Hvad Jehovas vidner vil gøre og hvad De kan gøre
JEHOVAS VIDNER i Malawi og i alle andre lande har en god samvittighed. De har hverken gjort uret mod mennesker eller regeringer. Og fordi de har bevaret deres loyalitet og integritet over for Guds love, har de heller ikke gjort uret mod ham. De kan tilslutte sig det apostelen Paulus sagde: „Derfor øver jeg mig også selv i altid at have en uskadt samvittighed over for Gud og mennesker.“ — Ap. G. 24:16.
Jehovas vidner har ikke til hensigt at opgive deres loyalitet over for Gud. De vil fortsat gøre hvad hans ord byder dem. Og som sande disciple af Kristus Jesus vil de fortsat underordne sig øvrighederne, i hvilket land de end bor. (Rom. 13:1) De vil ikke forsøge at tage loven i deres egen hånd for at hævne sig på dem der forfølger dem. Det gjorde Guds søn ikke. Om ham skriver apostelen Peter: „Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor, ’han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,’ han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt.“ — 1 Pet. 2:21-23.
Hvis Jehovas vidner benyttede sig af trusler, forsøg på politisk eller økonomisk pres, eller hvis de ophidsede til vold mod modstanderne, ville de blot ligne deres forfølgere. Dette ville koste dem Guds godkendelse. I stedet vil de følge apostelens inspirerede råd: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt; . . . Tag ikke jer selv til rette, I elskede, men giv plads for Guds vrede, thi der står skrevet: ’Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde, siger Herren.’ . . . Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!“ (Rom. 12:17-21) Jehovas vidner ser således hen til at Gud vil lade retfærdigheden ske fyldest og bringe en virkelig og varig befrielse.
En fast tro på Guds magt til at styrke
Det er troen på Guds løfter der sætter Jehovas vidner i stand til at følge denne handlemåde. Skønt Gud tillader at de prøves en tid, vil han aldrig svigte dem. Modstanderne berøver dem måske muligheden for at tjene til livets ophold, men Guds løfte vil vise sig at være sandt: „Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.“ De er derfor ved godt mod og siger: „Herren er min hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et menneske gøre mig?“ (Hebr. 13:5, 6) De ved at Gud vil hjælpe og støtte dem både materielt og på andre måder når de har behov for det; og selv om de skulle dø vil han give dem livet igen i sin nye orden. — Ap. G. 24:15.
Det indgyder dem mod at de personligt fornemmer hans hjælp idet han giver dem styrke til at holde ud og visdom til at klare deres problemer, Som apostelen Paulus og hans medkristne kan Jehovas vidner i Malawi eller i flygtningelejrene sige: „På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte, tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, slået til jorden, men ikke slået ihjel. Altid bærer vi Jesu dødslidelse med os på vort legeme.“ — 2 Kor. 4:8-10.
De føler virkelig trøst i bevidstheden om at Jehova aldrig vil tillade at hans folk bliver splittet og udslettet. Ganske vist kan det ske at de mister deres ejendom og besiddelser. Nogle bliver måske endda dræbt, skønt det som oftest kun er en lille del. Men de ved at eftersom Gud gennem sin udnævnte himmelske dommer, Jesus Kristus, støtter sit folk, vil han aldrig tillade at de bliver tilintetgjort.
De vil fortsat adlyde denne verdens politiske systemers love, og de vil ikke handle respektløst imod dem. Samtidig vil Jehovas vidner trofast holde sig adskilt fra verden. De vil urokkeligt holde fast ved Guds rige som det de sætter deres håb og lid til. Dette er en forudsætning for at de kan have Guds godkendelse. — Joh. 18:36.
Hvad der kan gøres for de forfulgte
Jehovas vidner i Malawi har set hen til Gud i bøn for at få den nødvendige hjælp til at stå prøven igennem og bevare deres trofasthed. Deres åndelige brødre over hele verden beder ligeledes for dem, ligesom de første kristne gjorde da apostelen Peter var i fængsel og i dødsfare. (Ap. G. 12:5) Apostelen Paulus bad sine brødre om at bede for sig så han kunne slippe fra de ikke-troende i Judæa. (Rom. 15:30, 31) De kan også bede til Gud for kristne som i dag lider uretfærdigt.
For længe siden fortalte Guds søn en lignelse hvori han sammenlignede folk på jorden med får og bukke der blev skilt fra hinanden af en hyrde. Han forklarede at han selv ville udføre et sådant adskillelsesarbejde når han kom for at dømme. At han ville være usynligt nærværende forstår vi når han siger at de implicerede ville sige til ham: „Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?“ Jesus sagde at han ville svare: „Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ — Matt. 25:31-40.
Nogle i Malawi og andre steder har set Jehovas kristne vidners lidelser og har hjulpet og trøstet dem. Nogle har set at de var uskyldige og at det budskab de forkyndte var sandt og har derfor taget standpunkt sammen med dem for det der er ret. Dette har bevirket at nogle af disse også er blevet forfulgt. Men de kan glæde sig, for Jehova Gud og hans søn ser det og vil belønne dem. Til mennesker med fårets sindelag lovede Jesus at han ville sige: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt.“ Derved undgår de at måtte „gå bort til evig straf“, den fuldstændige udslettelse der bliver dem til del som følger den modsatte kurs. — Matt. 25:34, 46.
Man må håbe at mange mennesker i Malawi alligevel vil vise Jehovas kristne vidner medfølelse, og beundre dem for det bemærkelsesværdige eksempel på fast tro og ubrydelig hengivenhed over for Guds rige ved hans søn. Man må også håbe at de der sidder i officielle stillinger vil erkende at Jehovas vidner ikke udgør en trussel mod deres land, men at de går ind for retfærdighed og høje moralnormer, egenskaber der virker til opbyggelse af ethvert folk, og at disse embedsmænd vil tage skridt til at råde bod på den uret der er blevet gjort imod Jehovas vidner og derved ophøje deres nation i alle iagttageres øjne.
Jehovas vidner i Malawi, hvad enten de er i landet eller i flygtningelejre uden for landet, beder blot Malawis regering give dem de rettigheder der fremsættes i republikken Malawis grundlov. Dette dokument siger i det første kapitel:
(iii) Regeringen og folket i Malawi vil fortsat anerkende ukrænkeligheden af de personlige friheder der står omtalt i De forenede Nationers menneskerettighedserklæring, og vise troskab mod folkeretten;
(iv) Ingen må berøves sin ejendom uden rimelig erstatning, og kun når samfundets interesser kræver det:
(v) Alle mennesker uanset farve, race eller tro skal nyde de samme rettigheder og friheder.
De begivenheder der for nylig har fundet sted i Malawi og som berører Jehovas vidner, giver landets højeste embedsmænd mulighed for at vise at de er interesseret i disse rettigheder der fremsættes i republikken Malawis grundlov. Vil de nu skride ind for at gengive Jehovas kristne vidner deres lovmæssige rettigheder som borgere i Malawi?
Måske ønsker De personligt at tale til gunst for dem som har været udsat for så voldsomme lidelser i Malawi, ved at skrive til landets myndigheder og meddele dem Deres bekymring for og medlidenhed med disse mennesker, og appellere til dem om at disse mennesker hurtigt må få oprejsning. Nedenfor anfører vi navnene på embedsmænd som en sådan appel meget passende kunne sendes til.
Adresser på embedsmænd
His Excellency the Life President, Dr. H. Kamuzu Banda
Central Government Offices
Box 53
Zomba, Malawi
The Honourable A. A. Muwalo Nqumayo, M.P.
Minister of State (President’s Office)
Central Government Offices
Box 53
Zomba, Malawi
The Honourable A. M. Nyasulu, M.P.
Speaker of National Assembly
Central Government Offices
Box 53
Zomba, Malawi