Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w84 15/5 s. 7
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
  • Underoverskrifter
  • Er du selv en ven?
  • Et slægtled af „onde personer“
  • Resultaterne af seksualundervisningen
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
w84 15/5 s. 7

Nyheder på nært hold

Er du selv en ven?

„Den største overtro angående venskab er at man kan få venner uden selv at gøre noget til gengæld,“ siger Eugene Kennedy, professor i psykologi ved Loyola University i Chicago, som har skrevet en del bøger om menneskelig adfærd. U.S. News & World Report citerer ham også for denne udtalelse: „Folk har svært ved at finde ud af hvordan de skal få venner, fordi vort samfund har fortalt dem at de vil få lykke og succes bare ved at tilfredsstille selvet.“

Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Hvis man uselvisk giver af sig selv, sin tid og sin opmærksomhed, især i forbindelse med kristne gøremål, vil det hjælpe en til at få ’venner der overgår broder i troskab’. — Ordsprogene 18:24.

Et slægtled af „onde personer“

Spalteskribenten Derek Ingram har i den nigerianske avis National Concord skrevet om Anden verdenskrig og omtalt den som den europæiske borgerkrig, hvorpå han siger: „Det var blot den værste borgerkrig af mange i århundredernes løb; i en vis forstand var den det andet afsnit af en 31 år lang borgerkrig der begyndte i 1914 . . . Det der er så usædvanligt ved perioden 1933-1945 er at Europa på én gang frembragte et sådant opbud af virkelig onde personer. Hvordan kunne det dog gå til at man ikke blot havde Adolf Hitlers rovgriske, sælsomme skikkelse, men en hel stjernerække af rædselsskikkelser i overstørrelse?“ Efter derpå at have opregnet Göring, Goebbels, Himmler, Heydrich, Mussolini og Stalin som vanærende eksempler, siger han om dem: „De var mænd af det samme slægtled, de havde magt, og hundreder af millioner af mennesker blev terroriseret til at følge dem.“

Bibelen besvarer journalist Ingrams spørgsmål. Den taler om „de sidste dage“ og „afslutningen på tingenes ordning“ som en tid der skulle kendetegnes af at mennesker ville være „uden naturlig hengivenhed“, „uden selvbeherskelse, vilde“, og om en splittet verden hvor ’nation rejser sig mod nation’ og om at „kærligheden kølnes hos de fleste“. (Mattæus 24:3, 7, 12; 2 Timoteus 3:1-3) Siden 1914 har disse og andre profetier fået deres opfyldelse. De viser også hen til den dybtliggende årsag til at der har været et slægtled af „onde personer“ — Satan Djævelen. Han udpeges som ansvarlig for at bringe „ve“ over „jorden“ og for at have påvirket folk til at genspejle hans egen onde personlighed. Men „han ved at han kun har en kort tidsperiode“ tilbage, og vi kan fatte mod fordi, som Jesus sagde: „Jeres befrielse nærmer sig.“ — Åbenbaringen 12:7-12; Lukas 21:28.

Resultaterne af seksualundervisningen

Mange antager at seksualundervisningen i skolerne kan „hindre graviditet før ægteskab, begrænse antallet af kønssygdomme og måske endda nedskære antallet af skilsmisser,“ skriver dr. phil. Dennis L. Cuddy i tidsskriftet News & Record, der udkommer i Greensboro i North Carolina, USA. Seksualundervisningen har imidlertid givet sørgelige resultater i de lande der har tvungen seksualundervisning i skolerne, beretter Cuddy.

Han citerer statistisk materiale der viser at de syv første år med obligatorisk seksualundervisning i skolerne i Danmark blev fulgt af en 300 procents stigning i antallet af voldtægtsforsøg. Der kom også en brat stigning i antallet af kønssygdomme — 250 procent hos aldersgruppen 16-20 år, og 400 procent hos dem der var 15 eller yngre. Og efter 29 år med obligatorisk seksualundervisning i Sverige, har landet forholdsmæssigt verdens højeste antal kønssygdomme, hævder Cuddy. Han henleder også opmærksomheden på at i 1969 fik kun 1,1 procent af skoleeleverne i USA seksualundervisning, og antallet af kønssygdomme var dengang langt lavere end i 1981, da 16,8 procent af skoleeleverne fik seksualundervisning. Professor Diane Ravitch fra lærerseminariet ved Columbia University siger åbenhjertigt: „Det ville være svært at forstå hvordan unge skulle kunne sidde et helt semester og læse om hvordan man gør, hvor dejligt det er og hvor meningsfyldt oplevelsen er, uden at få lyst til at prøve så snart som muligt.“

Skaberen af menneskets forplantningssystem gav forældrene ansvaret for at oplære deres børn i dette såvel som i andre spørgsmål. Gud sagde til dem at de skulle undervise deres egne børn ’både når de sad i deres hus, og når de vandrede på vejen, både når de lagde sig, og når de stod op’. — 5 Mosebog 6:7; 11:18-21.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del