Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w75 15/9 s. 415
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • „I Guds billede“
  • Mangel på naturlig hengivenhed
  • Rygning og tænder
  • „Det onde øje?“
  • Du kan bevare tænderne!
    Vågn op! – 1982
  • Tobak skader både rygere og ikkerygere
    Vågn op! – 1987
  • Tandkødsbetændelse — Er du i farezonen?
    Vågn op! – 2014
  • Cigaretter — Tager du afstand fra dem?
    Vågn op! – 1996
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
w75 15/9 s. 415

Nyheder på nært hold

„I Guds billede“

● For ikke så længe siden blev der fremsat begejstrede forudsigelser om den rolle datamaskiner ville komme til at spille i vores hverdag. Nu siger en artikel i bladet Saturday Review imidlertid: „I det nøgterne lys her midt i halvfjerdserne ser det ud til at både de der udmalede og forherligede fremtidens teknik og de der populariserede de tekniske fremskridt, har været for hastige i deres vurdering.“ Hvorfor? Selv om datamaskiner kan udføre forbløffende udregninger, har det vist sig at „selv den største, mest moderne datamaskine ikke kan bringes til at forstå sætninger som et fireårs barn kan fatte uden videre“.

Denne mere nøgterne vurdering giver samtidig større forståelse og værdsættelse af noget andet. Det er ikke fordi datamaskinen ikke er en bemærkelsesværdig opfindelse, men, fortsætter artiklen, „menneskets evner er langt mere forunderlige end vi havde drømt om. . . . antallet af mulige kombinationer i selve hjernen er så stort at det for øjeblikket overstiger vore bedste matematikeres evne at beregne det på en forståelig måde. Den bedste måde at udtrykke centralnervesystemets samlede kreative kapacitet på . . . er at den praktisk talt er uendelig“. Efter at have citeret ordene fra Første Mosebog om at „Gud skabte mennesket i sit billede“, siger artiklen videre: „Det er stadig klart at vi kun bruger en lille brøkdel at de evner vi er i besiddelse af. Når vi studerer naturen ser vi at alle systemer er skabt til at blive udnyttet fuldt ud. Hvad er formålet med alle menneskets ubrugte anlæg? Hvad er de bestemt til?“ Kun Bibelen giver svaret: evigt liv i en retfærdig ny orden hvor menneskene vil bruge deres evner fuldt ud, til alles gavn og glæde.

Mangel på naturlig hengivenhed

● Bibelen har forudsagt mangel på „naturlig hengivenhed“ som en af de ting der ville markere „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. Som et sørgeligt eksempel på dette kan anføres at der ifølge Londonbladet Daily Mail gennemsnitlig „dør to børn om dagen i England som følge af mishandling fra forældrenes side“. På et år er der blevet indberettet over 64.000 tilfælde af små børn med blodunderløbne øjne og læsioner på kroppen. Dette er ikke behagelig læsning. Hvilken trøst at vide at der snart bliver indført en ny orden hvor ’retfærdighed skal bo’ og hvor ingen får lov at ’gøre ondt og volde mén’! — 2 Pet. 3:13; Es. 11:9.

Rygning og tænder

● Tobaksrygning er blevet forbundet med en lang række sygdomme — lungekræft, emfysem, hjertesygdomme og mange andre lidelser. Nu er endnu en lidelse kommet i søgelyset. Dr. Edward R. Loftus, professor i odontologi ved Harvard-universitetet, siger at „rygning er en af de væsentligste årsager til tab af tænder“. I en undersøgelse omfattende 259 rygere og 376 ikke-rygere viste det sig at „der hos rygerne var langt flere tilfælde af knoglesvind og løse tænder“. „Der var hos dem også en større dannelse af plaque og tandsten, der samler sig på tænderne og bidrager til tandkødssygdomme og caries. Alle disse tilstande forekom betydeligt sjældnere hos ikke-rygere.“ Dr. Richard C. Graves fra Michigans universitet har fundet lignende vidnesbyrd, og han giver denne forklaring: „Rygning bevirker at blodkarrene i tandkødsvævet indsnævres, så kredsløbet hæmmes og sygdomsprocessen fremmes.“

De Jehovas vidner der før i tiden har været beskæftiget med produktion eller distribution af tobak, holdt for nogle år siden op med dette og tog andet arbejde, skønt det i mange tilfælde kostede dem betydelige økonomiske tab.

„Det onde øje?“

● Under overskriften „Det onde øje?“ har bladet Times (Louisville, U.S.A.) skildret en situation der står i modsætning til ovennævnte standpunkt som blev taget af Jehovas vidner. Artiklen beretter om en stor fjernsynsfabrik i Indiana med 5000 ansatte. En stor del af de ansatte er tilsluttet pinsebevægelsen. Da de blev interviewet sagde mange at deres trosretning anser fjernsynet for at være ’djævelens værk’. „Jeg er sikker på at Gud ville fordømme mig hvis jeg havde et fjernsyn derhjemme,“ udtalte en af de kvindelige ansatte. Da en ung pige blev spurgt hvorfor hun fremstillede apparaterne, svarede hun at „firmaet betaler godt“ og tilføjede: „Herren er ligeglad med om vi laver TV-apparater. Han vil bare ikke have at vi ser fjernsyn.“ Kun få vil benægte at der, foruden harmløse og i nogle tilfælde værdifulde programmer, bliver udsendt meget i fjernsynet som er dårligt og uønskeligt. Men man undrer sig over at nogle der fuldstændig forkaster fjernsynet, alligevel med god samvittighed kan fremme brugen af det.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del