Hvordan skal man nærme sig ham der hører bønner?
„Du som hører bønner til dig kommer alt kød.“ — Sl. 65:3, norsk oversættelse af 1930.
1, 2. (a) Hvilken indbydelse har hvert eneste menneske fået? (b) Er det svært for Gud at høre bønner, og hvis bønner vil han høre?
Hvordan bruger vi talens gave? Denne gave er i sandhed et vidunderligt redskab som kan bruges til velsignelse for andre. Desuden har han der gav os mund og mæle indbudt os til at komme til ham i bøn. Alle der taknemmeligt tager imod denne storslåede indbydelse, opløfter deres røst med tak og pris og bøn til ham der gav mennesket evne til at bruge et sprog. — Sl. 150:6.
2 Somme tider når vi beder til Gud, hvis navn er Jehova, lyder der måske en summen omkring os af andres stemmer, af musik eller af støj af forskellig art. Han der har gjort al tale mulig, er naturligvis alligevel i stand til at tyde de bønner der bedes af dem som tager imod hans indbydelse og nærmer sig ham med deres anmodninger. Hans hørelse afhænger ikke af lydbølger, og det frembyder ikke noget problem for ham hvis lyden af en bøn skulle have svært ved at trænge igennem gudløses højrøstede tomme snak. Om Guds evne til at høre får vi denne forsikring: „Du har hørt de ydmyges ønske, [Jehova], du styrker deres hjerte, vender øret til.“ — Sl. 10:17.
3. Hvordan kan vi lære at bede på den rigtige måde?
3 Bøn er en religiøs handling som er udbredt i hele verden, og der findes et utal af forestillinger om hvordan man bør bede. Måske har du også selv bedt bønner og af og til spekuleret på om du bar dig rigtigt ad når du ville nærme dig den sande Gud. Det synes klart at der må være en måde hvorpå man med den rette ærbødighed kan tale til ham. I sin store kærlighed har Gud sørget for i sit inspirerede ord at give folk fra alle nationer rigelig oplysning om hvordan de kan ’komme nær til Gud’ på en ret og respektfuld måde i deres bønner. — Jak. 4:8.
4. Nævn nogle af de krav man må opfylde for at blive bønhørt af Gud.
4 Når man beder er det ikke bare hvem som helst man taler til, men det er til Gud, der sidder på „Majestætens trone i himlene“. (Hebr. 8:1) Alene denne omstændighed understreger hvor vigtigt det er at man erkender sin egen ufuldkomne tilstand. Oprigtighed og tro er andre krav der stilles. Læg mærke til hvor nøje Jesus knytter tro og bøn sammen: „Det er derfor jeg siger jer: Alle de ting I beder og anmoder om — tro på at I har fået dem, så vil I få dem.“ (Mark. 11:24) Når du i tanke og ord vil prøve at forklare noget som ligger dig på sinde, så gør det ’af hele dit hjerte’. — Sl. 119:145.
Den rette fremgangsmåde
5, 6. (a) Hvem har Jehova i tidligere tider tilladt at bede til ham? (b) Hvordan fik Kornelius svar på sine bønner?
5 Folk fra alle nationer, „alt kød“, kan komme til Gud for at søge åndelig hjælp. Selv dengang Israels folk var Guds ’særlige ejendom’, kunne også fremmede nærme sig Jehova. De kunne komme og bede, vendt mod Jehovas hus i Jerusalem, og være sikre på at Gud ville lytte i himmelen. (2 Krøn. 6:32, 33) I Kornelius’ hus indså apostelen Peter „at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. — Apg. 10:34, 35.
6 Kornelius var en mand fra nationerne, „officer ved den italienske hærafdeling“, men „en gudhengiven mand, en der . . . frygtede Gud“, en der gav udtryk for sin tro. Tænk hvilken glæde det må have været for Kornelius da en engel forsikrede ham om at hans bønner og barmhjertighedsgaver havde behaget Gud! Han tog imod Peters vidnesbyrd og blev døbt sammen med sin husstand. — Apg. 10:1-4.
7. Hvem giver Gud kundskab?
7 De som i dag er ved åndelig talt at dø af sult, bør ligesom Kornelius oprigtigt søge Gud og famle sig frem til ham. (Apg. 17:27) De bør gøre en virkelig indsats for at lære hvad Guds vilje er og hvad de skal gøre for at behage ham. Til gengæld er Gud nådig og barmhjertig og sørger for at de der af hjertet længes efter retfærdighed og som giver udtryk for en oprigtig tro, bliver oplyst om hans vilje.
8. (a) På grundlag at hvad har Jehova forordnet at vi kan nærme os ham? (b) Hvorfor sagde Jesus at man skulle bede i hans navn?
8 For at kunne kommunikere frit med den himmelske Fader må man anerkende Kristus Jesus som Herre. Fred med Gud kan kun opnås på den måde han har bestemt, nemlig på grundlag af genløsningsforanstaltningen ved Herren Jesus. (Matt. 20:28; 1 Tim. 2:5, 6) Han er den gennem hvem man kan nærme sig Gud i bøn og opnå forligelse med Gud. Jesus sagde med fuld ret: „Ingen kommer til faderen uden gennem mig.“ (Joh. 14:6) Han er vor „hjælper“, og hans hjælp er af stor betydning når vi ønsker at nærme os ham der hører bønner. (1 Joh. 2:1, 2) Det er altså på grundlag af Kristi tjeneste som udnævnt ypperstepræst og på grundlag af Kristi genløsning af menneskeheden vi kan nærme os Gud. Når vi kommer til Faderen i bøn og beder i Jesu navn, gør vi det altså i anerkendelse af Kristus som den Gud har udnævnt til at være „livets hovedformidler“. Vi behøver ikke noget andet mellemled når vi beder til Gud. — Apg. 3:15; Joh. 14:13, 14; Hebr. 10:19-22.
9. Hvordan må vi bede hvis vi skal forvente at Gud hører vore bønner?
9 Vi må altid føle os fri til at komme frem for Gud med vore anmodninger. Men vi bør huske at han ikke er forpligtet til at efterkomme dem alle. Hvorfor skulle han lytte til eller besvare bønner som ikke er i overensstemmelse med hans interesser eller med hans folks interesser eller hvis det endda ville være til skade for den der beder? Han handler ikke i modstrid med sine egne hensigter eller på en måde som skader dem der tilbeder ham. Vore anmodninger må behage ham der hører bønner hvis vi skal gøre os håb om at få dem opfyldt. Vi må med andre ord bede i overensstemmelse med Guds vilje hvis vi skal forvente at han låner øre til vor bøn, sådan som der står skrevet: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Joh. 5:14) Det vi kender til hans vilje bør præge indholdet af vore bønner til ham.
Bed i tro
10. Hvorfor er det nødvendigt at have tro for at kunne tale frit til Gud?
10 En sand kristens hele liv styres af tro, og det er ved denne tro han er i stand til at overvinde problemer i sin tjeneste for Gud. Det samme gælder med hensyn til bøn. Hvis vi er overbevist om at der findes en virkelig og levende Gud som kan og vil høre bønner, bidrager det til at vi kan tale frit til ham. Ja, det er vigtigt at tro fuldt ud „at han er til og at han bliver deres belønner som ivrigt søger ham“. (Hebr. 11:6) Han er den der ved bedst og har den største omsorg, og han er til hver en tid klar over vort behov, hvor forskelligt behovet end kan være blandt mennesker på den vide jord. I en billedlig forstand kan man sige at ’Jehova er nær’ hos alle som kalder på ham i tro, idet han er hurtig til at hjælpe dem. — Sl. 145:18.
11. (a) Ved Gud hvad vi har behov for? (b) Hvorfor bør vi alligevel bede om det?
11 Med hensyn til at påkalde ham der lytter til retfærdiges bønner, mindes vi om at han fuldt ud ved hvad vi trænger til, allerede før vi beder om det. Hvad angår mad og drikke og tøj har hans egen søn sagt: „Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ (Matt. 6:32) Men selv om Gud ved alt og er klar over hvad vi har behov for, ønsker han at vi skal bede ham om at opfylde vort behov og vore ønsker. I betragtning af at han har givet os en stående invitation til at komme til ham i bøn, ville det være et udtryk for manglende værdsættelse hvis vi anlagde det synspunkt at der ikke var nogen grund til at besvære ham med vore bønner om de daglige fornødenheder. Jehova nærer stor omsorg for mennesket, og da han er „en Gud, som ser“, lader han sine øjne udspejde både gode og onde på jorden, og han har ikke slået hånden af dem der elsker ham, så de er nødt til at klare alle deres problemer alene. Det må endvidere være en glæde for Jehova Gud at lytte til dem der stoler på ham, når de med deres egne ord giver udtryk for at de betragter ham som deres Fader, deres tilflugt og kilde til styrke. — 1 Mos. 16:13; Sl. 46:2; Ordsp. 15:3.
12. (a) Hvilket forkert syn har nogle på bøn? (b) Hvorfor er det gavnligt at bede?
12 De der kun har lidt tro mener måske at Gud har overladt menneskene til sig selv. Eller de har måske den opfattelse at bøn blot er en form for selvbedrag. Andre betragter muligvis bønnen som et psykologisk middel til at bevare sindets fred idet tankerne tvinges til at bevæge sig i åndelige baner. Imidlertid er bønnen langt mere end en følelsesmæssig oplevelse. Man taler ikke til sig selv men til sin himmelske Fader, den levende Gud, som „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. (Ef. 3:20) Når vi har afgørelser at træffe, store eller små, er det Jehovas ånd og ledelse der kan løse op for problemerne og vise os hvilken vej vi skal følge. Skønt Gud er uafhængig af andre og ikke mangler noget, har han dyb forståelse for sine tjeneres behov, og han indbyder dem til at ’kaste al deres bekymring på ham, for han tager sig af dem’. — 1 Pet. 5:7.
Bønnens kraft
13. Hvilken virkning havde Elias’ bøn?
13 Ved hjælp af en profet i Israel er det blevet demonstreret hvad bøn kan udrette. Efter at have bekendtgjort at en langvarig tørke i Israel ville blive afsluttet gik Elias op på Karmels bjerg og bad om at det måtte regne igen. Fra samme sted så hans tjener bønnen blive besvaret — først ved at der dukkede en lille sky op som varslede regn og derpå ved regnvejret som fulgte. Bibelskribenten Jakob henviser til denne begivenhed som et eksempel på at Jehova kan besvare sine tjeneres bønner når de er bedt i overensstemmelse med hans hensigt. Vi læser: „En retfærdigs bøn har megen kraft, når den er i virksomhed.“ — Jak. 5:16-18; 1 Kong., kap. 17, 18.
14. Hvorfor bør man bede vedholdende om det man trænger til?
14 Menneskeslægtens himmelske Fader har sørget for at alle dag og nat kan holde sig i kontakt med ham, idet han virkelig er interesseret i deres lykke og fremgang. Forældre sætter pris på at deres børn kommer til dem når som helst de har brug for hjælp; Jehova kan i endnu højere grad sørge for dem der er vedholdende i deres bønner til ham. Med en af sine billedtaler ville Jesus netop fortælle sine disciple „hvor nødvendigt det var for dem altid at bede og ikke give op“. (Luk. 18:1-8) Den der igen og igen beder om noget han trænger til, viser at han mener det, og når hans bønner opfyldes belønnes udholdenheden.
15. Hvilken værdi har bøn når man møder modstand?
15 De der bringer den gode nyhed ud vil før eller siden støde på modstand. Det kan ikke undgås at verden vil søge at hindre udbredelsen af dette budskab. De kristne kan blive udsat for forfølgelse og mange slags lidelser, ligesom også Kristus Jesus blev det. Der står skrevet: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Tim. 3:12) Men ved bøn og anråbelse til Gud, ved at elske ham og stole på ham, har Jehovas kristne vidner bevaret deres trofasthed under alle forhold. (Sl. 34:16) Vejledningen i Romerbrevet 12:12 siger: „Hold ud under trængselen,“ og samme sted: „Vær vedholdende i bønnen.“
16, 17. (a) Hvordan kan vi vise interesse for vore brødre når de bliver forfulgt? (b) Hvad kan den der beder lægge for dagen?
16 Af og til udsteder myndighederne forbud for at hindre forkyndelsen af den gode nyhed, hvilket kan føre til retssager, forfølgelse og nogle gange fængsling af forkyndere. Det berører os dybt når vi hører at vore brødre udsættes for den slags fordi de står fast og ikke går på kompromis for at opnå midlertidig udfrielse. Vi kan hente styrke i at betragte deres glimrende eksempel når de under pres står fast for retfærdighedens sag, og de på deres side kan opmuntres og styrkes ved vore bønner. Det er også korrekt at bede for de styrende i verden, for at de kristne må kunne fortsætte deres kristne liv og virksomhed uforstyrret. — 1 Tim. 2:1, 2.
17 Når vore brødre er i vanskeligheder, for eksempel hvis en afgørende retssag er forestående, kan vi vise vor oprigtige deltagelse ved at bede vedholdende for dem. Det synes klart at Gud lader dem der i bøn anmoder om udfrielse, vise hvor dyb deres kærlighed er og hvor ægte deres motiver er. Store afstande eller høje fængselsmure kan ikke gøre deres bønner virkningsløse. Bibelen viser tydeligt at vedholdende bøn kan tjene til udfrielse af dem der er i stor nød. — 2 Kor. 1:8-11.
Tålmodighed og vedholdenhed i bøn
18. Hvorfor er det vigtigt at have tålmodighed i forbindelse med bøn?
18 Det er imidlertid vigtigt at vi altid forstår at vente på Jehova, når vi beder ham om hjælp i forbindelse med forbud og forfølgelse. Hvis Gud nogle gange synes at tøve med at besvare vore bønner, bør vi ikke udlægge det som manglende evne til at gøre noget for dem han elsker. Måske er hans tid ikke inde til at skænke en sejr i retssalene eller bringe udfrielse på andre måder, for måske vil det føre til et endnu større vidnesbyrd om Guds rige hvis udfrielsen kommer senere. Kald aldrig Gud for „langsom“ men erkend at han har sin tid til alt. I mellemtiden kan han sørge for at englene yder beskyttelse. Vi kan hente fortrøstning i det apostelen Peter har sagt: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse . . . Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter langsomhed.“ (2 Pet. 2:9; 3:9) Ja, han der hører bønner kan i sandhed styrke dem som er tålmodige og som holder fast ved at gøre hans vilje.
19. (a) Skal vi bede om at Gud vil afværge forfølgelse? (b) Hvad kan Jehova altid gøre hvis han ønsker det?
19 Betydningen af forbøn for andre bør ikke overses; virkningen af forbøn kan være stor, uanset om det er en enkelt eller det er mange der beder. Det er ikke simpelt hen mængden af bedende der får Jehova til at handle. De der beder anmoder om at Jehovas vilje må ske, og deres fælles interesse og kærlige omsorg samler sig om at deres medforkyndere af den gode nyhed må blive hjulpet og beskyttet. Det kan være at det er Guds vilje at sørge for udfrielse på en måde som de implicerede ikke havde forestillet sig. Vi må blot tillidsfuldt stole på at Jehova vil stå bag dem der bevarer deres integritet under vanskelige forhold.
20. Bør vi nogen sinde føle at vore bønner for andre har været forgæves?
20 Man bør derfor aldrig føle at ens bønner har været forgæves eller at man måske ikke har bedt på den rette måde til at hjælpe de forfulgte. Det Gud gør som svar på vor bøn vil være det vi skulle have bedt om hvis vi havde vidst det. (Rom. 8:26, 27) Vi bør alle nære tillid til at Jehovas kraft ikke er blevet svækket i århundredernes løb og at han ikke er blevet døv så han ikke kan høre sine tilbederes bønner.
Frimodighed i bøn
21. (a) Hvorfor bør man ikke vige tilbage for at bede? (b) Hvilke gode egenskaber hos Jehova virker tiltrækkende på os?
21 Den der helt og fuldt giver plads for Guds kærlighed føler sig fri til at nærme sig Gud med fuld tillid. Hvorfor skulle nogen holde sig tilbage fra at opsende bønner med taksigelse, lovprisning eller anmodning til en Gud der har så mange vidunderlige egenskaber, deriblandt barmhjertighed, langmodighed og miskundhed? (Sl. 36:8) Når vi som ufuldkomne mennesker lærer at Guds personlighed omfatter disse egenskaber, skulle det give os mod til at nærme os Jehova, „herlighedens Gud“, og fremlægge enhver sag for ham og bede om hjælp til at gøre hans vilje. (Apg. 7:2) Da vi lever midt i en kold og selvisk verden er det i sandhed en kilde til opmuntring og ny styrke for os at vi kan komme og bede til en Fader der er medfølende og viser os barmhjertighed når vi har problemer eller kommer ud for vanskelige forhold. Han erklærede om sig selv over for Moses: „[Jehova], Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed.“ — 2 Mos. 34:6.
22. Hvilken yderligere grund har vi til frimodigt at nærme os Jehova?
22 Vi får yderligere grund til at nærme os denne vor Gud med frimodighed i tale når vi lærer hvilken andel Kristus Jesus har i dette forhold. Apostelen Paulus henleder vor opmærksomhed på Kristi betydning med disse ord i Hebræerbrevet 4:15, 16: „For vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ Da vi ved at han har gennemgået det samme som vi bliver stillet over for, som vi må udholde, erkender vi til fulde at han vil kunne vise os forståelse og hjælpe os når vi som syndige skabninger søger at blive forligt med Gud gennem ham som vor genløser og talsmand. — Hebr. 7:25.
23. (a) Hvorfor følte Jesus sig fri til at tale med sin Fader? (b) Nævn nogle lejligheder hvor det fremhæves at han bad.
23 Mens Jesus var på jorden følte han sig fri til at kommunikere med sin Fader i himmelen. I den tid hvor han var langt fra Jehovas nærhed, kan vi forestille os hvilken glæde det må have været for ham at tale med Gud i bøn. Han havde vigtige spørgsmål at lægge frem for Gud, og han opsøgte derfor ensomme steder hvor han bedre kunne samle sine tanker. Alle evangelieberetningerne beskriver Jesus som et bedende menneske — han bad i forbindelse med sin dåb, da han bespiste store skarer, før han udvalgte sine apostle, endvidere ved indstiftelsen af mindemåltidet og mens han hang på marterpælen. Ved disse og andre lejligheder søgte Jesus kontakt med sin himmelske Fader. I alle ting ønskede han at behage sin Fader og gøre hans vilje, ikke sin egen. (Joh. 5:30) Han blev ved med at udføre sit tildelte arbejde, i bevidstheden om at hans bønner og anråbelser blev hørt og gunstigt modtaget. (Hebr. 5:7-10) Han gik aldrig på kompromis for at undgå forfølgelse men holdt fast ved sin integritet igennem hele livet idet han altid hævdede Jehovas suverænitet. Følgelig har selv himmelske skabninger erklæret ham for værdig til den ære og herlighed han siden har opnået. — Åb. 5:11, 12.
24. Hvad kan vi gøre for at sejre som Jesus?
24 Som fører og lærer for alle kristne har han i sandhed sat et godt eksempel for dem der vil følge ham! Han gennemførte sin tjeneste ved at gøre brug af bøn. Alle der ønsker at gennemføre deres tjeneste og sejre som han gjorde, må følge det eksempel han har sat. Det der lå ham på sinde hver dag var at gøre sådan som hans Fader ønskede han skulle gøre. Når den der beder taler til Gud af et ærligt hjerte og anmoder om at få den nødvendige styrke og støtte til at gøre Guds vilje, hjælper det ham til at handle og tale på en måde som behager Skaberen. Når vi søger Guds ledelse med en klar erkendelse af vor afhængighed af ham og bønfalder ham om hjælp med et inderligt ønske om at holde os nær til ham, kan det give os ny styrke. Vi tilskyndes til at kaste al vor bekymring på Gud. (1 Pet. 5:7) Som vi husker gav Jesus den vejledning at vi skulle bede og ikke give op med hensyn til at anmode Gud om det vi har brug for. — Luk. 18:1-7.
Fortsæt med at bede
25. Hvordan kan vi vise at vi er villige til at vente på Jehova?
25 Det vil hjælpe den kristne til at holde fast ved en retfærdig handlemåde hvis han lægger tilstrækkelig vægt på at kommunikere med Jehova men samtidig ikke forventer et bemærkelsesværdigt svar på hver eneste anmodning. Ja, det kan være nødvendigt at udvise stor tålmodighed mens man venter på et svar på sin bøn når man samtidig prøves eller revses. Man bør aldrig underkende værdien af bøn, men være villig til at ’bie’ på Jehova med tillid til at „min Gud vil høre mig“, som profeten Mika siger. — Mika 7:7.
26, 27. (a) Hvordan kan vi vise tro på det bøn kan udrette? (b) Hvad bør vor kærlighed til Gud få os til at gøre?
26 Når man har begået noget uret skal man ikke holde op med at bønfalde Gud om at måtte forblive i hans gunst, fordi man måske føler sig uværdig til at bede. Man skal ikke „dølge“ sine overtrædelser. (Ordsp. 28:13) Hvis man virkelig ønsker barmhjertighed må man fortælle Jehova Gud hvor bedrøvet man er over det man har gjort, måske uden at tænke over hvor galt det var. Når man har korrigeret det urette forhold så godt man kan, må man vise at man tror på bønnens kraft og Guds villighed til at tilgive, ved at bede ham om forladelse. På den måde viser man tillid til at Jehova hører sine tjeneres råb om hjælp og forstår hvad de trænger til. — Sl. 5:2, 3.
27 Forstår du fuldt ud betydningen af den indbydelse der gives til alt kød om at komme til ham der hører bønner? Hvis man nærer en vis frygt eller ængstelse for at nærme sig Gud, er det da ikke et tegn på manglende kærlighed til ham eller måske manglende værdsættelse af genløsningsforanstaltningen? Vore ufuldkommenheder bør afgjort ikke stå i vejen for et frit bønsforhold til den kærlige Skaber. Vor kærlighed til ham bør få os til at tale frimodigt til vor barmhjertige Skaber. — 1 Joh. 4:16-18.
28. (a) Hvordan kan de ældste være til hjælp og velsignelse for nogle? (b) Hvilket eksempel har vi på at en der havde syndet groft bad Gud om barmhjertighed?
28 Det kan imidlertid ske at man for en tid føler sig ude af stand til tillidsfuldt at bede Jehova om hjælp. Måske er et eller andet gået skævt i ens liv, og den dårlige samvittighed får en til at føle sig uværdig. I en situation som denne er det meget farligt at forsømme at bede Gud om hjælp. Hvorfor gøre sagen værre ved at ophøre med at bede? For sådanne der holder sig tilbage fra at komme frit til Gud og selv fremlægge deres problemer for ham, kan forbønner, bedt af menighedens ældste, være en virkelig hjælp og velsignelse. Disse mænd med åndelige kvalifikationer i menigheden er blandt andet udnævnt for at hjælpe dig i situationer hvor du føler at Jehova har ’hyllet sig i skyer’ som hindrer dine bønner i at nå frem. (Klages. 3:44) Det var med hensyn til forbøn Jakob skrev: „En retfærdigs bøn har megen kraft, når den er i virksomhed.“ (Jak. 5:16) Det er en kærlig ordning at man kan gå til de ældste så de med vejledning og forbøn kan hjælpe dem der tøver med selv at udøse deres hjerte for den højeste Gud, som er helt igennem retfærdig, god og hellig. På den anden side vil den synder der personligt nærmer sig Gud og inderligt beder om barmhjertighed, virkelig blive velsignet. Kong Manasse af Juda blev ved med at bede, og hans bøn blev til sidst hørt. — 2 Krøn. 33:12, 13.
29. Hvorfor skulle alle være ærlige i deres bønner?
29 Det sømmer sig for hver eneste af os at være åben og ærlig over for Jehova Gud hvis vi ønsker at han skal opfylde vore bønner. Hvorfor skulle nogen prøve at skjule noget for ham? Vi ved jo at han „kender alles hjerter“. Lad os derfor aldrig prøve at føre ham bag lyset. (Apg. 1:24; Jer. 17:10) Lad dine bønner være ærlige og ligefremme og bekend uden omsvøb de synder og fejltrin du har begået mod din himmelske Fader. Vis samme dybe værdsættelse som den loyale David og bed Gud om at ransage dig og kende dit hjerte. Bed ham lytte til din bøn og låne øre til din tryglende røst. (Sl. 139:23; 86:6) Husk at han har velbehag i retsindiges bøn. Tænk på de mange grunde du har til at blive ved med at bede frimodigt med tillid til at Gud vil høre og hjælpe dig. — Ordsp. 15:8.
30. Hvem kan du henvende dig til uden forbehold?
30 Der er en du kan henvende dig til uden forbehold. Det er ham „som hører bønner“. Hvorfor da ikke gøre ham lykkelig idet du lader dine „anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse“? (Fil. 4:6) Ved at gøre dette kan du vandre fremad med Gud og erfare den kærlighed han har til dem der kommer til ham.