Hvor befinder de døde sig?

„HVOR er den lille fyr nu?“ blev den bekymrede moder ved med at spørge da hendes lille søn, Andrew, var død. Var han i himmelen eller et andet sted?

Inden længe fik hun det første svar. Hendes ældste datter, der ligesom hun var katolik, sagde: „Andrew er i limbus.“ Men var det sandt?

Hvor og hvad er limbus?

The Concise Oxford Dictionary oplyser at limbus er „et område der grænser op til helvede; det formodede opholdssted for retfærdige mennesker fra førkristen tid og for udøbte spædbørn; . . . [en] tilstand af upåagtethed eller glemsel“. Om limbus hedder det i New Catholic Encyclopedia: „I dag anvendes benævnelsen af teologer til at betegne opholdsstedet (eller tilstanden) for de sjæle der ikke har gjort sig fortjent til at komme i helvede med dets evige straf, men som heller ikke har kunnet komme i himmelen før genløsningen (fædrenes limbus), samt for de sjæle der for evigt er afskåret fra det lyksalige syn [af Guds inderste væsen] alene på grund af arvesynden (børnenes limbus).“

I samme leksikon står der imidlertid også: „Hvilken skæbne der overgår de børn som dør udøbte, er et særdeles indviklet problem. . . . Emnet limbus hører stadig til de uafklarede teologiske spørgsmål. Fra kirkens side foreligger der ingen officiel stadfæstelse af limbus’ eksistens.“ The New Encyclopædia Britannica bekræfter dette: „Eftersom den romersk-katolske kirke aldrig officielt har stadfæstet læren om limbus som en virkelig tilstand eller et virkeligt sted, er begrebet limbus fortsat et uafklaret spørgsmål.“

Alligevel tror mange fromme katolikker at limbus eksisterer. Men lyder det logisk at småbørn bør dømmes til for evigt at befinde sig et gådefuldt og ubegribeligt sted ene og alene fordi de ikke er blevet døbt?

Omtales limbus i Bibelen? Nej, Guds ord nævner det intetsteds. Det giver anledning til et betydningsfuldt spørgsmål angående både børn og voksne: Hvor kommer man hen når man dør?

Hvor kommer man hen når man dør?

Det er en udbredt opfattelse blandt kristenhedens kirkegængere at man enten kommer i himmelen eller i helvede når man dør. Men hvad siger Bibelen? „De levende ved . . . at de skal dø, men de døde ved slet ingen ting.“ (Prædikeren 9:5) Nej, de døde ved intet og sanser ingenting. De lever ikke videre et eller andet sted, men er døde i ordets fulde og bogstavelige betydning.

Dette bekræftes af følgende udtalelser i Salmernes bog: „De døde lovsynger ikke Jah, nej, ingen af dem der steg ned i det tavse.“ (Salme 115:17) „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ — Salme 146:3, 4.

Men hvad sker der med sjælen? Er den ikke udødelig? Nej. I modsætning til hvad de fleste tror, er sjælen ikke udødelig. Dette bliver utvetydigt slået fast i Bibelen: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4, 20) Dette bekræftes også i Apostelgerninger 3:23: „Enhver sjæl der ikke hører på den profet [Jesus], vil blive fuldstændig udryddet.“

Er døden afslutningen på alting?

Nej, døden er ikke nødvendigvis afslutningen på alting. Bibelen lærer tydeligt at der findes en opstandelse for de døde. Jesus sagde: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ (Johannes 5:28, 29) Desuden oprejste Jesus faktisk adskillige døde under sin jordiske tjeneste. Det mest forbløffende tilfælde drejede sig om Jesu ven Lazarus, der havde været død i fire dage, men som kom ud af graven da Jesus råbte: „Lazarus, kom ud!“ Hændelsen har givetvis betaget tilskuerskaren og frydet Lazarus’ søstre, Maria og Marta! — Johannes 11:38-45.

Hvor havde Lazarus opholdt sig i disse fire dage? I himmelen? I limbus? Nej. Det siger Bibelen hverken direkte eller indirekte. Hvis Lazarus havde haft en bevidst tilværelse et eller andet sted, ville han afgjort have berettet om det. Men, som Bibelen siger: „De døde ved slet ingen ting.“ — Prædikeren 9:5.

Endnu en gribende episode fandt sted ved byen Nain. Her traf Jesus et begravelsesoptog da han nærmede sig byporten. Den døde var „en moders enestefødte søn“, og moderen var desuden enke. Forståeligt nok græd hun utrøsteligt, og dette fik kærligheden og medfølelsen til at vælde op i Jesus. Han gik derhen, standsede optoget og sagde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Og det gjorde den døde mand! Kan du forestille dig moderens henrykkelse og de omkringståendes forbløffelse? — Lukas 7:11-17.

Kunne denne unge mand berette om et ophold i himmelen eller i limbus? Nej, naturligvis ikke, for „de døde ved slet ingen ting“. Bibelen sammenligner desuden døden med dyb søvn. David sagde: „Svar mig, Jehova min Gud. Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden.“ (Salme 13:3) Også Jesus sammenlignede døden med en søvn umiddelbart før han oprejste Lazarus. — Johannes 11:11-14.

Her melder endnu et spørgsmål sig.

Kommer gode mennesker i himmelen?

Ja, nogle gode mennesker kommer i himmelen. Men en interessant omstændighed som er ukendt for de fleste kirkegængere, er at gode mennesker, underforstået sande kristne, består af to grupper. Et lille mindretal kommer i himmelen for at herske sammen med Jesus Kristus, mens flertallet vil kunne glæde sig over at leve evigt på jorden. Det overrasker dig måske. Lad os derfor se nærmere på hvad Bibelen har at sige om dette interessante emne.

Hvad var Guds oprindelige hensigt med menneskeheden? Da han skabte Adam og Eva, var det da hans hensigt at de skulle leve en vis tid i Edens have og derpå dø og komme i himmelen? Nej. Gud pålagde dem en særlig opgave i forbindelse med jorden, med ordene: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Og Jehova ændrer ikke sine forsætter. Han erklærer i Salme 89:34: „Hvad der udgår fra mine læber ændrer jeg ikke.“ Det er derfor sikkert at Paradiset vil blive genoprettet og være hjemsted for Jehovas trofaste tjenere — det førnævnte flertal.

Mindretallet får en ganske særlig forret, nemlig at herske sammen med Kristus i himmelen. De skal med andre ord sammen med Kristus regere over dem der lever på jorden. Det er denne regering kristne beder om i mønsterbønnen, kendt som Fadervor. Interessant nok siger vi i samme bøn: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Siger Bibelen noget om hvor mange der skal have den ganske særlige forret at herske sammen med Kristus i himmelen? Ja. I Åbenbaringen, kapitel 14, vers 1, står der: „Jeg så, og se! Lammet stod på Zions bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander.“ Her må man huske at Åbenbaringen anvender talrige symboler eller „tegn“, som der står i kapitel 1, vers 1. „Lammet“ er Jesus Kristus. (Jævnfør Johannes 1:29.) Og med Zions bjerg menes der ikke republikken Israels hovedstad, men ’det himmelske Jerusalem’. — Hebræerne 12:22.

Kapitel 7 i Åbenbaringens bog giver os oplysninger om både den himmelske og den jordiske skare vi har omtalt. I vers 4 til 8 nævnes de 144.000 „beseglede af hver stamme af Israels sønner“. Også dette er et symbolsk udtryk, og det står for det åndelige Israel, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) I Romerbrevet 2:29 står der: „Jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd.“ Derefter beskriver Åbenbaringen 7:9 den jordiske skare med ordene: „Se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål.“

Gode mennesker som vil leve på jorden

I milliardvis af gode mennesker vil komme til at leve i et paradis på jorden. (Lukas 23:43) Kunne du tænke dig at være blandt dem? Naturligvis. Det vil være en storslået gunst at komme til at leve på en renset jord der er fri for forurening, hungersnød, kriminalitet, sygdom, lidelser og rædsel for kernevåbenkrig! Forudsiger Bibelen virkelig det? Ja, det gør den: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. . . . De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. . . . De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:9, 11, 29; jævnfør Mattæus 5:5.

Men hvad sker der med småbørn der er døde? Vil de også komme med i Paradiset på jorden? Ja. De kommer ikke i limbus, der ganske enkelt ikke eksisterer; men Gud har dem i erindring, og de vil komme tilbage i de dødes opstandelse — et af de storslåede løfter i Guds ord som vi allerede har stiftet bekendtskab med. (Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15) Måske har døden også berøvet dig nære slægtninge eller venner, og måske spekulerer du på hvor de befinder sig nu. Det fremgår klart af Bibelen at de sover med opstandelsen i vente. Kunne du tænke dig at få mere at vide om dette storslåede håb om at leve i et paradis på jorden? Da vil vi opfordre dig til at spørge Jehovas vidner næste gang de kommer til din dør.

[Tekstcitat på side 6]

Nogle gode mennesker kommer i himmelen. Hvem er de?

[Illustration på side 5]

Hvor befandt Lazarus sig mens han var død?

[Kildeangivelse på side 7]

Fotografi taget i Brooklyns Botaniske Have.