Nyt fra Rigets arbejdsmark

Jehova velsigner vedholdenhed

DYB kærlighed til Jehova Gud og ansvarsfølelse over for andre bevæger Jehovas vidner til at arbejde vedholdende for at alle skal få lejlighed til at høre den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Derfor var en søster fast besluttet på at få lov til at forkynde for de soldater der sammen med deres familier boede på en kaserne i hendes distrikt.

Den ene gang efter den anden var hun blevet nægtet adgang af den vagthavende kaptajn. Søsteren fortæller: „Jeg besluttede mig derfor til at kontakte kommandanten, der var oberst. Men da jeg ringede, afslog hans sekretær at stille mig ind til ham. I stedet søgte jeg at træffe obersten i hans private bolig, der lå uden for kasernen, og det lykkedes. Da han spurgte mig hvor jeg stammede fra, kunne jeg fortælle at jeg var født på den lille hovedø i Fiji. Han lyttede derefter respektfuldt til min anmodning og fortalte at han havde hørt om Jehovas Vidner, men at han aldrig havde fået forklaret hvad vort arbejde gik ud på. Jeg benyttede denne glimrende lejlighed til at forkynde for ham, hvorefter han modtog tre bibelstudiehåndbøger. Vi aftalte at jeg den følgende tirsdag, klokken ni om morgenen, skulle møde på hans kontor på kasernen. Da jeg ankom sammen med en anden søster, havde vagterne allerede fået besked om vort besøg og meddelte os at vi havde fået tilladelse til at forkynde i hele bebyggelsen. Kommandanten for vagterne sagde: ’Jeg vil nu give officererne besked om at alle døre skal være åbne for jer på fredag, og at det — selv om vi alle tilhører forskellige religioner — lige så godt kan være jer der lader varslet om himmeriget og verdens ende lyde.’“

„Da vi ankom om fredagen,“ fortæller søsteren videre, „lød følgende ordre fra en af militærets højttalervogne der kørte rundt på kaserneområdet: ’To ældre damer besøger kasernen med et advarselsbudskab til jer. Luk venligst jeres døre op og lyt til dem. Undgå ordstrid eller på anden måde at skabe misstemning.’ Vi arbejdede derefter på kaserneområdet fra klokken 8.30 til klokken 17, og spredte 100 bøger og 200 blade. Dette har resulteret i en række genbesøg og nye bibelstudier.“

Følgende interessante erfaring kommer fra en anden ø i det sydlige Stillehav, hvor nogle specialpionerer kort forinden havde påbegyndt forkyndelsesarbejdet trods modstand fra ledere inden for Den Forenede Kirke. Mens kredstilsynsmanden var på besøg ville pionererne genbesøge en interesseret der var vanskelig at få kontakt med fordi landsbyens høvding, under påvirkning fra kirkens ledere, nægtede at lade Jehovas vidner komme ind i byen. Den dag var landsbyhøvdingen imidlertid ikke hjemme, så nu kunne forkynderne komme i forbindelse med den interesserede, og et godt vidnesbyrd blev aflagt. Da de forlod byen igen fik de øje på en stor kano der nærmede sig. Det så ud til at dens motor var havareret, for folkene om bord havde taget padlerne i brug. Jo, det var selveste landsbyhøvdingen der var på vej hjem, men for sent til at forhindre besøget. Da pionererne kom hjem sagde en af dem til kredstilsynsmanden, på pidgin: „Me fella thinkim might angel now breakim engine belong him.“ („Jeg er sikker på at det må være en stærk engel der har ødelagt hans motor.“)

Jehova har tydeligvis velsignet disse forkynderes vedholdenhed med hensyn til at adlyde hans befaling om at forkynde „denne gode nyhed om riget“.