Hvor realistiske er dine fremtidsplaner?
HVAD enten man er ung eller gammel, rig eller fattig, syg eller rask, har man en fremtid, kort eller lang. Ordet „fremtid“ betyder „den kommende tid“. Og alle går ind i fremtiden med samme hastighed, nemlig 60 minutter i timen. Hvad fremtiden vil bringe for hver enkelt af os afhænger imidlertid for en stor del af hvordan vi betragter den og hvilke planer vi lægger.
„Fremtiden“ er ikke blot den tid der er tilbage af vort nuværende liv. Den omfatter måden vi bruger denne tid på, de planer vi har lagt, og de mål vi har sat os. En kendt opfinder har sagt: „Vi burde alle interessere os for fremtiden, for det er dér vi skal tilbringe resten af vort liv.“
Hvordan ser du på fremtiden?
Hvordan kan det være at så mange tænker så lidt over fremtiden? Det er der mange grunde til. Her følger nogle få:
■ Hverdagens kamp og bekymringer får tankerne om fremtiden til at træde i baggrunden.
■ „Her-og-nu“-generationens filosofi fremmer indstillingen: „Nyd livet nu; fremtiden passer sig selv.“
■ De der lever efter devisen: „Der sker kun det der skal ske,“ mener at skæbnen alene former fremtiden.
■ Følelsen af at ’det ikke nytter noget’ vækker fortvivlelse og får folk til bare at lade stå til og lade være med at sætte sig mål for fremtiden.
Men der er jo nogle der lægger planer for fremtiden. Hvordan forholder det sig med dem? Muligvis er deres planer ikke særlig objektive, og deres fremtid kan derfor blive en skuffelse. Hvordan det? Jo, hvis de har baseret deres planer udelukkende på menneskers tanker og bestræbelser, kan det føre til en fremtid der er helt anderledes end den forventede. En viis skribent fra fortiden gjorde denne iagttagelse om menneskers tanker: „Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.“ — Jeremias 10:23.
Hvis et menneske har svært ved at styre sine egne fjed med hensyn til fremtiden, hvordan skulle det da kunne styre andres fjed med et godt resultat? Det kan det heller ikke, for de to forhold der i hovedsagen former menneskers tanker, er behæftet med ufuldkommenhed. Det ene er de nedarvede træk, og det andet er miljøet. Desuden øver de politiske, religiøse, økonomiske og sociale filosofier et konstant pres på folk. Resultatet bliver ofte at deres bestræbelser ledes bort fra realistiske planer for fremtiden. — Romerne 5:12; 1 Johannes 5:19.
Ens bestræbelser kan for eksempel omfatte at man træffer forberedelser til børnenes uddannelse, idet man formoder at en uddannelse vil garantere dem en mere lovende fremtid. Men selv akademikere kan blive arbejdsløse. Eller man arbejder hårdt nu for at kunne være økonomisk uafhængig i fremtiden. Men inflationen kan udhule den økonomiske tryghed. Eller man ser måske frem til at kunne trække sig tilbage med et hjem og en indtægt der sikrer økonomisk uafhængighed og mulighed for at nyde sin livsaften. Men døden eller en anden katastrofe har berøvet mange dette håb. Eller man mener måske at forholdene på en eller anden måde vil blive bedre „i morgen“. Men dette „i morgen“ indtræffer måske aldrig.
Et afbalanceret syn på fremtiden
’Hvordan kan jeg opnå en realistisk og meningsfyldt fremtid?’ tænker du måske. Svaret kan ligge i det nobelpristageren John Galsworthy skrev: „Man kan ikke få en fremtid, medmindre man gør sig nogle tanker om den.“ Tænk først alvorligt over hvad fremtiden kan indebære. Tænk dernæst over hvad du kunne tænke dig at være og gøre i fremtiden. Tag så de nødvendige skridt i retning af det mål du har sat dig.
Tag Bibelen med i betragtning når du tænker over fremtiden. Den kan give indblik i fremtidige begivenheder som du måske ikke havde forestillet dig ville indtræffe. Noget af det der gør Bibelen til en enestående bog er dette at den med stor nøjagtighed forudsiger hvad der vil ske i fremtiden. Dette er muligt fordi dens forfatter, Jehova, er en Gud der udtaler profetier. Han siger: „Fra første færd har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden forkyndte jeg det, der endnu ikke er sket.“ (Esajas 46:10, Jesaja) Vil det mest realistiske vi kunne gøre, derfor ikke være at undersøge Guds hensigter angående fremtiden og hvordan de vil berøre os? Vore forventninger angående fremtiden kunne vise sig at være intet andet end ønskedrømme hvis vi undlod at tage de guddommelige profetier i betragtning. Hvad har Gud forudsagt som vi bør vide? Kan vi ændre vore fremtidsplaner så de kommer til at stemme overens med Guds profetier?