Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/98 s. 2
  • Tjenestemøderne i september

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tjenestemøderne i september
  • Rigets Tjeneste – 1998
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 7. september
  • Ugen fra 14. september
  • Ugen fra 21. september
  • Ugen fra 28. september
Rigets Tjeneste – 1998
km 9/98 s. 2

Tjenestemøderne i september

Ugen fra 7. september

Sang nr. 28

10 min. Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Gennemgå rammen „Et forslag.“

15 min. „Vi kan gøre større gerninger.“ Foredrag med nogen deltagelse fra salen. Tilskynd alle til at sætte sig nogle gode mål for det kommende tjenesteår samt til at gøre en indsats for at nå disse mål. — Se Organiseret til at fuldføre vor tjeneste, side 113-15.

20 min. „Pionerer hjælper andre.“ En ældste forklarer at der ud over den oplæring der gives på Den Teokratiske Skole, er truffet foranstaltning til at pionerer kan hjælpe andre i forkyndelsen. Han stiller spørgsmål ud fra artiklen og indbyder salen til at kommentere, især pionererne og de forkyndere der er eller har været med i programmet. Det drøftes hvordan man får mest ud af programmet. Pionerer kan fortælle hvilken gavn og glæde de har haft af at være med til at hjælpe andre. Forkyndere som har modtaget hjælp, kan give udtryk for deres værdsættelse af denne kærlige ordning og nævne specifikke punkter som har hjulpet dem til at opnå større glæde og flere resultater i tjenesten.

Sang nr. 172 og afsluttende bøn.

Ugen fra 14. september

Sang nr. 160

10 min. Lokale meddelelser. Menighedens regnskabsrapport gennemgås. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa.

15 min. Hvad kræver Gud af os? Foredrag. I næste uge begynder vi at studere denne brochure i grupperne. Tilskynd alle til at være til stede hver gang, samt til at være forberedt. Dette hjælper os til at blive bedre kendt med brochuren og lærer os hvordan vi kan studere den med andre. Læs paragraffen under overskriften „Den bedste måde at læse brochuren på“. Brug stoffet i Vagttårnet for 15. januar 1997, side 16 og 17, til at understrege vigtigheden af at undervise ved hjælp af spørgsmålene, skriftstederne og illustrationerne. Bogstudielederne bør sætte et godt eksempel for dem der leder hjemmebibelstudier, ved ikke at tale for meget eller tage ekstra stof med. — Se Rigets Tjeneste for juni 1996, side 3, paragraf 5.

20 min. Hvordan er det gået i det forløbne år? Sekretæren og tjenestetilsynsmanden gennemgår menighedens tjenesterapport og mødedeltagelse for det forløbne år. De fremhæver nogle positive sider af rapporten og peger på områder hvor der kan gøres fremskridt. Fremhæv hvilke mål de ældste vil koncentrere sig om i de kommende måneder, deriblandt at hjælpe alle til at blive regelmæssige forkyndere. Nævn nogle passende punkter fra kredstilsynsmandens rapport.

Sang nr. 144 og afsluttende bøn.

Ugen fra 21. september

Sang nr. 122

10 min. Lokale meddelelser. Teokratisk Nyt.

15 min. Lokalt behov.

20 min: „Lær brødrene at kende.“ Spørgsmål og svar. Indarbejd tanker fra Vagttårnet for 1. oktober 1988, side 10 og 11. Tilskynd alle til at tage initiativet til at blive bedre kendt med brødrene.

Sang nr. 34 og afsluttende bøn.

Ugen fra 28. september

Sang nr.17

17 min. Lokale meddelelser. Mind forkynderne om at aflevere deres rapport for september. Tilskynd alle til at overveje om de personligt kan øge deres andel i hus-til-hus-arbejdet i oktober med det mål at sprede flere blade. Henvis til Rigets Tjeneste for oktober 1996, side 8, hvor der gives forslag til hvordan man kan forberede præsentationer. Vis hvordan man kan tilbyde de nye blade, og tilskynd brødrene til at sikre sig at de har tilstrækkeligt med blade til deres rådighed. Fortæl begejstret om menighedens planer for den særlige tjenestedag, og tilskynd alle til at være med på den ene eller den anden måde. Der lægges især vægt på gadearbejdet. Nævn at tjenerne i menigheden er besluttede på også at gå foran i denne tjenestegren.

15 min. „Tilsynsmænd der fører an — Tjenestetilsynsmanden.“ Foredrag af tjenestetilsynsmanden. Efter at have gennemgået sine ansvarsopgaver forklarer han hvordan menigheden på specifikke områder kan være med til at fremme forkyndelsen, både hvad kvalitet og kvantitet angår.

13 min. Hvad kræver det at være en god forkynder? Foredrag med nogen deltagelse fra salen. Det er ikke nødvendigt at have ekstraordinære evner og færdigheder; derimod er det vigtigt at vi alle har en villig indstilling der afspejler kærlighed, ydmyghed, nidkærhed og værdsættelse. Lad tilhørerne begrunde hvorfor følgende er ønskeligt: (1) en glad ånd, (2) regelmæssig møde- og svardeltagelse, (3) villighed til at tage imod og varetage opgaver, (4) samarbejde med de ældste og deltagelse i menighedens arrangementer, (5) oprigtig interesse i at hjælpe andre, og (6) regelmæssig deltagelse i forkyndelsen samt rettidig rapportering hver måned.

Sang nr.25 og afsluttende bøn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del