Nyheder på nært hold

Falske forhåbninger

Nogle søger nu „en mere personlig overgang“ til døden og forkaster de traditionelle begravelsesformer til fordel for balsamering, meddeler The Wall Street Journal. For et grundbeløb på 7500 dollars (cirka 52.000 kroner) „kan en kunde blive nedsænket to måneder i vin, urter og konserveringsmidler, indsmurt i duftende olier og indlagt i et hylster af linned, glasfiber, polyætylen og gips,“ fortæller avisen. Kister formet efter den afdødes legeme og overtrukket med guld eller forsynet med juveler indfattet i bronze kan koste fra 100.000 dollars (omkring 700.000 kroner) og opefter.

Hvad er det der tiltrækker nogle ved denne ældgamle praksis? En ’kunde’ siger: „Hvis det er rigtigt som nogle kristne mener, at Jesus på Dommedag vil kalde os alle sammen op af graven, så vil jeg gerne se så godt ud som muligt.“

Som fortidens ægyptere, der mente at legemet måtte bevares af hensyn til sjælen som vendte tilbage efter døden, baserer sådanne mennesker sikkert deres opfattelse på den tro at sjælen er udødelig. Nogle kirker prædiker at de retfærdiges og de gudløses sjæle på Dommens Dag vil blive forenet med deres legeme og komme enten i himmelen eller i helvede.

Læren om sjælens udødelighed findes imidlertid ikke i Bibelen. Tværtimod siger Guds ord: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4) Det bibelske fremtidshåb består ikke i at en sjæl lever videre efter legemets død, men i at Gud giver personen en opstandelse, sådan at han eller hun får sin identitet tilbage og kommer til at leve i et legeme der svarer hertil, og med den samme erindring som vedkommende havde ved døden. Derfor sagde Jesus: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst.“ — Johannes 5:28, 29.

„Ikke en del af verden“

I 1988 havde Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc., ansøgt om dispensation fra nogle zonebestemmelser i New York for at kunne opføre en 19-etages boligbygning. Ved et møde med byens planudvalg blev dette afslået. Det eneste udvalgsmedlem der stemte for (med sine to stemmer), var New Yorks overborgmester, Edward Koch. Som begrundelse for sin positive holdning sagde borgmester Koch: „Jehovas vidner . . . kan kun betragtes som gode naboer . . . Jeg har den største agtelse for dem.“ Han tilføjede: „Jeg har hørt at de af religiøse grunde ikke afgiver deres stemme når der er valg. Det er måske dér problemet ligger i denne sag; i et kontroversielt spørgsmål har folk der ikke stemmer, nemlig meget svært ved at få ret hos de valgte repræsentanter, når disse belejres af modstand fra vælgere i hobetal.“

Man må anerkende overborgmester Koch for det mod og den upartiskhed han har vist over for så mange modstandere. Måske var udfaldet blevet anderledes hvis Jehovas vidner kunne betragtes som „vælgere“; men intet — uanset prisen — vil få dem til at opgive deres neutrale holdning i politiske spørgsmål. For sande kristne er sagen klar. Jesus sagde: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:16.

Afsporet undervisning

I de sidste ti år har et college i staten New York undervist i ’menneskets seksualitet’, et fag der kan give de studerende tre bonuspoint. Eleverne skal „foretage undersøgelser i marken: tale med prostituerede, gå ind på barer for homoseksuelle, og besøge nudistbadestrande,“ fortæller New York Post. Det siges at fagets lærebøger instruerer udførligt i orale samlejeformer og anbefaler masturbation. Ifølge den nævnte avis skal de studerende som en del af deres pensum se film der viser samlejescener og „nærbilleder af de pågældende legemsdele hos manden og kvinden“. Dette er næppe hvad man vil kalde ’rent og dydigt’. — Filipperne 4:8, 9.

Det er klart at unge skal have undervisning i seksuallivet, så de kan få et sundt forhold til det; men ansvaret for undervisningen er i første række forældrenes. (Ordsprogene 22:6) Hvis en skole i sin undervisning opfordrer til seksuelle forhold uden for ægteskabet og kræver at eleverne skal se film med pornografisk indhold eller føre samtaler med homoseksuelle og prostituerede om deres livsform, er det uacceptabelt for dem der tilbeder Gud. Bibelen siger klart at de der praktiserer utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet hengiver sig til „vanærende seksuelle lidenskaber“, og kalder det „uanstændigt“. Den giver dette bud: ’Afhold jer fra utugt.’ Ja, Bibelen siger ligefrem: „Lad utugt . . . end ikke nævnes iblandt jer.“ — Romerne 1:24-32; 1 Thessaloniker 4:3; Efeserne 5:3, 5; Galaterne 5:19, 21.