Nyheder på nært hold

„Maskulint-præget sprog“?

● I New York Times for 5. juni 1977 stod der: „Den nye udgave at den reviderede standardoversættelse af Bibelen, der efter planen skal udkomme midt i 1980erne, vil nok gå langt i retning af at afskaffe maskulint-præget sprog, men den vil ikke tage skridtet fuldt ud, ifølge Bruce M. Metzger, der er bibelkyndig og professor i nytestamentligt sprog ved Princeton teologiske seminarium.“

Revisionskomiteen, der består af fireogtyve lærde med Bruce M. Metzger i spidsen, regner med at bibeholde ordet „mand“ forskellige steder. Andre steder vil man imidlertid opgive et maskulint ordvalg.

At man fjerner det nogle betegner som „maskulint-præget sprog“ fra Bibelen, vil sikkert tiltale nogle. Men gør man dette for at lefle for visse kredse, kan resultatet blive det alvorlige at man øver vold mod Guds inspirerede ord. Mere end én gang advarer Skrifterne selv imod at man føjer noget til eller trækker noget fra Jehova Guds ord. (5 Mos. 4:2; 12:32; Åb. 22:18, 19) Det rette syn på Bibelen afspejles i ordene: „Al Guds tale er ren.“ — Ordsp. 30:5.

Claudius Ptolemæus — et bedrag

● Hvor sikkert kan vi regne med det gamle babyloniske riges tidsregning som den antages i dag? I mange år har kronologer stolet fuldstændigt på den græske lærde Claudius Ptolemæus’ kongeliste. Claudius Ptolemæus levede i det andet århundrede e.v.t., og mange har betragtet ham som oldtidens største astronom.

I bogen The Crime of Claudius Ptolemy (Claudius Ptolemæus’ forbrydelse) fører den kendte fysiker Robert R. Newton ved Johns Hopkins universitet imidlertid bevis for at mange af Ptolemæus’ astronomiske observationer var „fremstillet bevidst“ så de stemte overens med hans forud opstillede teorier „for at han kunne hævde at observationerne beviste gyldigheden af hans teorier.“

Tidsskriftet Scientific American fremsætter nogle bemærkninger til Newtons bog: „Ptolemæus’ falskneri kan have strakt sig så vidt som til at opfinde længden af de babyloniske kongers regeringstid. Eftersom nutidens rekonstruktion af den babyloniske tidsregning for en stor del er baseret på en kongeliste som Ptolemæus benyttede til at fastsætte årstal for påståede babyloniske observationer, ’må al relevant kronologi nu gennemgås på ny og alt hvad der støtter sig på Ptolemæus’ [konge]liste fjernes’, ifølge Newton.“ — Oktober 1977, s. 80.

Disse opdagelser viser hvorfor man ikke kan stole på den verdslige historie og verdslige kronologiske udregninger når de er i modstrid med Bibelen. Ulig verdslige historikere havde bibelskribenterne intet ud af at fremstille kendsgerningerne forkert. Desuden blev det de skrev en del af „hele Skriften“, som er „inspireret af Gud.“ — 2 Tim. 3:16.

Man udgraver Hinnoms dal

● Sidste sommer fjernede man med bulldozere toppen af den tue der ligger uden for Jerusalems vestlige bymur, og man afdækkede, derved gamle mure fra en tidligere tid. Udgravningen er af interesse for alle bibellæsere fordi den bekræfter hvad der engang foregik på dette område, der førhen var en dal uden for bymuren. „I århundreder kastede den gamle bys indbyggere deres skrammel over bymuren ned i Hinnoms dal,“ fortæller The Jerusalem Post. Bladet fortsætter: „Da man blotlagde skrænten kom i tonsvis af gamle keramikting til syne, og desuden knogler af kameler, geder og får.“

Hermed har vi en levende beskrivelse at dette: Når Jesus brugte det græske ord „Gehenna“ (ofte oversat med „helvede“) til at beskrive de ondes straf, hentydede han meget passende til dette lokalkendte symbol på ødelæggelse, som det siges i tillægget til den interlineare græsk-engelske bibeloversættelse The Emphatic Diaglott.

„Herned kastede man al slags affald, deriblandt døde dyrekroppe og ligene af henrettede forbrydere. For at disse kunne fortæres holdtes ilden ved lige konstant. . . . ’Gehenna’, som det forekommer i Det nye Testamente, . . . betyder ingen steder et sted med evig pine.“ — Matt. 5:22, 29, 30; 10:28; 18:9; 23:15, 33.

Tog Jeremias fejl?

■ „Amman består — Jeremias tog fejl,“ hedder det i overskriften til en artikel i Atlanta Journal and Constitution, der udkommer i staten Georgia. Artiklen fortsætter med at „Jeremias forudsagde at oldtidens Amman [Jordans nuværende hovedstad] skulle blive ’en grusdynge’. Ezekiel sagde at byen skulle blive græsgang for kameler og at beduiner skulle indrette deres bolig i den.“ — Se Jeremias 49:2; Ezekiel 25:4, 5.

Tog Jeremias fejl? Nutidens Amman i Jordan ligger ikke øde, så Jeremias må have taget fejl, bemærker Atlanta-avisen. Men disse kritikere overser i farten at Jeremias ingen steder har sagt at oldtidens Ammon skulle ligge øde FOR EVIGT, som profeterne har gjort det om andre byer som for eksempel Babylon, der ligger øde den dag i dag. — Es. 13:19, 20.

Jeremias’ profeti udelukker faktisk ikke muligheden af at oldtidens Ammon kunne blive beboet senere, for nogle få vers efter den forudsagte ødelæggelse læser vi: „Men siden vender jeg ammonitternes skæbne, lyder det fra [Jehova].“ — 49:6.

Men før dette skete, blev profetien om byens ødelæggelse opfyldt til mindste detalje, som omtalt i The Biblical Archaeologist Reader: „Arkæologiske undersøgelser har vist at Ammons land praktisk taget ophørte med at have fastboende indbyggere før midten af det sjette århundrede f. Kr. . . . beduinskarerne fra ørkenen . . . gjorde ende på den delvis selvstyrende ammonitiske stat.“ — Bind II, s. 87, 88