Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 1/6 s. 24
  • Gud er ikke partisk

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Gud er ikke partisk
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Lignende materiale
  • Vi venter et rige som ’ikke er en del af denne verden’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Soldat
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Jehova velsigner vedholdenhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • En soldat som blev forkynder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 1/6 s. 24

Nyt fra Rigets arbejdsmark

Gud er ikke partisk

FOR over 1900 år siden forkyndte apostelen Peter for militærpersonen Kornelius, der var centurion, og sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Kornelius viste at han var gudfrygtig og elskede retfærdighed. Han lyttede til det vidnesbyrd Peter aflagde og blev en kristen.

Det samme princip gælder i dag — Gud er ikke partisk. Det får vi bekræftet af en oplevelse fra Tyskland. Rapporten lyder:

„I menighedens distrikt er der en stor russisk kaserne. I 1989, lige efter Berlinmurens fald, forhørte de ældste sig om hvorvidt nogle af forkynderne kunne tale russisk. Det var vi nogle stykker der kunne, og vi begyndte at arbejde i dette distrikt, hvilket har vist sig at være til stor glæde. Det følgende er én af mange oplevelser.

Jeg gik sammen med en dengang udøbt forkynder da vi traf en kommandant. Han lyttede til det vi havde at sige og indbød os til at holde foredrag for sine soldater. Han sagde at de også skulle høre om Gud og Bibelen, og vi aftalte derfor at komme igen.

Vi bad en søster der taler flydende russisk, om at tage med som tolk. I kasernens opholdsrum anbragte vi nogle bibelske publikationer på et bord og talte til 68 soldater, hvorefter vi besvarede deres spørgsmål. Bagefter tog de med glæde imod 35 bøger og næsten 100 blade. Da vi forlod opholdsrummet lagde vi mærke til små grupper der drøftede publikationerne.

Vi aftalte at komme igen den 4. juli 1992. Da vi ankom klokken 10.50 fortalte portvagten at soldaterne ventede os. En major ledsagede os til opholdsrummet, og vi blev klar over at en dame der tidligere havde modtaget nogle af vore publikationer til biblioteket, havde annonceret vort besøg ved at ophænge plakater rundt om på kasernen. Tre brødre holdt små indlæg om vort verdensomspændende arbejde og viste hvorfor man kan stole på Bibelen. Derefter var der tid til spørgsmål fra publikum som vi besvarede ud fra Bibelen. Et af spørgsmålene var: ’Hvordan ser Jehovas Vidner på militærtjeneste, og er nogen af dem soldater?’ Den udøbte forkynder jeg tidligere havde fulgtes med, fik her lejlighed til at beskrive sine 25 år inden for det østtyske militær, hvor han de sidste år havde været kaptajn i flyvevåbenet. Han fortalte hvordan han havde lært Gud og Bibelen at kende og derfor nu ønskede at blive et af Jehovas vidner. Hans beretning gjorde et dybt indtryk på soldaterne. På syv minutter tog soldaterne alle de publikationer vi havde medbragt, og mange var interesserede i at få en bibel. I en boghandel fik vi fat i syv russiske bibler, som de med værdsættelse modtog. Det var en stor glæde at fortælle disse åndeligt hungrende mennesker om Bibelen, og vi håber at de vil følge vore tilskyndelser.“

Gud er afgjort ikke partisk. Gennem sit ord henvender han sig til oprigtige mennesker uanset hvor de bor og hvem de er. Han indbyder dem til at lære ham og hans søn, Jesus Kristus, at kende, og mange fra forskellige samfundslag følger denne opfordring. — Johannes 17:3.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del