Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 1/7 s. 3-4
  • Accepterer Gud enhver tilbedelsesform?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Accepterer Gud enhver tilbedelsesform?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Afgudsdyrkelse i fortiden
  • Den rene tilbedelse bliver besmittet
  • Ba’alsdyrkelsen — kampen om israelitternes hjerte
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Ba’al
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Han stod op for den sande tilbedelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
  • Hellig pæl
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 1/7 s. 3-4

Accepterer Gud enhver tilbedelsesform?

GUD skabte mennesket med et åndeligt behov — et behov for at tilbede. Det er ikke noget som har udviklet sig; det har været en del af mennesket helt fra begyndelsen.

Desværre har menneskene udtænkt mange forskellige former for gudsdyrkelse, og for størstedelens vedkommende gælder det at de ikke har medvirket til at skabe en lykkelig og forenet menneskehed. I stedet bliver der stadig udkæmpet blodige krige i religionens navn. Dette rejser et vigtigt spørgsmål: Har det nogen betydning hvordan man tilbeder Gud?

Afgudsdyrkelse i fortiden

Ved at betragte de nationer der i fortiden befolkede Mellemøsten, bliver vi hjulpet til at finde svaret på dette spørgsmål. Dengang tilbad mange guden Ba’al. De tilbad også kvindelige modstykker til Ba’al, som for eksempel gudinden Asjera. I asjeradyrkelsen blev der benyttet en hellig pæl, som menes at være et sexsymbol. I dette område har arkæologer fundet talrige afbildninger af nøgne kvindeskikkelser. Disse billeder, oplyser The Encyclopedia of Religion, „skildrer en gudinde med fremhævede kønsorganer, løftende sine bryster“. Det oplyses at det „sandsynligvis forestiller . . . Asjera“. Der var ofte meget umoralske handlinger forbundet med ba’alsdyrkelsen.

Det er derfor ikke overraskende at der til ba’alsdyrkelsen hørte sexorgier. (4 Mosebog 25:1-3) Kana’anæeren Sikem voldtog den unge jomfru Dina, men blev alligevel omtalt som „den der nød størst ære i sin faders hus“. (1 Mosebog 34:1, 2, 19) Blodskam, homoseksualitet og andre perversiteter var noget almindeligt. (3 Mosebog 18:6, 22-24, 27) Ordet „sodomi“, der blandt andet indbefatter homoseksualitet, er afledt af navnet på en by der engang lå i denne del af verden. (1 Mosebog 19:4, 5, 28) Der blev også udgydt blod under dyrkelsen af Ba’al. For eksempel kastede ba’alsdyrkerne deres børn levende ind i ilden som et brændoffer til deres guder. (Jeremias 19:5) Alle disse skikke havde forbindelse til religiøse læresætninger. Hvordan?

I sin bog Archaeology and the Old Testament forklarer ph.d. Merrill Unger: „De kana’anæiske guders brutalitet, begær og løssluppenhed er langt værre end hvad man finder hos de andre folkeslags guder i det nære østen på den tid. Den forbløffende mangel på moral der især kendetegnede de kana’anæiske guddomme, må nødvendigvis have fremkaldt de dårligste egenskaber i deres tilbedere og må have været årsag til mange af de mest demoraliserende skikke på den tid, som for eksempel tempelprostitutionen [og] børneofringerne.“

Kunne Gud acceptere kana’anæernes tilbedelse? Bestemt ikke. Han lærte israelitterne hvordan de skulle tilbede ham på en ren måde. I forbindelse med de nævnte skikke advarede han: „Gør jer ikke urene med noget af dette, for med alt dette har nationerne som jeg driver bort foran jer, gjort sig urene. Derfor er landet urent, og jeg vil bringe straf over det for dets brøde, og landet vil udspy sine indbyggere.“ — 3 Mosebog 18:24, 25.

Den rene tilbedelse bliver besmittet

Mange israelitter fulgte ikke Guds anvisninger for den rene tilbedelse. I stedet tillod de ba’alsdyrkelse i landet. Snart blev israelitterne forledt til at blande tilbedelsen af Jehova med tilbedelsen af Ba’al. Accepterede Gud denne form for blandingsreligion? Lad os se hvad der skete i kong Manasses regeringstid. Han rejste altre for Ba’al, lod sin søn brænde i ild, og øvede magi. „Han anbragte endvidere den udskårne hellige pæl [’asherahʹ på hebraisk] som han havde lavet, i det hus hvorom Jehova havde sagt . . . ’Til dette hus . . . vil jeg knytte mit navn evindelig.’“ — 2 Kongebog 21:3-7.

Manasses undersåtter fulgte kongens eksempel. Faktisk „forledte [Manasse] dem til at handle værre end de nationer som Jehova havde tilintetgjort foran Israels sønner“. (2 Kongebog 21:9) I stedet for at følge de gentagne advarsler fra Guds profeter, udgød Manasse uskyldigt blod i store mængder i Jerusalem. Til sidst angrede han sine onde gerninger; men hans søn og tronarving, kong Amon, genoplivede ba’alsdyrkelsen. — 2 Kongebog 21:16, 19, 20.

Med tiden kom der mandlige prostituerede i templet. Hvordan så Gud på denne form for ba’alsdyrkelse? Gennem Moses havde han advaret: „Det en skøge har modtaget i løn, og det ’en hund’ [sandsynligvis en pæderast] har fået i betaling, må du ikke bringe ind i Jehova din Guds hus for noget som helst løfte, for de er begge en vederstyggelighed for Jehova din Gud.“ — 5 Mosebog 23:17, 18, fodnote.

Manasses sønnesøn, kong Josias, rensede templet for den umoralske ba’alsdyrkelse. (2 Kongebog 23:6, 7) Men det var umuligt at rette op på det skete. Kort efter kong Josias’ død fandt afgudsdyrkelsen igen vej til Jehovas tempel. (Ezekiel 8:3, 5-17) Jehova lod derfor Babylons konge ødelægge Jerusalem og dets tempel. Denne sørgelige beretning er et bevis på at Gud ikke accepterer enhver tilbedelsesform. Hvordan forholder det sig i dag?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del