Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g95 8/6 s. 12-14
  • Kan det svare sig at stifte gæld?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan det svare sig at stifte gæld?
  • Vågn op! – 1995
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Undgå for stor gæld
  • Kan Bibelen hjælpe?
  • Gæld — let at stifte, svær at afvikle
    Vågn op! – 1990
  • Guide til at blive gældfri
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Gæld — en livsform i dag
    Vågn op! – 1977
  • Er gælden ved at nå krisepunktet?
    Vågn op! – 1977
Se mere
Vågn op! – 1995
g95 8/6 s. 12-14

Kan det svare sig at stifte gæld?

„BRUG aldrig penge før du har dem.“ For mange mennesker er gæld en uadskillelig del af deres hverdag, og derfor kan dette råd fra USA’s tidligere præsident Thomas Jefferson måske lyde lidt gammeldags.

I mange lande er lønningerne lave set i forhold til priserne, og inflationen udhuler folks opsparing. Den økonomiske situation har også indflydelse på folks værdinormer. Ikke desto mindre er det vigtigt at man er ærlig. Og da det er meget almindeligt at snyde i skat og undlade at tilbagebetale sin gæld, er det en udfordring at bevare en god samvittighed. Intet under at mange ofte taler om økonomi. Man forsøger naturligvis at løse sine økonomiske problemer, samtidig med at man gennem aviser, tidsskrifter og i fjernsynet får det ene forslag efter det andet til hvordan man kan spare penge eller tjene penge. Man er med rette bekymret for hvordan det skal gå en selv og ens familie. — 1 Timoteus 5:8.

Eftersom det er relativt få der kender til økonomisk stabilitet, kan man meget passende spørge hvad man kan gøre for at undgå at udsætte sin familie for at lide afsavn. Man må først og fremmest holde sig en vigtig belæring for øje.

Undgå for stor gæld

Hvorfor stifter nogle gæld? Det er ikke altid på grund af nød, som for eksempel sygdom. Men ønsket om visse materielle goder kan være meget stærkt. På den anden side er det ikke i sig selv forkert at stifte gæld. Faktisk kan det være bedre at betale af på et hus end at betale husleje, og at optage et lån hvis det er nødvendigt at købe en bil. En familieforsørger ønsker at hans familie skal have det godt. Han vil gerne være en god ægtemand og fader. Sandsynligvis synes han at hans familie er lige så berettiget til at nyde gavn af materielle goder som andre er.

Det skal indrømmes at det kan være fristende at låne penge til noget man længe har ønsket sig, men som man egentlig ikke har brug for. Hvorfor ikke glæde sig selv med et nyt sæt tøj, nogle nye sko eller en splinterny bil? Og hvem kunne ikke tænke sig et smukkere hjem? Men pas på! Mange forretningsfolk er dygtige til at overtale, og de tjener mange penge på at sælge folk noget de egentlig ikke har brug for, endsige råd til.

Husk også at det kan skabe et spændt forhold i familien at skulle overholde sine betalingsforpligtelser. Uoverensstemmelser og bitterhed kan opstå. Dramatikeren Henrik Ibsen havde ret da han sagde: „Der kommer noget ufrit, og altså også noget uskønt, over det hjem, som grundes på lån og gæld.“ Hvis man ikke betaler til tiden, kan man ødelægge sit gode navn og rygte. Det er meget nemmere at bruge de lånte penge end at betale dem tilbage med renter, og mange har derfor opdaget at det de har købt for lånte penge ikke har givet dem den glæde de havde regnet med.

Mange lande bliver ved med at optage lån, hvorved de blot forøger rentebyrden. Dette er måske ganske normalt, men hvorfor efterligne forgældede nationer? For stor gæld kan i højere grad bidrage til folks fattigdom og utryghed end den kan forøge deres rigdom. Som et ordsprog lyder: „Det er svært at betale for brød man har spist.“

Belastningen ved en gældspost er ikke nær så stor hvis man har lært at bruge sine midler klogt. Tag dig derfor tid til nøje at planlægge dine indkøb så du kan undgå at føle dig presset eller lokket til at optage lån. Selv i lande hvor inflationen er løbet løbsk, er der mulighed for at spare penge — ved at købe på udsalg eller ved at begrænse sine indkøb til det mest nødvendige. Det kræver at man udelukkende lever af de midler man har til rådighed og at man er villig til at vente med et indkøb eller til helt at klare sig uden.

Spørg dig selv: Vil det gå ud over min familie hvis jeg stifter gæld? Hvilket ry vil jeg få hvis jeg ikke kan tilbagebetale lånet? Der går måske lang tid før man genvinder andres tillid. Heldigvis er det muligt at få god og praktisk vejledning. Vi vil opfordre dig til at undersøge Bibelen; måske kan den hjælpe dig og din familie i økonomiske anliggender.

Kan Bibelen hjælpe?

Som det vigtigste af alt kan Bibelen hjælpe os til at opdyrke en ubetinget tillid til Jehova. Vi har afgjort brug for hjælp i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) I Bibelen får vi denne formaning: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for [Gud] har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ (Hebræerne 13:5, 6) Det er meget vigtigt at vi opdyrker en stærk tro på Gud som vor Forsørger.

Bibelen fortæller ikke hvordan hver enkelt skal ernære sig, men den giver nogle gode og sunde retningslinjer. Jesus Kristus opfordrede sine tilhørere til først og fremmest at tænke på deres åndelige tilstand: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Vi bliver også tilskyndet til at sætte os mål: „[Sæt] jer som mål at leve stille og passe jeres egne sager og arbejde med jeres hænder, sådan som vi har befalet jer, så I kan vandre anstændigt over for dem udenfor og ikke trænge til noget.“ (1 Thessaloniker 4:11, 12) Hvis man skal leve stille og opnå et vist mål af ro i tilværelsen, må man bevæge sig inden for rammerne af sin økonomiske formåen.

Guds ord kan hjælpe os til at korrigere vor tankegang. Ordsprogenes Bog giver udtryk for følgende ligevægtige synspunkt: „Giv mig hverken fattigdom eller rigdom. Lad mig fortære det brød der tilkommer mig, så jeg ikke bliver mæt og fornægter dig og siger: ’Hvem er Jehova?’ og heller ikke kommer i nød og stjæler og skader min Guds navn.“ (Ordsprogene 30:8, 9) Vi skal derfor ikke være skamfulde over at vi i det mindste i nogen tid må klare os med lidt mindre. Vi bør aldrig ligne de mange der lader deres lykke afhænge af materielle ting, og vi skal heller ikke sammenligne os med andre eller gå for højt op i hvad man kan købe for penge. — Mattæus 6:31-33.

Bibelen kan også hjælpe os til at opdyrke gode vaner. Vi kan lære at være sparsommelige uden at være smålige, og at finde glæde ved de ting vi har råd til at købe. Hvis du er ung, så forvent ikke at du på én gang kan få alt det de voksne har anskaffet sig i løbet af mange år. Undgå at blive materialismens slave. Det er ikke pengene i sig selv Bibelen advarer os imod, men „kærligheden til penge“. Den siger: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:9, 10) Det er meget vigtigt at vi lærer at skelne mellem det vi virkelig behøver og det vi blot ønsker.

Synes du at du tjener for lidt? Det er ganske vist ikke nemt at lide afsavn uden at blive frustreret. Men vær villig til at klare dig uden visse mindre væsentlige ting i stedet for at anskaffe dem for lånte penge — hvilket kan blive meget byrdefuldt og endda føre til økonomiske tab. Planlæg omhyggeligt dine indkøb, og vær økonomisk. Måske kan du få nogle praktiske råd ved at tale med en erfaren ven. Vil din situation blive bedre hvis du lærer et nyt fag? Uanset omstændighederne, så husk at det er vigtigt at følge Bibelens principper, at sætte åndelige interesser først og at stole helt på Jehova. — Filipperne 4:11-13.

Det kan i mange tilfælde ikke svare sig at stifte gæld. Det er blevet sagt at „en mand i gæld er fanget i et net“. Gældsbyrden kan være ødelæggende for familien, sundheden og åndeligheden. Gæld kan endda gøre låntageren endnu mere fattig. Ordsprogene 22:7 siger: „Den rige hersker over dem der har få midler, og låntageren er træl for den mand der låner ud.“ Undgå derfor unødig gæld. Vi kan stadig høste gavn af det princip der ligger til grund for apostelen Paulus’ råd til de kristne: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden; for den der elsker medmennesket har opfyldt loven.“ — Romerne 13:8.

Uanset landets økonomiske situation kan vi trygt se Guds kommende nye verden i møde. Snart vil menneskeheden ikke længere være delt i långivere og låntagere. Ingen vil være fattig under Guds rige. Jehovas løfte vil gå i opfyldelse: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ (Salme 72:12, 13) I stedet for udelukkende at kæmpe for at overleve, vil jordens indbyggere til den tid kunne „glæde sig over megen fred“. — Salme 37:11.

[Illustration på side 12]

Thomas Jefferson

[Kildeangivelse]

Maleri af Gilbert Stuart. Med tilladelse af Bowdoin College Museum of Art/Dictionary of American Portraits/Dover

[Illustration på side 13]

Det kan være en belastning for ægteskabet hvis man har for stor en gæld

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del