Anden Samuelsbog

18 David foretog så en optælling af de mænd der var med ham, og han satte tusindførere og hundredførere over dem.+ 2 Og David sendte en tredjedel af folkene afsted under ledelse af Joab,+ en tredjedel under ledelse af Joabs bror Abishaj,+ Serujas søn,+ og en tredjedel under ledelse af gatitten Ittaj.+ Kongen sagde til mændene: “Jeg vil også drage ud sammen med jer.” 3 Men de sagde: “Du må ikke drage ud,+ for hvis vi bliver slået på flugt, er der ikke nogen der tager sig af det;* og hvis halvdelen af os dør, er der ikke nogen der tager sig af det, for du er lige så meget værd som 10.000 af os.+ Derfor er det bedre hvis du sender os forstærkning fra byen.” 4 Kongen sagde til dem: “Jeg gør det I synes er bedst.” Så kongen blev stående ved siden af byporten, og alle mændene drog ud i grupper på 100 og på 1.000. 5 Kongen befalede Joab og Abishaj og Ittaj: “Gå for min skyld skånsomt frem mod den unge mand Absalom.”+ Alle mændene hørte kongen give alle lederne den befaling angående Absalom.

6 Mændene drog ud på slagmarken for at møde Israel, og kampen blev udkæmpet i Efraimskoven.+ 7 Der blev israelitterne+ besejret af Davids+ tjenere, og mange af dem blev dræbt den dag – 20.000 mand. 8 Kampen bredte sig over hele egnen. Desuden krævede skoven den dag flere liv end sværdet.

9 Til sidst stødte Absalom på Davids tjenere. Absalom red på et muldyr, og muldyret kom ind under de tykke grene på et stort træ, og hans hoved sad fast i det store træ. Der blev han hængende i luften* mens muldyret løb videre uden ham. 10 Det var der en der så, og han sagde til Joab:+ “Jeg så Absalom hænge i et stort træ.” 11 Joab sagde til manden der fortalte ham det: “Hvis du så ham, hvorfor slog du ham så ikke ihjel med det samme? Så havde jeg med glæde givet dig ti sølvstykker og et bælte.” 12 Men manden sagde til Joab: “Om jeg så fik 1.000 sølvstykker,* ville jeg ikke løfte min hånd mod kongens søn, for vi hørte kongen befale dig og Abishaj og Ittaj: ‘Sørg for at der ikke sker noget med den unge mand Absalom.’+ 13 Hvis jeg havde trodset den befaling og taget hans liv,* ville det have været umuligt at skjule det for kongen, og du ville ikke have beskyttet mig.” 14 Til det sagde Joab: “Jeg vil ikke spilde mere tid på dig!” Så tog han tre pile* og jog dem i brystet* på Absalom mens han endnu var i live og hang i det store træ. 15 Derefter kom ti af Joabs våbendragere og huggede Absalom ihjel.+ 16 Joab blæste i hornet, og mændene holdt op med at forfølge Israel og kom tilbage; han befalede dem at standse kampen. 17 De kastede Absalom i en stor grube i skoven og dyngede en stor bunke sten+ over ham. Alle israelitterne flygtede hjem til sig selv.

18 Mens Absalom var i live, havde han rejst sig en stenstøtte i Kongedalen,+ for han sagde: “Jeg har ikke nogen søn som kan bevare mindet om mit navn.”+ Han opkaldte stenstøtten efter sig selv, og den dag i dag bliver den kaldt Absaloms Mindesmærke.

19 Sadoks søn Akimaas+ sagde: “Giv mig lov til at løbe afsted og fortælle kongen nyheden, for Jehova har sørget for retfærdighed ved at redde ham fra hans fjender.”+ 20 Men Joab sagde til ham: “ Du skal ikke overbringe nyheder i dag. Du kan overbringe nyheder en anden dag, men i dag skal du ikke gøre det, for kongens egen søn er død.”+ 21 Så sagde Joab til en kushit:+ “Afsted, fortæl kongen hvad du har set.” Kushitten bukkede for Joab og løb så afsted. 22 Sadoks søn Akimaas sagde endnu en gang til Joab: “Uanset hvad der måtte ske, så giv mig lov til at løbe efter kushitten.” Men Joab sagde: “Min søn, hvorfor skulle du løbe når der ikke er nogen nyheder du kan fortælle?” 23 Han sagde alligevel: “Uanset hvad der sker, så giv mig lov til at løbe.” Så sagde Joab til ham: “Løb!” Og Akimaas løb ad vejen over Jordansletten,* og til sidst overhalede han kushitten.

24 Mens David sad mellem den indre og den ydre byport,+ gik vagtposten+ op på taget over porten ved muren. Han så op og fik øje på en mand der kom løbende alene. 25 Vagtposten råbte ned til kongen og meldte det. Kongen sagde: “Hvis han er alene, kommer han med nyheder.” Mens manden nærmede sig, 26 så vagtposten en anden mand komme løbende. Vagtposten råbte til portvagten: “Der kommer én mere løbende alene!” Kongen sagde: “Han kommer også med nyheder.” 27 Vagtposten sagde: “Jeg kan se at den første mand løber ligesom Sadoks søn Akimaas.”+ “Han er en god mand, og han kommer med gode nyheder,” sagde kongen. 28 Akimaas råbte til kongen: “Alt står godt til!” Så bøjede han sig for kongen med ansigtet mod jorden og sagde: “Må Jehova din Gud blive lovprist! Han har ladet min herre kongen slå de mænd der gjorde oprør* mod ham.”+

29 Kongen spurgte: “Har den unge mand Absalom det godt?” Akimaas svarede: “Da Joab sendte kongens tjener og mig* afsted, var der et voldsomt postyr, men jeg ved ikke hvad det gik ud på.”+ 30 Så sagde kongen: “Træd til side og bliv stående.” Han trådte så til side og blev stående.

31 Så kom kushitten,+ og han sagde: “Måtte min herre og konge lytte til de nyheder jeg kommer med: I dag har Jehova sørget for retfærdighed og reddet dig fra alle dem der gjorde oprør mod dig.”+ 32 Men kongen sagde til kushitten: “Har den unge mand Absalom det godt?” Kushitten svarede: “Gid det må gå alle min herre og konges fjender og alle dem der gjorde oprør mod dig for at skade dig, som det er gået den unge mand!”+

33 Kongen blev dybt rystet, og han gik op i rummet over porten og græd. Mens han gik, sagde han: “Min søn Absalom, min søn, min søn Absalom! Hvis bare jeg var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!”+