Gæld — en livsform i dag

HAR De nogen sinde stiftet gæld — lånt penge eller købt noget på kredit eller afbetaling?

Så er De i hvert fald ikke ene om det. Aldrig før i historien har så mange mennesker stiftet gæld.

Firmaer, byer og hele lande stifter gæld. Ja, gældsposterne er større end nogen sinde før. Hvis man lægger sammen hvad forskellige personer og instanser i hele verden skylder væk, bliver resultatet ikke bare milliarder af kroner, men billioner af kroner!

En ny livsform

At stifte gæld er efterhånden blevet accepteret som det normale. Flere og flere gør det — ja, millioner af mennesker. Men sådan har det ikke altid været.

I tidligere generationer satte de fleste familier en ære i at leve gældfrit og anså det næsten for en skam at skylde nogen noget. Mange ville hellere undvære visse ting end de ville påtage sig en gældsforpligtelse.

Selvfølgelig var livsformen før i tiden enklere end den er i dag. De fleste steder var livsformen desuden knyttet til landbruget.

For eksempel var boligerne enklere før i tiden. Mange lande havde store skove, hvorfra man ret billigt kunne skaffe tømmer til husene. Nogle steder var husene simpelt hen lerklinede eller bygget af simple teglsten. I troperne klarede man sig med palmeblade eller stråmåtter. Og den slags huse behøvede man ikke at stifte gæld for at bygge.

Hvis man skulle fra det ene sted til det andet, skete det ofte til fods. Havde man brug for hurtigere transport, kunne man bruge en hest, et æsel eller måske en kamel. Tunge læs blev transporteret i en vogn trukket af en okse, et muldyr eller en hest. Det var kun få familier der behøvede at låne store pengesummer for at købe nogle af disse hjælpemidler.

Dramatiske forandringer

Nu har alt dette ændret sig totalt, både i industrilandene og i landbrugslandenes byer. I dag er det praktisk talt umuligt at leve på samme enkle og billige vis som før i tiden.

Nu er boligerne selvfølgelig blevet meget bedre, men også dyrere. Samfærdselen foregår ved hjælp af biler, tog og flyvemaskiner, som også koster penge. Lastbiler og godsvogne kan medføre store vareladninger, men samtidig sluger de penge. Der skal også bruges penge til kontorbygninger, maskiner og alt andet som virksomhederne skal bruge.

Nationerne bevæbner sig med nye, avancerede krigsvåben. En ny ubådstype kan i dag koste omkring 6 milliarder kroner! Staterne yder deres befolkning mange forskellige tjenester: de sørger for politi, brandvæsen, renovation, kloakering, vedligeholdelse af veje, vandforsyning, folkepension, understøttelse og meget andet. Alt dette betyder store udgifter for det moderne samfund.

Det er kun de færreste enkeltpersoner, firmaer, kommuner eller lande som i forvejen kan spare sammen til disse betalinger. De låner altså pengene.

Endnu en årsag

For enkeltpersoners vedkommende kan arbejdsløshed eller økonomiske tab være grunden til at de må låne penge. Det er også forståeligt at man må låne hvis man skal købe større ting som et hus eller en bil.

Nu er der imidlertid flere og flere mennesker der stifter gæld for at kunne købe ting som er mindre vigtige. For nogle få år siden fandtes hverken fjernsynet, radioen eller mange af de andre tekniske indretninger og hjælpemidler vi har i dag. Men nu regner mange disse ting for at være næsten uundværlige.

For at kunne få disse ting øjeblikkelig, stifter man gæld og håber at kunne betale senere. Det er efterhånden sjældent at nogen altid sparer sammen først, og derefter køber.

Men spørgsmålet er om dette kan blive ved. Kan den uhæmmede lånen-penge og given-penge-ud som foregår i hele verden, fortsætte? Kan man hobe den ene gældsbyrde oven på den anden, uden at samfundet en dag går i knæ under byrden? Har verden måske allerede nået et krisepunkt på grund af sine gældsposter?