Anden Samuelsbog

17 Akitofel sagde så til Absalom: “Giv mig lov til at udvælge 12.000 mand og sætte efter David i nat. 2 Jeg vil overrumple ham mens han er udmattet og svag.*+ Så vil han gå i panik, og alle der er med ham, vil flygte, og det er kun kongen jeg slår ihjel.+ 3 Bagefter fører jeg alle folkene tilbage til dig. Om de alle vender tilbage eller ej, afhænger af hvad der sker med den mand du er ude efter. Hele folket vil så få fred.” 4 Det syntes både Absalom og alle Israels ældste var et godt forslag.

5 Men Absalom sagde: “Tilkald arkitten Hushaj+ så vi også kan høre hvad han har at sige.” 6 Hushaj kom så ind til Absalom, og Absalom sagde til ham: “Det her var Akitofels råd. Skal vi følge det? Hvis ikke, så sig frem.” 7 Hushaj svarede Absalom: “I dette tilfælde er det ikke et godt råd Akitofel har givet!”+

8 Hushaj fortsatte: “Du ved jo at din far og hans mænd er stærke,+ og de er lige så rasende* som en hunbjørn der har mistet sine unger.+ Desuden er din far en kriger,+ og han overnatter ikke sammen med sine mænd. 9 I dette øjeblik gemmer han sig i en af hulerne* eller et andet sted,+ og hvis han angriber først, vil de der hører om det, sige: ‘De mænd der følger Absalom, er blevet besejret!’ 10 Selv en modig mand med et hjerte som en løves+ vil smelte af skræk, for hele Israel ved at din far er en dygtig kriger,+ og at de mænd der er med ham, er modige. 11 Jeg giver det her råd: Saml hele Israel hos dig, fra Dan til Beersheba,+ lige så mange som der er sandkorn ved havet,+ og gå selv i spidsen for dem i kampen. 12 Vi vil angribe ham uanset hvor han er, og vi vil komme over ham som duggen der falder på jorden, og ikke en eneste vil overleve, hverken han eller nogen af hans mænd. 13 Hvis han trækker sig tilbage til en by, vil hele Israel tage reb med sig til den by, og vi vil slæbe den ned i dalen til der ikke er den mindste sten tilbage.”

14 Så sagde Absalom og alle Israels mænd: “Arkitten Hushajs råd er bedre+ end Akitofels råd!” Jehova havde nemlig besluttet* at Akitofels gode råd+ skulle saboteres så Jehova kunne bringe ulykke over Absalom.+

15 Senere sagde Hushaj til præsterne Sadok og Ebjatar:+ “Det her er det råd Akitofel gav Absalom og Israels ældste, og det her er det råd jeg gav. 16 Skynd jer, send bud til David og advar ham: ‘Overnat ikke ved Jordans vadesteder* i ørkenen i nat, men gå med det samme over floden, for ellers vil kongen og alle der er med ham, blive udslettet.’”*+

17 Jonatan+ og Akimaas+ var ved En-Rogel,*+ for de turde ikke blive set gå ind i byen, så en tjenestepige kom ud og underrettede dem så de kunne tage afsted og underrette kong David. 18 Men en ung mand så dem og fortalte det til Absalom, så de skyndte sig afsted. De kom til et hus der tilhørte en mand i Bahurim+ som havde en brønd på sin gårdsplads. Den kravlede de ned i, 19 og mandens kone bredte et tæppe ud over åbningen på brønden og dyngede gryn hen over, og ingen vidste noget. 20 Absaloms tjenere kom til kvinden i huset og spurgte: “Hvor er Akimaas og Jonatan?” Hun svarede: “De gik forbi ned mod floden.”+ Mændene ledte efter dem men fandt dem ikke, så de vendte tilbage til Jerusalem.

21 Efter at de var gået, kom de to mænd op af brønden og tog afsted og informerede kong David. De sagde: “Bryd op og skynd jer over på den anden side af floden, for sådan og sådan har Akitofel rådet til at gøre imod jer.”+ 22 Straks brød David og alle hans folk op og gik over Jordan. Ved daggry var alle uden undtagelse gået over Jordan.

23 Da Akitofel så at man ikke havde fulgt hans råd, sadlede han et æsel og begav sig til sit hus i sin hjemby.+ Efter at have givet instrukser til sin husstand+ hængte* han sig.+ Han døde altså, og han blev begravet i sine forfædres grav.

24 I mellemtiden tog David til Mahanajim,+ og Absalom gik over Jordan med alle Israels mænd. 25 Absalom gav Amasa+ befalingen over hæren i stedet for Joab.+ Amasa var søn af israelitten Jitra, som havde et seksuelt forhold til Abigajil,+ der var datter af Nahash og søster til Seruja, Joabs mor. 26 Israel og Absalom slog lejr i Gilead.+

27 Så snart David var kommet til Mahanajim, kom Shobi, søn af Nahash fra ammonitternes by Rabba,+ og Makir,+ søn af Ammiel fra Lodebar, og gileaditten Barzillaj+ fra Rogelim. 28 De havde sovemåtter, skåle og lerkrukker med, og også hvede, byg, mel, ristet korn, hestebønner, linser, tørret korn, 29 honning, smør, får og ost.* Alt det havde de med så David og de der var med ham, kunne spise,+ for de havde sagt: “Folkene må være sultne og trætte og tørstige i ørkenen.”+