Hvad vil Harmagedon betyde for menneskeheden?

ORDET „Harmagedon“ dukker gang på gang op i verdenspressen. Det er kendt og brugt i den engelsktalende verden. „På vej mod Harmagedon“ lød overskriften på ledersiden i New York Times da Indien sidste år bragte sit første kernevåben til eksplosion. „Olie-Harmagedon“, „økonomisk Harmagedon“, „vinteren før Harmagedon“ og lignende udtryk har man også set i løbet af de sidste måneder.

Den sidste katastrofe — det er den tanke der straks melder sig hos de fleste når de hører ordet „Harmagedon“. Mange forestiller sig at jorden derefter vil ligne en forkullet, radioaktiv slagge, hvorpå der kun er få eller slet ingen overlevende.

Men er det dét Harmagedon betyder? Varsler Harmagedon kun ulykke for fremtiden? Svaret vil måske overraske Dem.

Hvad betyder det?

Ordet „Harmagedon“ stammer fra Åbenbaringens bog i Bibelen. Dér forekommer det kun én gang, i en beskrivelse af hvordan alle jordens „konger“ eller herskere samles til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Profetien indeholder disse betydningsfulde ord: „De samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ — Kapitel 16, versene 13 til 16.

Der eksisterer ikke, og har aldrig eksisteret, et geografisk sted som hedder Harmagedon. Åbenbaringens brug af ordet må derfor skildre noget der er af langt større betydning end blot et bogstaveligt sted. Encyclopædia Britannica (1974) nævner den tanke at „byen Megiddo i Palæstina sandsynligvis blev brugt som symbol“ på grund af dens strategiske beliggenhed som „en berømt slagmark i Palæstinas historie“. Den ægyptiske konge Thotmes III skal have sagt at „dét at indtage Megiddo, er som at indtage 1000 byer“.

De begivenheder der knytter sig til Megiddo peger derfor frem til Harmagedon, idet de symboliserer en konfrontation der er af langt større betydning end nogen af dem der fandt sted i Palæstina i fortiden. Det fuldstændige hebraiske udtryk er Har M^eghiddohn, og det betyder „mødets bjerg“ eller „bjerget hvor skarerne samles“. Harmagedon må derfor hentyde til den situation hvor alle verdens konger eller regeringer „mødes“ for at tage kampen op med en fælles fjende.

Men hvad kunne udgøre en fælles trussel imod de ellers indbyrdes stridende nationer, så de ville blive enige om at slutte sig sammen for at modstå den?

Hvorfor Harmagedon?

Ja, hvad er det som regel regeringerne kæmper for? Er det ikke for at bevare deres egen nationale suverænitet, retten til at ordne deres egne anliggender uden indblanding udefra? Hvor uenige nationerne end er på andre punkter, så har de dog denne nationalistiske holdning tilfælles. Hvad andet end nationalisme kan være skyld i den nuværende mangel på internationalt samarbejde, når det er umiddelbart indlysende at et sådant samarbejde er af største betydning for at menneskeheden kan overleve i de kritiske år der ligger forude? Ethvert forsøg på at skabe en verdensledelse der sidder inde med virkelig magt til at handle, bliver hilst med næsten international fjendtlighed.

„De mislykkede bestræbelser for at skabe et virkeligt grundlag for verdensfred og retfærdighed,“ siger redaktør Norman Cousins i bladet Saturday Review, „skyldes direkte at nationerne nægter . . . at acceptere en ledelse der kan sige dem hvad de skal gøre på den internationale skueplads.“ Hvad er da den eneste måde hvorpå der kan indføres „verdensfred og retfærdighed“? Cousins siger:

„Dette er altså den største udfordring i dag — hvordan man kan skabe en verdensledelse der kan bevare freden, en verdensledelse som har verdens folkeslags tillid bag sig.“ — Den 3. maj 1975, side 5.

Kan De forestille Dem nationerne overgive en del af deres magt til en sådan „verdensledelse“? Arbejder de i det hele taget hen imod dette mål? De forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations tidsskrift Ceres svarer: „Vi går den forkerte vej . . . vi er meget langt fra denne utopiske idé om at træffe afgørelser på verdensplan.“ Hvorfor? „Nationale kræfter der altid plejer deres egne interesser“ nægter at samarbejde. Man er kommet ind i et dødvande.

Det er grunden til at Harmagedonkrigen nødvendigvis må komme. De politiske nationer er ude af stand til at komme ud af dette dødvande. Desuden står de nu ved Harmagedon, stillet op til kamp mod den almægtige Gud, som de ikke har ønsket at overgive deres magt til. Han vil nu udøve sit riges herredømme til fælles gavn for hele menneskeheden.

Det er grunden til at Bibelen siger at den almægtige Gud vil handle resolut ved Harmagedon. „[Hans rige] skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ For dem der er imod Guds rige vil det — ifølge Jesu Kristi forudsigelse — betyde „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. — Dan. 2:44; Matt. 24:21; se også Jeremias 25:31-33.

Velsignelser som følge af Harmagedon

Guds krig mod jordens genstridige herskere vil medføre store trængsler og tab af menneskeliv. Det lyder måske chokerende. Men er det som nationerne allerede har gjort og igen ville gøre mod jorden hvis de fik lejlighed til det, ikke værre?

De politiske herskeres kortsynede, selvoptagne politik har i virkeligheden ødelagt jorden. Stigende forurening, forbrydelser og voldshandlinger, nationale og racemæssige fordomme, udbytning og grusom krigsførelse er beviser på at det er mislykkedes for dem at skabe et effektivt styre. Det er klart at det eneste solide grundlag for at gennemføre virkelig fred og retfærdighed for hele jordens befolkning, er at de der har befordret disse dårlige forhold, nemlig de onde systemer og deres tilhængere, først fjernes.

De som forfærdes ved tanken om en sådan konflikt, kunne tænke på vor tids uhyggelige krige, som så stor en del af menneskeheden har givet deres fysiske eller moralske støtte. Kan man sige at den første og den anden verdenskrigs rædsler gjorde rent bord og dannede grundlag for en retfærdig verden? Nej, Guds krig ved Harmagedon er det bedste der overhovedet kan hænde for vor jord, fordi den netop vil danne grundlag for en retfærdig verden! Kun Harmagedon kan bane vej for retfærdige forhold på jorden og fjerne menneskeskabte årsager til sorg, smerte og død. — Åb 21:1-4.

Ordet „Harmagedon“ skulle derfor ikke få os til at føle frygt eller rædsel, men snarere forventning og håb, både i forbindelse med selve Harmagedon og det som følger efter. De der forstår hvad Harmagedon virkelig vil medføre og at denne kamp er nær forestående, vil slutte sig til dem som ifølge bibelprofetien taknemmeligt siger: „Vi takker dig, Jehova Gud, du Almægtige, du som er og som var, fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge. Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid . . . til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ — Åb. 11:17, 18.

● „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åb. 21:4.