføre sig den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. (Ef. 4:20-24, NW) Skal dette ske, kræves der mere end forstandsmæssig viden af den der undervises i Bibelen. Man må nå ind til elevens hjerte og påvirke det til retfærdighed.
2. Hvad er hjertet i virkeligheden, og hvorfor er det nødvendigt at vi undersøger hvad det rummer?
2 Hjertet er i virkeligheden et forrådskammer der huser mange ting. Man kan gemme både godt og ondt i sit hjerte. Når man studerer Guds ord, Bibelen, øser man af Jehovas uudtømmelig forråd og overfører det til sit eget forrådskammer. Det man henter er af det gode, for ’Gud er god’. (Mark. 10:18) Til andre tider, for eksempel når man ser denne verdens forbrydelser og fordærv i fjernsynet, på film og i teatret, eller læser om det i aviser og blade, kan sindet meget let komme til at huse dårlige tanker og ideer. Nogle indvender måske at det sker ikke, men Bibelen advarer at „en mand holder al sin færd for ret, men [Jehova] vejer hjerter“. (Ordsp. 21:2) Jehova lader sig ikke narre når han inspicerer vort hjertes forråd og ser hvad det indeholder. Hvad kan man gemme der?
3. (a) Hvad sagde Jesus Kristus om hjertet? (b) Hvordan kan et ondt hjerte gøres godt?
3 Jesus Kristus viste at hjertet kan rumme meget der er ondt. Efter at have afsløret at de skriftkloge og farisæerne dyrkede Gud forgæves på grund af deres overleveringer, benyttede Jesus en lignelse eller illustration der viste hvad hjertet kan rumme. Den bibelske beretning lyder: „Og han kaldte folkeskaren til sig og sagde til dem: ’Hør og forstå: Ikke det, der går ind i munden, gør mennesket urent, men det, der går ud af munden, det gør mennesket urent!’ Derefter kom hans disciple hen og sagde til ham: ’Ved du, at farisæerne blev forargede, da de hørte det, du sagde?’ Da svarede han og sagde: ’Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. Lad dem kun være! de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.’ Men Peter tog til orde og sagde til ham: ’Forklar os den lignelse!’ Da sagde han: ’Er også I stadig så uforstandige? Forstår I ikke, at alt, hvad der kommer ind i munden, går ned i maven og føres ud på det dertil bestemte sted? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent. Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser. Det er den slags ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent.’“ (Matt. 15:9-20) Hjertet kan kun komme af med sit onde indhold hvis kraften fra Guds ord får lov at indvirke på det og erstatter det onde, værdiløse forråd med frugten af Guds ånd, der indeholder næring som giver evigt liv.
Sindet — en vej til hjertet
4. Hvad står i forbindelse med hjertet, og hvad sagde apostelen Paulus herom?
4 Hvordan kan man nå ind til hjertet med de kristne egenskaber og således bringe hjertet i orden? Da Jesus sagde at „fra hjertet udgår der onde tanker“ viste han at sindet, sædet for tankevirksomheden, stod i direkte forbindelse med hjertet og at munden var hjertets „talerør“. Det er i sindet man drager slutninger. Det er også i sindet det onde undfanges og planlægges før det føres ud i virkeligheden. Derfor må menneskets tænkeevne, dets sind, påvirkes før hjertet kan blive renset, ændret og beskyttet. Var det ikke det apostelen havde i tanke da han sagde: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne“? (Rom. 12:2) Sindet må fyldes med tanker som er inspireret af Gud.
5. (a) Hvorigennem påvirkes sindet hovedsagelig? (b) Hvorfor gør man klogt i at fylde hjertet med noget godt?
5 Sindet påvirkes hovedsagelig gennem sanserne. Det vi ser, hører, mærker, smager og lugter, øver ganske tydeligt sin indflydelse på sindet. Det betyder at vi må se Guds ord ved at studere indholdet på dets sider, og høre det ved at overvære møder hvor dette ord drøftes. Jo mere vi gør dette og handler efter den kundskab vi opnår, jo mere får vi ud af det. Vi benytter alle vore sanser hvis vi handler efter det vi lærer fra Guds ord. Det vil nå ind til hjertet, og munden vil reagere herpå, for „hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med“. (Matt. 12:34) Det er hjertet som, fyldt med det inspirerede ord, taler og tilskyndes til at gøre godt. Fra hjertets indre kommer integritetens styrke, hengivenheden for de guddommelige principper, kærlighed til retfærdighed, glæde, kærlighed, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. Det er disse ting hjertet må koncentreres om hvis vi ønsker at gøre disciple der har de samme egenskaber som Kristus. — Fil. 4:6-9.
Hjertet påvirkes af eksemplet
6. Hvordan kan man også komme i forbindelse med hjertet, og hvad siger Paulus herom?
6 Men før vi kan opbygge noget i andre må vi have opbygget noget i os selv. Kristus Jesus, vor store læremester, satte et fuldkomment eksempel som vi må følge. (1 Pet. 2:21, 23) Det er derfor logisk at de mennesker som vi søger at indplante kristne egenskaber i, bør kunne finde de samme egenskaber hos os. Apostelen Paulus vejledte Titus: „Forman ligeledes de unge mænd til at være sindige [sunde af sind, NW] i alle forhold, og vær selv et forbillede i gode gerninger.“ (Tit. 2:6, 7) Kun få ting har samme virkning på sindet som et godt eksempel, men det eksempel vi sætter bør være efterfølgelsesværdigt. Paulus var ikke bange for at sige: „Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer.“ (Fil. 4:9) Eller, som han sagde til korinterne: „Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger!“ (1 Kor. 11:1) Hvis vi skal påvirke andres hjerte må vi sætte et godt eksempel. Gør vi det?
7. Hvorfor har eksemplet stor indvirkning på hjertet?
7 Det vi siger må være i harmoni med det vi gør hvis vi skal tilskynde andres hjerter til handling. Paulus skriver: „Men du, som underviser en anden, underviser du ikke dig selv? Du, som forkynder ’Du må ikke stjæle’, stjæler du? Du, som siger ’Du må ikke begå ægteskabsbrud’, begår du ægteskabsbrud? Du, som udtrykker afsky for afguderne, plyndrer du templer?“ (Rom. 2:21-24, NW) Vi kunne fortsætte denne tankerække en smule ved at sige: Du, som siger ’Man skal studere Bibelen regelmæssigt’, studerer du regelmæssigt? Du, som siger ’Man må ikke blive materialistisk’, lever du i overdådige materielle omgivelser og svælger du i den materielle verdens luksus? Det vi skal lære her er at der må herske overensstemmelse mellem det vi lærer andre og det vi gør. Vi må være et eksempel. Når vi er det, vil vi nå elevens hjerte med de egenskaber som hører gudsfrygten til.
Tugt retleder hjertet
8. (a) Hvilken rolle spiller tugt for den rette hjertetilstand? (b) Hvordan kan man tugte hjertet?
8 Der kommer endnu en ting ind i billedet når vi skal påvirke hjertet og tilskynde det til handling. Jehova, som dannede hjertet, har sagt: „Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det? Jeg, [Jehova], jeg ransager hjerte og prøver nyrer for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt.“ (Jer. 17:9, 10) Eftersom hjertet arter sig på denne måde må læreren være opmærksom på svage punkter eller ukristne tilbøjeligheder og taktfuldt gøre eleven opmærksom på disse sådan at de kan rettes gennem den nødvendige tugt. Er eleven stolt og hovmodig? Er han overkritisk og uden værdsættelse? Hvordan er hans hjertetilstand egentlig? Læreren må også til stadighed ransage sit eget hjerte på samme måde for om muligt at afsløre enhver form for ondskab der er ved at slå rod. Efterhånden som bibelstudiet skrider frem må læreren være opmærksom på disse svagheder og arbejde med dem. Man skal ikke dække over eller undskylde svagheder hos sig selv eller hos eleven. Det vil ikke hjælpe. Der er jo en tendens til at sige: „Vi er alle ufuldkomne. Vi gør alle sammen fejl.“ Det er naturligvis rigtigt, men fejlene kan overvindes hvis vi arbejder på at rette dem. Undertiden kan det også være nødvendigt for os at søge hjælp hos andre for at få klaret vort problem. Åndelige svagheder kan overvindes. Ellers ville Gud ikke have opfordret os til at ændre vor personlighed efter hans søn Jesu Kristi billede. Vi må ikke lade os bedrage af hjertets svigefuldhed så vi kommer til at tro at vi ikke behøver at retledes eller ikke kan forbedre os. Man tugter elevens hjerte ved at bibringe det retfærdige tanker, og ved stadig at understrege at det bør lade sig lede af rette motiver.
9. Hvilke eksempler viser at det er rigtigt at vejlede andre angående deres svagheder, og hvad har en sådan vejledning ført til?
9 Vær derfor opmærksom på svagheder i elevens tro. Gud advarede Kain og rådede ham til at gøre det rette. „Du ved, at når du handler vel, kan du løfte hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer synden ved døren; dens attrå står til dig, men du skal herske over den!“ (1 Mos. 4:7) Jesus Kristus indså hvad den rige unge mands svaghed var, og sagde at han skulle ’gå hen og sælge hvad han ejede og give det til de fattige, så ville han have en skat i himlene’. (Matt. 19:21) Men hverken Kain eller den rige unge mand fulgte de gode råd de fik. Utallige andre har imidlertid fulgt et godt råd for at blive Guds tjenere.
Hvordan man vogter hjertet
10, 11. (a) Hvordan vogter man hjertet? (b) Hvilken betydning har ens indstilling med hensyn til at vogte hjertet?
10 Hjertet ændres ved en bevidst og planmæssig indsats for at rette fejlene i harmoni med Guds ord. På samme måde vogter eller beskytter man det også. Vi må regelmæssigt studere Guds ord. Derved kan sandheden hele tiden strømme ind i vort sind og hjerte. Det er også nødvendigt at bede så vi holder os nær til Gud. Til gengæld vil han holde sig nær til os. Desuden må vi lære at meditere over Guds ord, dets udtalelser og løfter, så vort sind hele tiden kan være fyldt med de rette tanker. Dertil kommer den aktive tjeneste som giver os afløb for vore følelser, vor glæde. Stræb oprigtigt efter at bære åndens frugter ved at følge de kristne principper i praksis.
11 Vi vil også være opmærksomme på vor indstilling til personer, steder og ting. Vi må være opbyggende når vi er sammen med andre og have et positivt syn på tingene. Det vil hjælpe os til at se de gode sider hos vore brødre, og ikke kun deres svagheder. På denne måde vil vi give udtryk for den kærlighed der opbygger, den kærlighed der altid taler godt om Guds ord, hans organisation og brødrene i almindelighed. Vi vil anbefale tjenesten, Guds folks møder og den glæde det er at tjene Jehova i disse „sidste dage“.
Eksempler på udholdenhed
12. Hvad fortæller Bibelen og historien om de kristnes lidelser og udholdenhed, og hvordan betragter vi dem der har holdt ud?
12 Historien beretter at kristne er blevet kastet i fangehuller, brændt på bålet, halshugget for øjnene af deres børn og styrtet ned fra klippefremspring; deres huse og landsbyer er blevet brændt; deres kvinder er blevet klædt af og på skændig måde voldtaget; deres uskyldige børn er blevet hugget ned. Apostelen Paulus erklærede: „Som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed i trængsler, under nød og angst, under hug og slag, i fængsler, under oprør, i slid og slæb, i nattevågen, i sult.“ (2 Kor. 6:4, 5) I samme brev fortæller Paulus om sine egne lidelser og beretter at Guds ånd kan overvinde enhver situation. (2 Kor. 11:23-28) Det lyder måske utroligt i nogles ører, men de kristne kommer stadig ud for sådanne prøvelser og lidelser her i dette tyvende århundrede, men Guds ånd kan stadig overvinde enhver prøvelse. Derfor siges der også: „Se, vi priser dem salige [lykkelige, NW], som har holdt ud,“ for de kan med tillid se frem til det evige liv. — Jak. 5:11; Åb. 2:10.
Forfølgelse på grund af en neutral holdning
13. (a) Hvorfor har Guds tjenere måttet lide på grund af deres neutrale holdning? (b) Hvad har det ført til?
13 Kristne tager ikke parti i denne verdens politiske anliggender, for de er ikke en del af denne verden. (Joh. 17:16; Jak. 1:27; 4:4) Eftersom den opgave at forkynde Guds rige er pålagt dem af Gud, kan de ikke svigte denne opgave når de verdslige myndigheder forlanger det. (2 Kor. 3:5; Ap. G. 4:18-20; 5:27-29) Jesus Kristus afslog selv at tage imod et politisk embede da han var på jorden. De der følger i hans fodspor vil også undgå enhver indblanding i politik. Bogen On the Road to Civilization, A World History siger: „De kristne nægtede at opfylde visse pligter som var pålagt romerske borgere. . . . De ville ikke modtage politiske embeder.“ Og bogen World History, The Story of Man’s Achievements siger: „De nidkære kristne tjente ikke i de væbnede styrker eller tog imod politiske embeder.“ Dette neutrale standpunkt udsatte dem ofte for romerrigets vrede. Men deres kristne tros beskaffenhed kunne overvinde al den vrede der blev sluppet løs mod dem. Og i dag priser vi dem lykkelige der har holdt ud.
14. Hvem har i nutiden måttet lide på grund af deres neutrale standpunkt, og hvordan er det gået dem?
14 Om forholdene i nutiden fortæller bladet Adult Student i en artikel om oldkirken at „Jehovas vidner ligner mere de første kristne end medlemmer af de mere anerkendte trossamfund gør“. De har ligeledes måttet lide meget på grund af deres neutrale holdning. Nazisterne, der blev regnet for at være mestre i at knække den menneskelige vilje, prøvede desperat på at få Jehovas vidner til at bryde deres kristne neutralitet, men kom ynkeligt til kort. De kunne ikke bryde Jehovas trofaste vidners integritet. Bestselleren The Theory and Practice of Hell aflægger dette vidnesbyrd: „Da krigen brød ud blev vidnerne i Sachsenhausen koncentrationslejr opfordret til frivilligt at melde sig til militærtjeneste. Hver gang de nægtede blev ti af dem skudt. Da fyrre ofre var blevet dræbt holdt SS inde. . . . Man fik uvægerlig det indtryk at det psykologisk set aldrig helt lykkedes SS-folkene at tage Jehovas vidners udfordring op.“ Totalitære magter kan spærre Jehovas tjenere inde og pine dem hvis han tillader det for vidnesbyrdets skyld; men intet kan binde Jehovas ånd, hvorved de sejrer. De beviste at de i deres hjerte ejede de kristne egenskaber der skulle til for at de kunne holde ud.
15. Hvorfor blev Jehovas kristne vidner barbarisk forfulgt i Malawi, og hvilken trosegenskab lagde de for dagen?
15 Så sent som i oktober 1967 blev Jehovas vidner i den centralafrikanske stat Malawi udsat for en barbarisk bølge af forfølgelse fordi de ikke ville melde sig ind i et bestemt politisk parti og ikke ville gå med et partikort som identificerede dem med partiet. Et ukendt antal kvindelige vidner for Jehova blev voldtaget. Fyrre af disse var gravide. På grund af mishandlingerne aborterede de alle. Da de nægtede at købe et partikort blev de gennempryglet, voldtaget og deres huse ødelagt. Alligevel kunne præsident Banda i Malawi ikke få dem til at opgive deres integritet og fornægte deres Gud Jehova. Disse vidner handlede efter det der boede i deres hjerte. De havde opbygget sande kristne egenskaber i sig.
16. (a) Hvilke andre prøvelser kom Jehovas vidner ud for i Malawi? (b) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv, og hvorfor?
16 Da et kristent vidne for Jehova i landsbyen Ntifinyire blev pryglet fordi han nægtede at købe et partikort, tog Bandas unge håndlangere en kniv frem og skar ham, først i armene og derpå i benene, hvorefter de tilføjede ham mange flænger i hovedet. Andre vidner fik slået sekstommersøm i fødderne og drevet cykeleger gennem benene, hvorpå de fik ordre til at løbe. Andre igen blev torteret med en brændende kæp som blev holdt imod deres arme, ben, hoved og hele deres krop. Men alligevel nægtede disse vidner at svigte deres religiøse overbevisning eller fornægte deres Gud Jehova under denne barbariske tortur. Ejer du kristen udholdenhed så du kan klare sådanne prøver? En dag skal du måske bevise din tro? Hvordan vil din tro klare prøven?
Forfølgelse fra familiemedlemmer
17. Hvordan har hustruer og ægtemænd måttet lide, hvilket løfte kan de sætte deres lid til, og hvorfor?
17 Lige fra Kristi tid til dette øjeblik har hustruer måttet udholde en dårlig behandling fra deres ikke-troende ægtemænds side på grund af deres kristne tro, og mænd til ikke-troende hustruer har måttet udholde det samme. I De forenede Stater forlangte en ægtemand at hans hustru skulle holde op med at undersøge Bibelen, ellers ville han forlade hende. Da hustruen havde udholdt genvordigheder i over et år ændrede manden sindelag. Kort efter blev hun døbt som et vidne for Jehova. I Bremerton i staten Washington blev en ægtemand udsat for mange besværligheder af sin hustru. Med tiden ændrede hun sind, og nu undersøger de begge Bibelen sammen. I New York aflagde en alkoholiker og kæderyger sine dårlige vaner, kun for at opdage at hans hustru var utilfreds med den fantastiske forandring der var sket med ham. Hun var rasende og anklagede ham for at være „forhekset“ af denne „nye religion“. Det der gjorde hende mest vred var at hun i tolv år havde forsøgt at få ham til at aflægge sine dårlige vaner, men uden held. Nu da han endelig overvandt dem med Guds ånds hjælp, blev hun utilfreds og gjorde alt hvad der stod i hendes magt for at få ham til at svigte sin integritet, ja hun tyede endog til korporligheder. Så en dag stillede hun ham et ultimatum: han måtte vælge mellem hende og Jehova. Han valgte naturligvis at tjene Jehova. Fra det øjeblik nægtede hun endog at vaske hans tøj og lave hans mad. Da heller ikke dette kunne bryde hans integritet, forlod hun ham. Manden har udholdt meget, og vi regner dem lykkelige der holder ud. Han ved at han vil komme ud for mange vanskeligheder i fremtiden. Ingen af Jehovas tjenere kan undgå prøvelser så længe denne onde verden eksisterer og Satan stadig er på fri fod. Men uanset hvilke problemer vi møder, kan vi være sikre på at Guds ånd kan klare dem. „Gud er trofast,“ forsikrer apostelen Paulus, og „han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem“. (1 Kor. 10:13) Dette løfte viser at vi trygt kan stole på Jehova og nære fuld tillid til ham. — Ordsp. 3:5-7.
18. (a) Hvorfor må udholdenhedens egenskab indpodes i hjertet? (b) Hvad kan vi gøre os håb om hvis vi opdyrker udholdenhed?
18 Udholdenhed er absolut nødvendig, og denne egenskab må indpodes i vort hjerte hvis vi der er indviede og døbte Kristi disciple skal overleve den ’store trængsel’. Ja, udholdenhed er nødvendig, ikke alene for at vi kan overleve ildprøverne nu og under den ’store trængsel’, men også i den retfærdige nye ordning som Gud skaber på jorden. (Matt. 24:21, 22) Mod Guds ånds gode frugter er der ingen lov, og de vil vare evigt. Jehova, der har givet os de californiske kæmpefyrre som et levende vidnesbyrd om udholdenhed, har også sørget for at vi, hans fornuftbegavede skabninger, ved hjælp af hans ånd, hans ord og hans organisation kan tilegne os udholdenhedens egenskab med frelse for øje. Når vi opbygger denne egenskab i vort eget hjerte og i hjerterne på dem vi studerer Bibelen med, vil Gud skænke os evigt liv.