Hvad mente vismanden?
Vær ikke forbavset over undertrykkelse
Der har til alle tider været herskere og høje embedsmænd som har fremmet deres egne interesser på bekostning af folkets. Det er særlig gået ud over den menige mand. Den vise kong Salomon skrev: „Når du ser den fattige undertrykt og lov og ret krænket på din egn, så undre dig ikke over den ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge.“ (Præd. 5:7) Ja, den korruption og uretfærdighed som embedsmænd i lavere stillinger kan gøre sig skyldige i, er ofte bare et spejlbillede af deres overordnedes handlemåde. Og den brede befolkning, der befinder sig nederst på samfundsstigen, kommer da til at bære hele vægten af den samlede undertrykkelse.
Efter at Salomon havde udtalt sig på denne måde om de styrendes uretfærdighed, skrev han (ifølge New World Translation): „Og udbyttet af jorden er blandt dem alle; kongen selv er blevet tjent for en mark.“ (Præd. 5:8) Det er interessant at mærke sig den ordlyd dette vers har i Young’s Literal Translation of the Holy Bible: „Og et lands overflod er for alle. En konge tjenes for en mark.“ Det er også værd at mærke sig hvordan den gamle græske Septuaginta-oversættelse gengav dette vers: „Og udbyttet af jord er for alle — en konge er knyttet til den dyrkede mark.“ (Charles Thompson) „Også jordens overflod er for alle; kongen er afhængig af den dyrkede mark.“ — Samuel Bagster and Sons Limited.
Men hvad betyder dette vers? Det betyder at udbyttet af jorden, et lands afgrøde, er for landets indbyggere. De må have det jorden frembringer for at kunne leve. Landets konge er ingen undtagelse. Jorden må imidlertid bearbejdes og kultiveres for at kunne yde det man ønsker eller har brug for. Følgelig er ’kongen selv blevet tjent for en mark’, ikke ’til gengæld for en mark’, men for at han kunne få udbyttet af marken ved at hans mark blev opdyrket. Han må sende sine tjenere ud for at bearbejde eller kultivere jorden for at den kan give gode afgrøder. (2 Krøn. 26:1, 10) Hvis kongen ikke sørgede for at hans tjenere opdyrkede og tilsåede jorden, ville der ikke blive noget at høste som han og hans kongelige familie kunne leve af. Selv ikke en konge kan tage det som en selvfølge at jorden giver en afgrøde. Ordlyden i den gamle syriske oversættelse af Prædikeren 5:8 er i harmoni med dette: „Desuden er jordens rigdomme for alle; kongen selv tjenes ved at hans egen mark dyrkes.“ — George M. Lamsa.