Begivenhederne i Mellemøsten — opfylder de profetien?

I DE senere måneder har begivenhederne i Mellemøsten ofte været på avisernes forsider. Mange har derfor udtrykt frygt for at uoverensstemmelserne mellem araberne og israelerne vil føre til en verdenskonflikt.

I Le Monde skrev André Fontaine den 30. november 1974: „Der må handles hurtigt hvis den tragedie som jøder og arabere har været indviklet i det sidste kvarte århundrede, skal hindres i at udløse apokalypsen. Hvilken skændsel verdens rige og ’civiliserede’ lande kommer til at bære hvis de blot må se til uden at kunne gøre noget, indtil de måske også selv bliver fortæret af flammerne.“ — Gengivet i Atlas World Press Review, januar 1975.

Kunne det tænkes at begivenhederne i Mellemøsten udvikler sig i retning af det Bibelen kalder „Har-Magedon“? (Åb. 16:14, 16) Mange vil muligvis drage den slutning fordi navnet „Har-Magedon“, der betyder „Megiddos-bjerg“, kan forbindes med det mellemste østen. Godt og vel tredive kilometer sydøst for det moderne Haifa ligger ruinerne af fortidens Megiddo. Denne by havde en strategisk vigtig beliggenhed, idet den lå hævet op over Esdraelonsletten og beherskede denne. I over tre tusind år har området omkring Megiddo været skueplads for mange afgørende slag. Som nævnt i M. R. Vincents Word Studies in the New Testament, ’har jøder, saracenere, korsfarere, ægyptere, persere, drusere, tyrkere og arabere alle rejst deres telte på Esdraelonsletten’.

Men selv om navnet Megiddo er knyttet til både en by og den nærliggende slette, kender man ikke noget geografisk sted i det mellemste østen eller andre steder som er blevet kaldt „Megiddos bjerg“. The Interpreter’s Dictionary of the Bible oplyser: „Eftersom hverken fortidens eller nutidens geografer kender noget Megiddos bjerg, forekommer det så meget mere sandsynligt at dette udtryk, benyttet i en bog [Åbenbaringen] som er rig på symbolske vendinger, skal opfattes symbolsk.“

Den krig der ifølge profetien skal udkæmpes ved dette symbolske „Har-Magedon“, er ikke en konflikt mellem nationer. Den betegnes i Bibelen som „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:14) Apostelen Johannes gav en symbolsk beskrivelse af de styrker som nationerne stiller op imod: „Jeg så himmelen åben, og se! en hvid hest. Og han som sad på den kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed. . . . Og hærene som var i himmelen fulgte ham . . . Og af hans mund udgår et langt, skarpt sværd, så han kan slå nationerne med det, og han vil vogte dem med en jernstav. Han træder også Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse.“ (Åb. 19:11-15) Nationerne vil således blive nedkæmpet af „kongers Konge og herrers Herre“, Jesus Kristus, og hans mægtige himmelske hærstyrker. — Åb. 19:16.

Bibelen viser at „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ er en del af en ’stor trængsel’ som vil ramme hele den jordiske tingenes ordning. (Åb. 7:1-3, 14) De der overlever denne „store trængsel“ beskrives som en stor, talløs, skare „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åb. 7:9) Følgelig må „den store trængsel“ som Bibelen taler om omfatte mere end blot det mellemste østen. Den må omfatte hele jorden.

Men kunne en omvæltning i det mellemste østen blive den „gnist“ der sætter „den store trængsel“ i gang? Bibelen udpeger ikke nogen lokalitet i det mellemste østen eller andre steder som det sted hvor denne trængsel vil begynde. Hvordan begivenhederne vil forme sig, må vi vente og se.

Profetier opfyldes

Vil det sige at den senere tids vanskeligheder i Mellemøsten slet ikke har nogen profetisk betydning? Nej, det vil det ikke, for Jesus Kristus forudsagde ganske rigtigt at der ville være konflikter og andre ulyksalige begivenheder — som en del af et sammensat tegn på at han snart ville komme og eksekvere sin Faders dom. Da disciplene spurgte ham om ’tegnet på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’, svarede han: „I vil komme til at høre krige og rygter om krige; se til at I ikke bliver opskræmte. For dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu. For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet.“ (Matt. 24:3, 6, 7) Jesus Kristus sagde imidlertid ikke at disse krige ville begynde i Mellemøsten eller være begrænset dertil. Ligesom tilfældene af hungersnød og jordskælv ikke har været begrænset til et bestemt område, har krigene det heller ikke.

På tilsvarende måde kan det klima af frygt og angst som råder i verden i dag, ikke udelukkende tilskrives udviklingen i Mellemøsten. Jesus Kristus havde ret da han sagde at begivenhederne, ikke blot i Mellemøsten men på hele jorden, ville give anledning til stor frygt. Han sagde: „På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ — Luk. 21:25, 26.

Følgelig er den senere tids begivenheder i Mellemøsten blot et enkelt udsnit af et helt bjerg af vidnesbyrd om at Jesu ord om de forhold der ville markere „de sidste dage“ for den nuværende ordning, er ved at gå i opfyldelse. Men ingen på jorden kan vide hvilken rolle begivenhederne i Mellemøsten vil komme til at spille i den udvikling der fører frem til „den store trængsel“.

Vær vågen for profetien

Guds nidkære tjenere er med rette optaget af bibelprofetiens opfyldelse. De er som fortidens hebraiske profeter, der var ivrigt interesserede i opfyldelsen af deres inspirerede udtalelser om Messias eller Kristus. I Første Petersbrev 1:10, 11 læser vi: „Med hensyn til denne frelse har profeterne flittigt gransket og ransaget, de som profeterede om den ufortjente godhed der var bestemt for jer. De blev ved med at undersøge hvilken bestemt tid eller hvilken slags tid ånden i dem angav om Kristus, når den forud vidnede om de lidelser der var bestemt for Kristus og om de herligheder der skulle følge efter disse.“

Imidlertid bør vi ikke gå ud over det profetien virkelig siger. Bibelprofetierne kan ikke forstås i alle detaljer før de pågældende begivenheder har fundet sted. Derfor gør vi klogt i ikke at spekulere for meget på hvad visse begivenheder i Mellemøsten eller andre steder kan betyde eller ikke betyde.

Sådanne spekulationer kan føre til at man mister ligevægten og bliver for optaget af ting som kun har ringe eller slet ingen betydning for opbyggelsen af troen. Det kan også koste én megen tid som man med langt større udbytte kunne bruge på at opnå åndelig styrke.

Og hvis tingene ikke går som man har forestillet sig, kan det ydermere ske at man „glemmer“ betydningen af at bevare et godt forhold til Gud ved at vandre på den måde han godkender. Man begynder måske at tænke at der endnu er længe til den dag Gud vil eksekvere sin dom. Det kunne bevirke at man blev fristet til at søge at ’få noget ud af det’ i verden. Man kunne forledes til at tro at man blot kan holde øje med tendensen i verdensbegivenhederne og så, lige i sidste øjeblik, foretage de nødvendige forandringer for at opnå Guds godkendelse og overleve fuldbyrdelsen af hans dom. En sådan tænkemåde kan koste én livet når „den store trængsel“ pludselig bryder løs og overrasker én i en situation hvor man ikke ejer Guds godkendelse.

Det er langt klogere at leve hver dag i forventning om Guds store dag. Det er den eneste måde man kan overleve på. Jesus Kristus formanede sine disciple til at holde sig vågne for opfyldelsen af hans profetiske ord. Han tilskyndede: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade [ikke blot i det mellemste østen]. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.

Hvis man er interesseret i at bestå over for Menneskesønnen, Jesus Kristus, som en godkendt tjener for Gud, må man tage sig tid til at undersøge hvad Bibelen virkelig har at sige. Man må passe på at man ikke drager ubegrundede slutninger ud fra de skiftende verdensbegivenheder, hvad enten det er i forbindelse med det mellemste østen eller ej. Derimod bør man koncentrere sig om det der virkelig har betydning — det at leve i harmoni med det profetiske ord og at følge Bibelens vejledning i sin daglige livsførelse. Gør man det, vil ens liv blive langt rigere allerede nu, og man vil kunne se fremtiden i møde med tillid.

[Kort på side 435]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Syrien

Israel

Jordan

Egypten

[Illustration på side 436]

Området omkring Megiddo er ikke det symbolske Har-Magedon hvor Guds store krig skal udkæmpes