Hvad kirkerne ikke fortæller dig

HVIS du af og til går i kirke ved du at du i kirken kan regne med at høre noget om Gud, om Jesus Kristus og om livet efter døden. Du har måske også været ude for at der er blevet talt om forskellige sociale og politiske spørgsmål, samt om behovet for at ændre verden.

Men er du klar over at der er noget som kirkerne ikke fortæller dig, noget som i høj grad berører dit liv, din lykke og din fremtid? Lad os undersøge nogle centrale punkter i det de fleste kirker lærer, og se hvad det er de ikke siger.

Gud og Jesus Kristus

Du har sikkert hørt præster omtale Jesus som Guds søn. Men samtidig har du måske hørt dem tale om „den ene Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden“. Denne vending indgår i en erklæring der danner grundlag for medlemskab af Kirkernes Verdensråd, så der er mange kirkemedlemmer som har hørt Gud omtalt på denne måde.

Almindeligvis benytter kirkerne begrebet „treenighed“ når de skal beskrive hvordan de betragter forholdet mellem Kristus og Gud. Det varierer dog lidt hvordan de forskellige kirkesamfund definerer treenighedsdogmet. Hvorfor ikke spørge din præst hvad jeres kirke lærer om dette? Den athanasianske Trosbekendelse, der menes at stamme fra det femte århundrede, udtrykker sig således:

„Faderens og Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor og deres majestæt lige evig. . . . Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. . . . På tilsvarende måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig og Helligånden almægtig.“

Er det sådan du har lært at tro — at Gud, Jesus Kristus og Helligånden er af samme væsen og magt og lige evige? Det er hvad de fleste kirker lærer, også den romersk-katolske kirke. John J. Moment skriver om Den athanasianske Trosbekendelse i sin bog We Believe: „Dens stereotype definitioner er fortsat blevet accepteret i protestantismen, mere eller mindre bevidst, som ortodoksiens norm.“

Det er altså sandsynligt at du vil få det svar, hvis du spørger din præst, at din kirke tror på treenigheden. Men har kirken nogen sinde fortalt dig hvor denne lære stammer fra? Det vil muligvis overraske dig at få det at vide.

I The New Catholic Encyclopedia siges der om treenigheden: „Den er, som allerede set, ikke direkte og umiddelbart Guds ord.“ (Bind 14, side 304) Nej, hverken ordet „treenighed“ eller læren om en treenig Gud nævnes i Bibelen. Denne lære dannedes først længe efter Jesu og hans apostles død. Hvornår?

Et par århundreder senere ved nogle kirkemøder. Dette véd kirkernes teologer. For eksempel har N. Leroy Norquist, der er professor ved et luthersk præsteseminarium, skrevet i tidsskriftet The Lutheran: „De mænd der udformede [treenighedslæren] skabte den som et redskab der skulle bruges mod kættere. I deres kamp mod kætteri eksperimenterede de med at finde ord og forme sætninger og afpudse det hele indtil de havde defineret forholdet mellem de tre ’personer’ i treenigheden.“ Vidste du det?

Ved kirkemødet i Nikæa i 325 var der en af dem som gik ind for troen på at Jesus havde eksisteret evigt, der slog en anden delegeret i ansigtet fordi denne ikke ville anerkende denne nye tanke. Det var ved dette kirkemøde kejser Konstantin støttede denne trosformulering, hvorved det blev muligt at gøre den bindende for kirken. Har du nogen sinde fået at vide i din kirke at Konstantin på det tidspunkt var en udøbt hedning der myrdede sin søn, sin anden hustru og flere andre af sine slægtninge?

Har din kirke nogen sinde fortalt dig at treenighedslæren straks mødte modstand blandt kristne som holdt sig til Bibelen? I deres argumentation henviste de for eksempel til Markus 13:32, som siger: „Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i Himmelen, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen.“a De spurgte: ’Hvordan kan Faderen og Sønnen være af samme væsen, når dog Faderen ved ting som Sønnen er uvidende om?’ Ifølge historikere kunne de der udformede treenighedslæren ikke forsvare den over for dette skriftsted.

Markus 13:32 er imidlertid ikke det eneste skriftsted af den art. Jesus Kristus gav gang på gang udtryk for at han var underordnet Faderen. Har du nogen sinde hørt sådanne udtalelser oplæst og kommenteret i kirken? For eksempel siger Jesus et sted: „Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) Som et yderligere udtryk for at han underkastede sig sin Fader bad han: „Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!“ (Luk. 22:42) Bibelen siger også at Gud er „fra evighed til evighed“, hvorimod den omtaler Jesus som „al Skabnings førstefødte“ og „Guds Skabnings Begyndelse“. — Sl. 90:2; Kol. 1:15, overs. af 1907; Åb. 3:14, overs. af 1907.

Teologerne kender naturligvis sådanne skriftsteder, selv om de ikke fremhæves i kirkerne. For eksempel skriver professor Martin Werner fra universitetet i Bern i bogen The Formation of Christian Dogma (1957): „Hvor som helst i Det nye Testamente hvor Jesu forhold til Gud, Faderen, bringes på bane, hvad enten det er med henvisning til hans fremtræden som menneske eller til hans stilling som Messias, opfattes det og fremstilles det kategorisk som et underordnet forhold.“

Nu kan det være at du siger: ’Nå ja, det fortæller kirkerne os altså ikke, men hvilken forskel gør det egentlig? Hvordan berører dette mit liv, min lykke og min fremtid?’

Det har betydning fordi Jesus sagde: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham som du har sendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3) Hvis du ikke kender den sande Gud — forstår at han er en anden end Jesus Kristus, højere, mægtigere — kan du ikke tilbede Gud på den måde han godkender. Vor opnåelse af evigt liv i lykke i Guds nye tingenes ordning afhænger af at vi har nøjagtig kundskab om den eneste sande Gud og tilbeder ham på rette måde.

Et liv efter døden

Lad os også betragte hvad mange kirker lærer om døden og opstandelsen.

I almindelighed lærer kirkerne at mennesket har en udødelig sjæl og at denne, ved legemets død, fortsætter en bevidst tilværelse adskilt fra legemet. Døden betragtes altså som „en overgang“ fra én tilstand til en anden; en præst har udtrykt det således: „Døden er blot en udvidet fortsættelse af livet.“ Opstandelsen, siger de, finder sted når sjælen til sidst forenes med legemet igen. Men hvis det er den lære din kirke fremholder, har den ikke fortalt dig hvad Bibelen siger.

Tag din bibel og find Ezekiel 18:4, hvor der står: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ Har din præst nogen sinde læst dette skriftsted for dig, eller vers 20 i det samme kapitel, som indeholder samme tanke? Læs også Prædikeren 9:5, 10: „De døde ved ingenting . . . der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“

Ved præsterne at Bibelen ikke lærer at vi har en udødelig sjæl? Ja, mange gør. For eksempel har den katolske præst Anthony Kosnik forklaret: „I Bibelen fremstilles mennesket aldrig som en ’legeme-sjæl’-kombination. I både Det gamle og Det nye Testamente betragtes mennesket altid som en udelt helhed. . . . Hvad mere er — denne legeme-sjæl-helhed blev betragtet som værende essentielt dødelig. . . . Der er ikke nogen udødelig sjæl som kan overleve eller fortsætte.“ Alligevel fremholder de fleste kirker læren om sjælens udødelighed.

Bibelen fremholder derimod det trøstende håb at de der omfattes af Guds genløsningsforanstaltning vil blive oprejst fra dødens ubevidste tilstand til livet igen. Bibelen lover „at der engang skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15; Joh. 5:28, 29) At kende sandheden om de dødes tilstand og om opstandelsen har virkelig stor betydning. Det kan frigøre os fra farlige vrangforestillinger. — Joh. 8:32.

Det kristne syn på politik

Det er imidlertid ikke blot disse grundlæggende bibelske lærepunkter du har brug for at have nøjagtig kundskab om. Du må også gøre dig klart hvordan du som kristen bør se på det at lade sig engagere i verdens anliggender.

Mange præster tilskynder deres menigheder til at være politisk aktive. En katolsk præst der selv har et politisk embede, sagde for eksempel for kort tid siden: „Kirkerne bør hele tiden fremhæve betydningen af politik.“ Har din kirke den samme holdning? Hvordan ser du selv på spørgsmålet?

Har din kirke fortalt dig hvordan Jesus Kristus så på dette? Har din præst for eksempel forklaret hvordan Jesus reagerede da nogle gjorde forsøg på at gøre ham til deres hersker fordi de så hans mirakuløse evner? Vi læser i Bibelen: „Da Jesus nu mærkede, at de ville komme og føre ham bort med magt for at gøre ham til konge, trak han sig atter tilbage op i bjergene, ganske alene.“ — Joh. 6:15.

Det er også interessant hvad Jesus i en bøn sagde om sine sande disciple: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ Da Jesus blev udspurgt om sin stilling som konge, svarede han den romerske statholder Pontius Pilatus: „Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ — Joh. 17:16; 18:36.

Har din præst vist dig disse ord af Jesus og fremhævet hvilket eksempel Jesus satte? Har han forklaret dig det princip vi finder i Jakob 4:4: „I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende“?

Hvordan så de første kristne på det at sammenblande religion og politik? Bogen Christianity and the Roman Government siger:

„De kristne var fremmede og pilgrimme i verden; deres borgerskab var i himmelen; det rige de så frem til var ikke af denne verden. Den heraf følgende mangel på interesse for offentlige anliggender blev således fra første færd et bemærkelsesværdigt træk ved kristendommens tilhængere.“

Et trossamfund der bekender sig til kristendommen men samtidig opfordrer sine medlemmer til at deltage i politik, fremholder ikke det standpunkt Jesus Kristus og hans første disciple indtog til dette spørgsmål. ’Men hvordan kan menneskenes problemer løses hvis folk ikke bliver politisk aktive?’ spørger du måske.

En ond ordning vil forsvinde

Det er muligt at din præst går ind for at kristne skal engagere sig i sociale og politiske stridsspørgsmål, fordi han tror at Gud har overladt det til mennesket selv at løse sine problemer. I så fald er der imidlertid også på dette punkt noget meget vigtigt som din kirke ikke fortæller dig. Bibelen siger i Daniel 2:44:

„Himmelens Gud [vil] oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“

Lyder det som om mennesket vil komme til at klare tingene selv? Disse ord må tværtimod betyde at alle politiske systemer på jorden vil blive ’tilintetgjort’ af et rige som Gud selv vil oprette.

Hvad indebærer en sådan fjernelse af de politiske systemer mennesker har opbygget? Vil der være tale om en brændende ødelæggelse af jorden og alt liv på den? Hvis det er hvad din kirke har lært dig at tro, er der endnu en ting man ikke har fortalt dig. Hvad er det?

En retfærdig ny ordning

I Daniel 2:34, 35 symboliseres Guds rige ved „en sten“ som først knuste de politiske systemer på jorden og derefter „blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden“. Jorden vil altså ikke blot overleve eksekveringen af Guds dom over menneskers styreformer, men vil blive vidne til at Guds styre udstrækkes til hele kloden. Det var dét Jesus lærte sine disciple at bede om i mønsterbønnen „Fadervor“ med ordene: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10) Har du været klar over dette? Bibelen giver i Åbenbaringen 21:3-5 et glimt af de forhold der vil råde når ’Guds vilje sker på jorden’:

„Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: ’Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.’ Og han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’“

Kunne du ikke tænke dig at leve i en sådan ny tingenes ordning med disse gode forhold? Bibelprofetien viser at den vil blive en realitet i denne generation. (Matt. 24:3-14, 34; jævnfør Åbenbaringen 6:1-8.) Har din kirke lært dig hvad du må gøre for at overleve ødelæggelsen af den nuværende onde ordning og komme ind i den retfærdige nye? De krav Gud stiller findes kun i Bibelen.

Hvis du er oprigtigt interesseret i at vide hvad Bibelen lærer, vil Jehovas vidner være glade for at hjælpe dig. Du kan få en aftale med dem så I kan undersøge Bibelen systematisk sammen; det koster ikke noget og det kan foregå hjemme hos dig selv eller et andet egnet sted. Du er også velkommen i den lokale rigssal hvor Jehovas vidner samles flere gange om ugen for at drøfte bibelske emner. Der optages ikke kollekt ved disse møder. Vi indbyder dig til selv at konstatere om der blandt disse mennesker findes det kærlige fællesskab som Jesus har sagt skal kendetegne hans sande disciple. (Joh. 13:35) Vi glæder os til at se dig snart.

[Fodnote på side 412]

[Ramme på side 413]

Har din kirke fortalt dig at Jesus er Gud den Almægtige?

I så fald har den ikke fortalt dig sandheden. Bibelen siger:

„Gud er Kristi hoved.“ „Sønnen [skal] selv underlægge sig [Gud].“ — 1 Kor. 11:3; 15:28.

Jesus sagde selv:

„Faderen er større end jeg.“ — Joh. 14:28.

Har din kirke fortalt dig at sjælen ikke kan dø?

Guds ord siger: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ — Ez. 18:4, 20.

Og om Jesus Kristus har Bibelen profetisk sagt: „Han udtømte sin sjæl til døden.“ — Es. 53:12.