Menighedens møder — 7. del: Hjælp flere til at overvære møderne
1 Efter at den hellige ånd var blevet udgydt over Jesu disciple på pinsedagen år 33, blev der oprettet kristne menigheder det ene sted efter det andet. De kristne var nu det folk der havde Guds ånd, og de kom regelmæssigt sammen. (Apg. 2:1; 13:1) Også i dag indser Jehovas tjenere at de regelmæssigt må overvære menighedens møder. Vi vil gerne tilskynde alle menighedens medlemmer og de interesserede der bor i vort distrikt til at samles regelmæssigt med os.
2 I tjenesteåret 1980 var mødedeltagelsen her i landet for de fem ugentlige møder således: Det offentlige møde — 95 procent; vagttårnsstudiet — 89 procent; den teokratiske skole — 91 procent; tjenestemødet — 90 procent; og menighedsbogstudiet — 89 procent. Hvordan er mødedeltagelsen i jeres menighed i sammenligning hermed? Hvad kan vi gøre for at tilskynde endnu flere til at komme sammen med os hver uge? — Hebr. 10:24, 25.
Hvordan vi hjælper de interesserede
3 Som foreslået i Rigets Tjeneste for februar 1981 må vi lede dem vi studerer Bibelen med, til menigheden. Uge efter uge kan vi progressivt forklare dem hvordan menigheden og vort samfund er opbygget og fungerer. Forklar formålet med de fem ugentlige møder, hvordan de ledes, hvilke lærebøger der bruges, og så videre. Flere forslag findes i Egnede til at være Ordets Tjenere, s. 200-203.
4 Glem heller ikke at bruge løbesedlerne med de fem møder og rigssalens adresse. De rejsende tilsynsmænd har bemærket at man i mange menigheder ikke har disse løbesedler eller ikke bruger dem. Har I dem i jeres menighed? Hvis ikke, kan sekretæren indsende en ordre med det samme. (Husk hvis tiderne er ændret.) Har du løbesedlerne med i din forkyndermappe, og søger du at få afleveret en hvert eneste sted? Det sker at folk kommer i sandheden på grund af en enkelt løbeseddel.
5 De der overværede mindehøjtiden i april, må fortsat hjælpes til at komme i rigssalen. Vi er altid glade når der kommer nye. Men hvis de skal vokse åndeligt, må de komme regelmæssigt. Hvordan kan vi få dem til at forstå dette? Tænk tilbage til dengang du selv var i rigssalen for første gang, og prøv om du kan huske hvad det var der gjorde indtryk på dig. Hvorfor kom du igen? Var det ikke på grund af den venlige modtagelse du fik? Der var mange der hilste på dig og fik dig til at føle dig hjemme. Da du lyttede til deres samtale forstod du sikkert at der var mange som havde gjort noget særligt for at få andre med i rigssalen. Det var tydeligt at det var lykkelige mennesker der interesserede sig for andre og havde indbyrdes kærlighed. Det gjorde dybt indtryk på dig. Spørgsmålet er derfor: Kan vi gøre mere for at hilse på de nye og få dem til at føle sig velkomne?
6 Giver du andre kørelejlighed? De interesserede er som regel mere villige til at overvære møderne hvis vi træffer en fast aftale om at komme forbi hver uge og lade dem køre med. En sådan personlig interesse kan have stor betydning. Kan vi personligt gøre mere for at hjælpe andre i denne henseende?
Hvordan tjenerne kan hjælpe
7 De ældste og menighedstjenerne kan gøre meget for at øge interessen for de lokale møder og hjælpe såvel enlige forkyndere som familier til at overvære dem regelmæssigt. Nu og da kan de besøge vennerne i deres hjem for at tilskynde dem i denne retning. (1 Pet. 5:2) Kan der gøres mere for at hjælpe de syge og de ældre til at overvære møderne? Og hvordan med dem der er åndeligt svage, eller dem der ingen transportmuligheder har?
8 Ofte kan interessen for møderne styrkes ved at man skærper menighedens appetit. For eksempel kan man på opslagstavlen sætte en liste over de kommende offentlige foredrag, og ved hvert tjenestemøde kan man nævne emnet for den følgende søndag samt talerens navn. Bogstudielederne kan regelmæssigt minde forkynderne om hvad der skal behandles på møderne, hvilket stof der kræver særlig forberedelse, og så videre. Gør de udnævnte tjenere alt hvad de kan i denne henseende?
9 Lad os alle sammen gøre alt hvad vi kan for at hjælpe andre til at overvære møderne. Da vil flere af vore brødre blive styrket og opmuntret.