Hvem er de sande evangelieforkyndere?
UANSET hvor du bor er dit liv på en eller anden måde blevet berørt af den forkyndervirksomhed som Jesus Kristus iværksatte. Men ikke alle der har påberåbt sig at repræsentere Kristus, har forkyndt sandheden fra Guds ord. Ikke alle evangelieforkyndere — hverken i fortiden eller i nutiden — har været optændt af den missionærånd der kendetegnede Kristi disciple i det første århundrede.
Sandt nok anslår man at kristenhedens kirker i vor tid har omkring 220.000 missionærer rundt om i verden, men står disse missionærer mål med de bibelske krav til sande evangelieforkyndere? Det var ikke hensigten at den kristne forkyndelse skulle udarte til en form for åndelig imperialisme, og at forkynderne skulle virke som forkæmpere for verdslige kolonimagter. (Jævnfør Jakob 4:4.) De sande kristne forkyndere skulle heller ikke udbrede en såkaldt befrielsesteologi og medvirke til radikale ændringer i de politiske og sociale ordninger. Og Jesus havde ikke i tanke at hans disciple skulle fremstå som prædikanter der slog andre oven i hovedet med bibelcitater mens de skrigende udråbte deres personlige fortolkning af Bibelens budskab over tv og radio. (Johannes 17:16; Mattæus 6:24) Men hvad vil det da sige at være en evangelieforkynder?
Hvad er sand evangelieforkyndelse?
På Bibelens originalsprog, hebraisk og græsk, er en evangelieforkynder en der viderebringer godt nyt.a Det vil sige godt nyt om frelse, om et retfærdigt herredømme og om fred. I Esajas 52:7 står der for eksempel: „Hvor skønt et syn på bjergene: til fods kommer den som bringer godt nyt, den som forkynder fred, den som bringer godt nyt om noget bedre, den som forkynder frelse, den som siger til Zion: ’Din Gud er blevet konge!’“
Da Guds søn blev født som menneske bekendtgjorde en engel for hyrderne: „I skal ikke være bange, for, se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren.“ (Lukas 2:10, 11) Den gode nyhed drejer sig altså om Jesus Kristus.
Omkring 30 år senere gik Jesus på sabbatsdagen ind i synagogen i byen Nazaret, hvor han stod op for at læse. „Så rakte man ham profeten Esajas’ skriftrulle, og han åbnede skriftrullen og fandt det sted hvor der stod skrevet: ’Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt.’“ Da han var færdig med at læse „rullede han skriftrullen sammen, gav den tilbage til tjeneren og satte sig; og alles øjne i synagogen var spændt rettede mod ham. Da begyndte han med at sige til dem: ’I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.’“ Jesus var altså en forkynder af godt nyt, og denne gode nyhed drejede sig om Guds rige. — Lukas 4:17-21; 8:1.
Jesus sammenlignede sit forkyndelsesarbejde med en høst og sagde at ’høsten var stor, men arbejderne få’. (Mattæus 9:36-38) Derfor oplærte og udsendte han sine disciple som evangelieforkyndere. (Mattæus, kapitel 10; Lukas, kapitel 10) Det centrale i deres forkyndelse var ligeledes „himlenes rige“. (Mattæus 10:7) Det var dog ikke kun Jesu apostle der skulle forkynde om Riget.
Da der udbrød forfølgelse mod den nyoprettede kristne menighed i Jerusalem, blev „alle undtagen apostlene . . . spredt ud over Judæas og Samarias egne“, som det berettes i Apostelgerninger 8:1. Hvordan forholdt disciplene sig nu efter at de var blevet spredt? Skjulte de sig i frygt? Nej, for i vers 4 i samme kapitel berettes der: „De der var blevet spredt gik imidlertid gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed.“ På denne måde blev en stor høst bragt i hus af det første århundredes evangelieforkyndere.
Opslagsværket A Theological Word Book of the Bible oplyser interessant nok følgende: „I Det Nye Testamente har forkyndelse intet at gøre med det at holde en prædiken for de omvendte, sådan som man almindeligvis opfatter det i dag; derimod drejede det sig altid om at bekendtgøre ’det gode budskab fra Gud’ for den ikkekristne verden.“ Altså må alle kristne være evangelieforkyndere, og deres forkyndelse er ikke begrænset til det at de blot taler med deres trosfæller.
Men hvad går denne forkyndelse af evangeliet ud på i vor tid? Jesus forudsagde at ’denne gode nyhed om riget ville blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så ville enden komme’. (Mattæus 24:14) Og Jesus påbød ikke alene dem der så ham stige op til himmelen men alle sine fremtidige disciple at „være vidner om [ham] både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8, se også Mattæus 28:19, 20.
Det centrale i det budskab som enhver evangelieforkynder har til opgave at udbringe, er altså den gode nyhed om Jehova Guds rige under ledelse af hans udnævnte konge, Jesus Kristus, Fredsfyrsten. (Esajas 9:6) Den gode nyhed indbefatter tillige alle de sandheder Jesus fremholdt og som hans disciple nedskrev. Vor tids sande evangelieforkyndere holder sig derfor trofast til dette.
Hvem står bag den sande evangelieforkyndelse?
Sande evangelieforkyndere tilbeder Jehova som deres Gud. Han er den store Evangelieforkynder, den der står bag forkyndelsen af den gode nyhed. (Galaterne 3:8; Åbenbaringen 10:7) Det er Jehovas ønske at alle mennesker skal have lejlighed til at høre og reagere på det budskab han lader forkynde, for, som apostelen Peter sagde til en lille gruppe tilhørere i havnebyen Cæsarea: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham. Han sendte ordet til Israels sønner for at forkynde dem den gode nyhed om fred gennem Jesus Kristus; denne er alles Herre.“ — Apostelgerninger 10:34-36.
Bibelen har forudsagt at der i vore dage igen vil blive indsamlet en stor høst. (Åbenbaringen 14:15, 16) I den følgende artikel kan du læse om nogle af de oplevelser Jehovas vidner får i deres indhøstningsarbejde. Læg også mærke til rapporten over deres verdensomspændende forkyndelse, siderne 12 til 15 i dette blad, og tal med Jehovas vidner næste gang de kommer til din dør. Så vil du selv kunne finde ud af om ikke netop de er de sande evangelieforkyndere i vor tid.
[Fodnote]
a Det hebraiske udsagnsord bissarʹ, der i Esajas 52:7 gengives med ’at bringe godt nyt’, blev i den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter oversat med evaggeliʹzomai, der betyder „at bringe godt nyt“ eller „at forkynde“. Bissarʹ indebærer i Esajas 52:7 tanken om „at forkynde om Jahves universelle sejr over verden og om hans kongedømme“ og om begyndelsen på en ny tidsalder, hedder det i The New International Dictionary of New Testament Theology. — Jævnfør fodnoten til Nahum 1:15 i den engelske studieudgave af Ny Verden-oversættelsen.