Din samvittighed i forholdet til Jehova
„Dåben, som ikke er fjernelse af legemets smuds, men en bøn til Gud om en god samvittighed.“ — 1 Pet. 3:21, fodnoten.
1. (a) Hvilke hovedkrav har en discipel lært? (b) Hvilken beslutning har han truffet? (c) Hvorfor er dåben den første lydighedshandling?
DISCIPLE er mennesker der bliver undervist, og ud fra den belæring de modtager, får de kendskab til hvad Jesus befalede. Derfor ved de hvilke pligter de har i forhold til Jehovas kristne organisations moralnormer og Bibelens krav med hensyn til forkyndelsen af den gode nyhed, budskabet om Jehovas rige, således som disse normer og dette krav er formuleret i Bibelen. Indvielsen er blevet besluttet og foretaget inden den symboliseres ved vanddåben. Derfor betegner dåben den første lydighedshandling der må udføres af disciple som opfylder kravene. I symbolet på indvielsen udtrykker disciplen en bøn om et sundt og nært forhold til Gud.
2, 3. Hvilken bøn eller anmodning retter disciplen til Gud ved dåben?
2 „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens . . . navn.“ (Matt. 28:19, NW) Denne befaling skildrer det nære forhold til Jehova der opnås af den discipel som er blevet døbt på behørig måde. Som vi har set er vanddåben ikke et symbol på „fjernelse af legemets smuds“. Den er ikke et billede på at vore synder aftvættes i Jesu Kristi blod, en renselse der omtales i Første Johannesbrev 1:7 og i Åbenbaringen 1:5. Vanddåben er derimod et udtryk for „en bøn til Gud om en god samvittighed“. „Dengang Gud i sin langmodighed biede i Noas dage, medens arken blev bygget. I den blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst gennem vand, der er et forbillede på det vand, som nu frelser også jer, nemlig dåben, som ikke er fjernelse af legemets smuds, men en bøn til Gud om en god samvittighed.“ (1 Pet. 3:20, 21, fodnoten) Når Peter i omtalen af den verdensomspændende vandflod i Noas dage fører tanken hen på vanddåben — som han selv var under befaling til at udføre — er det fordi vanddåben er et modstykke til at komme ind i arken før Vandfloden begyndte. Men hvordan er vanddåben „en bøn til Gud om en god samvittighed“?
3 Den er en bøn eller en anmodning som vi retter til Gud idet vi fremstiller os for ham eller overgiver os til ham ved en hel og fuld indvielse gennem Jesus Kristus. Herom har dr. A. T. Robertson følgende at sige i Word Pictures in the New Testament, bind 6: „Det kan være betydningen her, det vil sige en åben erklæring om indvielse til Gud efter en undersøgelse eller forespørgsel, idet vedkommende har angret og nu vender sig til Gud og offentligt bekender dette ved hjælp af dåben (symbolet på den forudgående indre hjertets omvendelse).“
4. Fra hvornår må en samvittighedsændring finde sted hos en discipel?
4 Disciplen — og også du, dersom du er en discipel — har engang haft en dårlig samvittighed i forholdet til Gud, men nu da han har taget imod frelsens gode nyhed ønsker han at have en god samvittighed i forholdet til ham, og i dette øjemed fremsætter han en anmodning til Gud om en god samvittighed idet han fremstiller sig for ham eller overgiver sig til ham i en oprigtig indvielse. „Det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje.“ (1 Pet. 3:21–4:6) I indvielsen retter vi en bøn til Gud om en god samvittighed, og efter at vi har foretaget indvielsen fuldbyrder vi anmodningen ved at lade os døbe. Derfor symboliserer vi indvielsen ved vanddåben, og der tilstås os da den gode samvittighed vi har bedt om. Hele den dåbsordning som Gud har tilvejebragt afskærer os fra og udfrier os fra den syndige, samvittighedsløse og fortabte menneskehedens verden. Ønsker du at have en god samvittighed i forholdet til Gud? Mener du at du kan opnå det uden at indvi dig til ham og lade dig døbe?
5. I hvis navn døbes disciplen først og fremmest? Hvorfor?
5 Dette beskriver det nære forhold til Jehova, i hvis navn disciplen først bliver døbt. Den der indvier sig må anerkende at Gud er en fader, skønt mange religioner ikke vedgår denne bibelske sandhed. Faderens navn må æres og ophøjes. „Du, hvis navn er [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ (Sl. 83:19) „Thi hos dig er livets kilde.“ — Sl. 36:10.
Hvorfor i Sønnens navn?
6. (a) Hvem har Sønnen modtaget sin officielle myndighed fra? (b) Hvorfor må dåben foregå i Sønnens navn?
6 Faderen har en søn som han elsker højt. „Gå derfor og gør disciple . . . idet I døber dem i . . . Sønnens . . . navn.“ (Matt. 28:19, NW) Det er i hans fodspor vi må træde. Om Sønnen siger Filipperbrevet 2:9-11: „Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!“ I dåbshandlingen efterfølger disciplen det eksempel som Guds søn har foregået ham med, og han er den rette at følge, eftersom hans himmelske Fader har sagt: „Se, jeg gjorde ham til vidne for folkeslag, til folkefærds fyrste og hersker.“ (Es. 55:4) „På sin kappe . . . har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre.’“ (Åb. 19:16) „Der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus.“ — 1 Tim. 2:5.
7. (a) Hvad blev Sønnen ophav til? (b) Hvad er disciplens dåb en anerkendelse af?
7 Den frelse som vi har håb om og tillid til at opnå og som Kristus Jesus vil udvirke ved til sin tid at optræde som præst til gavn for os, afhænger af ham, Jehovas store foranstaltning. Denne tanke fremhæves af Paulus: „Da . . . blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst ’på Melkisedeks vis’.“ (Hebr. 5:9, 10) Når vi bliver døbt i hans navn er det derfor en tilkendegivelse af at vor indvielse til Jehova sker i anerkendelse af hans søn, Kristus Jesus, og i forståelse af at det er gennem ham vi opnår et forhold til Jehova Gud, og at vi samtidig bekender ham som Herre, til Gud Faders ære. Vi kan derfor udmærket se at det ikke er det at vi bliver vædet med vand der danner grundlag for vor frelse og tilgivelsen af vore synder, men at det er Kristi offer der er grundlaget. Derfor anerkender vi med glæde Sønnens embede og gerning som ypperstepræst.
8. Hvad kræves der af disciplen ud over at han har kundskab?
8 Som Sønnens disciple og efterfølgere kan vi ikke nøjes med blot at kende Bibelens krav om opførsel og moral. Vi må rette os efter disse krav. I alle henseender må vort personlige liv være i overensstemmelse med Guds ords høje normer. Handlinger, religiøse tilknytninger og beskæftigelser der er i modstrid med Bibelens principper må vi have lagt bag os. Enhver der har i sinde at lade sig døbe må først have nøjagtig kundskab om i hvert fald Bibelens grundlærdomme, hvilket nøje harmonerer med Jesu befaling om først at gøre disciple og derpå døbe dem.
Disciplens aldrig svigtende støtte
9. Hvad forstås der ved det tredje navn i hvilket en discipel døbes?
9 „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i . . . den hellige ånds navn.“ (Matt. 28:19, NW) Den hellige ånd er ikke en person. Den er den virkekraft hvormed Jehova Gud fuldfører sin vilje, og den er uundværlig for disciple hvis de trofast skal gennemføre deres indvielse til Jehova. Om den hellige ånd udtalte Jesus: „Jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd.“ (Joh. 14:16, 17) Guds ord, som er givet til vejledning for de kristne, omtales som „Åndens sværd“ (Ef. 6:17), og Peter knytter ligeledes en forbindelse mellem Bibelen og Guds ånd: „Aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.“ — 2 Pet. 1:21.
10. (a) Nævn nogle resultater af den hellige ånds virke, (b) Hvilken betydning ligger der i at disciplen døbes i den hellige ånds navn? (c) Hvad har den nye discipel mulighed for, og hvilken tilknytning har det til dåben?
10 Det er Guds ånd der tilvejebringer Guds ord, bevarer hans sandhedsord, åbenbarer det og gør det muligt for Guds tjenere at forstå det, samt giver Kristi Jesu efterfølgere bemyndigelse og kraft til at forkynde Guds ord. (1 Kor. 2:10) Den der på behørig måde er blevet døbt i den hellige ånds navn må anerkende at det er den kristnes pligt at være forkynder og som sådan bringe den gode nyhed ud til andre og således deltage i det store, verdensomspændende arbejde med at gøre disciple og undervise dem. Dette forudsætter at forkynderen samarbejder med Guds folks menighed og kommer sammen med den og drager nytte af alle de gode foranstaltninger der træffes gennem menigheden, som Guds ånd hviler over til sikring af alle dens medlemmers åndelige sundhed. Når et menneske påtænker at blive en discipel og ønsker at foretage en indvielse til Jehova, er der truffet den ordning at det, sammen med menighedsorganisationens ledende tjenere, kan gennemgå bogen „Dit ord er en lygte for min fod“. Denne bog, som er udgivet af Vagttårnets selskab og byder på et væld af oplysninger, indeholder blandt andet firs bibelske grundlærdomme. Disse grundlærdomme skal gennemgås, én for én, således at det vil stå klart for alle, både den vordende dåbskandidat og hans kristne fæller i menigheden, at når han nu ønsker at symbolisere sin indvielse, er det fordi han har forstået disse grundlærdomme i Guds ord og taget dem til hjerte.
11. Hvilken betydning har det at ånden er hellig?
11 Det er af allerstørste betydning at han anerkender at dåben sker i den hellige ånds navn, at den har tilvejebragt Guds ord og bevaret det, samt at Guds ånd er hellig og intet har tilfælles med dæmonerne, således at han vil rette sig efter åndens anvisninger og vink, og ikke ignorere dem.
12. Hvilke grundsandheder må disciplen kende og holde ude fra dogmer af dæmonisk oprindelse?
12 Den rette kristne opførsel berører alle sider af tilværelsen, både inden for og uden for hjemmet, og derfor er det nødvendigt at man genopfrisker de grundlæggende bibelske lærdomme om Riget, bønnen, den kristne forkyndelse i dag, menigheden, Guds og de kristnes fjende, Satan Djævelen, dæmonerne, Harmagedon, sjælen, synden, opstandelsen, den rette opførsel, moralsk renhed, blodets hellighed, den teokratiske opførsel i familien samt den kristnes forhold til sine medtjenere og mennesker i almindelighed. Desuden må dåbskandidaten være nået til erkendelse af hvorfor han bør lade sig døbe som symbol på den indvielse han allerede har foretaget.
13. Hvilken opfyldelse har Joel 3:1, 2 fået, og hvad er den en sikker bebudelse om med hensyn til ordene i versene 3-5?
13 Når man bliver døbt i den hellige ånds navn forudsætter det tillige at man har forstået opfyldelsen af profetien i Joel 3:1, 2: „Det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød; eders sønner og eders døtre skal profetere, eders gamle skal drømme drømme og eders unge skue syner; også over trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de dage.“ Joels profeti fik en første, delvis opfyldelse på den første kristne menighed på Pinsedagen da Guds ånd blev udgydt over hans folk som da var forsamlet (Ap. G. 2:1-4), men den får en fuldstændig opfyldelse i vore dage. Den endelige udgydelse af Guds ånd over hans indviede tjenere nu i „endens tid“ bebuder at den øvrige del af Joels profeti også vil få en opfyldelse. Den peger frem til at den store verdensorganisation som er Jehovas og hans riges fjende vil gå til grunde. (Joel 3:3-5; Dan. 12:4) Den som har underkastet sig dåben må erkende dette, og i denne erkendelse må han tjene i harmoni med den hellige ånd, adskilt fra hele den verdensorganisation af mennesker som ikke er indviet til Jehova.
Discipelskarens værd
14. Anvend princippet i Første Petersbrev 4:12-14 på ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9, 10.
14 „I elskede, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det var noget mærkeligt, der hændte jer. Nej, jo mere I får del i Kristuslidelser, des mere skal I glæde jer, så I også kan glæde og fryde jer, når hans herlighed åbenbares. Hvis I hånes for Kristi navns skyld, er I salige; thi herlighedens Ånd, Guds Ånd, hviler over jer.“ (1 Pet. 4:12-14) Princippet i disse ord, der blev henvendt til den første kristne menighed, gælder lige så vel dem der bliver disciple i vore dage. De behøver ikke at undre sig. De forstår situationen og ser at Jehova er ved at forberede sig til opgøret med sine fjender. De drager fuld nytte af den forret de har at kunne bede til Gud, således at de hos Jehova kan hente styrke til at stå fast og bevare deres integritet, hvorved de viser deres værd. De lægger de samme gode egenskaber for dagen som den store skare der omtales i Åbenbaringen 7:9, 10: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“
15. Hvad bekræfter fremkomsten af ’den store skare’ som beskrives i Åbenbaringen 7:9, 10?
15 Det at ’den store skare’ kommer fra „alle folkeslag“ bekræfter at der i lydighed mod Jesu befaling bliver gjort disciple af folk af alle nationer. ’Den store skare’ der omtales i Åbenbaringens kapitel syv består af indviede, døbte Kristi disciple der nærer håb om at komme til at leve i det jordiske paradis. Hvis du ønsker at høre til denne begunstigede skare må du derfor tage disse skridt i tilbedelsen af Gud.
16. Hvordan giver ’den store skare’ som beskrives i Åbenbaringen 7:9, 10, bevis på sit værd?
16 Satan Djævelen benytter sig af sin organisation og udsætter de indviede disciple for forfølgelse; men de der hører til ’den store skare’ vil til sidst komme frelst gennem denne forfølgelse, og også gennem det overhængende Harmagedonslag, fordi de bevarer deres integritet og holder ud under prøvelser og trængsler, og fordi de trofast fortsætter med at hylde Jehova Gud som den store suveræn og tilskriver ham og Lammet frelsen. De indtager i sandhed en begunstiget stilling nu i tiden, og vil blive ved med det i fremtiden! Deres tro og trofasthed vidner om deres værd og fører til deres frelse!
17. Hvad er det disciplen må forblive i, og hvorledes hjælper bønnen ham hertil?
17 En Jesu discipel nøjes ikke med at lære ordet at kende, men forbliver i det. „Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 8:31, 32) Hvis en discipel skal bevare sin integritet er det uomgængelig nødvendigt at han beder til Gud. Han må bede om at Guds navn må blive helliget (Luk. 11:2), om Guds rige (Luk. 11:2), om at Guds vilje må ske (Matt. 6:10; 26:42), om de daglige materielle fornødenheder (Luk. 11:3), om tilgivelse (Luk. 11:4; Dan. 9:19), om at blive friet ud af den Ondes fristelser (Matt. 6:13), om at kende Guds vilje, om visdom og forstand eller kløgt (Fil. 1:9; Jak. 1:5; Sl. 119:34), og om Guds ånd (Ap. G. 8:14, 15; Luk. 11:13). Når dåben finder sted bør den der skal døbes også have en bønlig indstilling, akkurat som Jesus havde det da han blev døbt. (Luk. 3:21) Sådanne bønner vil bidrage til at den døbte kan bære Guds ånds frugter. — Gal. 5:22, 23.
Nogle gendøbt
18. Forklar under hvilke omstændigheder gendåb må finde sted.
18 Nu da undervisningsarbejdet foregår i alle lande og blandt mange forskelligartede mennesker, og nu da retfærdselskende mennesker giver agt på budskabet om Jehovas oprettede rige, er nye disciple parate til at underkaste sig den dåb Bibelen foreskriver. Måske nogle af dem tidligere er blevet nedsænket i vand, bestænket eller overgydt med vand i en religiøs ceremoni, eller muligvis har badet sig i Gangesfloden eller på anden måde gennemgået en religiøs ceremoni hvorunder vand er blevet benyttet. Andre kan være blevet døbt i den teokratiske kristne menighed uden at have gennemgået bogen „Dit ord er en lygte for min fod“ og uden at have forstået indvielsens betydning og nødvendighed. Derfor kunne det tænkes at nogle har spurgt sig selv om de nu skulle lade sig døbe eller måske omdøbe. Ja det skal de, hvis de ikke i hjertet havde foretaget en indvielse før de lod sig døbe, men nu er disciple som er kommet til kundskab om sandheden i Guds ord og har foretaget en indvielse til at gøre Jehovas vilje. Ja, de skal lade sig døbe hvis den dåb de tidligere underkastede sig ikke var den bibelsk foreskrevne ceremoni hvorved et indviet kristent Jehovas vidne sænker dem fuldstændigt ned under vand. Hvis nogle konstaterer at deres dåb ikke stemmer med Bibelen på et eller andet punkt, hvis de ikke har gennemgået en gyldig dåbsceremoni for disciple, så er tiden nu inde til at de underkaster sig den kristne dåbs symbol i vidners nærværelse som en ydre tilkendegivelse af den indvielse de nu har foretaget.
Den glædelige ceremoni
19. Beskriv ceremonien ved den kristne vanddåb.
19 På det tidspunkt da dåben skal finde sted vil nye disciple samles med andre fra menigheden. Det vil være passende at en indviet, døbt og kompetent forkynder taler til forsamlingen og i nogle minutter, måske tyve minutter eller så, genopfrisker indvielsens og dåbens hovedpunkter. Det vil give dem der nu allerede har foretaget en indvielse lejlighed til hørligt at give svar på nogle ransagende spørgsmål inden de kommer til dåbsstedet. Kan kandidaterne svare bekræftende på disse spørgsmål, er det en tilkendegivelse af at de opfylder discipelkravet og er berettiget til at underkaste sig dåbshandlingen og altså bør lade sig døbe. Den repetition som foredraget giver lejlighed til forud for dåben er åndeligt opbyggende. Den vil samle tankerne om det rette og få dem til at kredse om den symbolske handling der skal foretages. Kandidaterne vil rejse sig efter foredraget og hørligt svare på hvert af de to spørgsmål der stilles af foredragsholderen.
20. Forklar indholdet af de ransagende spørgsmål der stilles til dåbskandidaterne.
20 De to spørgsmål der skal ransage hver kandidats hjerte og sind lyder: (1) Har du erkendt over for Jehova Gud at du er en synder der har frelse behov, og har du erkendt over for ham at denne frelse udgår fra ham, Faderen, gennem hans søn, Jesus Kristus? (2) Har du på grundlag af denne tro på Gud og på hans frelsesforanstaltning indviet dig uforbeholdent til Gud for at gøre hans vilje fra nu af, sådan som han åbenbarer den for dig gennem Jesus Kristus og gennem Bibelen ved den hellige ånds oplysende kraft? De der hørligt svarer „ja“ på disse to spørgsmål således at de tilstedeværende kan bevidne deres bekræftelse på indvielsen, kan med rette lade sig døbe.
21. Hvad foregår der efter dåbsforedraget og indtil man drager af sted til dåben?
21 Det vil ligeledes være passende at kandidaterne bliver stående mens taleren nu fremsiger en bøn til Gud, med særlig tanke på kandidaterne. Alle tilstedeværende vidner bør deltage i bønnen, hvori foredragsholderen beder om Jehovas velsignelse over dåbshandlingen og i særdeleshed over dem der vil lade sig døbe, at Jehovas vilje må ske nu og i fremtiden. Efter bønnen skal kandidaterne have de oplysninger de behøver for at kunne nå frem til dåbsstedet.
22. (a) Hvordan vil man kunne skaffe tilstrækkeligt vand til selve dåbshandlingen? (b) Hvad bør alle iagttage ved denne lejlighed?
22 Derpå vil de der skal forestå dåben — som alle selv må være indviede, døbte kristne forkyndere, mandlige medlemmer af menigheden — og de der skal døbes, både mænd og kvinder, samt andre som skal medvirke ved dåbshandlingen tillige med eventuelle tilskuere, tage af sted til dåbsstedet. Dåben kan foregå hvor som helst der er en tilstrækkelig samling vand, det være sig ved havet, ved en sø eller flod, eller i et indendørs bassin, eller, hvis forholdene nødvendiggør det, i et kar eller i en beholder, når blot disse er store nok til at en fuldstændig nedsænkning kan foregå. Ved denne glædelige, højtidelige og alvorlige lejlighed vil det være upassende at nogle giver sig til at lege på dåbsstedet. Jesus var optaget af bøn og ikke af leg da han gik til dåben, og vi ved at han hverken tog sig en dukkert eller en svømmetur eller på anden måde vakte opsigt. Ved denne lejlighed vil ingen derfor springe ned i bassinet, karret eller vandløbet eller svømme omkring indtil kandidaterne er klar til dåben. Alle vil derimod optræde med værdighed og erindre sig hvad der skal foregå og hvorfor det skal foregå, hvilket vil bidrage til at kandidaterne også har dette i tanke.
23, 24. Hvilken sammenhæng er der mellem dåb og ordination?
23 Hver enkelt af dem der lader sig døbe bør omhyggeligt skrive datoen for dåben ned og huske den. Dåben sker i lydighed mod Guds befalinger i hans ord, og derfor kan dåbstidspunktet regnes for ordinationstidspunktet, hvorfor datoen bør registreres til eventuel fremtidig brug. Menigheden af Jehovas vidner og Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab anerkender dåbsdagen som ordinationsdag. For at kunne have et officielt ordinationstidspunkt betragtes en dåb foretaget af Jehovas vidner som en gyldig ordinationsceremoni for Jehovas vidner inden for rammerne af landets lov. Beviset for at man derefter er en trofast ordets tjener og forkynder indbefatter det som apostelen Paulus pegede på som sine egne anbefalingsbreve, nemlig mennesker der ved en discipels indsats selv er blevet disciple og er nået frem til at indvi sig til Jehova Gud. — 2 Kor. 3:1-3.
24 Hvor rigtigt er det derfor ikke at emnet dåb drøftes i alle Jehovas vidners kristne menigheder på hele jorden. Hvor passende er det ikke også at Jehovas kristne vidners stævner, det være sig zonestævner, sektionsstævner, landsstævner eller internationale stævner, giver nye disciple mulighed for at symbolisere deres indvielse ved den ceremoni som Gud har foreskrevet, vanddåben!
25. (a) Hvilken høj beskaffenhed har Jehovas krav? (b) Hvilken tillid og tryghed giver det Jesu disciple?
25 De der går ind til at leve et indviet liv kan gøre det fortrøstningsfuldt både med henblik på tiden nu og tiden der kommer. De har taget en forstandig beslutning, at de vil tjene livets store Kilde. De ved nu at den handlemåde som Bibelen fordrer eller vil fordre af dem i en given situation eller under givne forhold, altid er den rette. Den vej Jehova Gud ønsker hans folk skal vandre ad, er altid den rette. De krav Gud stiller til os er i kraft af deres beskaffenhed de bedste for os. Kristne ved at det ikke blot drejer sig om at gøre et eller andet bare fordi Bibelen forlanger det, mens de faktisk foretrækker at gøre noget andet. Udtrykt på en anden måde: det gælder ikke blot for de kristne om at handle på en bestemt måde fordi Gud vil have at de skal gøre det, mens de inderst inde foretrækker at handle helt anderledes. Nej, det Gud foreskriver sit folk er i sig selv det bedste. Det er ikke blot noget der skal gøres fordi Jehova forlanger det, hvilket i sig selv ville være grund nok til at gøre det, men fordi det Jehova forlanger i sig selv er det bedste. Hvilken tillid og tryghed kan nye disciple derfor ikke føle! Der hvor menneskers ideer er i modstrid med Guds ord vil vi uden tøven kunne slå fast at Guds ord er sandt; strider menneskers tanker mod Guds ord er de forkerte. Hvor vidunderligt er det ikke at være indviet til en sådan Gud, Jehova, og at tjene ham!
[Illustration på side 376]
Efter et dåbsforedrag i Melbourne, Australien, rejser 347 dåbskandidater sig og hører to spørgsmål der ransager deres hjerte og sind