Nyheder på nært hold

Ærlighed stadig værdsat

● I det sydøstafrikanske land Zambia afholdes hvert år et købestævne som varer seks dage. I de sidste fire år har man brugt Jehovas vidner som billettører ved indgangene. Hvorfor?

En artikel i Times of Zambia oplyser at købestævnets ledelse tidligere har brugt folk fra andre organisationer, men de udviste „en enestående mangel på ærlighed“. Underskuddet i billetkassen beløb sig til så meget som fra 400 til 500 kwacha (eller 3700-4600 kroner). Til belysning af de nye billettørers ærlighed fortæller artiklen at underskuddet i år i billetkassen for alle seks dage ikke beløb sig til mere end 40n (cirka kr. 3,75).

Tilbagegang for søndagsskoler

● I Canada er tilslutningen til søndagsskolerne faldet „katastrofalt“ i de sidste ti år. Bladet Toronto Star meddeler at den samlede nedgang andrager henved 50 procent og at nogle af de større kirker endog har en endnu større tilbagegang. Canadas forenede Kirke havde i 1962 ikke færre end 648.354 tilmeldte børn, men i 1972 var tallet nede på 293.900. I de presbyterianske søndagsskoler var tilslutningen dalet fra 109.864 i 1963 til 63.362 i 1973.

Den anglikanske biskop i Toronto, L. S. Garnsworthy, siger: „Hvis ikke forældrene begynder at undervise børnene selv, vil kristendommen ikke blive overleveret til næste generation. Søndagsskolerne, sådan som vi har kendt dem, er ved at visne bort.“

Nogle religiøse samfund melder om voksende tilslutning til søndagsskolerne, men de fleste opnår den kun ved at sørge for bustransport af børnene, arrangere konkurrencer om hvem der kan slå rekorden i tilslutning til søndagsskolen, afholde sportskampe før søndagsskolen, og lignende.

Bibelen giver intet grundlag for at børn undervises separat i søndagsskoler. Den viser at forældrene selv er ansvarlige for at opdrage deres børn „i Herrens tugt og formaning“ og tage dem med sig til menighedens møder. — 5 Mos. 6:4-7; 31:12, 13; Ef. 6:4; Matt. 15:32, 38.

Hvor „skarpsindige“ er datamaskinerne?

● De moderne datamaskiner udregner matematiske opgaver med en forbløffende hurtighed. De kan rumme kolossale mængder af oplysninger i deres „hukommelse“. For omkring tyve år siden forudsagde videnskabsmænd at automatisk virkende maskiner styret af datamaskiner ville revolutionere det menneskelige samfund, med en øget produktion og afskedigelse af millioner af arbejdere til følge. Andre forudså fremtidige datamaskiner som ville „tænke“ bedre end den menneskelige hjerne og endog fortrænge folk fra regeringsposter. Hvordan er det gået?

I bladet Atlantic for august 1974 viser journalisten Fred Hapgood, der skriver om videnskabelige emner, at produktionstallene i 1960erne ikke var væsentligt forskellige fra 1950ernes, til trods for at man havde fået næsten 200.000 flere datamaskiner.

Med hensyn til datamaskinernes evne til at „tænke“ har de der har luftet denne tanke åbenbart glemt hvor megen tid og hvor meget arbejde det koster en stab af medarbejdere at forberede de „data“ (tal og andre oplysninger) som datamaskinerne fodres med, samt at tilrettelægge „programmeringen“, der fortæller maskinen hvordan den skal behandle oplysningerne. Den mindste forandring i en opgave kan betyde at hele det store og komplicerede arbejde må gøres om igen, så datamaskinen kan fungere rigtigt. Fred Hapgood gør opmærksom på at der ikke er nogen „intelligens“ eller „tænkeevne“ forbundet med en datamaskines mekaniske funktion idet han siger: „Hvad ’intelligens’ nu end er, indbefatter det absolut evnen til at forbinde forhåndenværende oplysninger med den virkelige verden, at forfølge et mål eller at kunne beherske i hvert fald et lille erfaringsområde.“

Et klassisk eksempel på datamaskinernes begrænsede evner er de automatiske postnummeraflæsere man benytter på nogle postkontorer. Efter at have gennemgået adskillige forbedringer gennem flere år kan selv den mest raffinerede model (som koster 800.000 dollars) kun behandle 9,5 procent af posten tilfredsstillende.

I Psychology Today for maj 1974 anføres et andet eksempel. Et firma bruger følgende sætninger som prøve på en datamaskines evne til at „forstå“ sprog: „Lille Tom har lige fået et nyt sæt byggeklodser. Han er ved at åbne æsken da Jimmy kommer ind.“ Derefter stilles tre spørgsmål til datamaskinen: „Hvem er ved at åbne æsken? Hvad er der i æsken? Hvem kommer ind?“ Artiklen siger: „Selv om et barn i første klasse med lethed kan besvare disse spørgsmål, er de overordentlig vanskelige for datamaskinen.“ Den skal have oplysningerne formuleret endnu simplere.

Et godt spørgsmål i denne forbindelse: Hvis videnskabsmænd i vor tid ikke kan indbygge intelligens eller tænkeevne i en maskine, hvordan kan det blinde tilfælde, som evolutionsteorien opererer med, da have nedlagt den i mennesket?

Religion og krig mod rotter

● Indiens vældige befolkningstal er en næsten konstant udfordring til nationens fødevareproduktion. Doktor i biologi, S. N. Benarjee, der er statskonsulent i plantebeskyttelse, satte for nylig fingeren på et ømt punkt i landets kamp mod hungersnøden: kappestriden mellem mennesker og rotter. Han sagde: „Vi lever begge af den samme føde. . . . Rotter og mennesker kappes med hinanden om at overleve.“ Indiske videnskabsmænd sætter rotternes antal til 2,4 milliarder eller cirka fem rotter pr. menneske, og man mener rotterne fortærer omkring 2,4 millioner tons korn årligt.

Selv om andre lande har lignende problemer at kæmpe med, gør dog en usædvanlig faktor sig gældende her. Fromme hinduer ærer rotter, ligesom de ærer aber og slanger. I staten Rajasthan er der et tempel som er viet dyrkelsen af rotter, og den moderne by Calcutta har en rottepark, hvor man kan se rotterne lege ved højlys dag. Nu må regeringen finde ud af en metode til at erklære rotterne krig uden at støde de religiøse følelser.