Vær vedholdende i bønnen
„Enhver der er loyal [vil] bede til dig.“ — Sl. 32:6, NW.
1, 2. (a) Hvorfor bør man kommunikere med Gud? (b) Hvordan viser man at det ligger en på sinde at gøre Guds vilje?
I VOR moderne tid synes de fleste ikke at have megen tid til Gud. De har mange undskyldninger for ikke at tage ham i betragtning i deres daglige tilværelse. Gør man krav på at tjene den levende og sande Gud bør man imidlertid loyalt kommunikere med ham, se hen til ham som den man bør tjene og adlyde i alt.
2 Især efter at man har overgivet sig til at tjene Jehova Gud, bør man tage bønnen alvorligt. I stedet for at betragte det som en pligt at bede, bør man regne det for et glædeligt privilegium. Når man gerne gør Guds vilje og teokratisk underordner sig denne vilje, vil man bede: „Lad mig kende dine veje, [Jehova], lær mig dine stier. Led mig på din sandheds vej og lær mig, thi du er min frelses Gud.“ — Sl. 25:4, 5.
Oprigtighed i bøn
3. Hvordan kan vi være oprigtige i vor bøn til Gud?
3 Hvis man venter at den Højeste skal høre de anmodninger man retter til ham, må man være oprigtig i sine bønner. Alvorligt, ærligt og med fuld anvendelse af vor dømmekraft må vi betragte os selv. Vi må være loyale over for Guds retfærdige veje og ikke dække over dårlige vaner eller en uret indstilling. Det er umuligt at bedrage ham vi skal stå til regnskab. (Hebr. 4:12) Det ville være tåbeligt at bede om ét og gøre noget andet.
4. Hvad må vi gøre for at behage ham der hører bønner?
4 De der loyalt holder Guds bud får denne forsikring: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn; men Jehovas ansigt er imod dem der gør onde ting.“ (1 Pet. 3:12) Hvis vi beder om tilgivelse, må vi selv af hjertet tilgive andre. (Matt. 18:35) Hvis vi beder om at Guds rige må komme, bør vi søge det først i vort liv. (Matt. 6:10, 33) Hvis vi søger mere kundskab fra Gud, bør vi, foruden at bede om den, afsætte tid til at studere hans ord Bibelen regelmæssigt. Når vi fyldes med nøjagtig kundskab, hjælpes vi til at rette opmærksomheden mod de mere vigtige ting, og vi vil have disse ting i tanke når vi beder. — Fil. 1:9, 10.
Følg Guds vej
5. Hvilke bønner er ikke antagelige for Gud?
5 Vi kan være sikre på at Gud altid vil værne om sit gode navn og sine retfærdige veje. Han vil aldrig sænke sine normer, så de kan nås af dem der i ord og gerning viser sig at være illoyale eller onde. Hvorfor skulle Gud låne øre til bønner der bedes på skrømt, af et hjerte som ikke er i harmoni med ham? Den onde og gudløses bøn kan blive „regnet for synd“. (Sl. 109:3-7) De der hyklerisk vender Gud ryggen og dog beder til ham, kan ikke forvente at blive hørt med velvilje, som det fremgår af Ordsprogene 28:9: „Den, der vender sit øre fra loven, endog hans bøn er en gru.“ Lange bønner bedt af pralende og stolte mennesker er heller ikke velsete hos Gud, forklarede en autoritet på bønnens område, Kristus Jesus. (Matt. 6:5, 7; Luk. 18:10-14) Hvis vi ikke lærer at gøre godt og at være lydhøre over for Guds ord, vil det i realiteten sige at vi forkaster hans ord, og dét vil på ingen måde bidrage til at vore bønner bliver velvilligt hørt.
6. (a) Hvordan kan ens ord og handlinger berøre ens bønner til Gud? (b) Hvad må man holde i ære?
6 For at bevare et godt forhold til vor Gud og Fader, må vi holde fast ved hans ophøjede moralnormer. Med sine ord og/eller handlinger kan man vise at man enten billiger eller misbilliger umoralske gerninger eller tendenser i den retning. „I, som elsker [Jehova], had det onde! Han vogter sine frommes [loyales, NW] sjæle,“ lyder vejledningen i Salme 97:10. De der har mistet al moralsk sans har med deres skamløse adfærd fjernet sig fra Gud. (Ef. 4:17-19) Øver man umoralitet, ja ser man blot gennem fingre dermed, vil ens bønner være uden virkning. For at ens bønner ikke skal blive hindret må man retskaffent anerkende Guds syn på ægteskab og kønsliv og loyalt værne om den ægteskabelige ordning han har indstiftet. — Hebr. 13:4.
Bønnen kan hindres
7. Hvad kan hindre vore bønner?
7 Vil man bevare en fri og uhindret kommunikation med Gud er det vigtigt at man vandrer varsomt i denne onde tingenes ordning. Da kan man nære den tillid som apostelen Johannes skrev om: „Hvad vi end beder om, får vi fra ham, fordi vi holder hans bud og gør de ting som er tiltalende i hans øjne.“ (1 Joh. 3:22) Ord betyder kun lidt for Gud hvis vore handlinger ikke stemmer overens med vore indtrængende anmodninger. Ved efterladenhed kan man hæmme virkningen af sine bønner til Gud. Ægtemænd bliver således formanet: „I mænd skal på samme måde blive ved med at leve sammen med dem [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som et svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Pet. 3:7) Dette viser at man endog i sit familieliv kan gøre noget som har indflydelse på om ens bønner får en gunstig modtagelse hos Gud eller ej. Dette bør indskærpe os alle betydningen af hele tiden at være opmærksomme på at vandre ret på alle livets områder, og aldrig trække for store veksler på Guds barmhjertighed og medfølelse.
8. (a) Hvorfor må vi komme godt ud af det med vore brødre? (b) Hvad er det godt at huske?
8 Idet vi stræber efter at bevare den nære forbindelse med den Gud vi tjener, er det også vigtigt at vi opretholder et fredeligt forhold til brødrene i menigheden. Hvis vi er hurtige til at følge Jesu råd i Mattæus 5:23, 24, vil vi ikke lade nogen uoverensstemmelse mellem os og vor broder — den være sig stor eller lille — forblive uløst. Hvis vi ikke på en bibelsk måde bringer sådanne ting ud af verden, må vi forstå at de kan gøre vore bønner og ofre uacceptable for Gud. Det er godt at standse op og tænke på hvor ofte Jehova sikkert har vist os barmhjertighed og tålmodighed og givet os en ekstra lejlighed til at rette en forkert adfærd eller en uteokratisk indstilling. Ved at efterligne vor Gud i dette kan vi være til stor gavn for andre, især for dem der er trådt ind i et nært forhold til ham som vore åndelige brødre. Når vi således følger Guds vej vil vi opnå større lykke, og vi vil ikke handle ubetænksomt så vore bønner hæmmes. — 1 Tess. 4:1.
9. Hvad kunne hindre menighedens bøn?
9 Når der bedes i menigheden, bør det ske i renhed. Ingen bør nære fjendskab eller vrede mod andre. De der er vise og forstandige vil opdyrke en mildhed der hører visdom til, og de vil efterkomme apostelen Paulus’ ønske om at „mændene på ethvert sted fortsat beder, idet de opløfter loyale hænder, uden vrede og diskussioner“. — 1 Tim. 2:8; Jak. 3:13, 17.
10. Hvordan medvirker kærlighed og ydmyghed til at bevare freden i menigheden?
10 Er man ydmyg vil man ikke strides med sine kristne brødre for at forsvare eller fastslå sine personlige „rettigheder“. Selv om man måske har frihed til at gøre et eller andet, bør man tænke på kun at gøre det der opbygger. Ved kærlighed kan freden bevares, og begge parter kan tilgive ubegrænset. (Matt. 18:21, 22) Der skal ydmyghed til at indrømme en fejl og bede om tilgivelse, men en sådan ydmyg handlemåde vil bringe fred både til den enkelte og til menigheden. Dette gode resultat opvejer rigeligt den ydmygelse man måske føler man har måttet lide. Det tjener til at udvikle og styrke ens ydmyghed, en egenskab som Gud påskønner. (1 Pet. 5:5) Vi kan frit søge Jehovas rige velsignelse når vi som kristne ’lader alt hos os ske i kærlighed’. — 1 Kor. 16:14.
11. Hvad bør man gøre for at behage Gud?
11 Ligesom vi må gøre noget for at bevare et godt forhold til brødrene i menigheden, må vi gøre alt hvad vi kan for at der ikke skal komme noget skår i vort dyrebare og nære forhold til vor Fader i himmelen. For at behage ham må vi være hellige i hele vor adfærd. (1 Pet. 1:14-16) Loyalitet vil tilskynde den kristne til at undgå enhver tendens til at vige bort fra sandhedens vej og blive plettet af verden. Når man erkender at Gud er almægtig og at ham kan man ikke narre eller føre bag lyset, vil man bede om Jehovas ledelse til ikke at træde forkert og begå urette handlinger af nogen art. Hvis man i en eller anden henseende undlader at vandre på den rette vej, kan det hindre en i at bede frit. — Gal. 6:7.
Når adgangen er spærret
12. Hvad kan bevirke at man mister adgangen til Gud?
12 Hvis man føler at man er ved at miste adgangen til Gud, hvis man ikke kan bede mere, bør man ransage sin livsførelse. Der er måske en brist som er opstået på grund af et uret livssyn, forkerte adfærdsnormer, eller måske noget dybere, som for eksempel en dårlig hjertetilstand. Man har måske undladt at gøre hvad man ved er rigtigt. Guds ord siger: „Den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det, for ham er det at synde.“ (Jak. 4:17) For stadig at være på talefod med Gud må vi undgå at bruge vort liv til noget der stiller os i opposition til ham. Vi må lægge visdom og skelneevne for dagen så vi ikke bliver involveret i noget der kan skade vort forhold til den Gud vi elsker og tilbeder.
13. Hvad vil bevirke at man viger tilbage for at bede?
13 Hvis man på nogen måde afviger fra retfærdighedens og sandhedens vej kan det medføre en dårlig samvittighed, og det kan afstedkomme at man viger tilbage for at bede regelmæssigt. De der nægter at underlægge sig Guds vilje eller som tager sig friheder i modstrid med hans vilje, ledes ikke af guddommelig visdom, og de vil derfor uvilkårligt fejle. Opdager vi at vort venskab med Jehova har lidt skade på nogen måde, gør vi klogt i at ransage os selv og bringe de forhold i orden som hæmmer vores kommunikation med ham. Man kan ikke være sin egen lovgiver og samtidig behage Gud. De der er loyale mod ham, kan derimod vente hjælp fra ham. Hvis Gud kan se med billigelse på alt hvad vi tager os for, kan vi være forvissede om at han vil høre vore anmodninger og belønne os på sin egen måde når hans tid er inde.
Ordlyd og indhold
14. (a) Hvordan kan man meddele Gud sine tanker i bøn? (b) Hvordan gør man sin bøn til en personlig bøn?
14 Bøn er faktisk mere end blot at tale til Gud. Det fremgår af de mange bønner der er optegnet i hans inspirerede ord til vejledning for os. Disse bønner var naturligvis afpasset efter tidspunktet og lejligheden. Den der beder er ikke bundet af en bestemt ordlyd når han meddeler Gud sine tanker. Bøn bør aldrig blive noget man gør mekanisk, uden at tænke på hvad man siger, og man bør heller ikke stift holde sig til den samme udenadlærte remse. De bibelske eksempler viser at man i bønnerne brugte det samme sprog som man talte til daglig. Der er ingen grund til at bruge specielle ord når man henvender sig til Gud. Vi skal lade vore bønner udtrykke vore inderste tanker. En som tilbeder Gud med ånd og sandhed kunne ikke tænke sig at betale en anden for at bede sine bønner eller at bruge en andens bønner, som er nedskrevet i en bog. — Joh. 4:24.
15 Hvornår kan vi bede, og hvordan skal vi formulere vore anmodninger?
15 Den bøn Jesus gav sine disciple som et mønster, hjælper os til at se hvad vi først og fremmest skal bede Gud om. (Matt. 6:9-13) Denne mønsterbøn kendetegnedes ved sin enkelhed, og det samme skulle vore bønner være når vi kommer til ham der kan løse et hvilket som helst problem vi måtte have. Vend dig til ham efter hjælp når som helst du føler at din tro er ved at svækkes eller du er ved at komme bort fra den rene tilbedelse. Uanset om det er dag eller nat, i en hvilken som helst situation og hvad du end foretager dig — i fare, i fristelse, i forretninger, på rejse, under adspredelse, under sygdom — bør du være ivrig efter at komme til den lyttende Gud, til ham der hører bønner. Drag fuld nytte af denne kilde til styrke mens du fortsat beder „med enhver form for bøn og anråbelse“. (Ef. 6:18) Bed Gud om hans hjælp og bevågenhed; løft din røst i taknemmelighed. Husk at den der er ophav til sproget, ikke imponeres af store ord; udøs blot dit hjerte for ham. — Sl. 62:9.
16, 17. (a) Vil det være godt at meditere før man beder? Begrund svaret. (b) Hvordan kan man bede en sammenhængende bøn?
16 Det vil være godt at tænke over hvad man vil sige i sin bøn. Det vil forhindre at man springer fra det ene til det andet eller blot monotont siger det samme igen og igen. Tænk på at du ikke taler med din nabo eller et andet menneske, men henvender dig til den største i universet, Jehova Gud selv. Bønner skal for at være antagelige ikke alene henvendes til ham, men også dreje sig om de rigtige ting. Det er derfor helt på sin plads at tænke før man beder, at meditere over det mere vigtige. Derved forhindrer man at ens anmodninger udarter til at blive noget formelt og mekanisk, eller at de sløves ved gentagelser. — Matt. 6:7.
17 Måske det vil være godt for dig at søge et roligt sted at bede. Jesus søgte bort fra folk og hvad der kunne bortlede hans opmærksomhed når han ville tilbringe nogen tid i bøn. (Mark. 1:35; Luk. 9:18) Så kan man i fred og ro i tankerne gennemgå det man har behov for, ting som vil være gavnlige for en selv og ens nærmeste. At tænke før man meddeler sine tanker til Gud, vil hjælpe en til at bede en sammenhængende bøn.
Den personlige bøn
18. (a) Hvilken egenskab bør kendetegne vore personlige bønner? (b) Hvordan kan vi give udtryk for værdsættelse?
18 Du må i dine personlige bønner komme til Gud i ydmyghed, uden at prøve at imponere ham eller ligefrem fortælle ham hvad han skal gøre. Du skal huske på din lidenhed og ydmyge dig for Jehova. (Jak. 4:10) Hvad enten du siger dine bønner højt eller stille for dig selv i dit hjerte, må du være indstillet som David, der sagde: „Lad min munds ord være dig til behag, lad mit hjertes tanker nå frem for dit åsyn, [Jehova].“ (Sl. 19:15) Ikke alene skulle vore bønner være antagelige for Gud, men selv skulle vi føle os styrkede og glade ved at have lagt vore inderste tanker frem for vor himmelske Fader. Eftersom vi tilhører ham gør vi vel i at anerkende at han sørger for os såvel som for alle andre medlemmer af den jordiske familie. Hvorhen vi end vender os ser vi tegn på at vi har en i høj grad gavmild og betænksom Skaber. For denne kærlighed og godhed fra Guds side skulle vi alle loyalt og regelmæssigt sige ham tak. Vi opfordres til det med disse ord: „Glæd jer altid. Bed uophørligt. Sig tak i forbindelse med alt.“ — 1 Tess. 5:16-18.
19. Hvad bør være bestemmende for vore bønners indhold? Giv eksempler.
19 Dine personlige bønner kan omfatte alle livets sider. Undertiden vil Guds eget inspirerede ord måske bedst udtrykke dine inderste ønsker og følelser, og du kan i tankerne dvæle ved visse skriftsteder. Det er den nøjagtige kundskab om Guds vilje der bør være bestemmende for vore bønners indhold, for Jehova kan ikke modarbejde sine egne hensigter, trods vore anmodninger. Hvis vi er loyale mod Jehovas suverænitet, da bør hans navn indtage en plads i vore bønner såvel som i vort liv. Andre dermed forbundne anliggender af lige så fundamental betydning nævnte Jesus også i den bøn han så kærligt lærte sine disciple: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ De øvrige ting der nævnes i bønnen, har at gøre med den bedendes ønske om at nyde Guds bevågenhed i sit liv. — Matt. 6:9-13.
20. Hvorfor er det godt at bede om Guds ånd?
20 Blandt de ting det er på sin plads at bede om, er Guds ånd. Denne aktive kraft vil tilskynde en til at gå på den rette vej, Guds vej. (Luk. 11:13) Hvis det er vort mål at stille os til rådighed for Gud og Jesus Kristus, vil vi blive ved med at bede Gud om at vise os hvordan vi bedst gør brug af vore evner, kræfter og midler. Virkelig at leve et liv i indvielse betyder at man køber den belejlige tid. (Ef. 5:15, 16) En indviet søster har sagt: „Jeg beder Jehova lade mig se når jeg handler forkert og træder fejl som kristen.“ Han der ved hvad der bor i de lønligste kroge af vort hjerte vil se om vi helt forstår hvor nødvendigt det er at sætte hele sin lid til ham, så vi handler ret, efter Jesu eksempel; så vil det gå os vel i al vor færd. — Sl. 44:22; jævnfør Josua 1:8.
21. Nævn nogle af Guds interesser og dine egne interesser som du kan bede om.
21 Når vi tænker på alle grundene til at blive ved med at bede og samtidig tænker på alle de nødvendige ting vi må bede om, vil det tilskynde os til at bede. „Vær vedholdende i bønnen, idet I holder jer vågne i den med taksigelse.“ (Kol. 4:2) Bliv ved med at bede angående dine fejltrin, dine problemer, dine daglige fornødenheder, en krise der måske er opstået i dit liv, dine følelser, dine glæder, skuffelser og sorger. Bed om at du må få styrke til at forblive en loyal og hengiven tilbeder af den sande Gud trods det daglige livs pres. I betragtning af den betydning som forkyndelsen af den gode nyhed har, så tænk også på den i dine bønner og bed om at du også må gøre dit sind klar til at arbejde nidkært. (Matt. 24:14; 1 Pet. 1:13) Hvis du retter dine tanker mod såvel Guds interesser som dine egne, vil det bevirke at du altid er vågen for at lovprise og ophøje hans navn og trofast anbefaler tilbedelsen af ham over for andre. Glem ikke hvad du kan gøre for andre, og bed om at Jehova også vil velsigne dem i deres bestræbelser for at tilbede og tjene ham. — Hebr. 13:15, 16.
Den fælles bøn
22. Beskriv den gavn familien har af den fælles bøn?
22 Det er dejligt at se en familie bede sammen ved måltiderne og på andre tidspunkter, som for eksempel når de indtager den åndelige føde i fællesskab. Den fælles familiebøn kan være til stor velsignelse for et hjem, idet den vil fremme lydighed, orden og en god opførsel i familien. Familien er Guds ordning, og hans vejledning bør derfor søges vedrørende familielivet. Alle medlemmer af familien kan lære at bede. Uden tvivl lærte Jesus som lille at knæle ned og bede i sit hjem. Som voksen forstod han til fulde bønnens betydning; ja, han lærte andre hvordan de skulle bede rigtigt. (Matt. 21:13; Luk. 11:1) Med barnlig enkelhed kan børnene lære at tale ærbødigt til deres Fader i himmelen, idet de giver udtryk for deres taknemmelighed for livet, og fordi de har håb om at komme til at leve på en paradisisk jord under Guds rige. Uanset om man er ung eller gammel kan man tillægge sig bønnens vane, som man kan tage med sig overalt og praktisere under alle forhold.
23, 24. (a) Hvordan gør man brug af bøn ved møderne? (b) Nævn nogle af de ting man kan bede om ved disse lejligheder.
23 De kristne møder indledes og afsluttes som regel med bøn, for alle de tilstedeværende ser hen til deres store Lærer som den de modtager deres undervisning fra. Her igen er det på sin plads at den der repræsenterer menigheden over for Gud, nøje overvejer hvad han vil bede om før han træder frem på de tilstedeværendes vegne. Man kan bede om Guds velsignelse ved mødets begyndelse, og i afslutningen sige tak for hvad man har hørt og lært. Den der beder, bør vælge passende ord, idet han holder sig situationen og formålet med bønnen for øje.
24 Der kan siges meget med få ord, som vist i mønsterbønnen i Mattæus 6:9-13. Det er vigtigt at tænke mens man beder. For eksempel: Hvad har menigheden behov for? Man kan udtrykke en bøn angående vidnearbejdet i distriktet, en bøn om at brødrene må være i stand til at fremlægge budskabet på den bedste måde og blive dygtige til at undervise i de bibelske sandheder. Som i den personlige bøn er der rig mulighed for at variere indholdet også i den forenede offentlige bøn, idet der findes et væld af tanker der kan anvendes. Bønnen er en foranstaltning Gud har tilvejebragt, ligesom det regelmæssige samvær mellem alle der har den samme dyrebare tro, med henblik på menighedens fremgang og vækst og for at den kan være rig på kærlighed. Alle forsamlede skulle høre bønnen tydeligt, så de kan sige „amen“. — 1 Kor. 14:16.
25. Hvad er det en glæde for Jehova at gøre?
25 Det er dejligt at se hvordan folk af alle stammer og folkeslag tager imod indbydelsen til at komme til den der hører bønner. Som en gavmild Fader er det ham en glæde at belønne dem der tjener ham loyalt. „Dem, der vandrer i uskyld, nægter han intet godt.“ (Sl. 84:12) Alle der giver udtryk for deres tro på ham med håb om evigt liv, kan henvende sig til ham som deres Fader og forvente hans godkendelse når de beder i harmoni med hans vilje.
26. Hvad bør vi alle være glade for hvis vi forventer at vore bønner skal høres?
26 Skal vi fuldt ud forvente at den almægtige Gud vil låne øre til vore tanker under bønnen, må vi ligeledes være glade for hvad han har meddelt os i sit skrevne ord, Bibelen. Efterhånden som vi mere og mere tilegner os Jehovas tanker og lærer hans veje at kende, får vi en dybere indsigt i hvem det er vi tjener og adlyder, og vi vil til fulde forstå det forhold vi kan opnå til ham og hans søn, vor meddelelseskanal. Uanset den fremgang du allerede har gjort med hensyn til at forme dit liv efter Guds vilje, bliv da ved med at bede om den hjælp og vejledning der kommer ovenfra. Hvad enten du knæler ved din seng eller beder mens du går på vejen, hvad enten du beder om hjælp tidligt om morgenen eller sent om aftenen, kan du være forvisset om at den der har dannet øret også vil høre din bøn. — Sl. 119:62, 147.
27. Hvilken glæde kan man erfare, og hvem vil erfare den?
27 Hvilken større glæde findes der end at ens bøn bliver besvaret? Hvad enten du får et øjeblikkeligt svar eller må vente til Guds tid er inde, da mist aldrig troen på bønnens magt. Den der er loyal vil være vedholdende i bønnen og vil som følge deraf daglig med taknemmelighed kunne glæde sig over rige velsignelser og kunne se frem til evigt venskab med den der hører bønner.
[Illustration på side 447]
Beder I regelmæssigt sammen i jeres familie?
[Illustrationer på side 448]
Glem ikke at bede om Guds velsignelse når du studerer hans ord
Det er godt at takke Gud hver dag for hans mange gode gaver
[Illustration på side 449]
Beder du Gud om hjælp til at bevare roen når du er under pres?