Nyheder på nært hold

Platon og sjælen

● En af de større kirker i Europa giver nu en ny forklaring af baggrunden for en af kristenhedens grundlæggende læresætninger — læren om sjælens udødelighed. I sin ’Katekismus for voksne’ indrømmer den evangelisk-lutherske kirke i Tyskland at denne lære stammer fra „den græske filosof Platon (427-347 f.Kr.) [som] med eftertryk hævdede at der var forskel på legemet og sjælen“.

I den nye katekismus siges der: „Evangeliske teologer i vor tid angriber denne kombination af græsk og bibelsk opfattelse. . . . De afviser denne opdeling af mennesket i legeme og sjæl. Eftersom mennesket som et hele er en synder, dør hele mennesket ved døden, både legeme og sjæl. De dødes opstandelse har derfor ingen forbindelse med personen, men er en fuldstændig nyskabelse fra Guds side. Mellem døden og opstandelsen er der et afbræk; personen fortsætter i bedste fald kun sin eksistens i Guds erindring.“ — Siderne 189, 532, 533.

Jehovas vidner er i mange år blevet anset for kættere fordi de har fremholdt denne lære om sjælen. Det har ikke taget dem århundreder at nå frem til den erkendelse som evangeliske teologer nu giver udtryk for. Deres studium af selve Bibelen fremfor af menneskers filosofiske opfattelser har tydeligt vist dem at „den sjæl, der synder, den skal dø“, og at de døde frem til opstandelsen ’ingenting ved’. — Ez. 18:4, 20; Præd. 9:5, 10.

Men hvis læren om sjælens udødelighed bygger på Platons opfattelser, hvad så med alt det andet der i kristendommens navn fremholdes for kirkemedlemmerne? Hvor meget af dét bygger på lige så usikkert et grundlag?

’Holder ikke af tanken om en Skaber’

● Biokemikeren George Wald, der i 1967 modtog nobelprisen i medicin, har for nylig holdt en tale i den amerikanske biologilærerforening. Han kom her med nogle forbløffende indrømmelser angående videnskabelig tænkning. „Vi lever i et ganske særligt univers,“ indledte han, „et univers der synes indrettet med henblik på den store variation og udvikling [der er nødvendig for liv].“

Men Seattle-avisen Times siger at „netop som Wald syntes at nærme sig den konklusion at det ’ganske særlige’ univers var en Skabers værk, drejede han pludselig væk fra emnet“. Hvorfor?

„Videnskabsmænd viger tilbage for at anerkende en plan eller hensigt,“ sagde Wald, „fordi de helst vil undgå forestillingen om en Skaber. Jeg holder ikke selv af tanken om en Skaber.“

Hvor dette dog minder om det populære billede af tre aber hvoraf den ene holder hånden for øjnene, den anden for ørerne og den tredje for munden! Eller om de religiøse ledere på Jesu tid, om hvem Jesus sagde: „De ser uden at se, og hører uden at høre eller forstå“! — Matt. 13:13, New English Bible.