Hvordan vi kan yde hellig tjeneste nat og dag

„Jeg yder [Gud] hellig tjeneste med min ånd i forbindelse med den gode nyhed om hans søn.“ — Rom. 1:9.

1, 2. Hvordan viser Bibelen at vor hellige tjeneste for Gud omfatter visse ofre?

I DAG forlanges det ikke at Guds tjenere skal bringe ofre i overensstemmelse med Lovpagten, som Kristus Jesus opfyldte og som Gud derfor afskaffede. Men der findes ofre som udgør en vigtig del af vor hellige tjeneste. Hvori består de?

² Det viser Kristi Jesu apostel os i Hebræerbrevet 13:15, 16. Efter at have omtalt den hellige tjeneste som Israels præster udførte ved tabernaklet, og forklaret hvordan den var blevet opfyldt med Jesus, sagde Paulus: „Lad os gennem ham altid bringe Gud et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“

3. Hvad kræver Paulus’ inspirerede ord i Hebræerbrevet 13:15 af os?

³ Hvad betyder det for os? Det betyder at vi skulle ønske at forkynde sandheden om Jehova Gud og den gode nyhed om hans rige. Og det skulle vi ikke bare gøre nu og da, en gang imellem, måske kun i weekenden eller på mødeaftener; nej, som apostelen siger skulle vi gøre det „altid“ — hver dag, nat og dag, og vi skulle være vågne for lejligheder til at gøre det.

4. Kan vi nøjes med at udføre hellig tjeneste med læberne? (1 Joh. 3:18)

⁴ Vil det sige at vor hellige tjeneste ene og alene er et spørgsmål om at tale? Nej, for efter at have talt om ’lovprisningsofferet’ fortsætter apostelen med at beskrive andre ofre som Gud kræver af os. Han siger i vers 16: „Og glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ Ja, der må være balance i vor hellige tjeneste; den må bestå af både ord og gerninger, af både lovprisning og det at „gøre godt og at dele med andre“.

5. (a) Hvordan kan hele vort liv være et vidnesbyrd om den gode nyhed? (b) Hvordan vil dette virke på dem der lægger mærke til os?

⁵ Ligesom Jesus vil vi gerne at hele vort liv skal være et vidnesbyrd om sandheden. Sandt nok kan vi ikke udføre mirakler som Jesus kunne for at hjælpe folk. Men det at vi opfører os godt, udviser ærlighed og oprigtighed og er hjælpsomme over for andre når vi kan og med det vi har, er i lige så høj grad noget der er antageligt for Gud. Vi kan følge opfordringen i Galaterbrevet 6:10: „Derfor, så længe vi har tiden til det, lad os da gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ Ved at gøre det lægger vi grunden til at andre mennesker vil lytte til sandheden. Men så må vi heller ikke holde os tilbage fra at forkynde den gode nyhed for alle, frit og frimodigt, ’af vort hjertes overflod’. Hvordan skulle det ellers kunne hjælpe de mennesker der lægger mærke til vore gode gerninger og vor rette opførsel? Vi må lade dem forstå at det er Guds gode nyhed der tilskynder os til at gøre de gode gerninger. (Matt. 5:16; 12:34, 35) Så vil det gå op for dem at de har mulighed for at blive som vi, hvis de lærer den gode nyhed at kende. Medmindre vi har gode, hjælpsomme og venlige gerninger samt en ret opførsel, og desuden bringer „et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“, yder vi ikke Gud hellig tjeneste i fuldt mål. — Hebr. 13:15.

6. Hvad kræves der for at vor hellige tjeneste kan være fuldstændig?

⁶ Af Jesu og apostlenes eksempel fremgår det altså tydeligt at vor hellige tjeneste ikke udelukkende er et spørgsmål om at ændre vor personlighed og gøre gode gerninger. Dette er en del af vor tjeneste, grundlaget, hvortil vi føjer lovprisningsofferet. (Sl. 106:12) Vi kan ikke være fuldendte medmindre vi både lever og forkynder den gode nyhed.

7. Hvem afgør hvor megen tid vi skal bruge til at bringe de forskellige ofre der udgør den hellige tjeneste?

⁷ Alle vi der lever i dag, kan vise at vi hører til dem der yder Gud hellig tjeneste dag og nat. Jehova Gud har ikke udstedt en lov der foreskriver hvor megen tid vi skal bruge til at bringe lovprisningsofferet (ud over at han siger „altid“), eller hvor meget der skal til før han er tilfreds med de øvrige ofre vi bringer. Det skal vi selv afpasse efter vore muligheder. Men alle disse ofre — frugten af vore læber der offentligt forkynder hans navn, det at vi gør godt og deler med andre — alt det må være der og finde plads i vor tilværelse, både i dag- og aftentimerne. — Jævnfør Apostelgerninger 26:7.

8. Hvilket eksempel på tjeneste „nat og dag“ satte Jesus for os? (Mark. 1:35; Luk. 6:12)

⁸ Jesus havde den gode nyhed i hjertet, han mediterede over den og overvejede hvordan han kunne viderebringe budskabet til andre. Han var altid rede, „nat og dag“, til at tale den gode nyhed, selv når han var meget træt. Han var altid ivrig efter at forkynde sandheden. (Joh. 2:17) Tænk på hvordan han talte til en kvinde, en samaritaner, som i jødernes øjne var for lavtstående til at kunne værdsætte det der var helligt. (Joh. 4:7-26) Jesus fordømte ikke kvinden, selv om han oven i købet vidste at hun levede umoralsk. Det vidnesbyrd han aflagde for hende førte til at budskabet om Guds navn og hensigter fik en forunderlig udbredelse. — Joh. 4:39-42.

Hele vor færd en hellig tjeneste

9. Hvad omfatter den hellige tjeneste med andre ord, og hvordan fremgår dette af Paulus’ inspirerede skrifter? (Kol. 3:17)

⁹ En hellig tjeneste er derfor ikke noget der kun optager en del af vor tilværelse. Den er ikke begrænset til én bestemt handling, eller til et vist mål af handlinger, men den omfatter alle sider af vort daglige liv. Det betyder kort sagt at vi må ’gøre alt som for Jehova, hvad enten vi spiser eller drikker eller gør noget andet’. (1 Kor. 10:31) Apostelen viser hvor altomfattende denne tjeneste bør være, for han siger i Romerbrevet 12:1, 2: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste. Og ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning.“a

10. (a) Hvad er afgørende for om det vi foretager os er en hellig tjeneste eller ej? (b) Hvilken tjeneste pålægger Guds ord alle forældre at udføre „nat og dag“, og hvordan bør de betragte denne tjeneste?

¹⁰ Mange ting er involveret, men din stræben, dit mål i livet og dit hjertes drivkraft er væsentlige faktorer som er afgørende for om det du gør virkelig er en „hellig tjeneste“ eller ej. Vi har for eksempel mange forældre iblandt os. En del, ja i virkeligheden en stor del, af jeres hellige tjeneste for Gud omfatter jeres børn. Ifølge Salme 127:3 (NW) er de „en arv fra Jehova“. Hæger I om den arv som gjorde I det for Jehova, til ære for ham? Dette er også et led i jeres tjeneste „nat og dag“, for Guds ord understreger at forældre skal indprente deres børn Guds gode principper fra de står op til de lægger sig. (5 Mos. 6:4-9) For at kunne gøre det må de, som noget grundlæggende, studere Bibelen med dem. Men ingen forældre burde sige til sig selv: ’Vi har et ugentligt bibelstudium med vore børn, akkurat som når vi underviser andre mennesker. Det må derfor være nok til at de kan vide hvad der er rigtigt og kan følge Bibelens principper.’ Det passer nemlig ikke. Husk på at Bibelen siger at Gud betragter børn af troende forældre som „hellige“. (1 Kor. 7:14) Hvordan ville I betragte noget der var overdraget i jeres varetægt og som I vidste var helligt for Gud? Ville I ikke passe særdeles omhyggeligt på det hver eneste dag, ja både dag og nat?

11. Hvorfor kan forældre ikke tillade sig at forsømme denne del af deres hellige tjeneste?

¹¹ Det I gør nu for at undervise og opdrage jeres børn kan meget vel blive til frelse for dem. Er I derimod forsømmelige nu, kan I en dag miste dem. Den tid kan nemlig pludselig komme — før I aner det — da I taler for døve ører til dem. Verden vil da øve en stærkere indflydelse på dem end I. Men hvordan vil Gud så betragte den måde hvorpå I har behandlet det der var helligt for ham?

12, 13. (a) Hvordan kan forældre på en virkningsfuld måde følge tilskyndelsen i Femte Mosebog 6:4-9? (b) Hvorfor vil kristne forældre ikke være tilfredse med at børnene blot er „artige“ set med verdens øjne? (Ordsp. 3:1-4)

¹² At indprente børnene Guds ord dagen lang vil ikke sige at prædike for dem hele tiden. Det kræver at I er et eksempel på hvad Guds sandhed er, både ved jeres daglige livsførelse og ved det I taler om. Ved enhver lejlighed, det være sig i jeres kærlige, nære forhold til børnene, eller under jeres venskabelige, fortrolige samvær og åbne samtaler med dem, kan I hjælpe dem til at sætte pris på Jehova Gud, hans visdom, hans kærlighed og hans retfærdige veje. Lyt til dem, ræsonnér med dem. Giver I dem instrukser eller pålægger dem pligter, eller må I irettesætte dem, så vis dem hvorfor, og forklar dem hvilke goder det medfører at adlyde jer som deres forældre og, følgelig, at adlyde Gud som hovedet over alle.

¹³ Det er ikke nok at I bare gør forsøg på at få „artige børn“ ud af det, i den forstand verden bruger dette udtryk. Naturligvis vil I gerne have at jeres børn er velopdragne og ærlige, og at de viser andre respekt og hensyn. Men I ønsker først og fremmest at jeres børn er sådan fordi de har lært Jehova at kende og elsker ham. Skal opdragelsen af jeres børn adskille sig fra den opdragelse verdens unge får, og skal den virkelig kunne kaldes en hellig tjeneste, må børnenes sind og hjerte rettes mod Jehova, så de får lyst til at prise ham. — Sl. 148:12, 13.

14. Hvordan kan ægtemænd og hustruer yde hellig tjeneste inden for den ægteskabelige ordning?

¹⁴ Ægtemænd og hustruer kan yde hellig tjeneste ved at sørge for at deres ægteskab er lykkeligt og ærer Guds ægteskabsordning. En mand eller en kvinde er måske meget venlig og elskværdig over for andre, finder sig måske tålmodigt i andres fejl, ja tåler endog ydmygelser og fornærmelser uden at øve gengæld. Men i forholdet til sin ægtefælle kan det godt være at den samme person er hurtig til at fare op, lægge andet og mere i ægtefællens ord end hvad der er ment, gå i angrebsstilling og vogte på enhver lejlighed til at finde fejl. Eller parret taler måske slet ikke til hinanden. Uanset hvilke fortjenstfulde gerninger en gift person måtte gøre, yder vedkommende ikke en helt antagelig hellig tjeneste for Gud hvis han eller hun lader hånt om den hellige ægtepagt. — Ef. 5:22-25, 29.

15. Hvordan kan en husmoder gøre sin forkyndelse af den gode nyhed særlig virkningsfuld?

¹⁵ Husmødre har rig lejlighed til at yde Gud en antagelig hellig tjeneste. Deres gode gerninger som andre kan se, omfatter sådanne ting som at holde hjemmet rent og ryddeligt, tilberede familiens måltider og holde dens tøj i orden. Er der noget andre lægger mere mærke til end vort hjem? En kvindes gæstfrihed, hendes hjælpsomhed over for naboerne, og ikke mindst hendes villighed til at ’gøre sig ulejlighed’ med at hjælpe andre søstre i menigheden med hvad de måtte trænge til — alt dette er ofre som Gud har behag i. Når folk ved om hende at hun gør disse ting, vil hendes offentlige forkyndelse af den gode nyhed i menighedens distrikt være særlig virkningsfuld. — Apg. 9:36-41; Tit. 2:4, 5.

16. Hvordan kan børn og unge med gode resultater yde Gud hellig tjeneste hver dag?

¹⁶ Hvis børnene i en husstand er indstillet på at yde Jehova hellig tjeneste, kan de gøre det ved at hjælpe deres forældre med at holde hjemmet rent og pænt. Derved viser de respekt for deres fader, de hjælper deres moder og de bringer Jehova ære. Og i de hjem hvor forældrene ikke er i sandheden kan børnene ved deres hjælpsomhed gøre meget til at tilskynde forældrene til at lære Gud at kende. Deres opførsel over for deres skolekammerater, respekten for lærerne, det at de fortæller andre om den gode nyhed når lejlighed byder sig, samarbejder med menigheden om pligter i rigssalen og er med i den direkte forkyndelse, er sandelig noget Gud regner for en hellig tjeneste. (Ordsp. 20:11; Tit. 2:6-8) Vil du kontrollere om din tjeneste virkelig er hellig eller ej, så spørg dig selv: ’Går jeg ud i tjenesten, og tilbyder jeg folk bibelsk læsestof?’ Det er ganske udmærket. Men du må også spørge: ’Hvordan med min opførsel i skolen og andre steder? Gør jeg det samme som verdslige unge? Eller husker jeg at jeg skal yde Jehova hellig tjeneste dag og nat?’ Både unge og ældre kan med deres gode adfærd og indstilling gøre meget til at vække folks interesse for den gode nyhed.

17. Hvilken særlig tjeneste skal de ældste udføre?

¹⁷ I som er kristne ældste tilskyndes også til at tjene dag og nat. I udfører en del af jeres hellige tjeneste til gavn for jeres brødre når I sørger for at deres åndelige behov bliver dækket. Til de ældste i Efesusmenigheden kunne apostelen Paulus sige: „Hold jer derfor vågne, og husk at jeg i tre år, nat og dag, ikke holdt op med at formane hver enkelt med tårer.“ (Apg. 20:31) Jeres brødre har ikke mindre brug for jeres hjælp i dag end brødrene i Efesus havde brug for hjælp i det første århundrede.

18-21. (a) Hvori bestod Paulus’ hellige tjeneste som han udførte dag og nat? (b) Hvorfor kunne hans verdslige arbejde betragtes som en del af hans hellige tjeneste for Gud, og hvad kan vi lære heraf?

¹⁸ Kan I gøre som Paulus og tjene nat og dag? Paulus’ ord betyder ikke nødvendigvis at han forkyndte hvert eneste minut døgnet rundt. Nej, for i Apostelgerninger 20:34 fortsætter han med at nævne at han med sine hænder udførte verdsligt arbejde for at kunne skaffe det som han og hans medarbejdere trængte til i materiel henseende. Ja, i sit brev til tessalonikerne skriver han: „I husker sikkert, brødre, vort slid og slæb. Det var mens vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, at vi forkyndte jer Guds gode nyhed.“ — 1 Tess. 2:9.

¹⁹ Ja, til tider var Paulus ikke alene optaget om dagen men også om aftenen af verdsligt arbejde; han syede telte. Men her kan det have sin betydning for os at spørge: Hvorfor gjorde han dette? Var der tale om en materiel stræben? Blev han drevet af et ønske om at skaffe sig luksus? Nej, som han selv sagde var det for ikke at ligge nogen af brødrene til byrde. Han satte et eksempel så ingen kunne beskylde ham for at føre en magelig tilværelse for den økonomiske støtte han modtog af dem han betjente med den gode nyhed. Eftersom hans motiv og hensigt var at fremme sandhedens sag og fjerne enhver anstødssten for dem han betjente, kunne det siges at han var optaget af tjenesten for Gud selv når han udførte sit verdslige arbejde. Men hvad nu hvis hans motiv havde været selvisk, hvis han ikke havde gjort alt dette som for Jehova og for at fremme Rigets interesser? Så ville der ikke have været nogen forskel på hans arbejde og ethvert andet verdsligt arbejde. Det ville ikke have været en hellig tjeneste.

²⁰ Men fordi Paulus udførte sit verdslige arbejde med en ren samvittighed og et ret motiv, kunne denne del af hans hellige tjeneste være i fuld harmoni med den opgave Gud havde betroet ham og som han varetog med frimodighed og nidkærhed, nemlig forkyndelsen af den gode nyhed. Som Paulus selv sagde: „Jeg yder [Gud] hellig tjeneste med min ånd i forbindelse med [hvad?] den gode nyhed om hans søn.“ (Rom. 1:9) Og hans hellige tjeneste blev rigt velsignet af Gud. Vi må sandelig forundres over de enorme resultater af hans trofaste anstrengelser for at yde Gud hellig tjeneste.

²¹ Vi må derfor, hver især, spørge os selv: Hvordan ser jeg på mit arbejde, og hvad vil jeg opnå ved det? Det eneste fornuftige svar finder vi i den vejledning apostelen gav den unge mand Timoteus: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål. For . . . gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Tim. 4:7, 8; Joh. 6:27.

22. Hvilket dobbelt resultat opnår vi ved at lægge gudhengivenhed før dagen?

²² Ja, det vigtigste formål med vor gudhengivenhed er at yde Jehova hellig tjeneste og at bringe hans navn ære. Derved hjælper vi andre til at forstå hvilken Gud han er og til at få et nært forhold til ham. Men samtidig vil vort eget liv blive lykkeligere, selv nu i tiden, og det vil betyde evigt liv, ’det liv som skal komme’, ikke blot for os selv, men også for vor familie og for alle der lader sig påvirke af vor adfærd og vor forkyndelse af den gode nyhed.

23, 24. Hvad kan opmuntre os til at blive ved med at prøve ægtheden af vor hellige tjeneste?

²³ Hvad angår ’det liv som skal komme’, og endnu mere dét at kunne leve helt ind i evigheden uden at skulle dø først, har vi i apostelen Johannes’ syn af den store skare som overlever, den bedste opmuntring til at ’blive ved med at prøve om vi er i troen’, prøve om vi virkelig yder hellig tjeneste i fuldt mål. (2 Kor. 13:5) Ja, Gud tilbyder os det ophøjede håb at blive indlemmet i denne store skare uden tal som han vil bevare under den kommende store trængsel og føre ind i sin retfærdige nye orden.

²⁴ Hvor vidunderligt at kunne se frem til i al evighed at skulle gøre det der er ret, det der er fornuftigt og det der giver den største glæde! Ja, snart vil alle der lever på jorden yde Gud hellig tjeneste — hvilken paradisisk jord vil det ikke blive! — Åb. 22:1-3.

25. Hvad må vi gøre allerede nu for at overleve den forestående store trængsel?

²⁵ Hvis vi skal høre til dem der undgår udslettelse under den store trængsel, må vi allerede nu gøre det Johannes så den store skare gøre efter at trængselen var forbi. De blev „ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ (Åb. 7:10) Ikke tøvende eller usikkert, men som „med høj røst“, drevet af tillidsfuldhed, helhjertet kærlighed og udelt hengivenhed, ønsker vi at forkynde offentligt om Jehovas navn og alt det gode det står for, samt om de strålende løfter hvis opfyldelse navnet er en garanti for. Vi ønsker at prise Jehova og hans søn „altid“, over for hinanden derhjemme, ved møderne, når vi taler med andre i nabolaget og hvor vi ellers færdes. Og når vi gør det, vil alle de himmelske hærskarer som „hele tiden ser [Kristi] himmelske Faders ansigt“, fuldt og helt stå bag os og sige „Amen“ til den forkyndelse af den gode nyhed vi udfører som en særlig del af vor oprigtige hellige tjeneste for Gud. — Matt. 18:10; Åb. 7:12.

26. Hvad drager tusinder af mennesker til Jehova i dag, og hvorfor giver dette os grund til glæde?

²⁶ Det er den hellige tjeneste Jehovas folk udfører der drager tusinder til Jehova i dag. De ser Jehovas vidners kærlighed og hjælpsomhed, de ser deres renhed, deres helstøbte retskaffenhed, deres fredsommelighed og deres selvopofrende forkyndelse. Så hører de om den gode nyhed som Guds tjenere nidkært fremholder, og føler sig tilskyndet til at lytte til den. På den måde herliggøres Jehova Gud nu, og han vil blive herliggjort med endnu større glans over hele jorden når de der overlever trængselen taknemmeligt istemmer en kærlig lovprisning — og alt sammen er det et godt og lykkeligt resultat af den hellige tjeneste vi oprigtigt yder Gud dag og nat.

[Fodnote]