Nyheder på nært hold

„Vor Fader . . .“

„Kvinder i hele [USA] har over for trosfæller udtrykt at det generer dem altid at skulle høre Gud omtalt i hankøn (’Vor Fader, du som er . . .’) under gudstjenester,“ meddeler avisen Minneapolis Star and Tribune. „Kvinderne erklærer at det får dem til at føle sig som andenrangs mennesker, og at en hankønsgud ikke siger dem noget.“ Den Forenede Metodistkirkes styrende organ i Minneapolis i Minnesota har efter afstemning anbefalet en liste med alternative udtryk om Gud til brug under bøn, gudstjeneste og andre kirkelige aktiviteter.

Blandt kirkens ’kønsneutrale’ udtryk er: „Fredens og barmhjertighedens kilde, den standhaftige og kærlige, vort livs styrke, . . . universets hjerne, . . . den høje og den hellige.“ Sådanne udtryk vil blive anbefalet til afløsning af stedord i hankøn og hankønsord som Herre, Konge og Fader.

Der er imidlertid intet der berettiger os til at forkaste den bibelske brug af hankønsord om Gud. Kort før sin død benyttede Guds enbårne søn, Jesus, det aramaiske ord Abba, der betyder „Fader“, i bøn til Jehova Gud. (Markus 14:36) Apostelen Paulus benyttede det samme ord for at betegne det nære forhold der er mellem de åndsavlede kristne og deres himmelske Fader, Jehova. (Romerne 8:15; Galaterne 4:6) Når Jesus lærte sine disciple dengang at bede „Vor Fader i himlene . . .“, bør kristne i dag da ikke gøre det samme?

Kirkers pengenød

Efter et synodemøde for Den Nederlandsk-Reformerte Kirke i Transvaal i Sydafrika blev det meddelt at kirkens 134 menigheder havde en gæld på 13.890.000 rand (cirka 45 millioner kroner). En lederartikel i avisen Beeld stillede spørgsmålet: „Er fejlen ikke somme tider præstens og menighedsrådets?“ Avisen fortsatte: „Det sker ofte at diakonen kommer på sine månedlige husbesøg for at indsamle penge, mens præsten glimrer ved sit fravær og kirkens ældste er en fremmed i sit eget område. Kan man i disse tilfælde bebrejde kirkens medlemmer hvis de får indtryk af at kirken kun interesserer sig for deres penge, og ikke for deres åndelige vel?“

Jesus og hans disciple lagde hovedvægten på det at give åndelige gaver. (Mattæus 10:8) Når de forkyndte var der ganske vist nogle der i taknemmelighed, og helt uopfordret, gav dem mad, husly eller andet, men Jesus og hans disciple søgte aldrig selv sådanne materielle goder. (Lukas 10:5-9) Apostelen Paulus erklærede: „Jeg har ikke begæret nogens sølv eller guld eller klædning.“ Og han formanede sande tjenere for Gud til at ’lade deres levevis være fri for kærlighed til penge’. Når han gik fra hus til hus var det for at ’aflægge vidnesbyrd om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus’. (Apostelgerninger 20:20, 21, 33; Hebræerne 13:5) Det var datidens religiøse ledere der blev beskrevet som „pengekære“. — Lukas 16:9-15.

Farlig underholdning

I Tyskland har skoleelever, som i Danmark, „for sjov“ prøvet at komme i kontakt med okkulte kræfter ved at lade et glas stave sig frem til et budskab.

Fra Lahnstein kommer denne rapport i avisen Rhein-Zeitung: „Femtenårige snakker nervøst om dæmoner og er bange for at gå alene på badeværelset. Unge mennesker vil sove hos deres forældre om natten.“ Mange af dem der „ved tys-tys-møder havde påkaldt dæmoner og til sidst kaldt ’Lucifer’ frem“, blev ramt af panik. „Da den formodede Lucifer kom i kontakt med dem,“ siger en lærer, „blev selv de mest vilde eller urolige børn pludselig helt stille. De var rædselsslagne.“ Efter denne oplevelse besluttede byens ungdomscenter at forbyde den slags „lege“, og forældre blev bedt om ikke at lade deres skrækslagne børn være alene hjemme.

Ifølge den nævnte avis „skyller den okkulte bølge ind over film, tv og grammofonplader“. Men de skoleelever — i Tyskland og i Danmark — der har forsøgt sig med det okkulte, har ikke fået den morskab de ventede. Hvorfor ikke? Fordi Djævelen, ifølge Bibelen, er snedig og „vildleder hele den beboede jord“. Hans virke på jorden bliver kaldt ’en ve’. Satan og hans onde åndemagter (dæmoner) udgør en yderst alvorlig åndelig fare, og man bør intet have med dem at gøre. — Åbenbaringen 12:9, 12; Efeserne 6:11, 12; se også Apostelgerninger 19:19.