Er du parat til at sige „Kom!“ i dette forår?
1 „Hvor er det en spændende tid vi oplever!“ Sådan siger mange. Den overraskende politiske udvikling giver i tusindvis af vore brødre nye muligheder for at herliggøre Jehovas navn, og den fortsatte vækst overalt i verden samt udviklingen inden for vort internationale brodersamfund er stærke vidnesbyrd om at Jehova leder og velsigner sit folk.
2 Som aldrig før „har vi det profetiske ord mere stadfæstet“. (2 Pet. 1:19) Det er tydeligt at „jern“ og „ler“ ikke længere kan „holde sammen“. Ja, „disse riger“ undergår store forandringer inden de om kort tid knuses af Guds rige. (Dan. 2:43, 44) I de senere måneder har nationerne i særlig grad givet magt og myndighed til dyrets billede, ikke for at fremme Guds vilje, men fordi de frygter for deres egen suverænitet. (Jævnfør Åbenbaringen 17:12-14.) Bestræbelserne for at skabe „fred og sikkerhed“ er også tankevækkende. (1 Thess. 5:3) Dertil kommer den enestående opfyldelse af Esajas 60:22, idet de knap 4000 forkyndere i 1918, nu er vokset til 4.017.213.
3 Jehova sørger godt for os. Gennem de udnævnte hyrder får vi åndelig føde i form af „kundskab og indsigt“. (Jer. 3:15) Rammerne om vor tilbedelse — vore rigssale, stævnehaller, stævnepladser og betelhjem — bliver stadig mere hensigtsmæssige og er „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle forhold“. (Tit. 2:10) Når vi giver den sande tilbedelse vor fulde støtte og ’bringer hele tienden til forrådshuset’, kan vi også glæde os over de mange udtryk for Jehovas velsignelse vi ser overalt på jorden. — Mal. 3:10.
En kritisk tid der kræver tro og udholdenhed
4 Denne spændende tid er også en kritisk tid. (2 Tim. 3:1) Satan Djævelen ser også Guds folks fremgang — hvilket gør ham stadig mere desperat. (Åb. 12:12, 17) Han har set at 301.518 er blevet døbt sidste år, at nye rigssale, stævnehaller, stævnepladser, betelhjem og trykkerier opføres, og at Jehovas tjenere får megen god omtale. Dette minder ham om „at han kun har en kort tidsperiode“. Det overrasker os derfor ikke at vi, som vor Herre Jesus Kristus, kommer ud for trosprøver, også her i Danmark. — Joh. 15:17-21.
5 I den senere tid har frafaldne, sammen med åndelige drankere i kristenheden, offentligt angrebet Jehovas folk og smædet Jehovas navn. (Matt. 24:48-51) Mange har, på arbejdspladsen, i skolen eller i distriktet, oplevet at folk ’skælder os ud og afviser vores navn som ondt’. Det er ikke behageligt, men ifølge Jesu ord kan vi være lykkelige når vi kommer ud for sådanne forhold. (Læs Lukas 6:22, 23, 26). Det kan have en gavnlig virkning og ruste os til større prøver, idet det forædler vore kristne egenskaber. Udholdenhed under prøve giver os større værdi i Jehovas øjne. (Jak. 1:2-4; 1 Pet. 5:9, 10) Den nuværende hetz har haft positive virkninger. Flere forkyndere er blevet mødt med opmuntrende udtalelser som: „Hold bare ud — det er jer der har sandheden!“ Rettænkende mennesker har forsvaret os, blandt andet i læserbreve. Nogle der før var ubeslutsomme tager nu et fast standpunkt og slutter op om den kristne menighed. Ja, det er endog sket at sandhedssøgende mennesker, efter negativ omtale i medierne, selv beder om et bibelstudium. — Es. 54:17.
6 Vi kan derfor frimodigt fortsætte med at sige „Kom!“. Satan og hans jordiske tilhængere søger, gennem bagvaskelse og en fordrejning af kendsgerningerne, at give et forkert indtryk af Jehova og hans organisation. Når vi følger Jehovas hellige love og hans høje normer, bliver det fremstillet som om vi er ukærlige og umenneskelige. Det er sandt at det er en trosprøve når nære venner eller slægtninge udstødes og ordene i Mattæus 10:34-39 bliver aktuelle for en selv. (I sådanne situationer er der brug for at yde hjælp. Se Vagttårnet for 1. juni 1983, side 22 og 23.) Vi må imidlertid ikke glemme at det er Jehovas ordning, dels for at beskytte menigheden og bevare den sande tilbedelse ren og hellig, og dels for om muligt at bringe overtræderen til fornuft. Såfremt vi ignorerer Jehovas vejledning om at udstøde overtrædere der ikke angrer, vil det give problemer. „Surdej“ vil gennemsyre menigheden og dens ånd blive besmittet, og vi vil miste Jehovas godkendelse og velsignelse. (1 Kor. 5:6, 7) Vi må under alle forhold søge Jehovas retfærdighed først. (Matt. 6:33) Det kan vi gøre ved sammen med vore trofaste brødre at fortælle hvordan Jehova virkelig er: en kærlig Gud der er personligt interesseret i alle retskafne, sandhedssøgende mennesker; og vi kan gennem vor gode adfærd vise hvordan hans organisation genspejler hans storslåede egenskaber. (Ordsp. 27:11; 1 Pet. 2:15) Det er det der er vort grundlæggende mål i de kommende måneder, et mål der fortjener vor fulde støtte. Lad os derfor gennem en ekstra indsats i foråret, med særlig vægt på april måned, være med til at aflægge det hidtil største vidnesbyrd her i Danmark.
En særlig kampagne i april
7 Hvordan kan vi nå dette mål? For det første ved at alle forkyndere er med i tjenesten. Ud over de godt 16.000 forkyndere der er tilsluttet her i Danmark, vil mange nye sikkert tage tjenesten op i marts og april. Dernæst kommer at alle der kan, tilskyndes til at være hjælpepionerer. I 1989 var der 3414 hjælpepionerer og 631 almindelige pionerer, i alt 4045 pionerer i april. Det vil være et enestående vidnesbyrd om vor kærlige Fader, Jehova, hvis der igen i år vil være over 4000 pionerer i april!
8 Hvad med stævnepladsen i Silkeborg? Der er fortsat meget at gøre for at alt kan være klar til indvielsen den 1. juni 1991. Mange hundrede brødre og søstre, hovedsagelig fra Jylland og Fyn, har i månedsvis brugt al deres fritid i Silkeborg. Og mange af dem vil også være travlt optaget på stævnepladsen i april. De kan derfor ikke være hjælpepionerer! Men hvad med dem der ikke er optaget af denne form for hellig tjeneste? En broder på Sjælland udtalte:
„Da brødrene i Jylland og på Fyn i vid udstrækning har båret arbejdsbyrden i forbindelse med byggeriet af stævnepladsen, er det ikke mere end rimeligt at vi tager en ekstra tørn som hjælpepionerer i april.“
Dette er en god tanke. Alle som ikke er optaget på byggepladsen i Silkeborg, indbydes til at være hjælpepionerer i april. Det vil være et enestående vidnesbyrd om at vi „kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed“ når flere tusind hjælpepionerer, sammen med andre nidkære forkyndere, i april med høj røst siger „Kom!“ — Fil. 1:27.
9 Selskabet har udarbejdet en række særnumre af Vagttårnet og Vågn op! med emner som: „Hvornår kommer der virkelig fred?“, „Hvordan kan man klare sig i en verden med vold og kaos?“ og „Når der bliver fred mellem mennesker og dyr“. (Se Rigets Tjeneste for januar 1991, side 4.) Disse blade fortjener den størst mulige udbredelse.
To særlige tjenestedage
10 I april vil der være mange ekstra samlinger, som vi tror at alle vil støtte. Men som antydet i Rigets Tjeneste for december og januar, er der planlagt noget specielt den første og tredje lørdag i april, nemlig nogle særlige tjenestedage. Hvad er „særlige tjenestedage“? Det er dage med muligheder for at være med i tjenesten hele dagen. — Sl. 35:27, 28; 145:2; se Vagttårnet for 1. marts 1990, side 27 og 28.
11 Nogle menigheder her i landet havde tilrettelagt en særlig tjenestedag i kampagnen i oktober. Der var lagt et program for dagen med mange muligheder for forskellige former for tjeneste. Forkynderne kunne deltage i en større eller mindre del af arrangementerne, alt efter helbred og muligheder. I én menighed mødtes man til gadearbejde klokken otte. Derefter var der samling klokken 9.30 og 13.30. Senere på eftermiddagen mødtes gruppen i distriktet og udvekslede erfaringer, hvorefter de der ønskede det fortsatte i tjenesten. I nogle menigheder kan de særlige tjenestedage arrangeres på menighedsplan med fællessamlinger. I langt de fleste tilfælde vil det dog være bedst om de tilrettelægges på gruppeplan, eventuelt med enkelte fællessamlinger. Hvis det er praktisk kan to bogstudiegrupper slå sig sammen. Husk at tanken med de særlige tjenestedage er at have den størst mulige andel i tjenesten, om muligt også ved tjeneste i aftentimerne, og de skal derfor ikke knyttes sammen med større selskabelighed. Samlingerne disse dage skal være korte, 5-10 minutter, og instruktive. Erfaringer fra dagens tjeneste kan bruges.
12 Alle forkyndere opfordres til (1) at planlægge at være med i tjenesten de to lørdage i april, og (2) at sætte sig et personligt mål i overensstemmelse med helbred og muligheder. Ældre og syge kan måske kun have en lille andel, hvilket dog ikke skal gøre dem mismodige. De der ikke kan gøre så meget som deres hjerte byder dem, kan glæde sig over ordene i Hebræerbrevet 6:10. Unge og raske forkyndere hvis „hæder er deres styrke“, vil naturligvis ikke være tilfredse med blot at være med nogle få timer. (Ordsp. 20:29) Mange vil sikkert kunne nå fem, seks eller flere timer i tjenesten på hver af de særlige tjenestedage. — Se Vagttårnet for 1. marts 1990, side 28.
Gadearbejde
13 Et iøjnefaldende element ved de to særlige tjenestedage vil være et landsomfattende, intensivt gadearbejde. Da mange forretninger har længe åbent den første lørdag i måneden, vil der være gode muligheder for at aflægge vidnesbyrd på gaden. De ældste vil tilrettelægge samlinger til gadearbejde således at der er forkyndere på gaden hele dagen. I byer med flere menigheder vil bytilsynsmanden tage initiativet til at sikre at alle større forretningsområder bliver betjent på forskellige tidspunkter. Han kan træffe aftale med menighederne så de kommer på aftalte tidspunkter i løbet af dagen. (Omegnsmenighederne kan også inddrages.) Der vil blive aflagt et stort vidnesbyrd når mange forkyndere deltager i gadearbejdet i de centrale bykvarterer i alle større byer. — Se Rigets Tjeneste for februar 1991, side 4.
14 Et omfattende gadearbejde vil gøre sin virkning. Folk vil bemærke den øgede aktivitet, og et godt vidnesbyrd vil blive aflagt. I en tid hvor det ofte er svært at træffe folk hjemme eller at få dem i tale, og med områder hvor der er mange der ikke ønsker besøg, er det vigtigt at intensivere gadearbejdet. Det vil samtidig have en positiv virkning på os selv, idet vor tro og frimodighed vil blive styrket.
Uformel forkyndelse
15 Når vi gavmildt siger „Kom!“ efterligner vi Jehovas kærlighed og frelsesvilje. (1 Tim. 2:3, 4; 2 Pet. 3:9, 10) De fleste af os er aktivt med i arbejdet fra hus til hus. Men sandsynligvis kan vi gøre mere for at forkynde uformelt. Et af vore mål i denne kampagne er at hjælpe alle forkyndere til at have en større andel i den uformelle forkyndelse. Et realistisk mål for uformel forkyndelse er en hjælp til at være mere opmærksom på at udnytte enhver mulighed. Et passende mål kan være at aflægge mindst ét uformelt vidnesbyrd hver dag! De fleste som gennem deres daglige færden kommer i kontakt med mange mennesker, vil kunne nå dette mål. Nogle må være ekstra opmærksomme på de lejligheder der byder sig — og måske endda selv skabe muligheder for at aflægge uformelle vidnesbyrd. En målbevidst og positiv bestræbelse vil imidlertid give mange velsignelser. — 1 Kor. 15:58.
16 Vi må derfor indstille os på at forkynde uformelt, ja, ’gøre vort sind klar til at arbejde’. (1 Pet. 1:13) Vi er overbevist om sandheden, har indviet os til Jehova og ønsker at ære ham, og vi forstår at det er et spørgsmål om liv og død at lære Jehova at kende. Dette er den grundlæggende motivation. Tænk også på at en stor del af dem der er med i sandheden fik deres første kontakt gennem uformel forkyndelse.
17 Hvorfor har mange af os da alligevel svært ved at forkynde uformelt? Det skyldes sikkert flere faktorer. Men i de fleste tilfælde har det noget at gøre med menneskefrygt. Vi må derfor bede Jehova styrke os og give os større frimodighed. (Apg. 4:29-31) Der er naturligvis nogle der af natur er meget frimodige, men de fleste af os må overvinde os selv. Det vil også hjælpe når vi i forvejen har tænkt over hvad vi kan sige for at få en samtale i gang.
18 Selskabet har givet os gode redskaber til at forkynde uformelt. Blandt andet de fire små traktater Liv i en fredfyldt ny verden, Hvorfor man kan stole på Bibelen, Hvilket håb er der for de døde? og Hvad tror Jehovas Vidner? De er lette at have med, og de kan danne grundlag for små samtaler og/eller i sig selv aflægge et godt vidnesbyrd. Som en hjælp til at aflægge mindst ét vidnesbyrd hver dag vil vi derfor tilskynde alle forkyndere til altid at have traktater på sig. Vi kan hjælpe hinanden til at gøre mere ud af denne tjeneste ved at minde hinanden om det og ved at fortælle oplevelser fra denne tjeneste.
19 Lad os her nævne nogle af dem vi har mulighed for at forkynde for: Skolekammerater og lærere, arbejdskammerater, hjemmehjælpere, folk der venter på et offentligt transportmiddel, nogle vi rejser sammen med, nogle vi møder på gaden, ekspedienter i en forretning eller på en benzinstation, ikketroende familie osv. Alle vi møder har brug for sandheden — og vi har den! (Ordsp. 3:27; 1 Joh. 3:16-18) Tænk på at sandheden kan redde liv. Ikke blot det fremtidige liv, men også det nuværende. Mennesker der ville begå selvmord, har fået tro og erfaret at gudhengivenhed indeholder et løfte for livet nu. (1 Tim. 4:8) Her i Danmark forkyndte en søster for et ægtepar der havde besluttet sig til at få foretaget en abort. På et direkte spørgsmål om Bibelens syn på abort, forklarede søsteren hvad Guds ord siger. Damen ændrede indstilling og fødte senere en velskabt søn. Hun sagde til søsteren: „Dine ord den dag frelste hans liv!“ Et budskab med så stor virkning fortjener at blive forkyndt ved enhver lejlighed!
Vis gæstfrihed — gør møderne kendt
20 En betydningsfuld del af vort liv er møderne. Dér undervises vi af Jehova og nyder et opbyggende samvær med vore trosfæller. Men fællesskabet og undervisningen virker også på „ukyndige eller ikke-troende“. Det der bor i deres hjerter vil komme frem og de vil forstå at ’Gud virkelig er iblandt os’.(1 Kor. 14:23-25) Tænk derfor ikke at møderne kun er for dem der allerede har et grundlæggende kendskab til sandheden! Møderne vil have en gavnlig indvirkning på alle der har den rette hjertetilstand. (Apg. 16:14) Mange tager først imod et bibelstudium efter at de med egne øjne har set hvordan Jehovas vidner opfører sig og mærket den venlighed og oprigtige interesse de viser andre. Vær derfor ikke tilbageholdende med at invitere til møderne.
21 I den kommende tid vil vi naturligvis gøre en særlig indsats for at få så mange som muligt med til mindehøjtiden den 30. marts og det særlige foredrag den 7. april. Men vi skal ikke nøjes med det. Menigheden er „Guds husstand . . . en sandhedens søjle og støtte“ og gennem den bliver Guds visdom gjort kendt. (1 Tim. 3:15; Ef. 3:10) Alle vore møder tjener den hensigt at vise hvem Jehovas tjenere er, og vor imødekommende og gæstfrie ånd kan virke meget overbevisende på nye. Gør det derfor til en vane at fortælle andre om møderne og at invitere alle du får kontakt med, til med egne øjne at se hvad sand kristendom udvirker! Selv når nogen angriber os og gentager fordrejede og løgnagtige udtalelser om os, kan vi i nogle tilfælde indbyde dem til selv at erfare hvordan Jehovas vidner er. (Joh. 7:17) Det virker meget inspirerende når der kommer nye til vore møder. Det understreger selve hensigten med vor virksomhed og viser at Jehova velsigner os. Indbyd derfor mere gæstfrit og tilbyd at hente dem der viser interesse.
22 Alle der leder møderne og holder offentlige foredrag tilskyndes til at gøre en særlig indsats for at fremholde stoffet på en forfriskende og undervisende måde. Tilhørerne kan medvirke til at gøre møderne opmuntrende og stimulerende ved ivrigt at deltage i dem. Regelmæssig mødedeltagelse er et udtryk for kærlighed til Jehova og vore brødre, og det beriger os selv når vi opmuntrer hinanden med ansporende kommentarer. — Hebr. 10:24, 25.
23 Vi kan gøre møderne mere kendt ved at bruge løbesedlerne. Det vil ikke være praktisk ved hver distriktsgennemgang at lægge dem ind hvor der ikke er nogen hjemme, men det vil være godt at benytte dem når som helst vi fortæller om og inviterer til møderne. Den præsiderende tilsynsmand vil sørge for at menighedens løbesedler er ført ajour og at de bliver lagt frem så alle kan benytte dem.
Kan flere hjælpes til at sige „kom!“?
24 Jesus gav sine disciple befaling om ’at gøre disciple’. (Matt. 28:19, 20) Ifølge ordene i Åbenbaringen 22:17 gælder denne befaling også den kristne menighed på „Herrens dag“. (Åb. 1:10) Enhver som i tro har indrettet sit liv efter sand kristendom, opfordres til selv at sige „Kom!“ En del af dem der studeres med er sikkert parate til, sammen med menigheden, at sige „Kom!“ Hvis du leder et studium med nogle der er så langt fremme, så forklar dem hvad de skal gøre for at blive udøbte forkyndere. De ældste vil sikre sig at man følger vejledningen i Vagttårnet for 15. november 1988, side 16 og 17, og Vagttårnet for 1. december 1989, side 31.
25 Kristne forældre har naturligvis deres børn med i tjenesten „fra den spæde barndom“ — også selv om børnene ikke har status som forkyndere. De oplærer og underviser dem så de efterhånden får en stærk, personlig overbevisning og selv ønsker at blive en aktiv del af menigheden. (2 Tim. 3:14, 15) Der er sikkert mange børn og unge som, i samråd med deres forældre og de ældste i menigheden, kan få status som udøbte forkyndere. De vil være med blandt det unge mandskab der møder villigt frem. (Sl. 110:3) Unge der tager standpunkt for Jehova, mønstres af ham og efterligner gode bibelske eksempler som Samuel, der var „et lån til Jehova“, og Timoteus, som sidst i teenageårene havde „et godt omdømme“ ikke bare i sin egen menighed, men også i nabomenighederne. — 1 Sam. 1:27, 28; Apg. 16:1, 2.
Kan du være hjælpepioner?
26 Alle der kan være hjælpepionerer i april, eventuelt ved at tage nogle feriedage, tilskyndes til at melde sig. De ekstra samlinger, de særlige tjenestedage og de ekstra fridage i april, vil være en god hjælp til at nå timemålet. Overvej derfor dine muligheder, drøft dem i familien og med andre og tag beslutsomt og tillidsfuldt de nødvendige skridt. (Sl. 50:23) Jehovas navn vil blive æret, et stort vidnesbyrd aflagt og mange retsindige fundet. Vor opgave er at plante og vande, og det må vi gøre godt og flittigt. Så kan vi tillidsfuldt afvente at Jehova vil få det til at gro, nu eller senere. (1 Kor. 3:6-8; Præd. 11:1, 6) Der er store velsignelser i vente for dem der kan være med som hjælpepionerer i april.
27 Der vil sikkert være en del som bedre kan være hjælpepionerer i andre af forårsmånederne, eksempelvis marts eller maj. Dette er naturligvis godt, og de skal endelig gå videre med deres planlægning. Nogle stræber måske endda efter at tage den almindelige pionertjeneste op i en af forårsmånederne — hvilket helt bestemt vil være en god begyndelse på deres pionertjeneste.
28 Hvilke muligheder er der for dem som på grund af alder, sygdom eller særlige forpligtelser ikke kan være hjælpepionerer? De kan først og fremmest bevare den positive indstilling til kampagnen og bede for den. Hverken svigtende helbred eller høj alder kan afholde os fra at bede for hinanden. (Kol. 4:3) Desuden kan de tale positivt til andre om deres muligheder. En ældste på 75 år, bundet til hjemmet på grund af sygdom, talte opmuntrende til to unge søstre om pionertjenesten. Det gjorde indtryk på dem, og nu lægger de planer for at udvide deres tjeneste. Svagelige forkyndere kan sætte sig et rimeligt personligt mål. De samlede resultater af kampagnen vil derefter være til glæde og opmuntring for alle, da de er et udtryk for at Jehova har velsignet vore fælles anstrengelser, vore oprigtige bønner og vores positive indstilling.
Læg planer sammen med jehovas organisation
29 Planer som ikke tager hensyn til Jehovas vilje, er på forhånd dømt til at mislykkes. (Jak. 4:13-15) I de første kapitler i Ezekiels bog skildres i et enestående syn hvordan Jehovas himmelvogn, hans himmelske organisation, bevæger sig derhen hvor Jehova ønsker det. Det majestætiske syn indgyder ærefrygt. Gennem sin synlige organisation — der bevæger sig fremad sammen med Jehovas usynlige, himmelske organisation, hans himmelvogn — giver Jehova os ledelse og omsorg. I en tid hvor verden raver usikkert rundt, kan vi glæde os over at Jehova gennem sin organisation giver os den nødvendige ledelse. — Ez. 1:20.
30 Mens vi i dette forår med øget styrke siger „Kom!“ til alle i vort distrikt, vil vi tænke på de vidunderlige fremtidsudsigter der er for alle som lægger planer sammen med Jehovas organisation. Det er som der blev sagt ved sommerens stævne: „Jehovas himmelvogn fortsætter fremad, og snart vil alt blive herliggjort i overensstemmelse med den herlige Gud der fører vognen — alt sammen til ophøjelse af ham som universets suveræne Hersker. Lad os hele tiden have for øje hvordan Jehovas himmelske organisation støtter os. Hans serafer, keruber og engle er med os i vort store, verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Gå derfor fremad, ja, hold trit med den hurtige himmelvogn, med evigt liv for øje!“