Nærer du hengivenhed for Jehova?

KÆRLIGHED er mange ting. Der er den unge mands glødende kærlighed til en smuk ung pige. Der er moderens kærlighed til sit barn. Og der er den kærlighed der knytter de kristne sammen i et verdensomspændende broderskab.

Disse forhold kommer alle ind under betegnelsen „kærlighed“, men de beskrives med forskellige ord på græsk. Eros er den kærlighed der har at gøre med tiltrækningen mellem kønnene. Storgé betegner kærligheden mellem slægtninge. Og agápe — den uselviske, principbestemte kærlighed — er den kærlighed sande kristne over hele jorden har indbyrdes. — Johannes 13:34, 35.

Inderlig hengivenhed

Når skribenterne i De kristne græske Skrifter beskriver en særlig inderlig og hengiven kærlighed, bruger de ordet filía. Det betegner en stærk, inderlig og personlig tilknytning som den der består mellem sande venner. Jehova nærer en sådan hengivenhed for sin enestefødte søn. Jesus sagde derfor om sig selv: „Sønnen kan slet intet gøre på eget initiativ, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde. Faderen holder nemlig af Sønnen og viser ham alt det han selv gør.“ Og han sagde noget lignende om sine sande disciple: „Faderen selv holder af jer, fordi I har holdt af mig og har fået tro på at jeg er udgået som Faderens sendebud.“ — Johannes 5:19, 20; 16:27.

I De kristne græske Skrifter har „hengivenhed“ at gøre med en inderlig, personlig kærlighed. Dette fremgår af at det i Ny Verden-oversættelsen ofte er forbundet med ordet „inderlig“. Det rummer også tanken om medfølelse. For eksempel tilskynder Paulus de kristne: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Romerne 12:10) Disciplen Jakob henviser til Jobs udholdenhed og det enderesultat Jehova gav, som bevis for at „Jehova er meget medfølende og barmhjertig“. — Jakob 5:11.

Kan vi vise Jehova hengivenhed?

Jehova kan altså nære inderlig hengivenhed for mennesker som bevarer deres uangribelighed skønt de er ufuldkomne. Men da hengivenhed indebærer at man føler et nært og kærligt tilhørsforhold til en anden, er det da muligt for ufuldkomne mennesker at nære hengivenhed for universets Suveræn, Jehova?

Ja. David var et eksempel på en der nærede inderlig hengivenhed for Jehova. Det fremgår af hans mange salmer. Han værdsatte i høj grad Jehovas kærlige, hyrdelignende omsorg. — Salme 18:2; 23:1-6.

Jehova kan være så nær og virkelig for os at vi kan nære personlig hengivenhed for ham. Det første og største bud siger tydeligt at vi må nære denne inderlige og kærlige hengivenhed for Skaberen. Det påbyder os at ’elske Jehova af hele vort hjerte, hele vor sjæl, hele vort sind og hele vor styrke’. — Markus 12:29, 30.

Hvordan vi opdyrker inderlig hengivenhed for Jehova

Hvordan kan vi så opdyrke en sådan inderlig hengivenhed for Jehova? Ved at opbygge en stadig dybere værdsættelse af ham som en kærlig og hengiven himmelsk Fader. Det er nødvendigt at vi regelmæssigt tager os tid til at læse i Bibelen. Vi vil sikkert finde det særlig gavnligt at læse afsnit som Salmerne, evangelierne og apostlenes breve.

Det er også en stor hjælp til at få inderlig hengivenhed for Jehova at vi opdyrker værdsættelse og siger ham tak for hans mange velsignelser. Betragt alt godt som noget der kommer fra ham, for i virkeligheden kommer „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring . . . fra himmellysenes Fader“. Ja, Bibelen opfordrer os talrige steder til at takke Gud, især i Salmernes bog og i Paulus’ breve. Vi har et godt eksempel i apostelens ord: „[Tak] altid i vor Herres Jesu Kristi navn . . . vor Gud og Fader for alt.“ — Jakob 1:17; Efeserne 5:20.

Vi har endnu et middel til at få vor hengivenhed for Jehova til at vokse: Bøn — oprigtige og ydmyge anmodninger og anråbelser som vi af hjertet henvender til vor kærlige himmelske Fader. I bøn kan vi fæste vore tanker ved Jehovas gode egenskaber, hans godhed mod os, og vor afhængighed af ham. Vi kan også bede ham om at tilgive os vore synder, som David gjorde det i Salme 51. Vi forstår tydeligt at det alt sammen er med til at knytte os nærmere til Jehova og styrke vor hengivenhed for ham.

Hvordan hengivenhed for Jehova gavner os

Hvis vi opdyrker denne inderlige og personlige hengivenhed for Jehova Gud og virkelig elsker ham af hele vort hjerte og sind, hele vor sjæl og styrke, hvad vil følgen da blive? Det vil hjælpe os til at vandre på den måde der behager Gud og til at undgå mange smerter og hjertesorger. De kristne der kommer i vanskeligheder fordi de har overtrådt Guds retfærdige love i alvorlig grad, har højst sandsynligt undladt at opdyrke et inderligt forhold til vor himmelske Fader.

Der var for eksempel en ung kristen forkynder på knap tyve år som nød den forret at være i heltidstjenesten. Men efterhånden undlod han at tage sig i agt for „kødets gerninger“ og måtte tugtes. (Galaterne 5:19-21) Da han med andres hjælp fik øjnene op for hvor alvorlig hans overtrædelse var, angrede han oprigtigt. Han havde glemt dét han først og fremmest skulle have tænkt på, nemlig den forsmædelse hans egensindige handlemåde ville bringe over Jehovas navn. Hvis han havde haft et inderligt og personligt forhold til sin himmelske Fader, ville det sandsynligvis have afholdt ham fra at handle som han gjorde.

Ved en lejlighed spurgte Jesus Peter om han ikke blot elskede sin Herre, men også virkelig holdt af ham. Da Peter svarede bekræftende, sagde Jesus: „Giv mine små får føde.“ (Johannes 21:15-17) Sådan forholder det sig også med vor hengivenhed for Jehova. Den vil hjælpe os til hele tiden at være optaget af at behage ham idet vi holder hans bud. Vi vil passe på ikke at mishage eller bedrøve ham. Som apostelen Paulus minder os om, vil Jehova ikke have behag i os hvis vi unddrager os i forbindelse med at gøre hans vilje. Vi ønsker naturligvis ikke at det skal ske for os. (Hebræerne 10:38, 39) Hvor langt bedre er det ikke at have tro sammen med ægte og inderlig hengivenhed for vor kærlige Gud!

Lad os derfor opdyrke inderlig hengivenhed for Jehova Gud. Det kan vi gøre ved at læse i hans ord, ved taknemmeligt at tænke på hans godhed, ved at være vedholdende i bønnen, og ved at søge at behage ham gennem vor adfærd og vor nidkære tjeneste med at forkynde hans navn og rige.