Tilliden kan genoprettes
DEN nuværende tillidskrise er et tegn på „de sidste dage“, men mangelen på tillid var også et problem for tusinder af år siden. (2 Timoteus 3:1) Den opstod første gang på et sted hvor man mindst af alt skulle vente det — i Paradiset. Bibelen siger om stedet: „Gud [plantede] en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet. Således lod Jehova Gud af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af; desuden livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.“ — 1 Mosebog 2:8, 9.
Af de efterfølgende vers fremgår det hvad dette har at gøre med vore dages tillidskrise. Vi læser: „Jehova Gud [gav] mennesket dette påbud: ’Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.’“ (1 Mosebog 2:16, 17) Havde Adam nogen grund til at tvivle på det Jehova havde sagt?
Vi læser videre: „Nu var slangen det forsigtigste af alle markens vilde dyr som Jehova Gud havde frembragt, så den sagde til kvinden: ’Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?’ Hertil sagde kvinden til slangen: ’Af frugten på havens træer har vi lov at spise. Men med hensyn til at spise af frugten på det træ der er midt i haven har Gud sagt: „I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for at I ikke skal dø.“’ Da sagde slangen til kvinden: ’I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.’ Da så kvinden at træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter, ja, træet var indbydende at se på. Så hun tog af dets frugt og gav sig til at spise den. Senere gav hun også noget til sin mand da han var hos hende, og han gav sig til at spise den.“ — 1 Mosebog 3:1-6.
Ved at ignorere Guds tydelige advarsel viste Adam og Eva at de manglede tillid til Jehova. De genspejlede Guds ærkefjende, Satan, der havde talt til Eva gennem en bogstavelig slange. Satan nærede ikke tillid til Jehovas måde at styre på. På grund af dette og et stolt og ærgerrigt hjerte gjorde han oprør mod Gud og forledte de to første mennesker til at gøre det samme. Han fik dem til at tro at man ikke kunne stole på Gud.
Et anspændt forhold
De der ikke stoler på andre, har ofte svært ved at bevare venskaber. Publilius Syrus, en romersk skribent fra det første århundrede før vor tidsregning, skrev: „Tillid er det eneste venskabsbånd.“ Adam og Evas oprør viste at de ikke stolede på Gud. Der var derfor ikke noget grundlag for at Gud kunne stole på dem. Dette tillidsbrud resulterede i at de to første mennesker mistede deres venskab med Gud. Intet tyder på at Jehova nogen sinde talte til dem igen efter at han havde dømt dem til døden for deres oprør.
Adam og Evas indbyrdes forhold led også skade. Jehova advarede Eva: „Med fødselsveer skal du føde børn, og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ (1 Mosebog 3:16) The Jerusalem Bible gengiver sidste del af verset på denne måde: „Han skal spille herre over dig.“ Frem for at være et kærligt overhoved for sin kone sådan som det havde været Guds mening, ville Adam nu „herske“ eller „spille herre“ over hende.
Efter at de havde syndet, prøvede Adam at lægge skylden på sin kone. I hans øjne var det på grund af det hun havde gjort, at de blev forvist fra en fuldkommen have til en uopdyrket jord, hvor de skulle slide og slæbe under langtfra ideelle forhold, før de vendte tilbage til støvet. (1 Mosebog 3:17-19) Man kan let forestille sig at dette skabte gnidninger mellem dem. Adam har muligvis overreageret og sagt at han aldrig nogen sinde ville lytte til Eva igen. Måske har han følt sig i sin gode ret til at sige til hende at ’fra nu af er det mig der bestemmer!’ Eva, derimod, har måske følt at Adam ikke havde levet op til sit ansvar som familieoverhoved, hvilket har fået hende til at miste tilliden til ham. Under alle omstændigheder medførte menneskenes manglende tillid til Gud at de mistede venskabet med ham, og at deres forhold til hinanden led skade.
Hvem kan vi stole på?
Det er ikke alle der fortjener vores tillid, sådan som eksemplet med Adam og Eva viser. Hvordan kan vi vide hvem der fortjener vores tillid, og hvem der ikke gør?
Salme 146:3 giver os dette råd: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ Og i Jeremias 17:5-7 læser vi: „Forbandet er den våbenføre mand som sætter sin lid til det jordiske menneske og har gjort kød til sin arm, og hvis hjerte vender sig bort fra Jehova.“ Men videre siges der: „Velsignet er den våbenføre mand som sætter sin lid til Jehova, og som har gjort Jehova til sin fortrøstning.“
Det betyder dog ikke at det altid er forkert at stole på mennesker. Skriftstederne gør blot opmærksom på at mens Gud altid vil være vores tillid værdig, kan det undertiden være katastrofalt at stole på ufuldkomne mennesker. For eksempel vil de der sætter deres lid til at mennesker kan udrette det som kun Gud kan udrette, nemlig tilvejebringe frelse og indføre sand fred og sikkerhed, uvægerlig blive skuffede. — Salme 46:9; 1 Thessaloniker 5:3.
Faktisk fortjener mennesker og menneskeskabte institutioner kun andres tillid i den udstrækning de handler i overensstemmelse med Guds hensigt og de kristne principper. Hvis andre skal have tillid til os, må vi derfor tale sandt og være ærlige og pålidelige. (Ordsprogene 12:19; Efeserne 4:25; Hebræerne 13:18) Kun ved at opføre os i harmoni med Bibelens principper vil den tillid andre har til os, være berettiget og vise sig at være til gensidig styrke og opmuntring.
Hvordan tilliden genoprettes
Jehovas vidner har et solidt grundlag for at stole på Gud og tilskynde andre til at gøre det samme. Jehova er trofast og loyal. Da „det er umuligt for Gud at lyve“, kan man altid have tillid til at han vil gøre som han har sagt. Tillid til kærlighedens Gud vil aldrig føre til skuffelse. — Hebræerne 6:18; Salme 94:14; Esajas 46:9-11; 1 Johannes 4:8.
De der er forenede i deres tillid til Jehova, og som lever efter hans principper, føler sig stærkt motiverede til at stole på hinanden. I en verden der befinder sig i en tillidskrise, er det skønt at finde nogle der er pålidelige. Forestil dig hvor anderledes verden ville være hvis vi kunne have ubetinget tillid til det alle andre sagde eller gjorde. Sådan vil det være i den kommende nye verden som Gud har lovet. Dér vil der aldrig opstå tillidskriser.
Kunne du tænke dig at opleve dette? I givet fald vil Jehovas vidner opfordre dig til at styrke din tillid til Gud og hans løfter. Hvordan? Ved at lære mere om det der kræves for at opnå livet. Et studium af Bibelen vil vise at Gud eksisterer, at han er interesseret i menneskehedens velfærd, og at han snart vil løse problemerne i verden ved hjælp af sit rige. Millioner har lært at sætte deres lid til Gud og hans ord, Bibelen. Jehovas vidner vil gerne vederlagsfrit demonstrere hvordan et bibelstudium foregår. Du er velkommen til at skrive til udgiverne af dette blad for at få yderligere oplysninger.
[Tekstcitat på side 5]
Mangel på tillid til Gud fører til dårlige forhold mennesker imellem
[Tekstcitat på side 6]
Man fortjener kun andres tillid i den udstrækning man handler i overensstemmelse med de kristne principper