Nyheder på nært hold
Ønskes: Fasthed hos forældre
● I dag er mange eftergivende over for deres børn. Nu er dr. John Coleman, der underviser i børnepsykologi ved London Hospitals medicinske fakultet, imidlertid fremkommet med nogle usædvanlige oplysninger. Forsøg og samtaler med 800 unge i alderen fra 11 til 17 røber et grundlæggende ønske om fasthed og stabilitet fra forældrenes side. Det viste sig at ’bag oprørets, tårernes og indsigelsernes facade, nærer de fleste teenagere et lønligt håb om at deres forældre ikke vil give efter’. — Daily Mail, London.
Dr. Coleman opfordrer forældrene til at holde stand når børnene sætter sig op imod dem. Han siger: ’De må gøre det på en fornuftig måde; jeg anbefaler ikke spanskrøret, men det er skæbnesvangert at løfte armene i vejret og sige: Jeg kan ikke klare det barn; lad ham gøre som han vil.’
For nitten hundrede år siden vejledte apostelen Paulus under inspiration kristne forældre til at vise kærlig tålmodighed, forbundet med fasthed. Denne fremgangsmåde, baseret på bibelkundskab og ægte interesse for barnets fremtid, giver stadig de bedste resultater under de nuværende forhold. — Ef. 6:1-4; Kol. 3:20, 21.
Et barn begraves i Grækenland
● På fødeklinikken i Nikea i Grækenland blev der for nogen tid siden født et barn der døde kort efter fødselen. Da forældrene søgte at få barnet begravet, ville de lokale myndigheder ikke give tilladelse til det. Hvorfor ikke? Forældrene var Jehovas vidner og var blevet gift i 1954, men under Papadopoulos’ regering havde indenrigsministeriet truffet den beslutning at alle vielser foretaget af Jehovas vidner var ugyldige — en beslutning som blev støttet at den græsk-ortodokse kirke. Myndighederne sagde at forældrene først måtte registrere det døde barn som født „uden for ægteskab“, før de kunne få tilladelse til at begrave det. Faderen nægtede at gøre dette, med den begrundelse at hans ægteskab var lovligt indregistreret, at han havde to andre børn hvis fødsel var registreret, og at han ikke med god samvittighed kunne sætte en plet på familiens navn og omdømme. I fire dage opbevarede klinikken det døde barns legeme i kølerum mens offentlighedens protest mod at det ikke kunne blive begravet, voksede i hele Grækenland.
Af de athenske aviser betegnede To Vima situationen som „middelalderen i hele dens gru“. Athinaiki sagde at det var „en uhyrlighed, som ikke kunne fattes selv af det mest forbryderiske sind“. Og Kathimerini skrev: „Diktaturregimets mørke og umenneskelige [forordning] bør straks ophæves, og et sådant barbari bør ikke mere tillades.“
Endelig, efter fire dages forløb, gav den offentlige anklager ordre til at begravelsestilladelsen skulle udstedes, og forældrene og mange frihedselskende mennesker i Grækenland kunne ånde lettet op.
Hvordan finder de vej?
● Hvordan brevduer kan flyve hundreder af kilometer over ukendt område og ankomme nøjagtig til deres bestemmelsessted, har man længe undret sig over. At de benytter solen som kompas kan ikke være tilstrækkeligt, for i så fald må de først vide nøjagtigt hvor de befinder sig i forhold til hjemmet.
En artikel i bladet Scientific American for december 1974 belyser hvor kompliceret sagen er. Den viser at duerne må have „en nøjagtig tidsfornemmelse, et indre ur, og dette ur må på en eller anden måde tage hensyn til solens position på himmelen hvis det skal være muligt at bestemme retningen nøjagtigt på grundlag af solen“. Men dermed er problemet ikke løst, for brevduerne kan også finde hjem i overskyet vejr. Videnskabsmændene konkluderer at „de bruger solkompasset når det er muligt, men ellers kan de benytte oplysninger fra andre kilder“. Hvilke andre kilder? Nogle forsøg tyder på at fuglene er følsomme over for jordens magnetfelt og endda over for ubetydelige forandringer i barometerstanden. Men artiklen siger: „Den fulde forklaring på hvordan fuglen finder vej, er stadig et mysterium.“
Det er dog et endnu større mysterium hvordan mennesker kan sige at denne forbløffende evne til at finde vej, skyldes en udvikling der beror på tilfældet. Den vidner i sandhed om at der findes en alviis Skaber.