Nyheder på nært hold
Kriminalitetens årsag
„Den dalende interesse for ’karakteropdragelse’ der har været i den amerikanske offentlighed i de sidste 60 år, har måske spillet en betydelig rolle for vore seneste høje kriminalitetstal,“ skriver professor i statsvidenskab Reo M. Christenson i avisen The Wall Street Journal.
Professoren hentydede her til mulige forklaringer fremsat af James Q. Wilson fra Harvard-universitetet, der hævder at det „usædvanlig høje og konstante niveau kriminaliteten lå på“ i de amerikanske storbyer i midten af det 19. århundrede, blev bragt ned ved en indsats fra mange sider for at fremme den såkaldte „karakterudvikling“. Populærlitteraturen, skolerne og kirkerne lagde dengang vægt på værdien af moralske begrænsninger og selvbeherskelse, siger han.
Tilsvarende har en engelsk humanistisk videnskabsmand, Christie Davies, ifølge professoren anlagt den betragtning at Englands høje kriminalitetstal ligeledes i midten af det 19. århundrede aftog på grund af det nu så nedvurderede viktorianske moralske korstog, der fremhævede „ærlighed, flid, villighed, omhu, præcision, ædruelighed og ansvarsfølelse“.
Men, fortsætter Christenson, „i de senere år er der blevet lagt vægt på det at give udtryk for sig selv, på spontanitet, tolerance, individualisme og personlig frihed . . . Hvad skolerne angår, har de på det stærkeste nedvurderet karakteropdragelse.“ Og følgen? „Kriminaliteten steg stejlt i 1960erne og har siden befundet sig på et urovækkende stade,“ slutter han.
Det er interessant at Bibelen utvetydigt lægger vægt på disciplin: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsprogene 22:6) Der er dog også andre omstændigheder der har gjort deres til at kriminaliteten har taget et opsving i disse kritiske tider, som det klart fremgår af skriftsteder som Andet Timoteusbrev 3:1-5 og Åbenbaringen 12:12.
„Skæbnesvanger nysgerrighed“
Under denne overskrift fortalte avisen Seattle Times den 16-årige Craig Hunts historie. Han var en yderst velbegavet elev og talsmand for ældste klasse i sin highschool, og han udmærkede sig også inden for sport. Han var desuden kendt som en veltilfreds og udadvendt dreng. Han var aktiv kirkegænger og var med i en evangelisk ungdomsgruppe. Alligevel begik han selvmord ved at springe knap 100 meter ned ved Snoqualmie Falls. Han efterlod sig et afskedsbrev. „Deri lod Hunt sine venner forstå at det ikke var af vrede eller bitterhed han tog sit liv, men fordi han var optaget af tanken om et liv efter døden,“ fortalte avisen.
Stadig ifølge avisen fortalte hans bedste ven at han „’virkelig lod til at søge’ efter noget der kunne tilføre hans liv en fornemmelse af mening og værdi,“ og at han „havde opbygget en stærk trang til at finde ud af ’hvad der egentlig kom efter livet på jorden’“.
Dette sørgelige endeligt kunne have været undgået hvis han havde haft rigtigt kendskab til hvad Bibelen lærer om de dødes tilstand. (Prædikeren 9:5, 10; Johannes 8:32) Det er virkelig klogt af forældre at opdrage deres børn i „Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.
Behov for visdom
„Der er viden, men den ledsages ikke altid af visdom. Vi ved at krig er frygtelig, men menneskeheden fremturer i sit vanvittige kapløb i brodermord.“ Sådan skriver Agustin Saavedra Weise i en leder i avisen El Diario i La Paz i Bolivia.
Skønt det 20. århundrede „har indbragt menneskene en formidabel mængde viden på alle livets områder: videnskab, teknologi, lægevidenskab, krigsberedskab, litteratur, arkitektur osv.“, har der ikke været nogen tilsvarende fremskridt i visdom. Og følgen? „I løbet af de senere år har vi været vidne til aggression, folkedrab og vold i deres mest barbariske og primitive udslag,“ siger Weise.
Men hvordan kan det være at der med al denne viden i verden er en så udtalt mangel på visdom? Det skyldes at man har vendt sig fra Jehova til videnskab, penge, fornøjelser og andre erstatninger som man gør til „guder“, hvorved man har forladt kilden til sand visdom. Ja, når mennesker vrager Jehovas ord, må man i sandhed spørge: „Hvad visdom har de?“ — Jeremias 8:9.