Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w88 15/9 s. 3-4
  • Kommer alle gode mennesker i himmelen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kommer alle gode mennesker i himmelen?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • ’Hvordan er der i himmelen?’
  • Hvordan er der i himmelen?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Himlen
    Vågn op! – 2016
  • Hvem kommer i himmelen, og hvorfor?
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Hvorfor tager Gud nogle til himmelen?
    Vågn op! – 1977
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
w88 15/9 s. 3-4

Kommer alle gode mennesker i himmelen?

„Begravelsen var overstået, men ikke det psykiske chok . . . Jeg kunne ikke begribe at det kun var et par uger siden min lille dreng havde taget sine første skridt; hans lille ansigt var lyst op i et bredt smil da det var lykkedes ham. Men nu var Andrew død! . . .

Jeg blev ved med at stå og kigge ud ad vinduet, mens jeg granskede nattehimmelen. ’Hvor er den lille fyr nu?’ tænkte jeg. ’Er han et eller andet sted deroppe blandt stjernerne?’“

DEN mest traumatiske oplevelse forældre kan komme ud for er formentlig et barns død. Mange spekulerer på om deres barn er kommet i himmelen eller befinder sig et andet sted. De fleste religioner lærer at små børn der dør, kommer i himmelen. I Johannesburg i Sydafrika står der følgende indskrift på en gravsten: „Gud ønskede en blomst i knop, hans engel fandt ham en hos os.“ Men mange spørger sig selv hvorfor Gud skulle have brug for „en blomst i knop“ når han, ifølge den almindelige opfattelse, allerede har så mange. Og utallige andre spørger . . .

’Hvordan er der i himmelen?’

De fleste har kun en uklar forestilling om hvad himmelen er. Hvad siger Bibelen? I dens allerførste vers står der: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Dette henviser til de fysiske himle, stjernernes og galaksernes storslåede orden. (5 Mosebog 4:19) Men der findes også åndelige himle. Bibelen taler blandt andet om Jehovas „helligheds og hæders ophøjede bolig“. — Esajas 63:15.

Hvem var den første der steg op til vor himmelske Faders „ophøjede bolig“? Det var hans elskede søn, Jesus Kristus. Jesus sagde: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Johannes 3:13) Dette viser klart at intet menneske indtil da var kommet i himmelen. Jesus lovede imidlertid at det skulle blive muligt for nogle mennesker at komme i himmelen. Umiddelbart før han selv steg op til himmelen, sagde han til sine trofaste disciple: „Jeg går hen for at berede jer en plads . . . og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ — Johannes 14:2, 3.

Det er derfor klart at nogle gode mennesker kommer i himmelen. Men gælder det alle? Hvad med menneskets hjem — jorden? Vil den blive ødelagt af en kernekrig og ende som en udbrændt slagge der driver rundt i rummet? Nej. I Bibelen står der: „En generation går bort, og en generation kommer; men jorden består evindelig.“ (Prædikeren 1:4) Skulle Skaberen ødelægge vor smukke jord, blot fordi nogle områder er blevet forurenet af selviske mennesker? Guds ord lover: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.

Der venter altså jorden en spændende fremtid. I sin berømte bjergprædiken forudsagde Jesus: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringens bog, lader forstå at jorden vil blive et paradis, og siger angående den lydige menneskehed: „Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Ud fra det foregående kan man se at nogle gode mennesker vil komme i himmelen, mens andre vil leve på jorden i glæde og lykke. Dette betyder at der må være tale om to adskilte grupper mennesker. Hvordan er det muligt? Ligesom Andrews moder er mange desuden bekymrede for hvad der sker med små børn som dør inden de er blevet døbt. Katolikker lærer at de kommer til et sted der kaldes limbus. Findes der et sådant sted hvor de små børn kommer hen? Den næste artikel vil give tilfredsstillende og trøstende svar.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del